---

Nedenstående artikel er skrevet med fokus på D&D, men er et generelt tegn på
udviklingen af pen-and-paper rollespil.

http://news.bbc.co.uk/1/hi/magazine/3655627.stm

Som artiklen nævner var der en voldsom vækst i rollespilmiljøet i den sidste
halvdel af 80'erne og starten af 90'erne, men siden har det set temmelig
sløjt ud. Jeg husker selv, da der var lange køer i rollespilsbutikkerne (i
dag findes det vist kun lørdag eftermiddag i hovedstadsområdet og det
skyldes nok mere Live/Magic end traditionelt rollespil) og man deltog aktivt
i
minimum to-tre forskellige grupper.

Mange har givet Magic skylden, mens andre påstår, at det er Live rollespil,
som i sin egen succes over for unge, kvæler (pen-and paper) rollespillet,
der typisk henvender sig mod lidt ældre rollespillere.

Der skete dog også noget andet i starten af 90'erne. Internettet blev
kommercialiseret og hver mands eje. Kan det have haft en indflydelse? Senere
kom der spil som Ultima Online, Everquest, World of Warcraft og D&D Online.
Har disse spil givet det traditionelle rollespil dødsstødet?

Er rollespil i den traditionelle forstand blot et nostalgisk 80'er fænomen
for os der er født i 70'erne, lidt ligesom Miami Vice, Per Vikings
lørdagsunderholdning og grønne sailorsko?

Se bare her i gruppen. En simpel søgning på google, viser at der kun har
været 15 nye tråde hele året. Ok, så findes der naturligvis rpgforum.dk,
hvor der er lidt mere debat, men alligevel er der kun 290 brugere i Danmarks
mest aktive debatforum for rollespil, hvoraf hovedparten reelt ikke er
aktive.

Hvad gik der galt? Hvornår opstod fejlen? Eller det bare mig?

---

Det er rigtigt at Live rollespil er løbet med medie-eksponeringen, som
engang blev D&D til dels (selvom den ofte var negativ. Jeg husker stadig en
stakåndet Jørgen Poulsen der våsede om at D&D kunne gøre unge mennesker
sindssyge. Det tænker jeg tit på når han toner frem og beder om penge til
Røde Kors).



Men rollespil tror jeg aldrig kan blive et stort fænomen. Det er for
krævende for den almindelige bruger.



Hilsen Mads

---

"Ehud Olmert" <d@d.dk> skrev i en meddelelse
news:44d8bffe$0$15784$14726298@news.sunsite.dk...
<Snip>
> Er rollespil i den traditionelle forstand blot et nostalgisk 80'er fænomen
> for os der er født i 70'erne, lidt ligesom Miami Vice, Per Vikings
> lørdagsunderholdning og grønne sailorsko?

Miami Vice kommer da som en spillefilm i biograferne her d. 18/8:
http://www.scope.dk/film.php?id=4511

Så måske er der en chance for at (rigtig) rollespil igen bliver et hit.

> Hvad gik der galt? Hvornår opstod fejlen? Eller det bare mig?

Det er i så fald også mig.

Lars

---

Ehud Olmert wrote:
[...]
> Hvad gik der galt? Hvornår opstod fejlen? Eller det bare mig?

Det der gik galt var at miljøet blev inficeret af et meget farligt, og
dybt faktuelt forkert mem, om at regler er onde og at en bevidstløs og
hysterisk stræben efter færre regler er godt. Dermed blev magten
centraliseret hos game masteren, i ekstremt høj grad, og der var så
efterfølgende rigtig, rigtig mange (spillere, *ikke* game mastere) der
opdagede at det rent faktisk ikke var spor sjovt. De forlod derfor
miljøet. De holdt op med at spille rollespil.

