@ndersen wrote:
> Tror faktisk ikke TDC har helt styr på hvad de foretager sig.
Jeg har samme linie som dig, jeg ringede ind igår og spurgte
hvornår vi fik den doblet op, jeg fik at vide fordi vi har
bredbåndstelefoni, så ville det ske automatisk ca 1/10, men da
jeg nu ringede ind, kunne de godt gøre det med det samme.
1 time gik, ingenting var sket udover mit modem slukkede alle lys
for så at starte op igen, jeg troede så opgraderingen var på
plads, men næe.
Jeg ringede så igen for at høre hvad der var sket, jeg blev
stillet om til hotline som så skulle kigge på sagen. Jeg fik fat
i en mand som sagde: Næe du er da ikke sat op i fart, men øjeblik
så kigger jeg på det. Der gik lidt tid, så kom han til røret
igen, jeg skal nu, mere fik jeg ikke at høre fra ham, nu
forsvandt telefonlinien sq også.
Jeg ventede en lille times tid for at se om linien kom tilbage,
men det skete ikke så jeg tog mobiltelefonen som var det eneste
der duede, og ringede direkte til hotline.
Jeg fik så et stykke kvinde i røret, hun rodede rundt med mange
ting, men pludselig kom der liv i linien igen, hun udtalte at der
var givet rettighed til at jeg havde en 4 mb linie nu, jeg var
efterhånden skeptisk og tog en test af linien, nøeeee stadig kun
2mb, det kan jeg sørme ikke forstå, kvidrede den unge kvinde, jeg
må lige køre nogle test, der gik en del tid og så kom hun tilbage
i røret.
Jeg kan ikke finde ud af hvad der er galt, din linie kan bære
langt højere hastighed, men jeg kan bare ikke få den op i fart,
nu laver jeg en fejlmelding på linien, så er der en der vil kigge
på det, farvel, så blev røret lagt inden jeg nåede og sige det
mindste.
Jeg håber nu at indenfor de næste 5 uger vil der ske noget i
sagen, de 5 uger er den tid de sidste 2 fejlmeldinger på vores
linie har taget, sidst var dengang Danmark var indhyllet i
tordenvejr, da røg vores linie pga lynnedslag.
Jeg ringede ind og fejlmeldte linien, efter en uges tid da der
ikke var sket noget fra TDC´s side og vi havde hverken telefon
eller internet, ringede jeg og spurgte om en tidshorisont på
reparationen. Det kunne de ikke oplyse mig om.
Jeg kom så i tanke om at jeg havde det gamle modem liggende i
kælderen fra dengang vi skiftede til bredbåndstelefoni. Modemet
blev sat på, og nu virkede internettet. I telefonen igen, hallo
kan i ikke sende et nyt modem samt en telefonadapter samt slette
min fejlmelding af telefonen, jow den kunne de godt indenfor de
næste 14 dage, hvis jeg ikke ville vente, så kunne jeg køre til
nærmeste telebutik og få det byttet. Jeg valgte sidste løsning, i
bilen afsted til Holstebro,
Den kære telebutik havde sandelig ikke sådan et sæt hjemme.
Dagen efter havde de et sæt, man undres så over at de ikke kunne
sende sættet til mig fra dag til dag, når telebutikken nu kunne
få det leveret fra dag til dag.
180 km køretur, en parkeringsbøde på 510 kr. og godt irreteret
over TDC kom jeg på nettet og fik telefon.
Nøjagtig 5 uger og en dag efter lynnedslaget troppede der en bil
op fra TDC, godaw du har problemer med din telefon, sagde en let
surmulende ældre mand, han kørte dog straks da jeg i et
ukontroleret raserianfald sagde en hel masse ting om dårlig
intern kommunikation i TDC, langsom service mm.
Jeg synes ikke servicen og den interne kommunikation i TDC er som
den var for få år siden, helt galt er det hvis man ringer efter
kl 15-16 eller i weekenden, de gange vores net er forsvundet, er
det sjovt nok altid i dette tidsrum, jeg har bare ikke psyke
eller tålmodighed og forståelse til at der sidder en eller anden
ikke teknisk person og siger i røret: Jeg har lige en procedure
her jeg skal følge, har du prøvet at gå ind i denne computer,
kontrolpanet, netværk osv. osv, når man lige har fortalt at det
ikke hjælper at forsøge at reparere linien, så roder de rundt i
papirene kan man tydeligt høre i telefonen, de ved jo faktisk
ikke hvad de har med at gøre.
Jeg tror det var bedre hvis TDC satte teknikere på hele tiden, og
i stedet for at have så lange åbningstider, så kort dem lidt ned
så lønnen til de ansatte kommer til at gå op med en kortere
åbningstid, man får jo i de fleste tilfælde ikke linien tilbage,
inden en tekniker kigger på den.
--
Mvh Henning Lund
http://www.sitecenter.dk/freespace/ med bla. lidt til salg.
vestjydehl@lite.dk fjern vestjyde for mail.