|
| To spørgsmål Fra : Jan Bang Jensby |
Dato : 18-10-06 09:26 |
|
Hej -
Jeg har (uden at have faglig baggrund) gennemlæst min nieces opgave.
Hun beskriver "monopolistisk marked" som et konkurrencepræget marked. Jeg
har altid ment, monopolisme = monopol = eneret - altså ingen konkurrence.
Hvad er et "monopolistisk marked" defineret som?
Hvordan defineres henholdsvis smalt, bredt og dybt varelager?
Tak for hjælpen!
- Jensby
| |
Ebbe Kristensen (18-10-2006)
| Kommentar Fra : Ebbe Kristensen |
Dato : 18-10-06 10:00 |
|
Jan Bang Jensby wrote:
> Hun beskriver "monopolistisk marked" som et konkurrencepræget marked.
> Jeg har altid ment, monopolisme = monopol = eneret - altså ingen
> konkurrence.
Du har (mest) ret. Et monopolistisk marked er præget af en meget stor
spiller og (eventuelt) nogle ikke-signifikante konkurrenter. Tænk
Microsoft...
> Hvordan defineres henholdsvis smalt, bredt og dybt varelager?
Det kan jeg til gengæld ikke hjælpe dig med. Jeg sælger kun timer
Ebbe
| |
Michael Zedeler (18-10-2006)
| Kommentar Fra : Michael Zedeler |
Dato : 18-10-06 13:30 |
|
Ebbe Kristensen wrote:
> Jan Bang Jensby wrote:
>
>>Hun beskriver "monopolistisk marked" som et konkurrencepræget marked.
>>Jeg har altid ment, monopolisme = monopol = eneret - altså ingen
>>konkurrence.
>
> Du har (mest) ret. Et monopolistisk marked er præget af en meget stor
> spiller og (eventuelt) nogle ikke-signifikante konkurrenter. Tænk
> Microsoft...
Men lige med Microsoft kan man da indvende at der er masser af stærke
aktører, såsom IBM. Er det ikke bedre at bruge Tele Danmark (før
liberaliseringen) eller DSB som eksempel?
Mvh. Michael.
--
Which is more dangerous? TV guided missiles or TV guided families?
I am less likely to answer usenet postings by anonymous authors.
Visit my home page at http://michael.zedeler.dk/
| |
Kim Ludvigsen (18-10-2006)
| Kommentar Fra : Kim Ludvigsen |
Dato : 18-10-06 14:28 |
|
Den 18-10-06 14.29 skrev Michael Zedeler følgende:
> Ebbe Kristensen wrote:
>> Et monopolistisk marked er præget af en meget stor
>> spiller og (eventuelt) nogle ikke-signifikante konkurrenter. Tænk
>> Microsoft...
>
> Men lige med Microsoft kan man da indvende at der er masser af stærke
> aktører, såsom IBM. Er det ikke bedre at bruge Tele Danmark (før
> liberaliseringen) eller DSB som eksempel?
Microsoft er et meget godt eksempel på et de facto-monopol. Virksomheden
sidder på noget med 98 procent af markedet for styresystemer til pc'er,
mens de resterende procent deles af ikke-signifikante konkurrenter. Med
hensyn til kontorpakker ligger andelen på over 80 procent. IBMs andel er
nærmest nul for styresystemer, mens den er forholdsvis lille for
kontorpakker.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Rævekage: Rævens godt gemte ekskrementer...
http://ordforklaring.dk/ordforklaring.php?forklaring=rævekage
| |
Michael Zedeler (19-10-2006)
| Kommentar Fra : Michael Zedeler |
Dato : 19-10-06 00:04 |
|
Kim Ludvigsen wrote:
> Den 18-10-06 14.29 skrev Michael Zedeler følgende:
>
>> Ebbe Kristensen wrote:
>
>>> Et monopolistisk marked er præget af en meget stor spiller og
>>> (eventuelt) nogle ikke-signifikante konkurrenter. Tænk Microsoft...
>>
>> Men lige med Microsoft kan man da indvende at der er masser af stærke
>> aktører, såsom IBM. Er det ikke bedre at bruge Tele Danmark (før
>> liberaliseringen) eller DSB som eksempel?
