---

Hej.

I gruppen dk.fritid.sejlads, tråden om "Erfaring Albin vega 27 fod" har vi
diskuteret topfart for sejlbåde.

Findes der noget materiale der kan klarlægge om man kan sejle hurtigere end
ca. vandlinielænden i en deplacementbåd?

Når man ser her:
http://64.233.183.104/search?q=cache:4F1d7rLa9c8J:www.sailingteam.dk/nokia/forside%2520historier/rekorder.htm&hl=da&gl=dk&ct=clnk&cd=1
Buksesnedkeren på 19.8 meter har en del rekorder, og gennemsnitsfarten er
omring 10 knob i de fleste.
Her taler vi altså om en toptrimmet kapsejladsbåd, bygget i cold mould med
kevlarsejl og Danmarks bedste mandskab.

Hvis man så kigger her:
http://www.ishoejsejlklub.dk/resultat/solus29.shtml
http://www.ishoejsejlklub.dk/resultat/opus34.shtml
http://www.ishoejsejlklub.dk/resultat/maxi909.shtml
http://www.ishoejsejlklub.dk/resultat/novadata.shtml
http://www.ishoejsejlklub.dk/resultat/grindata.shtml
Her kan man se at disse både i 28-34 fods klassen alle sammen har en topfart
på omkring 5-7 knob.

news:Xns981C1FF5FF8C625689lh236589@62.243.74.162
Hvordan kan Lars Holst's Albin Vega på 27 fod (vandlinie 7 meter) så sejle
8-9 knob gennem vandet? Vi taler om et traditionelt skrog med semilangkøl og
over en længere strækning?

news:44e22644$0$12609$edfadb0f@dread14.news.tele.dk
Egon Stitch siger så pludselig at hans Maxi 87 kan sejle næsten 13 knob over
lange distancer...

Nogen videnskabelig forklaring på fænomenet?

Kan man stole på denne artikel:
http://www.sailnet.com/collections/articles/index.cfm?articleid=colgat006?

Mvh Thomas

---

"ThomasB" <usenet*fjern*@*SKAL FJERNES*2ma2.dk> writes:
>Hej.
>
>I gruppen dk.fritid.sejlads, tråden om "Erfaring Albin vega 27 fod" har
>vi
>diskuteret topfart for sejlbåde.
>
>Findes der noget materiale der kan klarlægge om man kan sejle hurtigere
>end
>ca. vandlinielænden i en deplacementbåd?

Ja, der findes forskellige empiriske formler. Så længe båden opfører sig
som en normal deplacementbåd, betyder kølarrangement og den specielle
skrogform ikke ret meget; det *er* vandlinjelængden der tæller. Problemet
er at mange moderne både har en tendens til at plane ved god vind bagfra,
lidt som den olympiske starbåd fx kan gøre.

Den empiriske formel som jeg snes fungerer bedst for rene deplacementbåde
(gælder ikke kun sejlbåde!) siger at topfarten = kvadratroden af
vandlinjen i fod x 1,75.

John

---

Hej John

> tæller. Problemet er at mange moderne både har en tendens til at
> plane ved god vind bagfra, lidt som den olympiske starbåd fx kan gøre.

Tendensen øges når vinden kommer ind foran for tværs, så lægges
bådens egenhastighed jo til vindhastigheden. Man siger normalt
at et sejlskib med vinden ind fra agter ikke kan sejle hurtigere
end vinden, ligesom et hølæs. Planene sejlbåde kan under
gode forhold sejle hurtigere end vinden blæser.

Selv store sejlbåde med køl kan udvise planende tendenser når
de kure ned af bølgerne i rum sø, det ser sjovt ud når sådan en
fætter der er 32 fod lang og vejer en 4 tons stikker 2/3 dele af
skroget ud af vandet, accelere som en sportsvogn og bare
nærmest flyver derud af, men det er kun muligt at holde dem
sådan et kort stykke tid, så må man vente på den næste sø.

Mvh Max

---

Max skrev:

> Planene sejlbåde kan under
> gode forhold sejle hurtigere end vinden blæser.

Ikke hvis vinden kommer lige bagfra.


Ivar Magnusson

--
Prøv MesNews: http://LexInfo.dk/MesNews/
Hvis du er træt af at Outlook Express ikke finde ud af
at citere indlæg fra Googles Groups korrekt.

---

Hej Ivar

>> Planene sejlbåde kan under
>> gode forhold sejle hurtigere end vinden blæser.
>
> Ikke hvis vinden kommer lige bagfra.

Det er jo lige det jeg påpeger i mit indlæg.

Mvh Max

---

Max skrev:

>>> Planene sejlbåde kan under
>>> gode forhold sejle hurtigere end vinden blæser.
>>
>> Ikke hvis vinden kommer lige bagfra.

> Det er jo lige det jeg påpeger i mit indlæg.

Hvordan mener du, at den skulle kunne det?
At en båd planer, betyder blot at den "skøjter" på vandet, det har
intet at gøre med hvorledes vinden virker på sejlet.


Ivar Magnusson

--
Bruger du Outlook Express?
Se her, hvad den gratis MesNews kan:
http://LexInfo.dk/MesNews/

---

"Ivar" <dild@[nozpam]webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:mn.84977d68e1e93dfe.31159@nozpamwebspeed.dk...
>>>> Planene sejlbåde kan under
>>>> gode forhold sejle hurtigere end vinden blæser.
>>> Ikke hvis vinden kommer lige bagfra.
>
>> Det er jo lige det jeg påpeger i mit indlæg.
>
> Hvordan mener du, at den skulle kunne det?
> At en båd planer, betyder blot at den "skøjter" på vandet, det har
> intet at gøre med hvorledes vinden virker på sejlet.

Du er vist lidt træt

Max skriver netop at en båd kun kan sejle hurtigere end vinden når den
sejler alt andet end læns (vinden agtenfra).

Mvh Thomas

---

"ThomasB" <usenet*fjern*@*SKAL FJERNES*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:44e36667$0$15784$14726298@news.sunsite.dk...

> Du er vist lidt træt

Muligvis er han det...

> Max skriver netop at en båd kun kan sejle hurtigere end vinden når den
> sejler alt andet end læns (vinden agtenfra).

men Max skriver:
"Man siger normalt at et sejlskib med vinden ind fra agter ikke kan sejle
hurtigere end vinden, ligesom et hølæs. Planene sejlbåde kan under gode
forhold sejle hurtigere end vinden blæser."
Det må da nødvendigvis forstås sådan at en planende sejlbåd, med vinden ind
fra agter, kan sejle hurtigere end vinden blæser - 'nødvendigvis' fordi han
starter foregående sætning med "man siger normalt" (det er 'normalt' jeg
tænker på). Efter sådan en sætning vil man kunne forvente et eksempel, som
fortæller om en afvigelse fra det 'normale'.
Sådan forstår jeg (og sikkert også Ivar) Max's indlæg.