De vendte så tilbage til hobbien igen, i sidste halvdel af 2000 eller i
2001, men de sidder alle sammen inde i d20-ghettoen, og de er
fuldstændig overbeviste (og stort set med rette) om at alt det rollespil
som ikke er d20 indebærer at game masteren har urimeligt stor magt i
forhold til spillerne, at game masteren sidder og hersker over
spillerne, at han styrer det hele på den allerstyggeste ad hoc basis,
uden at spillerne har noget som er deres.

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

---

> Det der gik galt var at miljøet blev inficeret af et meget farligt, og
> dybt faktuelt forkert mem, om at regler er onde og at en bevidstløs og
> hysterisk stræben efter færre regler er godt.

Jeg er enig med dig i at "regler er onde" er en dum og provinsiel ide. Men
det forklare intet. For i rollespilsverdenen udenfor Danmark er den meme
ikke specielt sejrrig, men der er omtrent den samme recession som her.



Hilsen Mads Jakobsen

---

>>Det der gik galt var at miljøet blev inficeret af et meget farligt, og
>>dybt faktuelt forkert mem, om at regler er onde og at en bevidstløs og
>>hysterisk stræben efter færre regler er godt.

Mads Jakobsen wrote:
> Jeg er enig med dig i at "regler er onde" er en dum og provinsiel ide. Men
> det forklare intet. For i rollespilsverdenen udenfor Danmark er den meme
> ikke specielt sejrrig, men der er omtrent den samme recession som her.

Jo, det er den desværre. Udenfor d20-land hersker der en udbredt
opfattelse af at regler er onde og at færre regler er den ideelle
retning at bevæge sig i.

Det eneste du (næsten helt sikkert) har ret i er at memet er en smule
mere udbredt i Danmark end i f.eks. USA og England. Men netop kun en smule.

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

---

> Jo, det er den desværre. Udenfor d20-land hersker der en udbredt
> opfattelse af at regler er onde og at færre regler er den ideelle retning
> at bevæge sig i.
>
> Det eneste du (næsten helt sikkert) har ret i er at memet er en smule mere
> udbredt i Danmark end i f.eks. USA og England. Men netop kun en smule.


Det er ikke min erfaring.



Jeg har ikke set ideen om at "regler er onde" finde det mindste fodfæste på
RPG.net (som er den største "ikke-D&D" debatside) eller på the Forge (som er
en side for uafhængige spilleudbydere). Jeg har heller ikke set ideen vise
sig i nogen spil jeg har læst for nylig. Tværtimod har jeg set designeren på
L5R skrive at folk kræver mere præcise regler nu end de gjorde for 10 år
siden.



Hilsen Mads

---

Jeg tror at en del af årsagen skal findes i computer-"rollespil". Mange
af de tidlige (D&D) spillere voksede op med dungeon-crawls som den
primære spil-modus, og den vare kan computerspillene udmærket levere.

En anden årsag kan findes i at den første generation af rollepillere
langt overvejende var nørder, som var vant til at læse og danne billeder
i hovedet. De unge, som går til live-rollespil, er mere visuelt
orienteret. De er vokset med Star Wars, Xena og Buffy, og for dem er det
vigtigere at være med i en levendegørelse af et eventyr end at kunne
være og gøre hvad som helst uden den virkelige verdens begrænsninger.

Papir-og-terninger rollespil er en mentalt vanskeligere disciplin end
både computerspillene og live-rollespil. Ikke bare fordi man skal danne
sine egne billeder, men også fordi man skal kunne administrere regler og
terningrul uden at det bryder flowet i historien for meget. Den slags
multitasking falder nok ikke lige let for alle, og når der så er lettere
alternativer, som også kan tilbyde andre oplevelser end
papir-og-terninger rollespil, er det vel naturligt at mange vælger dem i
stedet.

Det kan være at tiden vil vise, at 'vores' type rollespil er et tidligt
udviklingsstadie af flere forskellige typer fritidsunderholdning, som
har mere generel appeal. Vi er måske dinosaurer, der insisterer på at
vores oldnordiske måde at gøre tingene på er den eneste rigtige, og alt
det nymodens pjat kan man ikke tage alvorligt.

