---

En kvinde har i sit første ægteskab to børn. Disse børn er iht.
almindelige regler "tvangsarvinge".

Kvinden og manden bliver skilt, hun gifter sig igen - ingen børn.

Hun opretter testamente, hvor hun begrænser børnenes tvangsarv mest
muligt, dog tilgodeser hun den ene mest muligt og den anden mindst
mulig.

Hendes 2. mand dør - hun siger til børnene at hendes afdøde mands
familie skal arve hende, tage sig af begravelsen, kontakte bedemand
m.v.

Børnene undrer sig over et punkt: bedemanden.

første spørgsmål:

Kan hun virkelig i sit testamente forlange at det bliver hendes
afdøde mands familie, der foretager henvendelsen til bedemanden og
dermed sørger for begravelsesomkostningerne?

De pårørende har jo ingen pligt til det, så det samme må vel gælde
den afdøde mands familie?

Og hvis de nægter at gøre det, hvem gør så? og vil de så stadig
kunne arve fuldt ud, altså få testamenterede værdier uden at yde
den indsats og løbe den risiko der er forbundet med at påtage sig
begravelsesomkostningerne indtil boet er gjort op?

Jeg er godt klar over at man kan begrænse sit afkoms tvangsarv, men
ligefrem at lave testamente om hvem, der skal foretage det
praktiske ved dødsfaldet undrer mig. Men det er måske sandt?

Andet spørgsmål: kan man som tvangsarving medens den, man skal arve
fra er i live, fraskrive sig enhver arv, også sin tvangsarv?

Tredie spørgsmål:

Begrebet at vedgå arv og gæld, er det også noget, der gælder i dag?

Hvis man arver et beløb, men gælden i boet er større end arvens
positive værdi, hæfter man så for den gæld, som man ikke aner
eksisterede på det pågældende tidspunkt hvor man skulle
tilkendegive "vedgåelse af arv og gæld" (såfremt dette begreb
stadig eksisterer)?

fjerde spørgsmål: hvor svært er det at bestride et testamente i dag
(Danmark)?
--
Wilstrup

---

"Wilstrup" <detfaarduejatvide@invalid.dk> skrev i en meddelelse
news:44c47682$0$84021$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

> Begrebet at vedgå arv og gæld, er det også noget, der gælder i dag?
>
> Hvis man arver et beløb, men gælden i boet er større end arvens positive
> værdi, hæfter man så for den gæld, som man ikke aner eksisterede på det
> pågældende tidspunkt hvor man skulle tilkendegive "vedgåelse af arv og
> gæld" (såfremt dette begreb stadig eksisterer)?

Man kan ikke komme til at skylde penge efter en arv.
Ved dødsfaldet foretages en boopgørelse, der efterfølgende bruges til
fordelingen.
Boopgørelsen inddrager alle aktiver og passiver i boet. Er den positiv,
deles der ud. Er den negativ (altså gælden overstiger midlerne) får
arvingerne intet, og det gør kreditorerne heller ikke.

Udgifter til begravelse mv. har første prioritet i fordelingen. Er der
likvider i boet til at betale for dette, kan det altså gøres selvom boet
reelt er insolvent.

/Per

---

"per christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> skrev i en meddelelse
news:44c47fab$0$20296$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Wilstrup" <detfaarduejatvide@invalid.dk> skrev i en meddelelse
> news:44c47682$0$84021$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
>> Begrebet at vedgå arv og gæld, er det også noget, der gælder i dag?
>>
>> Hvis man arver et beløb, men gælden i boet er større end arvens positive
>> værdi, hæfter man så for den gæld, som man ikke aner eksisterede på det
>> pågældende tidspunkt hvor man skulle tilkendegive "vedgåelse af arv og
>> gæld" (såfremt dette begreb stadig eksisterer)?
>
> Man kan ikke komme til at skylde penge efter en arv.
> Ved dødsfaldet foretages en boopgørelse, der efterfølgende bruges til
> fordelingen.
> Boopgørelsen inddrager alle aktiver og passiver i boet. Er den positiv,
> deles der ud. Er den negativ (altså gælden overstiger midlerne) får
> arvingerne intet, og det gør kreditorerne heller ikke.
>
> Udgifter til begravelse mv. har første prioritet i fordelingen. Er der
> likvider i boet til at betale for dette, kan det altså gøres selvom boet
> reelt er insolvent.

mange tak!