---

Hej Brian

> Sådan forstår jeg (og sikkert også Ivar) Max's indlæg.

Jeg kan godt se at det er en uheldig formulering, men jeg
prøver at fortælle at en planende båd med vinden ind
foran for tværs faktisk kan sejle hurtigere end vinden
da vindhastighenden over dæk jo bliver noget af bådens
hastighed plus den aktuelle vindhastighed.

Ps: Plat læns er den kedeligste og farligste sejlads form
der findes i en sejlbåd.

Mvh Max

---

"Max" <max_jens@post9.tele.dk.invalid> writes:
>Selv store sejlbåde med køl kan udvise planende tendenser når
>de kure ned af bølgerne i rum sø, det ser sjovt ud når sådan en
>fætter der er 32 fod lang og vejer en 4 tons stikker 2/3 dele af
>skroget ud af vandet, accelere som en sportsvogn og bare
>nærmest flyver derud af, men det er kun muligt at holde dem
>sådan et kort stykke tid, så må man vente på den næste sø.

Når bølgerne er store, bliver det lidt kompleks med haqstigheden gennem
vandet. En bølge der bevæger med x m/s har på toppen af bølgen en
vandhastighed på ca x/3 m/s i vindretningen, hvis der ikke er noget
(kystlinjer eller grund) der forstyrrer bølgedannelsen. I bølgedalen er
der en modstrøm med samme hastighed. Når man lige efter en bølgetop
"kurer" nedad bølgen, er den målte hastighed altid noget mindre end den
virkelige hastighed og modsat i selve bølgedalen. En helt anden ting er at
det er meget svært at justere en fartlog på et mindre fartøj, sådan at den
hele tiden viser korrekt hastighed over grund.

John

---

Hej John

> ting er at det er meget svært at justere en fartlog på et mindre
> fartøj, sådan at den hele tiden viser korrekt hastighed over grund.

Nærmest umulig vil jeg sige, for mange faktore hele tiden, men
moderne sejlere har jo en GPS der viser dem fart over grund.

Mvh Max

---

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> writes:
>Ps: Plat læns er den kedeligste og farligste sejlads form
>der findes i en sejlbåd.

Med mindre man sejler med en råsejler!

John

---

Hej John

> Med mindre man sejler med en råsejler!

Selv en råsejler foretrækker en agten for tværs :)

Mvh Max

---

"ThomasB" <usenet*fjern*@*SKAL FJERNES*2ma2.dk> wrote in message
news:44e23f16$0$15791$14726298@news.sunsite.dk...
> news:44e22644$0$12609$edfadb0f@dread14.news.tele.dk
> Egon Stitch siger så pludselig at hans Maxi 87 kan sejle næsten 13
> knob over lange distancer...

Kan der fiskes med net ved så store hastigheder - får man plukfisk??

---

Hej Thomas,

Ja indholdet i artiklen fra Sailnet giver en rimelig god
forklaring.
En anden almindelig tommelfingerregel siger at bådens
vandlinielængde i meter svarer til dens hastighed i knob.

Sejler en deplacementbåd hurtigere end det som dens vandlinie
beretter den til, er det fordi der foreligger andre
omstændigheder.
Normalt vil hastigheden stige når man er i stand til at placere
sig på vej ned af en bølge. Kan denne placering holdes vil
bådens log vise en højere hastighed og det beror på at der
tilføres en ekstra energi fra "faldkraften".
På de store have skal man passe meget på ikke at denne forøgede
hastighed medfører at man sejler båden ned. Derfor er der givet
mange anvisninger på hvordan man bremser båden op til en
passende hastighed.
Af de mere almindelige overdrivelser af hastigheden, kan det
forekomme at loggen ikke er korigeret korrekt i forhold til
giverens placering på undervandsskroget.

For at give et lidt mere nyanceret billede af påvirkningerne så
prøv at læse denne rapport vedr. modelforsøg:
http://www.dansis.dk/download/modellove.pdf

Mvh/Harding

ThomasB <usenet*fjern*@*SKALFJERNES*2ma2.dk> skrev:
>Hej.
>
>I gruppen dk.fritid.sejlads, tråden om "Erfaring Albin vega 27
>fod" har vi
>diskuteret topfart for sejlbåde.
>
>Findes der noget materiale der kan klarlægge om man kan sejle
>hurtigere end
>ca. vandlinielænden i en deplacementbåd?
>
>Når man ser her:
>http://64.233.183.104/search?
q=cache:4F1d7rLa9c8J:www.sailingteam.
>dk/nokia/forside%
2520historier/rekorder.htm&hl=da&gl=dk&ct=clnk&cd
>=1
>Buksesnedkeren på 19.8 meter har en del rekorder, og
>gennemsnitsfarten er
>omring 10 knob i de fleste.
>Her taler vi altså om en toptrimmet kapsejladsbåd, bygget i cold
>mould med
>kevlarsejl og Danmarks bedste mandskab.
>
>Hvis man så kigger her:
>http://www.ishoejsejlklub.dk/resultat/solus29.shtml
>http://www.ishoejsejlklub.dk/resultat/opus34.shtml
>http://www.ishoejsejlklub.dk/resultat/maxi909.shtml
>http://www.ishoejsejlklub.dk/resultat/novadata.shtml
>http://www.ishoejsejlklub.dk/resultat/grindata.shtml
>Her kan man se at disse både i 28-34 fods klassen alle sammen
har
>en topfart
>på omkring 5-7 knob.
>
>news:Xns981C1FF5FF8C625689lh236589@62.243.74.162
>Hvordan kan Lars Holst's Albin Vega på 27 fod (vandlinie 7
meter)
>så sejle
>8-9 knob gennem vandet? Vi taler om et traditionelt skrog med
>semilangkøl og
>over en længere strækning?
>
>news:44e22644$0$12609$edfadb0f@dread14.news.tele.dk
>Egon Stitch siger så pludselig at hans Maxi 87 kan sejle næsten
13
>knob over
>lange distancer...
>
>Nogen videnskabelig forklaring på fænomenet?
>
>Kan man stole på denne artikel:
>http://www.sailnet.com/collections/articles/index.cfm?
articleid=co
>lgat006?
>
>Mvh Thomas

---

Hej Harding,

Uha, det var krævende læsning for en "ikke-ingeniør", men
tankevækkende...

