---

Hej KanDu brugere og NG (gad vide hvor dette ender i nyhedsgrupperne)

Jeg har sendt et tip: http://www.kandu.dk/dk/tip/547 og kunne egentlig
godt tænke mig at få en dialog igang her på KanDu, mit (mine) er
spørgsmål er bestemt ikke nyt og jeg forventer ikke noget endegyldigt
svar, men kunne så hjertens godt tænke mig at vide hvad du mener.

Findes der en kraft i Universet som holder det hele igang?, finder der
både en "ond" og en "god" kraft i Universet?, og kæmper disse to mod
hinanden?, og kan Biblelen dokumentere dette?, som visse grupper mener.
Eller er alt bare den ene tilfældighed som indtræffer efter den anden,
og altså - der er slet ingen mening med galskaben?

Skriv og lad mig høre hvad du mener

P.S.
KanDu Superbruger, send venligst kommentar således at jeg selv kan
præmiere det svar jeg synes best om.

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

Ja, det onde er en realitet. Jeg fandt en kortfattet men god beskrivelse på
engelsk :

Evil
Moral rebellion against God. It is contrary to the will of God. There
is natural evil (floods, storms, famines, etc.) and moral evil (adultery,
murder, idolatry, etc.). Natural evil is a result of moral evil. Adam's sin
resulted in sin entering the world allowing floods, storms, famines, etc.
Evil originated with Satan (Is. 14:12-14) and is carried on by man (Matt.
15:18,19).

Det gode er dog også en realitet, og er personificeret i Gud.

jørgen.

---

"etrier" <etrier.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
news:LznZ6.1901$lf5.325172@news010.worldonline.dk...
> Findes der en kraft i Universet som holder det hele igang?, finder der
> både en "ond" og en "god" kraft i Universet?, og kæmper disse to mod
> hinanden?, og kan Biblelen dokumentere dette?, som visse grupper mener.
> Eller er alt bare den ene tilfældighed som indtræffer efter den anden,
> og altså - der er slet ingen mening med galskaben?

Hmmm.. personligt tror jeg ikke på det onde som andet end "fravær af
godhed". Ser man i Bibelen er det i øvrigt interessant at se hvordan
repræsentanten for det onde, Satan, udvikler sig i tiden mellem GT og NT.
Her transformeres han netop fra at være anklageren ved den himmelske
domstol, til en modstander af Gud. Der er jo også Lucifer-myten, om Englen
Lucifer der styrtedes til jorden og rev 1/3 af englene med sig. Den har vist
sin grund i en spottesang over Babylons konge:

"Tænk, at du faldt fra himlen,
du strålende morgenstjerne!
Du er slynget til jorden,
du som besejrede folkene.
Du sagde ved dig selv:
»Jeg vil stige op til himlen,
højt over Guds stjerner
rejser jeg min trone;
jeg tager sæde på bjerget, hvor guderne samles,
i det yderste nord.
Jeg stiger op over skybankerne,
gør mig lige med den Højeste.«
Men du er blevet styrtet i dødsriget,
ned i afgrundens dyb." (Es 14,12-15)

Dante har digtet lidt på denne myte i sin Komedie, og her er pointen at hele
Helvedet, en stor tragt under Golgata der går ind til jordens midte, ikke er
der mod Guds vilje, men snarere af Guds vilje.

"Retfærdigt handlede min høje skaber :
mig skabte den guddommelige almagt,
den største visdom og den første kærlighed."
(På døren ind til Helvede, Den Guddommelige Komedie, sang III)

Pointen er at alle de pinsler folk undergår i Helvede er pinsler de selv har
bedt om gennem deres livsførelse. Alle får altså hvad de ønsker. Og Lucifer
er ikke i dette tilfælde aktivt kæmpende mod Gud, men sidder derimod kilet
fast i jordens midte og udgør den værste straf i helvede. En straf som jo er
"indstiftet" af Gud.

"Hver af hans munde gnaved på en synder
med tænder malende som møllestene
tre var der altså, som han holdt i pine."
(Sang XXXIV - de tre er Judas, Brutus og Cassius)

Pointen synes at være at hvis man vender viljen bort fra Gud så kommer man
også i døden i selskab med den engel der vendte sig fra Gud.

I den almene Jødedom bliver Satan derimod til Fristeren, hvis mål det er at
vende folks vilje bort fra gud - ved aktivt at friste dem til det. Som han
f.eks. prøver med Jesus (f.eks Matt 4,1-11).
Her er det onde han bringer igen ikke noget der 'er', men blot dét at
mennesker vender sig bort fra Gud. Der synes at være en slags direkte linie
til GT hvor ondskab var ligmed ulydighed.

Alt dette synes ikke at være i direkte modstrid med Jørgens definition;
"Evil: Moral rebellion against God. It is contrary to the will of God." Jeg
vil dog netop på den baggrund sige at ondskab ikke kan kaldes en realitet,
men nærmere privation, et fravær af det godes realitet.

Tro ikke at jeg argumenterer for at dette var jødernes faste standpunkt. Der
var sikkert mange jøder der troede på det ondes realitet. Men jeg mener ikke
at det er foreneligt med senere kristen tankegang.

mvh.
Anders Søe Plougsgaard

---

"Findes det såkaldte onde?"

Det er da et yderst interessant spørgsmål.

Det vil lette besvarelsen, hvis vi kunne blive enige om en definition af
hvad der er godt og hvad der er ondt.

Man kan ikke skabe uden at ødelægge.
For at bygge et hus må et træ fældes.
For at leve må noget dø og til sidst en selv.

Med venlig hilsen

Skygge