---

Hvordan god mad gør sund.

Når mor har lært dig, at vindere får kød til varm mad hver dag, og du
kommer i arbejdslejr uden den lækre , vante, rituelle mad, så siger
underbevidstheden, at du ikke har noget at leve for, og tyfus, difteri
(eller hvad der nu er i luften) gør livet kort.

Sådan teori kan ikke bevises - eller modbevises.

Den passer godt med tendensen til, at sygdom er ikke hvermandsherre
men især de fattiges hårde herre.

Allergi rammer i høj grad de selvtillidsvage, der går op i hysterisk
overdreven renlighed, og måske denne unaturlige indgriben i de
naturlige værn mod sygdom, bidrager til svækkelse så symptomerne
bryder ud.

At skedevask med sæbe giver mange underlivsinfektioner er ofte
bekræftet, men anden overdreven hygiejnes skadevirkning er ofte mere
multifaktoriel og kompliceret

Døden skal have en årsag, og læger lever af overtro om een årsag een
virkning, så det forties at de patogene mikrober er ikke årsagEN, men
blot dråben der får mindreværdsbægeret til at flyde over i infektiøs
lidelse. Og infektiøse agenter er der altid overalt, men særlig ofte
på sygehuse, der koncentrerer de syge og deres psykisk smittende
depressive sind, så man lærer dødsønske af hinanden, og sygdom øges på
sygehusene (deraf navnet på disse skadelige institutioner? )

Semmelweis-patienterne var fattige, som overklassen koncentrerede på
særlige fattighospitaler for at mange skulle dø, og kun de stærkeste
skulle overleve.

Det bidrog til selvfed dvs klog arbejdsstyrke i industrialismens
start, at man slap af med de svage, dumme selvhadere.