For "almindelige sejlere" kan der også være nyttig information at hente
i de forskellige bådtest, selvom man nok lige skal klappe hesten hvad
resultaternes gyldighed og generelle udsagnskraft angår. Men det er dog
*målte* hastigheder - ikke beregnede.

I Bådnyts bådtest, f.eks., inkluderes ofte et polardiagram, som viser
bådens hastighed som funktion af den vinkel båden sejler til vinden,
givet en vis vindstyrke og sejlføring.

Jeg mindes i den forbindelse aldrig at have set en test, hvor en 27 fods
deplacement/kølbåd kommer over 10 knob ... for lige at knytte en
kommentar til tråden om Vegaen og dens postulerede fartpotentiale ...

--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'


"Harding E. Larsen (slet OQ8Y1)" <harding@OQ8Y1larsen.tdcadsl.dk> skrev
i en meddelelse news:11557222310.551619624567685@dtext.news.tele.dk...
> Hej Thomas,
>
> Ja indholdet i artiklen fra Sailnet giver en rimelig god
> forklaring.
> En anden almindelig tommelfingerregel siger at bådens
> vandlinielængde i meter svarer til dens hastighed i knob.
>
> Sejler en deplacementbåd hurtigere end det som dens vandlinie
> beretter den til, er det fordi der foreligger andre
> omstændigheder.

SNIP

---

Hej Flemming,

Ja forskellige begreber bliver tilført gennem læsningen af den
udmærkede artikel.

M.h.t. fremstilling af polærediagrammer kan jeg henvise til
dette link hvor også flere begreber behandles for at få det
korrekte billede frem af hastigheden under forskellige
angrebsvinkler.

http://www.jacobsimonsen.dk/school/Yacht_rap1.pdf

Årsagen til de forskellige hastigheder hidrører bl. a. fra
bådenes skrogformer og hvor meget der er af skroglængden i
vandet under de forskellige forhold.

Mvh/Harding

Flemming Torp <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev:
>Hej Harding,
>
>Uha, det var krævende læsning for en
>"ikke-ingeniør", men
>tankevækkende...
>
>For "almindelige sejlere" kan der
>også være nyttig information at hente
>i de forskellige bådtest, selvom man
>nok lige skal klappe hesten hvad
>resultaternes gyldighed og generelle
>udsagnskraft angår. Men det er dog
>*målte* hastigheder - ikke beregnede.
>
>I Bådnyts bådtest, f.eks.,
>inkluderes ofte et polardiagram, som viser
>bådens hastighed som funktion af den
>vinkel båden sejler til vinden,
>givet en vis vindstyrke og sejlføring.
>
>Jeg mindes i den forbindelse aldrig
>at have set en test, hvor en 27 fods
>deplacement/kølbåd kommer over 10
>knob ... for lige at knytte en
>kommentar til tråden om Vegaen og
>dens postulerede fartpotentiale ...
>
>--
>Flemming Torp
>'kun en tåbe frygter ikke haven'
>
>
>"Harding E. Larsen (slet OQ8Y1)"
><harding@OQ8Y1larsen.tdcadsl.dk> skrev
>i en meddelelse
>news:11557222310.551619624567685@dte
>xt.news.tele.dk...
>> Hej Thomas,
>>
>> Ja indholdet i artiklen fra
>>Sailnet giver en rimelig god
>> forklaring.
>> En anden almindelig
>>tommelfingerregel siger at bådens
>> vandlinielængde i meter svarer til
>>dens hastighed i knob.
>>
>> Sejler en deplacementbåd hurtigere
>>end det som dens vandlinie
>> beretter den til, er det fordi der
>>foreligger andre
>> omstændigheder.
>
>SNIP

---

Du milde kineser Harding ... Sikke dog nogle spændende artikler, du
disker op med ... ikke just afslappet hyggelæsning, men interessant og
lærerigt, tak.

Jeg har to drenge, der læser på DTU, men "desværre" ikke inden for dette
område ... så der er ikke megen support at hente ...

Som gammel vejleder, kan jeg ikke lade være med at hæfte mig ved de små
skønhedsfejl ... I artiklen kaldes P for højden på storfaldet ... mon
ikke der menes storsejlet ... og med vinden tværs (90 grader) kaldes
det læns-sejlads ... pyt-pyt. Formlerne har jeg ikke en "kinamands evne"
til at kommentere ...

Det jeg primært hæfter mig ved, er, at der tages udgangspunkt i en
ganske velsejlende båd på 37 fod med fuld sejlføring (stor og forsejl
men ikke spiler) og en besætning med forstand på sejlads(?) i
resultatberegningerne og i intet tilfælde kommer man over en hastighed
på ti knob - korrigeret for strøm ... end ikke ved en vind på 25 knob
( ca. = 12,5 m/sek.), hvor hastigheden lige netop tangerer 10 knob
kurven ...

Tankevækkende ... Gad vist, hvordan polardiagrammet ser ud for en 27
fods Vega? ... ) ...

--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'




"Harding E. Larsen (slet LX0HU)" <harding@LX0HUlarsen.tdcadsl.dk> skrev
i en meddelelse news:11557274450.789805944634001@dtext.news.tele.dk...
> Hej Flemming,
>
> Ja forskellige begreber bliver tilført gennem læsningen af den
> udmærkede artikel.
>
> M.h.t. fremstilling af polærediagrammer kan jeg henvise til
> dette link hvor også flere begreber behandles for at få det
> korrekte billede frem af hastigheden under forskellige
> angrebsvinkler.
>
> http://www.jacobsimonsen.dk/school/Yacht_rap1.pdf
>
> Årsagen til de forskellige hastigheder hidrører bl. a. fra
> bådenes skrogformer og hvor meget der er af skroglængden i
> vandet under de forskellige forhold.
>
> Mvh/Harding
>
> Flemming Torp <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev:
>>Hej Harding,
>>
>>Uha, det var krævende læsning for en
>>"ikke-ingeniør", men
>>tankevækkende...
>>
>>For "almindelige sejlere" kan der
>>også være nyttig information at hente
>>i de forskellige bådtest, selvom man
>>nok lige skal klappe hesten hvad
>>resultaternes gyldighed og generelle
>>udsagnskraft angår. Men det er dog
>>*målte* hastigheder - ikke beregnede.
>>
>>I Bådnyts bådtest, f.eks.,
>>inkluderes ofte et polardiagram, som viser
>>bådens hastighed som funktion af den
>>vinkel båden sejler til vinden,
>>givet en vis vindstyrke og sejlføring.
>>
>>Jeg mindes i den forbindelse aldrig
>>at have set en test, hvor en 27 fods
>>deplacement/kølbåd kommer over 10
>>knob ... for lige at knytte en
>>kommentar til tråden om Vegaen og
>>dens postulerede fartpotentiale ...
>>
>>--
>>Flemming Torp
>>'kun en tåbe frygter ikke haven'
>>
>>
>>"Harding E. Larsen (slet OQ8Y1)"
>><harding@OQ8Y1larsen.tdcadsl.dk> skrev
>>i en meddelelse
>>news:11557222310.551619624567685@dte
>>xt.news.tele.dk...
>>> Hej Thomas,
>>>
>>> Ja indholdet i artiklen fra
>>>Sailnet giver en rimelig god
>>> forklaring.
>>> En anden almindelig
>>>tommelfingerregel siger at bådens
>>> vandlinielængde i meter svarer til
>>>dens hastighed i knob.
>>>
>>> Sejler en deplacementbåd hurtigere
>>>end det som dens vandlinie
>>> beretter den til, er det fordi der
>>>foreligger andre
>>> omstændigheder.
>>
>>SNIP
>
>