>
> Microsoft er et meget godt eksempel på et de facto-monopol. Virksomheden
> sidder på noget med 98 procent af markedet for styresystemer til pc'er,
> mens de resterende procent deles af ikke-signifikante konkurrenter. Med
> hensyn til kontorpakker ligger andelen på over 80 procent. IBMs andel er
> nærmest nul for styresystemer, mens den er forholdsvis lille for
> kontorpakker.
Hvis man vælger kun at se på OS'er til desktop-computere, vil jeg give
dig ret. Det er bare for bredt at bruge Microsoft uden at specificere
det nærmere. Jeg kan nævne en række Microsoft-produkter, der på ingen
måde dominerer markedet.
Hvad angår definitionen af begrebet "monopolistisk marked" må jeg sige
at jeg også har lært noget. Det er interessant.
Mvh. Michael.
--
Which is more dangerous? TV guided missiles or TV guided families?
I am less likely to answer usenet postings by anonymous authors.
Visit my home page at http://michael.zedeler.dk/
| |
Jan Bang Jensby (18-10-2006)
| Kommentar Fra : Jan Bang Jensby |
Dato : 18-10-06 13:44 |
|
"Ebbe Kristensen" skrev
>
> Du har (mest) ret. Et monopolistisk marked er præget af en meget stor
> spiller og (eventuelt) nogle ikke-signifikante konkurrenter. Tænk
> Microsoft...
>
Jeg har fundet denne def.:
"Definition:
Et monopolistisk konkurrencemarked er et marked, hvor der er
mange virksomheder, der producerer varer, der er lidt forskellige
(imperfekte substitutter).
Den enkelte virksomhed har monopol på at producere en bestemt
variant af varen, mens de andre virksomheder producerer varer, der
er næsten magen til."
| |
Allan Soerensen (18-10-2006)
| Kommentar Fra : Allan Soerensen |
Dato : 18-10-06 14:00 |
|
"Jan Bang Jensby" <jbjFJERN@FJERNdatea.dk> skrev i en meddelelse
news:45362195$0$927$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Jeg har fundet denne def.:
>
> "Definition:
>
> Et monopolistisk konkurrencemarked er et marked, hvor der er
>
> mange virksomheder, der producerer varer, der er lidt forskellige
>
> (imperfekte substitutter).
>
> Den enkelte virksomhed har monopol på at producere en bestemt
>
> variant af varen, mens de andre virksomheder producerer varer, der
>
> er næsten magen til."
Det er også den definition min gamle lærebog giver på et "monopolistisk
marked", så din nieces udlægning er ikke helt ved siden af.
Fand denne beskrivelse på Google:
<SNIP>
Et monopolistisk marked, er et marked, hvor det er nemt for en virksomhed at
etablere sig og nemt at forlade.
De produkter der bliver produceret på et monopolistisk marked, ligner for så
vidt hinanden. Vi kan tage et eksempel som vaskepulver - der er mange
virksomheder inden for vaskepulverbranchen, dog er der stor forskel på
hvilket produkt man køber, dette kunne skyldes at det opfylder nogle
bestemte behov. Det er dog ikke særligt almindeligt at der inden for
vaskepulverbranchen kun er et bestemt pulver der opfylder et bestemt behov,
men hvorfor bliver der så solgt forskellige mængder af de forskellige
produkter. Grunden kunne være ren reklame, det kunne også være at kunden "plejer"
at købe det pågældende produkt, og man kan tænke sig til lign. eksempler.
Grunden til at dette marked bliver kaldt monopolistisk er, at virksomhederne
til en vis grad opnår monopol på et produkt. Det kunne være noget så enkelt
som at man køber det produkt som den butik der ligger nærmest sælger eller
at et produkt gennem reklame er blevet mere populært end et andet, og derved
bliver solgt i højere grad.
</SNIP>
| |
Ebbe Kristensen (19-10-2006)
| Kommentar Fra : Ebbe Kristensen |
Dato : 19-10-06 09:53 |
|
Allan Soerensen wrote:
> Det er også den definition min gamle lærebog giver på et
> "monopolistisk marked", så din nieces udlægning er ikke helt ved siden af.