Ikke at jeg vil holde op med at spille papir-og-terninger rollespil af
den grund...

- Klaus

---

On Tue, 8 Aug 2006 18:46:47 +0200, "Ehud Olmert" <d@d.dk> wrote:

>Hvad gik der galt? Hvornår opstod fejlen? Eller det bare mig?

Lige præcis det med aktiviteten her og andre steder synes jeg ikke
behøver give udtryk for et problem.

Rollespil rummer nogle helt andre midler for formidling til andre. Et
spil giver en personlig oplevelse med nogle venner, og det er svært at
gå i detaljer til andre uden samtidig at fortælle en masse andre
irrelevante omstændigheder om deres kampagne eller deslige.

Den del var der meget af i slut-80erne (".. og SÅ sagde min barbarian
også... og SÅ rullede jeg også..."), hvilket heldigvis er gået væk.
Ikke "heldigvis" som at det er problematisk at folk snakker om deres
scenarier, men "heldigvis", fordi det var dybt irrelevant.

Det har dog fået en positiv comeback på diverse Indie-RPG-fora, hvor
folk er aktive til at lave efter-spil-rapporter. Her finder man dog
stadigvæk at det er reglerne, der diskuteres og tweakes.
Regel-indflydelse har dog samtidig ændret sig i facon, og fra at være
primært simulationistisk ("Sådan virker verden", "Sådan virker magi"),
er de også gået hen og omhandler mere end simulation. Det er der
sikkert nogle simulationister, der er kede af, men samtidigt nogle
narrativister, der er glade for

Men i og med at det stadigvæk er begrænset, hvor meget, man kan
diskutere ud fra folks konkrete oplevelser, omhandler den øvrige del
af rollespilsdebat på nettet lige så meget miljø og arrangørarbejde
("Findes der en rollespilsklub i Hvalsø?", "Hvordan får man
kongres-forfattere til at aflevere deres scenarier til tiden") eller
regel-detaljer ("Har jeg opportunity of attack, hvis .."). For nogle
er reglerne det primære i rollespilsmiljøet. For andre er det
historierne. Og for andre er det for den sags skyld blot det at være
sammen med nogle, de kan kalde for venner.


Jeg tror ikke på Peter Knutsens udlægning af historien. Slet og ret
fordi mange rollespillere er casual spillere, der primært har hygget
sig under spillet på en måde, som de var enige om. Det giver ingen
mening, at hvis seks spillere er utilfredse med én GMs spillestil, at
de så alle forsvinder, i stedet for bare at lade en anden være GM og
så spille, hvad de har lyst til at spille.

Jeg møder efterhånden overraskende mange folk udenfor
rollespilsmiljøet (bl.a. på tekniske poster i diverse arbejdspladser
som fx projektledere, tekniske chefer, m.fl.), som er gamle
rollespillere. Her er det slet og ret tiden, der har spillet ind. Når
man får børn og sommerhus, og/eller ens venner gør ligeså, er det
sværere og sværere at få seks personer til alle at rive en dag ud af
kalenderen og kunne garantere en vis koncentration undervejs.

Med andre ord, størstedelen af de "gamle folk" blev blot ramt af den
virkelige verden, som det sker i så mange andre hobbies og
fritidsinteresser. Det har næppe noget med d20 eller regler at gøre.


Mere om det manglende nye kød i et andet indlæg.