---

Hej Flemming,

Ja det er en udmærket rapport der her er lavet, måske med et par
tyrkfejl.

Det var faktisk Børge som i vores ferier efterlyste info om
hvordan polære diagrammer blev lavet.

Ja det er i forbindelse med læsning af polærediagrammer f.eks. i
Bådnyt at de forskellige konstruktionsformers fordele og ulemper
fremkommer.
M.h.t. Vegaen, så er der skrevet et par artikler om den i
Bådnyt:
Vega. 25 år gammel renoveret fra top til bund-Bnyt-1992-4-56
Vega. Bedømmelse 25 år efter-Bnyt-1996-5-20
Det kan være at der i disse artikler er indflettet et polært
diagram.

Det er især efter at konstruktørerne gik bort fra de gamle IOR
regler m.m. der kom gang i optimeringen af bådtyper beregnet til
bestemte former for kapsejladser. Bådene blev lettere, formen
blev mere jolleformet og sejlarealerne blev forøget meget.
Det medfører at en trænet besætning vil have mange strenge at
spille på.
De gamle konstruktioner bliver ikke automatisk trukket med af
slipstrømmen; lidt kan derdog gøres med større sejl og bovspryd
m.m.
Jeg synes at der er andre glæder ved at eje en af de lidt ældre
både og det går jo ikke kun ud på høj fart for så kommer man jo
bare før hjem, men mere på stabile egenskaber og komfort.

Mvh/Harding


Flemming Torp <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev:
>Du milde kineser Harding ... Sikke
>dog nogle spændende artikler, du
>disker op med ... ikke just
>afslappet hyggelæsning, men
>interessant og
>lærerigt, tak.
>
>Jeg har to drenge, der læser på DTU,
>men "desværre" ikke inden for dette
>område ... så der er ikke megen
>support at hente ...
>
>Som gammel vejleder, kan jeg ikke
>lade være med at hæfte mig ved de små
>skønhedsfejl ... I artiklen kaldes P
>for højden på storfaldet ... mon
>ikke der menes storsejlet ... og
>med vinden tværs (90 grader) kaldes
>det læns-sejlads ... pyt-pyt.
>Formlerne har jeg ikke en "kinamands evne"
>til at kommentere ...
>
>Det jeg primært hæfter mig ved, er,
>at der tages udgangspunkt i en
>ganske velsejlende båd på 37 fod med
>fuld sejlføring (stor og forsejl
>men ikke spiler) og en besætning med
>forstand på sejlads(?) i
>resultatberegningerne og i intet
>tilfælde kommer man over en hastighed
>på ti knob - korrigeret for strøm
>... end ikke ved en vind på 25 knob
>( ca. = 12,5 m/sek.), hvor
>hastigheden lige netop tangerer 10 knob
>kurven ...
>
>Tankevækkende ... Gad vist, hvordan
>polardiagrammet ser ud for en 27
>fods Vega? ... ) ...
>
>--
>Flemming Torp
>'kun en tåbe frygter ikke haven'
>

---

"Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i en meddelelse
news:44e30f54$0$845$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Tankevækkende ... Gad vist, hvordan polardiagrammet ser ud for en 27 fods
> Vega? ... ) ...

Eller en Maxi 87 for den sags skyld.

De påståede 9 knob for Vega og 13 knob for Maxi 87 er altså fysisk umuligt -
er det konklusionen?

---

"ThomasB" <usenet*fjern*@*SKAL FJERNES*2ma2.dk> said in
news:44e32bcf$0$15787$14726298@news.sunsite.dk:

>
> "Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i en meddelelse
> news:44e30f54$0$845$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
>> Tankevækkende ... Gad vist, hvordan polardiagrammet ser ud for en 27
>> fods Vega? ... ) ...
>
> Eller en Maxi 87 for den sags skyld.
>
> De påståede 9 knob for Vega og 13 knob for Maxi 87 er altså fysisk
> umuligt - er det konklusionen?
>
>
>
>

Drag nu ikke forhastede konklusioner som forvrænger din
virkelighedsopfattelse i mange år fremover.

--
Lars Holst

---

"Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> said in news:44e2fc50$0$886
$edfadb0f@dread12.news.tele.dk:

> Hej Harding,
>
> Uha, det var krævende læsning for en "ikke-ingeniør", men
> tankevækkende...
>
> For "almindelige sejlere" kan der også være nyttig information at hente
> i de forskellige bådtest, selvom man nok lige skal klappe hesten hvad
> resultaternes gyldighed og generelle udsagnskraft angår. Men det er dog
> *målte* hastigheder - ikke beregnede.
>
> I Bådnyts bådtest, f.eks., inkluderes ofte et polardiagram, som viser
> bådens hastighed som funktion af den vinkel båden sejler til vinden,
> givet en vis vindstyrke og sejlføring.
>
> Jeg mindes i den forbindelse aldrig at have set en test, hvor en 27
fods
> deplacement/kølbåd kommer over 10 knob ... for lige at knytte en
> kommentar til tråden om Vegaen og dens postulerede fartpotentiale ...
>

Nu har jeg heller aldrig postuleret at have sejlet over 10 knob i en
Vega.

Jeg skrev helt præcist:
"Forvent en maksimal hastighed på 8-9 knob hvis du bliver god til at
trimme.
Forvent også en cruising hastighed på mellem 3 og 6 knob i dansk
normalluft."

Det skrev jeg fordi jeg selv har logget mellem 8 og 9 knob målt på både
elektroniske og mekaniske instrumenter samtidig over tid på læns i frisk
til hård vind på forholdsvis fladt vand (indre danske farvande) med hel
genua spilet som eneste sejl i en forsommer hvor båden endnu ikke var
fyldt op med cruisingudstyr og med 2 mand ombord, skruebevægelse stoppet.

Jeg har i mange år kendt til formlen for tophastighed i deplacementsbåde.
Kvadratroden af vandlinielængden i fod multipliceret med 1,34.
Jeg har også altid betragtet den formel som vejledende udfra min
erindring om at mange har fortalt at faktorerne i formlen var dynamiske
og at man kunne betragte faktor 1,34 som en "laveste fællesnævner" som
således passede beskrivelsen af topfarten på de langsomste sejlbåde der
fandtes.

Bevægede man sig op fartpotentiale som på f.eks. kapsejladskonstruktioner
ville faktoren bevæge sig nærmere til eller omkring de 2.

Det er jo også fakta at mange både med samme længde har forskellige
topfart og det kan man altså ikke forklare med en statisk formel som den
ovennævnte.

Endvidere er det almen kendt at forskellige både (endog med samme længde)
har forskellige lystal, DH mål eller havde forskellige IOR mål.

Alle formlerne for modelskibes fartmålinger viser jo også flertydige
resultater.

Mange faktorer er beskrevet som havende indflydelse.

Jeg tror at hvis ressonementet af en sådan debat skal være vederhæftigt
skal vi læne os op ad praksisfeltet.

--
Lars Holst

---

Hej Lars,

Nej det er rigtigt at du ikke har påstået. Selvfølgeligt kan det
lade sig gøre hvis "bakken" er lang nok og den rigtige
faldvinkel er til stede.

Med optimistisk ukalibreret måleudstyr og hvor inddelingen måske
er lidt grov og betragtningsvinkelen lidt skæv kan man nok komme
op på en læsning som du beskriver; men over fladt vand vi båden
nok have svært ved at komme over 7 knob.

Det er også rigtigt at der inden for samme bådtype er lavet
opmålinger som giver forskellige måleresultater, det kan bero på
fejlmålinger/beregninger og andre former for "Smilehuller".

Ja vi skal læne os op af både teori og praksis, og korrigere om
der skulle vise sig at nogle faktorer skulle være glemt.
I området "Måling" er der mange faldgrupper både vedr. opmåling
af både såvel som ved instrumenteringen, hvorfor idealtilstanden
nok er svær, helt og entydigt, at beskrive.

Mvh/Harding

>Nu har jeg heller aldrig postuleret
>at have sejlet over 10 knob i en
>Vega.
>
>Jeg skrev helt præcist:
>"Forvent en maksimal hastighed på
>8-9 knob hvis du bliver god til at
>trimme.
>Forvent også en cruising hastighed
>på mellem 3 og 6 knob i dansk
>normalluft."
>
>Det skrev jeg fordi jeg selv har
>logget mellem 8 og 9 knob målt på både
>elektroniske og mekaniske
>instrumenter samtidig over tid på
>læns i frisk
>til hård vind på forholdsvis fladt
>vand (indre danske farvande) med hel
>genua spilet som eneste sejl i en
>forsommer hvor båden endnu ikke var
>fyldt op med cruisingudstyr og med 2
>mand ombord, skruebevægelse stoppet.
>
>Jeg har i mange år kendt til formlen
>for tophastighed i deplacementsbåde.
>Kvadratroden af vandlinielængden i
>fod multipliceret med 1,34.
>Jeg har også altid betragtet den
>formel som vejledende udfra min
>erindring om at mange har fortalt at
>faktorerne i formlen var dynamiske
>og at man kunne betragte faktor 1,34
>som en "laveste fællesnævner" som
>således passede beskrivelsen af
>topfarten på de langsomste sejlbåde der
>fandtes.
>
>Bevægede man sig op fartpotentiale
>som på f.eks.
>kapsejladskonstruktioner
>ville faktoren bevæge sig nærmere
>til eller omkring de 2.
>
>Det er jo også fakta at mange både
>med samme længde har forskellige
>topfart og det kan man altså ikke
>forklare med en statisk formel som den
>ovennævnte.
>
>Endvidere er det almen kendt at
>forskellige både (endog med samme længde)
>har forskellige lystal, DH mål eller
>havde forskellige IOR mål.
>
>Alle formlerne for modelskibes
>fartmålinger viser jo også flertydige
>resultater.
>
>Mange faktorer er beskrevet som
>havende indflydelse.
>
>Jeg tror at hvis ressonementet af en
>sådan debat skal være vederhæftigt
>skal vi læne os op ad praksisfeltet.
>
>--
>Lars Holst

---

Harding - du burde have været Danmarks Ambassadør i Bagdad eller et
andet af verdens brændpunkter ... med de diplomatiske evner, du besidder
.... ...

--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'

"Harding E. Larsen (slet ATKNY)" <harding@ATKNYlarsen.tdcadsl.dk> skrev
i en meddelelse news:11557349220.0188871002632531@dtext.news.tele.dk...
> Hej Lars,
>
> Nej det er rigtigt at du ikke har påstået. Selvfølgeligt kan det
> lade sig gøre hvis "bakken" er lang nok og den rigtige
> faldvinkel er til stede.
>
> Med optimistisk ukalibreret måleudstyr og hvor inddelingen måske
> er lidt grov og betragtningsvinkelen lidt skæv kan man nok komme
> op på en læsning som du beskriver; men over fladt vand vi båden
> nok have svært ved at komme over 7 knob.
>
> Det er også rigtigt at der inden for samme bådtype er lavet
> opmålinger som giver forskellige måleresultater, det kan bero på
> fejlmålinger/beregninger og andre former for "Smilehuller".
>
> Ja vi skal læne os op af både teori og praksis, og korrigere om
> der skulle vise sig at nogle faktorer skulle være glemt.
> I området "Måling" er der mange faldgrupper både vedr. opmåling
> af både såvel som ved instrumenteringen, hvorfor idealtilstanden
> nok er svær, helt og entydigt, at beskrive.
>
> Mvh/Harding
>
>>Nu har jeg heller aldrig postuleret
>>at have sejlet over 10 knob i en
>>Vega.
>>
>>Jeg skrev helt præcist:
>>"Forvent en maksimal hastighed på
>>8-9 knob hvis du bliver god til at
>>trimme.
>>Forvent også en cruising hastighed
>>på mellem 3 og 6 knob i dansk
>>normalluft."
>>
>>Det skrev jeg fordi jeg selv har
>>logget mellem 8 og 9 knob målt på både
>>elektroniske og mekaniske
>>instrumenter samtidig over tid på
>>læns i frisk
>>til hård vind på forholdsvis fladt
>>vand (indre danske farvande) med hel
>>genua spilet som eneste sejl i en
>>forsommer hvor båden endnu ikke var
>>fyldt op med cruisingudstyr og med 2
>>mand ombord, skruebevægelse stoppet.
>>
>>Jeg har i mange år kendt til formlen
>>for tophastighed i deplacementsbåde.
>>Kvadratroden af vandlinielængden i
>>fod multipliceret med 1,34.
>>Jeg har også altid betragtet den
>>formel som vejledende udfra min
>>erindring om at mange har fortalt at
>>faktorerne i formlen var dynamiske
>>og at man kunne betragte faktor 1,34
>>som en "laveste fællesnævner" som
>>således passede beskrivelsen af
>>topfarten på de langsomste sejlbåde der
>>fandtes.
>>
>>Bevægede man sig op fartpotentiale
>>som på f.eks.
>>kapsejladskonstruktioner
>>ville faktoren bevæge sig nærmere
>>til eller omkring de 2.
>>
>>Det er jo også fakta at mange både
>>med samme længde har forskellige
>>topfart og det kan man altså ikke
>>forklare med en statisk formel som den
>>ovennævnte.
>>
>>Endvidere er det almen kendt at
>>forskellige både (endog med samme længde)
>>har forskellige lystal, DH mål eller
>>havde forskellige IOR mål.
>>
>>Alle formlerne for modelskibes
>>fartmålinger viser jo også flertydige
>>resultater.
>>
>>Mange faktorer er beskrevet som
>>havende indflydelse.
>>
>>Jeg tror at hvis ressonementet af en
>>sådan debat skal være vederhæftigt
>>skal vi læne os op ad praksisfeltet.
>>
>>--
>>Lars Holst
>
>

---

"Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i en meddelelse
news:44e322a8$0$825$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Harding - du burde have været Danmarks Ambassadør i Bagdad eller et andet
> af verdens brændpunkter ... med de diplomatiske evner, du besidder ...
> ...

Ja mon ikke

Tak for fin udredning, Harding!

---

Harding E. Larsen <harding@ATKNYlarsen.tdcadsl.dk> (slet ATKNY) said in
news:11557349220.0188871002632531@dtext.news.tele.dk:

> Hej Lars,
>
> Nej det er rigtigt at du ikke har påstået. Selvfølgeligt kan det
> lade sig gøre hvis "bakken" er lang nok og den rigtige
> faldvinkel er til stede.
>
> Med optimistisk ukalibreret måleudstyr og hvor inddelingen måske
> er lidt grov og betragtningsvinkelen lidt skæv kan man nok komme
> op på en læsning som du beskriver; men over fladt vand vi båden
> nok have svært ved at komme over 7 knob.
>
> Det er også rigtigt at der inden for samme bådtype er lavet
> opmålinger som giver forskellige måleresultater, det kan bero på
> fejlmålinger/beregninger og andre former for "Smilehuller".
>
> Ja vi skal læne os op af både teori og praksis, og korrigere om
> der skulle vise sig at nogle faktorer skulle være glemt.
> I området "Måling" er der mange faldgrupper både vedr. opmåling
> af både såvel som ved instrumenteringen, hvorfor idealtilstanden
> nok er svær, helt og entydigt, at beskrive.
>
> Mvh/Harding
>
>>Nu har jeg heller aldrig postuleret
>>at have sejlet over 10 knob i en
>>Vega.
>>
>>Jeg skrev helt præcist:
>>"Forvent en maksimal hastighed på
>>8-9 knob hvis du bliver god til at
>>trimme.
>>Forvent også en cruising hastighed
>>på mellem 3 og 6 knob i dansk
>>normalluft."
>>
>>Det skrev jeg fordi jeg selv har
>>logget mellem 8 og 9 knob målt på både
>>elektroniske og mekaniske
>>instrumenter samtidig over tid på
>>læns i frisk
>>til hård vind på forholdsvis fladt
>>vand (indre danske farvande) med hel
>>genua spilet som eneste sejl i en
>>forsommer hvor båden endnu ikke var
>>fyldt op med cruisingudstyr og med 2
>>mand ombord, skruebevægelse stoppet.
>>
>>Jeg har i mange år kendt til formlen
>>for tophastighed i deplacementsbåde.
>>Kvadratroden af vandlinielængden i
>>fod multipliceret med 1,34.
>>Jeg har også altid betragtet den
>>formel som vejledende udfra min
>>erindring om at mange har fortalt at
>>faktorerne i formlen var dynamiske
>>og at man kunne betragte faktor 1,34
>>som en "laveste fællesnævner" som
>>således passede beskrivelsen af
>>topfarten på de langsomste sejlbåde der
>>fandtes.
>>
>>Bevægede man sig op fartpotentiale
>>som på f.eks.
>>kapsejladskonstruktioner
>>ville faktoren bevæge sig nærmere
>>til eller omkring de 2.
>>
>>Det er jo også fakta at mange både
>>med samme længde har forskellige
>>topfart og det kan man altså ikke
>>forklare med en statisk formel som den
>>ovennævnte.
>>
>>Endvidere er det almen kendt at
>>forskellige både (endog med samme længde)
>>har forskellige lystal, DH mål eller
>>havde forskellige IOR mål.
>>
>>Alle formlerne for modelskibes
>>fartmålinger viser jo også flertydige
>>resultater.
>>
>>Mange faktorer er beskrevet som
>>havende indflydelse.
>>
>>Jeg tror at hvis ressonementet af en
>>sådan debat skal være vederhæftigt
>>skal vi læne os op ad praksisfeltet.
>>
>>--
>>Lars Holst
>
>

Du glemmer at forholde dig til det faktuelle omkring den dynamiske faktor
i formlen.
Det gør teori mindre nagelfast end praksis.

Du fejlbedømmer fartpotentialet en smule på basis af en misfortolket
formel.

--
Lars Holst

---

Hejsa igen,

Man kan jo også forlade skrivebordet og bevæge sig ud i virkeligheden og
finde et "ikke-matematisk" mål for forskellige bådes fartpotentiale. Det
er altså ikke en vurdering af topfarten, men af bådens generelle og
relative fartpotentiale

Et mål, der anvendes mange steder - ikke mindt i Sverige - og som
tidligere har været genstand for diskussion i denne gruppe.