hvad med de øvrige spørgsmål -har du også svar på disse?
--
Wilstrup

---

"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:44c48b78$0$84030$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "per christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> skrev i en meddelelse
> news:44c47fab$0$20296$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>
>> "Wilstrup" <detfaarduejatvide@invalid.dk> skrev i en meddelelse
>> news:44c47682$0$84021$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>
>>> Begrebet at vedgå arv og gæld, er det også noget, der gælder i dag?
>>>
>>> Hvis man arver et beløb, men gælden i boet er større end arvens positive
>>> værdi, hæfter man så for den gæld, som man ikke aner eksisterede på det
>>> pågældende tidspunkt hvor man skulle tilkendegive "vedgåelse af arv og
>>> gæld" (såfremt dette begreb stadig eksisterer)?
>>
>> Man kan ikke komme til at skylde penge efter en arv.
>> Ved dødsfaldet foretages en boopgørelse, der efterfølgende bruges til
>> fordelingen.
>> Boopgørelsen inddrager alle aktiver og passiver i boet. Er den positiv,
>> deles der ud. Er den negativ (altså gælden overstiger midlerne) får
>> arvingerne intet, og det gør kreditorerne heller ikke.
>>
>> Udgifter til begravelse mv. har første prioritet i fordelingen. Er der
>> likvider i boet til at betale for dette, kan det altså gøres selvom boet
>> reelt er insolvent.
>
og er der ingen penge til bedemanden går den tidligere hjemstadskommune
(sidste folkeregisteradresse) ind og betaler.

En fattig dansker døde i Spanien og det kostede 34.000 kr som først
konsulatet/Ambassaden lægger ud, men den tidligere hjemstadskommune er
pligtig til at betale.

vh Ole

---

"Ole" <Ole@hus.dk> skrev i en meddelelse
news:44c4d654$0$900$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>>> Udgifter til begravelse mv. har første prioritet i fordelingen. Er der
>>> likvider i boet til at betale for dette, kan det altså gøres selvom boet
>>> reelt er insolvent.
>>
> og er der ingen penge til bedemanden går den tidligere hjemstadskommune
> (sidste folkeregisteradresse) ind og betaler.

Det tror jeg ikke man skal gøre sig forhåbninger om.
Der er offentlig begravelseshjælp til boer under en vis (meget lille
størrelse), og den må man hellere se at få til at række, hvis man ikke selv
vil lægge penge til.

Er der ingen efterladte til at tage sig af boet, ordner kommunen det
fornødne indenfor den økonomiske ramme af begravelseshjælpen.

/Per

---

"per christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> skrev i en meddelelse
news:44c47fab$0$20296$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>

> Man kan ikke komme til at skylde penge efter en arv.
> Ved dødsfaldet foretages en boopgørelse, der efterfølgende bruges til
> fordelingen.
> Boopgørelsen inddrager alle aktiver og passiver i boet. Er den positiv,
> deles der ud. Er den negativ (altså gælden overstiger midlerne) får
> arvingerne intet, og det gør kreditorerne heller ikke.
>
> Udgifter til begravelse mv. har første prioritet i fordelingen. Er der
> likvider i boet til at betale for dette, kan det altså gøres selvom boet
> reelt er insolvent.
>
Det lyder ikke helt logisk, at kreditorerne ikke får noget.

Hvis der er aktiver i boet, efter begravelsen er betalt, må nogen da få dem,
selvom det ikke er nok til at dække alle passiver.

Så ved negativ boopgørelse, får kreditorerne vel resterne at slås om?

Leif

---

"Leif Neland" <leif@neland.dk> skrev i en meddelelse
news:44c4ab77$0$15790$14726298@news.sunsite.dk...
> Så ved negativ boopgørelse, får kreditorerne vel resterne at slås om?

Ja.

/Per

---

Wilstrup wrote:

> første spørgsmål:
>
> Kan hun virkelig i sit testamente forlange at det bliver hendes
> afdøde mands familie, der foretager henvendelsen til bedemanden og
> dermed sørger for begravelsesomkostningerne?

Henvendelsen til bedemand er ikke reguleret ved lov. Normalt er hele
begravelsessystemet dog indrettet på en sådan måde, at man tager mest
muligt hensyn til den efterladtes ønsker. Er afdøde medlem af
folkekirken, kan afgørelser vedrørende højtideligheden træffes af
sognepræsten med begravelsesmyndigheden i bopælssognet.

> Og hvis de nægter at gøre det, hvem gør så? og vil de så stadig
> kunne arve fuldt ud, altså få testamenterede værdier uden at yde
> den indsats og løbe den risiko der er forbundet med at påtage sig
> begravelsesomkostningerne indtil boet er gjort op?

Umiddelbart ja. Men i en eventuel retssag, vil testamentet muligvis
kunne omstødes under henvisning til læren om bristede forudsætninger.

> Jeg er godt klar over at man kan begrænse sit afkoms tvangsarv, men
> ligefrem at lave testamente om hvem, der skal foretage det
> praktiske ved dødsfaldet undrer mig. Men det er måske sandt?

Jeg synes ikke, det lyder spor mærkeligt. Er der nogen grunde, der taler
for at gå mod kvindens ønske?

> Andet spørgsmål: kan man som tvangsarving medens den, man skal arve
> fra er i live, fraskrive sig enhver arv, også sin tvangsarv?

Ja. Det kan man sagtens.

Mvh
Kevin Edelvang

---

"Kevin Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
news:44c4d075$0$15793$14726298@news.sunsite.dk...
> Wilstrup wrote:
> Umiddelbart ja. Men i en eventuel retssag, vil testamentet muligvis
> kunne omstødes under henvisning til læren om bristede forudsætninger.

aha! tak for det!
>
>> Jeg er godt klar over at man kan begrænse sit afkoms tvangsarv, men
>> ligefrem at lave testamente om hvem, der skal foretage det praktiske ved
>> dødsfaldet undrer mig. Men det er måske sandt?
>
> Jeg synes ikke, det lyder spor mærkeligt. Er der nogen grunde, der taler
> for at gå mod kvindens ønske?

tja, hvis man fx ikke bryder sig om at den pågældende familie får nogen som
helst indflydelse på bodelingen, herunder indflydelse på børnenes mors
begravelse - det er jo ofte følsomme ting.
>
>> Andet spørgsmål: kan man som tvangsarving medens den, man skal arve fra
>> er i live, fraskrive sig enhver arv, også sin tvangsarv?
>
> Ja. Det kan man sagtens.

fint - hvordan gøres det i praksis?
--
Wilstrup

---

Wilstrup wrote:

> tja, hvis man fx ikke bryder sig om at den pågældende familie får nogen som
> helst indflydelse på bodelingen, herunder indflydelse på børnenes mors
> begravelse - det er jo ofte følsomme ting.

Klart nok, men for mig at se, er det også vigtigt at se på forholdet til
den "kommende afdøde" selv.

Hvis forholdet til den person er enormt dårligt, taler sagen for, at man
skal blande sig uden om.

Er forholdet godt, taler sagen for, at man skal blande sig uden om, da
man vel har et ønske om at respektere dem, man føler sig nær.

Ikke meget med jura at gøre, men alligevel..

[om at fraskrive sig arveret:]

> fint - hvordan gøres det i praksis?

Vi skal have fat i arvelovens § 31, hvor stk. 1 lyder:

"En arving kan over for arveladeren mod eller uden vederlag give afkald
på sin arveret. Afkaldet har også virkning for udstederens livsarvinger,
medmindre disses arveret er forbeholdt."

Der er ingen formkrav, så en skriftlig erklæring vil være fint. Det er
altid smart at lade en advokat opbevare et eksemplar af en sådan erklæring.

Mvh
Kevin Edelvang

---

"Kevin Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
news:44c4f969$0$15790$14726298@news.sunsite.dk...
> [om at fraskrive sig arveret:]
>
>> fint - hvordan gøres det i praksis?
>
> Vi skal have fat i arvelovens § 31, hvor stk. 1 lyder:
>
> "En arving kan over for arveladeren mod eller uden vederlag give
> afkald på sin arveret. Afkaldet har også virkning for udstederens
> livsarvinger, medmindre disses arveret er forbeholdt."
>
>
[...]


Atter mange tak - blot et sidste spørgsmål - hvad betyder det på
dansk "medmindre disses arveret er forbeholdt"?


--
Wilstrup

---

"Wilstrup" <detfaarduejatvide@invalid.dk> skrev i en meddelelse
news:44c5a83d$0$84020$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Kevin Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
> news:44c4f969$0$15790$14726298@news.sunsite.dk...
> > [om at fraskrive sig arveret:]
>>
>>> fint - hvordan gøres det i praksis?
>>
>> Vi skal have fat i arvelovens § 31, hvor stk. 1 lyder:
>>
>> "En arving kan over for arveladeren mod eller uden vederlag give afkald
>> på sin arveret. Afkaldet har også virkning for udstederens livsarvinger,
>> medmindre disses arveret er forbeholdt."
>>
>>
> [...]
>
>
> Atter mange tak - blot et sidste spørgsmål - hvad betyder det på dansk
> "medmindre disses arveret er forbeholdt"?
>
>
> --
> Wilstrup
>
Et eksempel:
Arvingen giver arveafkald, men skriver samtidig, at det kun gælder ham
personligt og ikke hans livsarvinger.
Ved dødsfaldet indtræder livsarvingerne i arvingens rettigheder.
vh
Hanne

---

"Hanne Christensen" <hannec03@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:44c5ad7d$0$15790$14726298@news.sunsite.dk...
> Et eksempel:
> Arvingen giver arveafkald, men skriver samtidig, at det kun gælder ham
> personligt og ikke hans livsarvinger.
> Ved dødsfaldet indtræder livsarvingerne i arvingens rettigheder.