--
- Peter Brodersen
Ugens^WMånedens^WSommerens værktøj - Find vej: www.findvej.dk
Nu med valgfri tekst: www.findvej.dk/Nybrogade2,1203?text=Kulturministeriet

---

"Peter Brodersen" <usenet2006@ter.dk> skrev i en meddelelse
news:ebcsgt$pss$1@news.klen.dk...
> On Tue, 8 Aug 2006 18:46:47 +0200, "Ehud Olmert" <d@d.dk> wrote:
>
..
>
> Jeg møder efterhånden overraskende mange folk udenfor
> rollespilsmiljøet (bl.a. på tekniske poster i diverse arbejdspladser
> som fx projektledere, tekniske chefer, m.fl.), som er gamle
> rollespillere. Her er det slet og ret tiden, der har spillet ind. Når
> man får børn og sommerhus, og/eller ens venner gør ligeså, er det
> sværere og sværere at få seks personer til alle at rive en dag ud af
> kalenderen og kunne garantere en vis koncentration undervejs.
>
> Med andre ord, størstedelen af de "gamle folk" blev blot ramt af den
> virkelige verden, som det sker i så mange andre hobbies og
> fritidsinteresser. Det har næppe noget med d20 eller regler at gøre.

Jeg tror også det er et af de afgørende parametre + den manglende tilgang af
nye årgange. Når jeg skal tale for mig selv, så fylder børn/familie,
karrieren og boligen da meget og det er umuligt at afsætte en fast ugedag
til rollespil.

Dog er det så lidt mystisk, at der ikke findes Old Boys-hold i div.
rollespilsforeninger - hvor man f.eks. kun spiller en gang om måneden på
"forældre-venlige" tidspunkter ect.

/EO
a ka
Slagteren fra Colbjørnsensgade

---

"Ehud Olmert - slagteren fra Colbjørnsgade" <d@d.dk> writes:

> "Peter Brodersen" <usenet2006@ter.dk> skrev i en meddelelse
> news:ebcsgt$pss$1@news.klen.dk...
> >
> > Jeg møder efterhånden overraskende mange folk udenfor
> > rollespilsmiljøet (bl.a. på tekniske poster i diverse arbejdspladser
> > som fx projektledere, tekniske chefer, m.fl.), som er gamle
> > rollespillere. Her er det slet og ret tiden, der har spillet ind. Når
> > man får børn og sommerhus, og/eller ens venner gør ligeså, er det
> > sværere og sværere at få seks personer til alle at rive en dag ud af
> > kalenderen og kunne garantere en vis koncentration undervejs.
> >
> Jeg tror også det er et af de afgørende parametre + den manglende tilgang af
> nye årgange. Når jeg skal tale for mig selv, så fylder børn/familie,
> karrieren og boligen da meget og det er umuligt at afsætte en fast ugedag
> til rollespil.

Jeg kender også problemet, og spiller derfor kun en gang hver anden
eller tredje uge, med længere pauser omkring ferier mv.

> Dog er det så lidt mystisk, at der ikke findes Old Boys-hold i div.
> rollespilsforeninger - hvor man f.eks. kun spiller en gang om måneden på
> "forældre-venlige" tidspunkter ect.

Jeg spiller ikke i en klub eller forening, men sammen med en samling
ligestillede folk, og jeg antager det samme gælder mange andre fra min
årgang. Problemet med en fast dag om måneden er, at der er stor
risiko for, at den en gang imellem vil kollidere med noget fra arbejde
eller familie. Så det er bedre (for mig) at aftale nye tider fra gang
til gang.

Med hensyn til om d20-reglerne har betydet noget for frafaldet, så
tvivler jeg på det. I den gruppe, hvor jeg spiller, har vi altid
prøvet mange forskellige systemer, og er efterhånden vant til at sette
os ind i nye regler. Vi har også spillet d20 (Traveller T20) for
nylig, så der er ikkenogen principiel modstand mod systemet. Mine
primære anker mod d20 er, at det er for kompliceret til at præsentere
for nybegyndere, og at det er for dyrt for folk, der kun spiller af og
til (eller skal kunne forsvare investeringen i forhold til
husholdningsbudgettet). Kort sagt har d20 næppe betydet så meget for
frafaldet, men har måske mindsket indtaget af nye spillere, da d20
ofte er det første indtryk nye spillere får af hobbyen, og dette
indtryk kan nemt skræmme folk væk.

Torben

---

""Torben Ægidius Mogensen"" <torbenm@app-2.diku.dk> skrev i en meddelelse
news:7zwt9awa45.fsf@app-2.diku.dk...
>
> Jeg spiller ikke i en klub eller forening, men sammen med en samling
> ligestillede folk, og jeg antager det samme gælder mange andre fra min
> årgang. Problemet med en fast dag om måneden er, at der er stor
> risiko for, at den en gang imellem vil kollidere med noget fra arbejde
> eller familie. Så det er bedre (for mig) at aftale nye tider fra gang
> til gang.

Mit problem er, at der ikke er nogen i min omgangskreds, som har interesse
for rollespil, og derfor ville det jo være rart at kunne henvende sig til en
klub. Jeg er i øvrigt enig med dig, om at foretrække en gruppe frem for
klub.

>
> Med hensyn til om d20-reglerne har betydet noget for frafaldet, så
> tvivler jeg på det. I den gruppe, hvor jeg spiller, har vi altid
> prøvet mange forskellige systemer, og er efterhånden vant til at sette
> os ind i nye regler. Vi har også spillet d20 (Traveller T20) for
> nylig, så der er ikkenogen principiel modstand mod systemet. Mine
> primære anker mod d20 er, at det er for kompliceret til at præsentere
> for nybegyndere, og at det er for dyrt for folk, der kun spiller af og
> til (eller skal kunne forsvare investeringen i forhold til
> husholdningsbudgettet).

Det er vel grundliggende ikke dyrere end så mange andre systemer. Hvis du
kun spiller en gang i mellem, så behøver du vel kun at have PHB til kr.
299,-.

> Kort sagt har d20 næppe betydet så meget for
> frafaldet, men har måske mindsket indtaget af nye spillere, da d20
> ofte er det første indtryk nye spillere får af hobbyen, og dette
> indtryk kan nemt skræmme folk væk.

Jeg er enig. Vil dog lige pointere, at nok er d20 lidt kompliceret, men jeg
er ikke helt enig i, at det er FOR kompliceret for nye spillere. Systemet er
eksempelvist simplificeret betydeligt fra det gamle AD&D 1 & 2 edition, som
mange gennem tiderne har oplevet, som deres første rollespilssystem. Og hvis
det var d20's komplicitet der holdt nye spillere væk, så havde vi vel i
stedet set et systemskifte fra d20 til andre og simplere systemer, frem for
et generel fald i traditionel rollespil.

---

"Ehud Olmert - slagteren fra Colbjørnsgade" <d@d.dk> writes:

> ""Torben Ægidius Mogensen"" <torbenm@app-2.diku.dk> skrev i en meddelelse
> news:7zwt9awa45.fsf@app-2.diku.dk...
> >
> > Jeg spiller ikke i en klub eller forening, men sammen med en samling
> > ligestillede folk, og jeg antager det samme gælder mange andre fra min
> > årgang. Problemet med en fast dag om måneden er, at der er stor
> > risiko for, at den en gang imellem vil kollidere med noget fra arbejde
> > eller familie. Så det er bedre (for mig) at aftale nye tider fra gang
> > til gang.
>
> Mit problem er, at der ikke er nogen i min omgangskreds, som har interesse
> for rollespil, og derfor ville det jo være rart at kunne henvende sig til en
> klub. Jeg er i øvrigt enig med dig, om at foretrække en gruppe frem for
> klub.

Hvis du bor i København, kan du prøve at sætte en seddel op i Fantask
eller Faraos Cigarer. Også spillere uden klubber kommer i disse
butikker, så det kan være, der er bid. Husk at skrive din alder og
forventninger om spilletider, så du ikke risikerer at ende med en
gruppe 17-årige, der spiller hele natten.

> > Mine
> > primære anker mod d20 er, at det er for kompliceret til at præsentere
> > for nybegyndere, og at det er for dyrt for folk, der kun spiller af og
> > til (eller skal kunne forsvare investeringen i forhold til
> > husholdningsbudgettet).
>
> Det er vel grundliggende ikke dyrere end så mange andre systemer. Hvis du
> kun spiller en gang i mellem, så behøver du vel kun at have PHB til kr.
> 299,-.

Det er vel sandt nok. Andre spil vil dog ofte have både regler,
spilverdensinformation og GM-tips i en bog til samme pris. Og der er
også rig mulighed for at downloade komplette spil gratis fra
Internettet.

> > Kort sagt har d20 næppe betydet så meget for
> > frafaldet, men har måske mindsket indtaget af nye spillere, da d20
> > ofte er det første indtryk nye spillere får af hobbyen, og dette
> > indtryk kan nemt skræmme folk væk.
>
> Jeg er enig. Vil dog lige pointere, at nok er d20 lidt kompliceret, men jeg
> er ikke helt enig i, at det er FOR kompliceret for nye spillere. Systemet er
> eksempelvist simplificeret betydeligt fra det gamle AD&D 1 & 2 edition, som
> mange gennem tiderne har oplevet, som deres første rollespilssystem.

Folk i 70'erne og 80'erne have mere tålmodighed med komplicerede
regler. Nutidens unge er Zappergenerationen, og hvis der ikke sker
noget efter fem minutter, så er de væk.

> Og hvis det var d20's komplicitet der holdt nye spillere væk, så
> havde vi vel i stedet set et systemskifte fra d20 til andre og
> simplere systemer, frem for et generel fald i traditionel rollespil.

Det kræver synlighed af de andre spil. Hvis ikke man går i en
specialforretning, så finder man ikke andet end d20 og måske World of
Darkness, som i sit emnevalg ikke tiltaler alle potentielle
rollespillere.

Torben

---

Sewn in:7zhd0em6xd.fsf@app-2.diku.dk,
"Torben Ægidius Mogensen" we rot:

>> Jeg er enig. Vil dog lige pointere, at nok er d20 lidt kompliceret,
>> men jeg er ikke helt enig i, at det er FOR kompliceret for nye
>> spillere. Systemet er eksempelvist simplificeret betydeligt fra det
>> gamle AD&D 1 & 2 edition, som mange gennem tiderne har oplevet, som
>> deres første rollespilssystem.
>
> Folk i 70'erne og 80'erne have mere tålmodighed med komplicerede
> regler. Nutidens unge er Zappergenerationen, og hvis der ikke sker
> noget efter fem minutter, så er de væk.

Umiddelbart vil jeg give dig ret, men jeg tror egentlig nærmere det handler
om hvad der er 'smart' eller moderne.
Mange 10 årige er skrappere end deres forældre, når det gælder
mobiltelefoner og computere.
Da jeg startede med at rolle sidst i 1980'erne, var det 'smart' (i hvert
fald blandt nørder), og det gav angang til en verden som datidens computere
slet ikke var i nærheden af. Den verden, eller noget der ligner kan nu nås
via PC'en.

Nu er jeg lidt på tynd is, men måske dækkes de unges sociale behov nu
rigeligt af internettet og mobiltelefoner, selv om nogle også i dag spiller
rolle.

---

Peter Andersen wrote:
> Umiddelbart vil jeg give dig ret, men jeg tror egentlig nærmere det handler
> om hvad der er 'smart' eller moderne.
> Mange 10 årige er skrappere end deres forældre, når det gælder
> mobiltelefoner og computere.
> Da jeg startede med at rolle sidst i 1980'erne, var det 'smart' (i hvert
> fald blandt nørder), og det gav angang til en verden som datidens computere
> slet ikke var i nærheden af. Den verden, eller noget der ligner kan nu nås
> via PC'en.

Vrøvl! En kompetent menneskelig GM, i samspil med et veldesignet
regelsæt, kan levere en grad af realisme som er flere størrelsesordener
bedre end noget nutidigt computerspil.

> Nu er jeg lidt på tynd is, men måske dækkes de unges sociale behov nu
> rigeligt af internettet og mobiltelefoner, selv om nogle også i dag spiller
> rolle.

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

---

> Vrøvl! En kompetent menneskelig GM, i samspil med et veldesignet regelsæt,
> kan levere en grad af realisme som er flere størrelsesordener bedre end
> noget nutidigt computerspil.

Men ikke nær så let som at tænde for WoW.

Iøvrigt er det ikke alle der ser realisme som højtepunktet af hvad der er
interessant ved computer og rollespil.

Hilsen Mads

---

On Wed, 16 Aug 2006 20:10:29 +0200, "Peter Knutsen (usenet)"
<peter@sagatafl.invalid> wrote:

>Vrøvl! En kompetent menneskelig GM, i samspil med et veldesignet
>regelsæt, kan levere en grad af realisme som er flere størrelsesordener
>bedre end noget nutidigt computerspil.

Ikke alle er simulationister.

--
- Peter Brodersen
Ugens^WMånedens^WSommerens værktøj - Find vej: www.findvej.dk
Nu med valgfri tekst: www.findvej.dk/Nybrogade2,1203?text=Kulturministeriet

---

Medvirkende til manglende nyt blod er vel også at medierne som helhed har
besluttet at vi og vores hobby ikke findes længere. Rollespil betyder nu "friske
unge mennesker klædt ud ude i en skov" og sådan er det.



Hilsen Mads



PS: Er der en kosher slagter i Colbjørnsensgade? Man lærer noget nyt hver
dag.

---

On Tue, 8 Aug 2006 18:46:47 +0200, "Ehud Olmert" <d@d.dk> wrote:

>Hvad gik der galt? Hvornår opstod fejlen? Eller det bare mig?

... som fortsættelse på mit forrige indlæg:

Det andet spørgsmål er så, hvor det nye kød bliver af. Det ser jeg kun
som et problem, forudsat at man mener, at rollespil har en egenværdi,
og ikke blot er en metode.

Hvis man selv vil gøre en indsats for at hive flere med, så gå
bredere. Jeg tror ikke selv at det at sænke barrieren er lig med at
fordumme ting. Man kan sagtens køre med lav indgang og højt loft. Jeg
tror, der er en lang række praktiske omstændigheder, man let kan
justere.

APPELLERENDE AKTIVITET:
Deltageren skal ikke "lære at nyde rollespil", men rollespil skal
appellere til hende. Det skal være relevant, indlevende, interessant
og underholdende for en ny deltager. Der er mange helt simple (og
"billige") tricks, man som spilleder i årenes løb har fået på
rygraden. De skal koncentreres, og så give nye spillere fede
oplevelser.

Handouts kan justeres. Er der tale om et nutids-scenarie, så kunne man
passende koordinere med at en person udefra ringer til en mobiltelefon
i spillokalet, hvilket bryder oplevelsen af at man bare sidder fem
venner og finder på noget, men at "resten af verden" (dvs. folk udefra
lokalet) også interagerer og bliver påvirket af ens fiktive
handlinger.

Andre muligheder er at inddrage den virkelige verden i fiktionen. Lav
fiktive hjemmesider, som de kan surfe på undervejs. Lad dem møde
virkelige personer, som opfører sig realistisk. Gør det, som film kun
sjældent tillader sig. I filmen "Skytten" fra 1977 blev Allan Simonsen
skudt af Jens Okkings rolle. I "Contact" er det Bill Clinton, der
udtaler sig om signaler fra rummet.

Det er naturligvis sværere at gøre i fiktive verdener, men igen -
simple, pæne handouts kan gøre meget. Som i den virkelige, virkelige
verden, så er det glitter, der sælger.