Målet er bådens LYS-tal - og den interesserede kan gå ind på
http://www.websejler.dk/ og dér se de forskellige målebegreber og
konkrete mål for en lang række standardbåde.

Jeg har været inde på siden og har forsøgt at flytte forskellige bådes
LYS-tal over i et regneark, som jeg så forsøger at gengive nedenfor ...
hvordan det kommer til at se ud i tekstformat ved jeg ikke, men jeg
håber det bliver forståeligt ... ellers må jeg bare henvise de
interesserede - ikke mindst kombattanterne i "Vega-mundhuggeriet" - om
selv at gå ind på siden og tjekke resultaterne.

Inden man nu beskylder mig for at være uintelligent eller uvederhæftig
eller hvad man ellers kan finde på at hæfte på mig af rosende,
velbegrundede og velmenende superlativer, vil jeg i al fredsommelighed
blot gøre opmærksom på, at LYS-tal ikke er teoretisk skrivebordsarbejde,
men baseret på helt konkrete og praktiske sejlerfaringer og resultater
fra mange, mange kapsejladser ... For at undgå misforståelser tillader
jeg mig at "cutte og paste" fra Dansk Sejlunions hjemmeside: Citat: "LYS
(Leading Yard Stick) er et præstations-handicap-system, hvor LYS
udtrykker sejlbådens relative fart i forhold til andre sejlbåde, som
benytter systemet. LYS for hver båd bestemmes ved statistisk analyse af
kapsejladsresultater. LYS er det dominerende handicapsystem i Finland,
Norge og Sverige. Kapsejladsresultater beregnes efter princippet "tid på
tid". ". Citat slut.

Ja, det var ordene. Der er altså *ikke* tale om "matematisk
skrivebordseksercits", men om solid, veldokumenteret empiri ... dvs.
resultater opnået på vandet ved praktisk sejlads under vidt forskellige
vilkår. Nedenfor forsøger jeg så om det kan lykkes at præsentere
konstaterede LYS-tal på en læselig måde ... Læg mærke til, at der er
tale om relative tal ... de skal altså læses som én båds fartpotentiale
i forhold til en anden båds fartpotentiale.

For nu rigtigt at træde rundt i spinatbedet har jeg - omend modvilligt -
måttet konstatere at Vegaen er den båd i opstillingen med
standardklassebåde med det næstlaveste Lys-tal ... nemlig 1,00 - "skarpt
forfulgt" af en Drabant 22 med 0,98 ... De næste i rækken over Vegaen
er: Maxi-77 og Polaris Drabant (begge med motor) med LYS-tal på 1,02 ...
En Molich 10 ligger på 1,24/1,25 ... og min ganle ven - Balladen - er
målt til 1,08.

Det turde være indlysende for enhver, at langt de fleste standardbåde
har et fartpotentiale, der ligger pænt over Vegaens. Dermed være ikke
sagt, at man ikke kan have sejlglæde i en Vega ... Men er man bare lidt
til speed og kapsejlads skal man nok kigge sig om efter en anden bådtype
.... Selv i forhold til énklassebådene ligger IF'eren og L23 - og såmænd
også ynglingen - lidt over Vegaen ...

Ja, det var lidt tal fra "den virkelige verden" ... Og det er jo så en
anden måde at vurdere en båds relative fartpotentiale på ... uden
matematik og uden skrivebordsakrobatik ... bare almindelig statistik ...

Og så prøver jeg at indsætte resultaterne fra www.websejler.dk: - der er
i mit oplæg to kolonner: en med bådtypen og en anden med LYS-tallet ...


Entypeklasser (klassebevis)


Bådtype
LYS

606
1.03

APHRODITE 101
1.17

BB 10-METER
1.20

DRAGE
1.07

ETCHELLS 22
1.18

H-BÅD
1.07

IF-BÅD
1.02

J 22
1.09

KDY 15 M2/JUNIORBÅD
0.89

KNARR
1.03

L 23
1.02

NORDISK FOLKEBÅD
0.97

SCANDINAVIAN MATCH RACER
1.31

SOLING
1.14

SONAR
1.13

SPÆKHUGGER
1.05

X 79
1.14

X 99
1.25

YNGLING
1.01



Standardklasser (målebrev)


Bådtype
LYS

806
1.09

ACCENT 26
1.03

ALBIN 85 CUMULUS
1.08

BALLAD
1.08

BANNER 30 MED MOTOR
1.14

BANNER 30 UDEN MOTOR
1.15

COMFORTINA 32
1.14

DRABANT 22
0.98

DRABANT 24 MED MOTOR
1.03

DRABANT 24 UDEN MOTOR
1.04

DRABANT 30 MED JERNKØL
1.08

EXPRESS
1.11

FENIX
1.07

GRINDE
1.06

IMPALA 27
1.12

KARAVEL
1.16

L 29
1.08

LA-KRYDSER
1.03

LARSEN 28
1.13

LARSEN 34
1.16

LUFFE 37
1.23

MAXI 77 MED MOTOR
1.02

MAXI 77 UDEN MOTOR
1.03

MAXI 95
1.07

MELGES 24
1.29

MOLICH 10 M MED MOTOR
1.24

MOLICH 10 M UDEN MOTOR
1.25

NORDISK SNEKKE MED MOTOR
1.02

NORDISK SNEKKE UDEN MOTOR
1.03

POLARIS DRABANT MED MOTOR
1.02

POLARIS DRABANT UDEN MOTOR
1.03

SCAN-KAP 99
1.15

SHIPMAN 28
1.04

VEGA
1.00



I al fredsommelighed forstås ... ...

--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'



"Harding E. Larsen (slet ATKNY)" <harding@ATKNYlarsen.tdcadsl.dk> skrev
i en meddelelse news:11557349220.0188871002632531@dtext.news.tele.dk...
> Hej Lars,
>
> Nej det er rigtigt at du ikke har påstået. Selvfølgeligt kan det
> lade sig gøre hvis "bakken" er lang nok og den rigtige
> faldvinkel er til stede.
>
> Med optimistisk ukalibreret måleudstyr og hvor inddelingen måske
> er lidt grov og betragtningsvinkelen lidt skæv kan man nok komme
> op på en læsning som du beskriver; men over fladt vand vi båden
> nok have svært ved at komme over 7 knob.
>
> Det er også rigtigt at der inden for samme bådtype er lavet
> opmålinger som giver forskellige måleresultater, det kan bero på
> fejlmålinger/beregninger og andre former for "Smilehuller".
>
> Ja vi skal læne os op af både teori og praksis, og korrigere om
> der skulle vise sig at nogle faktorer skulle være glemt.
> I området "Måling" er der mange faldgrupper både vedr. opmåling
> af både såvel som ved instrumenteringen, hvorfor idealtilstanden
> nok er svær, helt og entydigt, at beskrive.
>
> Mvh/Harding

---

"Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> said in news:44e39b21$0$881
$edfadb0f@dread12.news.tele.dk:

Tak for det.

Det er jo ikke noget der overrasker mig at Vegaen ligger lavt i lystal.
Vegaen er ikke en hurtigsejler efter nutidens stadard.

Og det er sandelig heller ikke mit budskab i de sidste dages tråde der
har handlet om sejlbådes tophastighed.

Placeringen passer fint med de oplevelser jeg har med andre bådtyper der
er repræsenteret i den glimrende tabel.

Det siger bare ikke så meget om "fartpotentialerne" om jeg så må sige.

Først og fremmest fordi sådan en statistik, for samtlige af de nævnte
bådtyper, er baseret på den gennemsnitshastighed de har præsteret på
kapsejladsbanerne gennem årene - altså gennemsnitshastighed i stedet
for tophastighed.

Og dernæst er der jo ingen hastighedsangivelser knyttet til et bestemt
LYS tal.

Angående Vegaen:

Citat fra den engelske Vega klubs hjemmeside:
"Performance Initially tender, the Vega stiffens up at moderate angles of
heel, and despite her shallow draft she works to windward reasonably
well. She is very handy indeed off the wind. A Vega called Little My III
crossed the Atlantic from the Cape Verde Islands to Barbados in 14 days,
16 hours. Richard Henderson, commenting on the trip in his book
Singlehanded Sailing (International Marine), says: "She reportedly surfed
in the trade winds at speeds up to 13 knots, yet was dry, comfortable,
and easily managed. Her excellent downwind behavior might be attributed
to her well-balanced hull with flattish run, modest displacement, and
moderately long full keel." Her working sail area, while correctly
proportioned for an ocean cruiser, is too modest to give her
scintillating performance in light air, so it would be wise to carry a
large nylon drifter and/or an asymmetrical cruising spinnaker if you're
not planning to motor through the doldrums. In general she has a
reputation for being extremely well behaved. She is easy to steer and
stays under control even when hard pressed."

"Fast off the wind. Once holder of the record for the fastest Atlantic
crossing."

Fra Vega håndbogen:
"VEGA is well balanced and has just the right feel on the helm when
sailed with the correct sails. A slight tendency to luff, and thus a
pressure on the helm, is desirable in a boat with a conventional keel and
rudder in order to get the boat to go well to windward. When the
breeze freshens, the pressure on the rudder increases. To keep the
pressure low, the first large reduction in sail area is best made by
reefing the mainsail. Another reason is that the headsails are more
efficient than the mainsail size for size. Just like other boats, VEGA
can become very hard on the helm under certain conditions. When broad
reaching with the spinnaker pole against the forestay in a 16 to 20 knot
wind, considerable effort may be needed to keep the boat on course — but
then she travels at over 10 knots for periods, well above her theoretical
maximum speed. If the wind increases, the spinnaker has to be changed for
a genoa jib and the boat will again be very easy to handle. When running,
the spinnaker can possibly be used in up to 30 knots of wind — giving a
sensationally fast run."

Jamen jeg er så ikke alene med oplevelsen.
Konstruktøren og nogle engelske Vega sejlere kender så også hemmeligheden
bag Vegaens fartpotentiale.

Lad nu være med at komme yderligere op at skændes over dette men gå ud på
"Æ Haw" med Jeres både og trim og trim og trim...................



Venligst
--
Lars Holst

---

Hej Lars,

Så er vi da alle sammen enige.
Bådens topfart er en størrelse som er betinget af dens
konstruktion og som der skrives på den engelske vegaklubs
hjemmeside: "She reportedly surfed in the trade winds at speeds
up to 13 knots", kan båden under påvirkning af kræfter (bølger)
komme op og surfe og derved få en fart af op til 13 Kn; og
derved er den teori hvorom dens max fart er gældende sat ud af
kraft. Det kan man selvfølgelig kalde en dynamisk faktor der
ikke indgår i formelen. Dette bliver også omtalt på Sailcom´s
site.

Tilsvarende fra Vegahåndbogen: "the boat on course — but then
she travels at over 10 knots for periods, well above her
theoretical maximum speed", omtales tidspunkter som heller ikke
er normale for bådens normale performance.
Med udefra kommende og tilstrækkelig tilførte kræfter kan den
såmænd bruges som raket.

Flemmings udmærkede LYS-tals tabel viser netop hvordan de
forskellige bådes gennemsnitlige fartpotentiale er.
Tilsvarende skal vi betragte de polære diagrammer over bådenes
hastighedspræstationer under de forskellige vindvinkler.
Her prøver man neutralt at beskrive de forskellige
konstruktioners formåen.
Den form for sammenligning er vedkommende for de fleste og så
kan man jo altid falde på halen over de mere ekstreme
fartberetninger hvor andre faktorer er indblandet.

Mvh/Harding

---

Harding E. Larsen skrev:

> Hej Thomas,
>
> Ja indholdet i artiklen fra Sailnet giver en rimelig god
> forklaring.
> En anden almindelig tommelfingerregel siger at bådens
> vandlinielængde i meter svarer til dens hastighed i knob.
>
Ja, men det gælder altså kun for deplacementsbåde omkring de 7
meter. Vandliniehastigheden er proportional med kvadratroden på
vandlinienlængden; tager vi en båd på 14 meter burde hastigheden
ligge omkring kvadratrod 2 * 7 = 1.4*7 = 10 knob (i runde tal).

> Sejler en deplacementbåd hurtigere end det som dens vandlinie
> beretter den til, er det fordi der foreligger andre
> omstændigheder.

Flerskrogsbåde er et specielt tilfælde, hvor begrænsningen ikke
gælder. Pga skrogenes finhed (b/l) er bølgemodstanden meget mindre.
Jeg har selv fået en tur i en Dragonfly 25 hvor vi fik loggen til at
vise 19,8 knob (om det var sandt ved jeg ikke, det var hurtigt) ; den
planede ikke. Og jeg ved godt hvad planing er, har sejlet Europe, Laser
og Trapez.

Der er så noget om at de ofte støder ind i i en ny bølgebegrænsning
ved højere hastigheder, det ved jeg ikke så meget om.

mvh

Martin