/ Forside / Teknologi / Telekommunikation / Mobil-Telefoni / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Mobil-Telefoni
#NavnPoint
Klaudi 20830
refi 17101
Nordsted1 13879
o.v.n. 13756
Kortoverv.. 9673
thyfoon 6564
Ghettofam.. 6087
rotw 5524
katekismus 5124
10  g_h 4281
Må en konkurrence godt være købsbetinget?
Fra : TS


Dato : 15-08-06 07:54

Hej

Må Unotel lave en konkurrence, som nedenstående, hvor du kun kan vinde et
gavekort til en julefrokost til en værdi af 50.000, hvis du giver dine
venner et gavekort til Unotel.

TS

Fut sættes til dk.forbruger

***

Giv en ven 200 kr. taletid, og få selv 100 kr.!

Nu er det officielt, UnoTel er netop blevet kåret som Danmarks billigste
mobilselskab.

Ekstra Bladet har netop lavet en stor undersøgelse, der afdækker hvor DU kan
få Danmarks billigste mobil telefoni. Læs artiklen her >>

Men vi stopper ikke her, derfor har vi lavet FIND en VEN gavekortet.

Vil du gøre en VEN glad så fortæl, at din VEN kan spare masser af penge på
sit mobilabonnement.

Giv din VEN et gavekort på 200,00 kr. gratis taletid hos UnoTel, så modtager
du selv 100,00 kr. gratis taletid.

Med muligheden for at oprette gavekort hos UnoTel til alle i din
omgangskreds, opsparer du ikke kun taletid, men du deltager samtidigt i
konkurrencen om at vinde en julefrokost til en værdi af 50.000 kr.

Når din VEN, der har fået gavekortet, tilmelder sig hos UnoTel, modtager du
100,00 kr. gratis taletid og din VEN får 200,00 kr., og du er samtidigt et
skridt nærmere vinderpræmien.

Konkurrencen løber indtil 15. oktober 2006 - så skynd dig at sende dine
gavekort ud, scor taletid til dig selv og din omgangskreds og forøg dine
chancer for at vinde årets julefrokost!

Bemærk: I forbindelse med oprettelse af et nummer via Gavekort, er der
stadig et oprettelsesgebyr på 99 kr. som ved almindelige oprettelser. De 99
kr. vil indgå som taletid. Det vil sige man har i alt 299 kr. taletid.


Regler:

Den nye kunde skal flytte et eksisterende nummer.
I får taletiden udbetalt så snart vi har modtaget en bekræftelsesdato for
flytningen.
Det er ikke muligt at udstede gavekort til sig selv.
Hvis to kunder har skaffet lige mange kunder så trækkes der lod om præmien.
Taletiden skal være brugt inden tre måneder.



 
 
Bertel Lund Hansen (15-08-2006)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 15-08-06 08:31

TS skrev:

> Må Unotel lave en konkurrence, som nedenstående, hvor du kun kan vinde et
> gavekort til en julefrokost til en værdi af 50.000, hvis du giver dine
> venner et gavekort til Unotel.

Nej. Markedsføringsloven er klar på det punkt:

   § 11. Afsætning til forbrugerne af formuegoder eller
   tjenesteydelser må ikke søges fremmet af mulighed for gevinst
   ved deltagelse i lodtrækninger, præmiekonkurrencer eller anden
   form for foranstaltning, hvis udfald beror helt eller delvis
   på tilfældet, såfremt deltagelsen er betinget af køb.

Normalt vil et firma der laver en 'købsbetinget' konkurrence,
tilbyde at man kan få tilsendt et lod mod at indsende en
frankeret svarkuvert til firmaet. Alle lodder deltager på lige
fod i lodtrækningen. På den måde bliver det lovligt.

Men jeg kan ikke rigtigt se hvad man skal med et lod hvis
vinderen findes blandt dem der har tilmeldt deres kammerater.
Derfor kan konkurrencen ikke laves ikke-købsbetinget.

Du kan klage til forbrugerombudsmanden.

Og nu vil jeg gerne finde en ny, billig mobiludbyder uden fis og
reklame.

Krydspostet til: <news:dk.teknik.telefoni.mobil>,<news:dk.forbruger>

--
Bertel

Peter Makholm (15-08-2006)
Kommentar
Fra : Peter Makholm


Dato : 15-08-06 08:48

Bertel Lund Hansen <nospamfilius@lundhansen.dk> writes:

> TS skrev:
>
>> Må Unotel lave en konkurrence, som nedenstående, hvor du kun kan vinde et
>> gavekort til en julefrokost til en værdi af 50.000, hvis du giver dine
>> venner et gavekort til Unotel.
>
> Nej. Markedsføringsloven er klar på det punkt:
>
>    § 11. Afsætning til forbrugerne af formuegoder eller
>    tjenesteydelser må ikke søges fremmet af mulighed for gevinst
>    ved deltagelse i lodtrækninger, præmiekonkurrencer eller anden
>    form for foranstaltning, hvis udfald beror helt eller delvis
>    på tilfældet, såfremt deltagelsen er betinget af køb.

Bemærk at det kræver at udfaldet skal bero helt eller delvis på
tilfældet. Det eneste tilfældet involverer på den aktuelle konkurrence
er hvis der er to personer der er lige gode til at manipulere deres
venner. Denne lille detalje må kunne rettes, for eksempel at
tidspunktet for sidste tilmeldte ven anvendes som tie-breaker.

--
http://peter.makholm.net/ | Ladies and gentlemen, take my advice, pull
peter@makholm.net | down your pants and slide on the ice
| -- Sidney Freedman

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408934
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste