bogh skrev den 30-08-2006 22:07:
---------------------
> Så kom dagen, hvor jeg besluttede at stoppe med at ryge. Kiloene forblev væk
> fra mine sideben i de første 3 mdr. og jeg var ellevild over, at jeg, mod
> mine forventninger, var en af dem som ikke tog på efter rygestop.
---------------------
Den vil jeg lige vende tilbage til senere.
> Men ak og
> ve....efter de 3 mdr. gik det stærkt. Jeg spiste fornuftigt og bevægede mig
> en del, men alligevel stormede kiloene tilbage og inden længe, havde jeg
> taget de fleste af dem på igen *SUK*
>
Ofte er det ikke selve rygestoppet* man tager på af, men hvad man
erstatter håndbevægelsen som tidligere var "ny ryger jeg en
cigaret"-bevægelsen og som så blev erstattet med "nu bevæger jeg stadig
hånden op til munden, men nu er der en marsbar i hånden"-bevægelsen.
Eller som den gode DrPhil siger: Man holder ikke bare op med en vane,
man erstatter den med en anden.
Du erstattede smøgerne med mad som gjorde, at du tog på af.
Nu skal du så finde en vane som du hverken kommer til at ryge af eller
til at tage på af.
*: og ja, jeg ved godt, at nogen siger, at rygning øger forbrændingen og
det er derfor man tager på, når man holder op. Det kan muligvis
forklare 4-5 kilos vægtøgning. Men man tager altså ikke 20 kilo på af
at holde op med at ryge. Der skal lidt andre boller i suppen for, at
en så stor vægtøgning realiseres.
> Men nu skal det være slut!
Et godt tidspunkt? Kan du forklare lidt om tankerne før du tænkte
"nu skal det være slut".
Hvad er dine bevæggrunde for, at nu skal det være slut med både rygning
og overvægt?
Jeg plejer, at stille tre spørgsmål:
Hvorfor vil du tabe dig?
Hvordan vil du tabe dig (herunder: hvad vil du gøre hhv. ikke gøre og
hvorfor)?
Hvad vil du opnå med dit vægttab?
Svarene på disse tre spørgsmål gemmer man så til de tidspunkter, hvor
man føler, at hele projektet løber ud i sandet....så har man nemlig sit
udgangspunkt fx svaret på hvorfor man er igang med vægttabet og svaret
på hvordan man havde tænkt sig at opnå det, samt svaret på hvorfor man
egentlig har gang i projektet.
Spørgsmålene kan man stille sig selv i løbet af projektet fx når man har
opnået et delmål og skal til at opstille det næste.
> Jeg vil stoppe med at ryge igen. Er ikke i tvivl
> om at det kan lade sig gøre. Jeg ved jo hvad jeg har i vente og så slemt er
> det nu heller ikke at stoppe. Uvisheden var nok det værste - og den er jeg
> jo over nu. Men så melder spørgsmålet sig om vægten igen. Skal jeg nu tage
> 20 kg på igen???
Nej, det skal du ikke.
Men du vil gøre det, såfremt du gør præcis det samme du gjorde sidst.
Baseret på resultater, så må du erkende, at det du gjorde sidst i
forbindelse med dit rygestop havde en uønsket bivirkning: vægtøgning.
Det du så bør gøre er, at du tager din - med stor sandsynlighed -
vægtøgning med i din rygestop-strategi.
> Jeg talte med en pige under en af sommerens festivaler og
> hun sagde, at hun tog på ved sit første rygestop, men tabte sig ikke igen da
> hun begyndte at ryge igen. Da hun så stoppede med at ryge anden gang, tog
> hun sørme på i vægt igen. Jeg kunne kun nikke genkende til det, at jeg ikke
> havde tabt mig igen, da jeg startede med røgen igen.
>
Nej, for man har jo to hænder. En til smøgen og en til marsbaren
> Nu er det så, at jeg gerne vil høste lidt af jeres erfaring.
Så gerne.
Jeg har så ikke haft rygning som "achilles-hæl", men har været udsat for
ting på højt oppe på stress-skalanen indenfor en meget kort
periode...hvilket gjorde, at jeg mistede taget i vægttabsprojektet.
Jeg har sidenhen udviklet min strategi og mine mål her i livet, som
tager højde for vægttab og vægtkontrol.
(Jep, beklager at måtte sige det, men selv om man har tabt sig, så må
man blive ved med at holde fokus på sin vægt resten af livet).
Bl.a. har jeg købt domænet
www.de3faktorer.dk hvor jeg skriver løst og
fast om mit projekt og lidt tanker om dette og hint.
Sitet har så ikke den succes jeg havde håbet på i starten, men det lader
jeg mig nu ikke slå ud af. Sitet er mit og jeg kan bruge det til, at
holde fast i mit vægttab og -kontrol.
Såfremt andre får glæde af det, tja det er bare dejligt for dem.
> Min og kæresten
> (som er slank som en mynde) plan er nu, at stoppe med smøgerne igen. Vi vil
> spise sundt, efter samme princip som gav mig stort vægttab sidst og så vil
> vi denne gang også løbe et par gange om ugen, tage en god lang cykeltur en
> eller to gange om ugen og en tur i svømmehallen en gang om ugen.
Har du taget højde for alle disse aktiviteter i din dagligdag fx
arbejde, transport og diverse tidsforbrug (omklædning).
Fx hvad har du tænkt dig, at droppe af dine nuværende aktiviteter for at
komme på cykelturen, løbeturen og i svømmehallen.
En tur i svømmehallen tager jo udover transporten gerne 1½-2 timer incl.
omklædnign og bad.
En løbetur er jo heller ikke kun selve løbeturen, der er også omklædning
og bad.
Afhængig hvordan du cykler, så skal du også indregne omklædning og bad der.
> Oveni dette
> kommer der de daglige lufteturer med hunden. Tror I, at det er muligt, at
> stoppe med at ryge og samtidig holde vægten nede....måske endda tabe sig,
> ved at følge ovenstående metode?
Tja, ud fra hvad du beskriver så burde det lykkedes.
Et eller andet siger mig dog, at der er et par ting du ikke har taget
med i dine overvejelser.
Jeg kan ikke helt udpege det med sikkerhed. Det er nok noget med
tidsforbruget af de nævnte aktiviteter vs. hvad du bruger din tid på
indtil da.
> Yep, kender talemåden "Spis færre kalorier
> end du forbrænder"
Jep, denne matematiske sandhed kommer man ikke udenom.
Tricket ligger ved hvordan man får omsat den til praksis.
> - men den holdte altså ikke sidst for mig.
Bladre lige lidt op engang.... Hvad holdte for dig i tre måneder?
Hvad skete der efter de 3 måneder?
Hvis du virkelig tænker tilbage evt. har nogen kasseboner fra dengang.
Prøv lige undersøg om ikke der sneg sig lidt slik, sukkersodavand
eller tilsvarende med ned i indkøbskurven efter de 3 måneder.
Jeg ved det naturligvis ikke. Det er kun dig der ved det.
> Da jeg
> stoppede med at ryge var jeg utroligt meget på vagt. Spiste småt og sundt,
> knoklede løs på arbejdet og tog alligevel på i vægt...temmelig hurtigt
> endda.
>
Men først efter de 3 måneder?
Hvad skete der med at //være på vagt//, da glæden over den udeblevne
vægtøgning havde lagt sig?
> Vil være evigt taknemmelig for jeres input og gode råd.
>
Hermed givet.
Med venlig hilsen Carsten Riis
www.de3faktorer.dk
Hjerne - Hjerte - Indkøbskurv
Mere skal der faktisk ikke til for at tabe sig.