Det må man jo så bøje sig for. Men jeg vil tillade mig at mene at det er en
temmelig ikke-intuitiv anvendelse af ordet "monopolistisk".
Iøvigt, har du så (f.eks. fra samme lærebog) en betegnelse for et marked,
der domineres af en enkelt meget stor spiller?
Ebbe
| |
Allan Soerensen (19-10-2006)
| Kommentar Fra : Allan Soerensen |
Dato : 19-10-06 10:15 |
|
"Ebbe Kristensen" <ebbe@ekologic.dk> skrev i en meddelelse
news:45373cea$0$49202$14726298@news.sunsite.dk...
>
> Det må man jo så bøje sig for. Men jeg vil tillade mig at mene at det er
> en temmelig ikke-intuitiv anvendelse af ordet "monopolistisk".
Det kan vi godt være enige om.
Hvis du kikker i bunden af det citat jeg gav, finder du dog en forklaring på
hvorfor man kalder det sådan.
<SNIP>
Grunden til at dette marked bliver kaldt monopolistisk er, at virksomhederne
til en vis grad opnår monopol på et produkt. Det kunne være noget så enkelt
som at man køber det produkt som den butik der ligger nærmest sælger eller
at et produkt gennem reklame er blevet mere populært end et andet, og derved
bliver solgt i højere grad.
</SNIP>
> Iøvigt, har du så (f.eks. fra samme lærebog) en betegnelse for et marked,
> der domineres af en enkelt meget stor spiller?
Det kaldes "delvis monopol"
| |
Michael Zedeler (18-10-2006)
| Kommentar Fra : Michael Zedeler |
Dato : 18-10-06 09:51 |
|
Jan Bang Jensby wrote:
> Jeg har (uden at have faglig baggrund) gennemlæst min nieces opgave.
>
> Hun beskriver "monopolistisk marked" som et konkurrencepræget marked. Jeg
> har altid ment, monopolisme = monopol = eneret - altså ingen konkurrence.
>
> Hvad er et "monopolistisk marked" defineret som?
>
> Hvordan defineres henholdsvis smalt, bredt og dybt varelager?
Det lyder som spørgsmål der bedst kan rettes til læserne i
dk.videnskab.oekonomi.
Personligt lyder det mærkeligt at et marked domineret af et monopol,
skulle være konkurrencepræget. Sidst jeg checkede prisen på en
stikkontakt fra LK, var de cirka de dyreste i Europa.
Mvh. Michael.
--
Which is more dangerous? TV guided missiles or TV guided families?
I am less likely to answer usenet postings by anonymous authors.
Visit my home page at http://michael.zedeler.dk/
| |
Uffe Kousgaard (18-10-2006)
| Kommentar Fra : Uffe Kousgaard |
Dato : 18-10-06 10:17 |
|
"Jan Bang Jensby" <jbjFJERN@FJERNdatea.dk> wrote in message
news:4535e502$0$867$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> Hvordan defineres henholdsvis smalt, bredt og dybt varelager?
Gæt:
Smalt: Få varenumre
Bredt: Mange varenumre
Dybt: Mange eksemplarer på lager.
hilsen
Uffe
| |
Allan Soerensen (18-10-2006)
| Kommentar Fra : Allan Soerensen |
Dato : 18-10-06 11:31 |
|
"Jan Bang Jensby" <jbjFJERN@FJERNdatea.dk> skrev i en meddelelse
news:4535e502$0$867$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> Hvordan defineres henholdsvis smalt, bredt og dybt varelager?
Normalt opstiller man et matrix, med 2x2 felter. På det ene led har man
varearter og på det andet varianter.
Er der få varearter, er varesortementet "Smalt"
Er der mange varearter, er varesortementet "Bredt"
Er det få varianter af varene, er varesortementet "Fladt"
Er det mange varianter af varene, er varesortementet "Dybt"
En kiosk har f.eks. et smalt og fladt varesortement.
En Discount-forretning har f.eks. et bredt og fladt varesortement.
En special-forretning har f.eks. et smalt og dybt varesortement.
En supermarked har f.eks. et bredt og dybt varesortement.
| |
|
|