SÆNK BARRIEREN:
Den nye deltager sætter ikke pris på det reelt gode og gennemtestede
og velfungerende spilsystem eller setting i første omgang - i hvert
fald ikke ved en konfrontation med samme. For den nye deltager er det
relevant at komme i gang hurtigst muligt, i stedet for at skulle læse
en masse. Så kan alle de øvrige spillere, som netop har styr på verden
og reglerne, kompensere for dette eller bidrage med dette.

Igen handler det om indgangen. Personen kan altid lære og opleve alt
det relevante senere og blive appelleret af at fordybe sig i en stor
verden eller i fede regler.

Alternativt kan man benytte sig af et klassisk trick i romaner, film
og andre fortællinger: Lade personen selv opleve og udforske den nye
verden. Det kræver at det reelt er en ny verden for spilpersonen, men
i ikke-interaktive fortællinger er der mange eksempler på at
biografgængeren oplever den nye verden hånd i hånd med hovedpersonen.
Eksempler på dette er Harry Potter (for Harry), Ringenes Herre (for
hobbitterne), diverse superheltefilm (hvor hovedpersonen selv
udforsker sine kræfter), m.fl.

TILPAS DET FØRSTE SPIL:
Lidt en opsummering af de forrige to punkter, men: Ikke alle har lige
lyst til at afsætte fire eller otte timer til at spille et spil eller
at læse en masse introduktionsmateriale. Spil eventuelt et kort
scenarie på 1-2 timer (på nettet findes der en del novellescenarier
til download), der er hurtigt at komme i gang med og hurtigt at
afslutte. Brug flere inspirationer og ideer fra fx enkeltstående
kongres-scenarier end fra world-building-projekter.

Mange kampagner, tv-serier, m.m. har tendens til at handle mere om sig
selv (tidligere episoder, tidligere begivenheder) end at være
ny-seer/deltager-venlig. For en god ordens skyld, så vil jeg
understrege, at dette på ingen måde er et kvalitetsproblem, men blot
stadigvæk en barriere.

(flere nyere tv-serier går modigt i retning af at der rent faktisk kan
være udvikling i serien, hvilket forudsætter at man følger med - som
modsætning til at hvert afsnit bare slutter som det begyndte, og kan
ses i vilkårlig rækkefølge og af folk, som ikke har set serien før)


Men i og med at vi tilsyneladende spiller rollespil på mange
forskellige måder (tænk fx på
gamist/narrativist/simulationist-modellen), så er det måske ret
forenklet at råbe om at det er synd for den nye generation, at de ikke
gør det samme som "os".

Der findes dog mange metoder til dette - igen, alt efter ens
indgangsvinkel. Hvis man mener, at man har noget at tilbyde, så må man
fokusere på det. Langt hen ad vejen går det hånd i hånd med hvad, der
tilbydes. Her er der så to modpoler:

1. Sænk barrieren og/eller tilpas udførslen til nye deltagere
2. Hold på ens standpunkt og formidl hvad dette standpunkt egentligt
er.

Sammenlign det med at lappe huller i sokker. For en del år siden var
det den fede lakrids, men i dag gør ingen det mere. Der er sikkert
mange sokkesyere, der mener, at et vigtigt håndværk er ved at dø. I
realiteten er verden ligeglad.

De kan enten overgå til andre jagtmarker (fx ved at undlade fokus på
lige præcis sokker), eller også sænke barrieren ved at indføre nogle
sjovere værktøjer.

De kan også mene, at det går imod deres principper og "det er ikke
rigtigt rollespil (eller sokkelapperi)" og så mene, at det er folks
eget tab.

--
- Peter Brodersen
Ugens^WMånedens^WSommerens værktøj - Find vej: www.findvej.dk
Nu med valgfri tekst: www.findvej.dk/Nybrogade2,1203?text=Kulturministeriet