At sejle i egen sø
Lomborgisten-BW har aldrig været *genbrug*smand af
mijøbeskyttelsesgrunde - resourcer er rigelige - intet grundstof er
mangelvare - men derimod pga dovenskab og nærighed, og jeg fødtes i
den helt tidlige efterkrigstid hvor rationering spøgte i alles
baghoveder og biler og hestevogne kørte rundt og indsamlede gamle
aviser - rentabelt. Som i Japan.
Så når mor til mine børn har ønsket fancy sugende Libero og Pampers
har jeg ivret tøjbleer og, så er den nærige oldsag-BW klogt blevet
fejet af banen af moderigtige købogsmidvæk forbrugsrobotmødre, for det
er jo godt for den lilles hud at sugning er med
cellulosefiber-hårrørsvirkning der vakuumagtigt SUGER fugtigheden væk
Marmeladeglas er genbrug oldschool, men tynde bløde plastikemballager
fx egekilde-½l-flasker er bedre (ammoniak diffunderer kun langsomt
igennem - men da jeg i Ugeskrift for Læger markedsførte ideen til
prostataforstørrede natteopvågnende gamlinge tilføjede jeg, at en
sugende bleskål var mulighed, og det har jeg nu udviklet på med
sugende blecellulose fæstet på plastskive eller pizzaæskepap og det er
egentlig genialt - når jeg selv skal sie det
at man kan falde i
søvn på skål og pisse næsten sovende og sove videre I SIN EGEN SØ, der
slet ikke væder huden, fordi moderne cellulosefibre overgår vat og
toiletpapir mange gange. Så min fars genbrugsnykker har jeg "skyllet
ud i kloakken" omsider - svært, brutalt, fordelagtigt.