Det vil sige at hvis en kvindes børn /barn siger nej tak til tvangsarven,
men ikke skriver at det gælder deres evt. børn, så vil arven gå videre til
disses børn, eller?

Er der m.a.o. ikke en stensikker måde hvorpå man kan afskrive sig alt fra
ens forældre - arv, gæld, og samtidig sikre at ens børn ikke får del i evt.
arv? ER det nok at skrive: "Jeg frasiger mig herved min tvangsarv fra min
mor/far - dette indbefatter også mine børn"?
--
Wilstrup

---

"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:44c5c962$0$84035$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Hanne Christensen" <hannec03@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
> news:44c5ad7d$0$15790$14726298@news.sunsite.dk...
> > Et eksempel:
>> Arvingen giver arveafkald, men skriver samtidig, at det kun gælder ham
>> personligt og ikke hans livsarvinger.
>> Ved dødsfaldet indtræder livsarvingerne i arvingens rettigheder.
>
> Det vil sige at hvis en kvindes børn /barn siger nej tak til tvangsarven,
> men ikke skriver at det gælder deres evt. børn, så vil arven gå videre til
> disses børn, eller?
Nej.
Sådan som jeg forstår reglerne:
Hovedreglen er, at et arveafkald også afskærer livsarvingernes arveret.
Hvis man vil sikre sine børns arveret, skal man specielt nævne, at afkaldet
kun er personligt og at det ikke berører ens børns arveret.
vh
Hanne

---

"Hanne Christensen" <hannec03@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:44c5ccde$0$15784$14726298@news.sunsite.dk...
> Nej.
> Sådan som jeg forstår reglerne:
> Hovedreglen er, at et arveafkald også afskærer livsarvingernes arveret.
> Hvis man vil sikre sine børns arveret, skal man specielt nævne, at
> afkaldet kun er personligt og at det ikke berører ens børns arveret.
¨
aha! på den "luskede" måde -man skal altså skrive at man kun /selv/ vil
frafalde arveretten, men ikke ens børn? og det skal man skrive eksplicit?

Hvis det er tilfældet, så takker jeg mange gange for den belæring.

Så et tillægsspørgsmål: har faderen/moderen fx 2 børn og det ene barn vil
fraskrive sig arveretten -også for egne børn (livsarvinger) vil
faderen/moderen så frit kunne disponere over den del af tvangsarven
efterfølgende (fx oprette testamente hvorved der kommer andre arvinger ind i
billedet), vil den, der fravælger tvangsarven kunne betinge at hendes del
går fx til broderen i stedet eller er det helt op til den, der giver
anledning til arven, at bestemme dette fx ved at oprette et testamente.

Et eksempel. A ejer en formue. A har to børn B og C. B fraskriver sig arven
fra A, men betinger at den i givet fald skal gå til C som betingelse for at
man vil fraskrive sig denne tvangsarv. Er det muligt eller kan A sige: du
har fraskrevet dig din del af tvangsarven - den vil jeg nu disponere over
ved at lade den gå til herreløse brevduers fodbeklædning ... el.lign.?

Resultatet vil så være at ved As død, vil B intet modtage, men C vil modtage
sin tvangsarv, evt. begrænset af A til at være det mindst mulige?
--
Wilstrup

---

"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:44c5cfc3$0$84030$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Hanne Christensen" <hannec03@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
> news:44c5ccde$0$15784$14726298@news.sunsite.dk...
> > Nej.
>> Sådan som jeg forstår reglerne:
>> Hovedreglen er, at et arveafkald også afskærer livsarvingernes arveret.
>> Hvis man vil sikre sine børns arveret, skal man specielt nævne, at
>> afkaldet kun er personligt og at det ikke berører ens børns arveret.
> ¨
> aha! på den "luskede" måde -man skal altså skrive at man kun /selv/ vil
> frafalde arveretten, men ikke ens børn? og det skal man skrive eksplicit?
>
> Hvis det er tilfældet, så takker jeg mange gange for den belæring.
>
> Et eksempel. A ejer en formue. A har to børn B og C. B fraskriver sig
> arven fra A, men betinger at den i givet fald skal gå til C som betingelse
> for at man vil fraskrive sig denne tvangsarv.

Tvangsarv er halvdelen af A´s formue. C vil i eksemplet få hele tvangsarven
uden at skulle dele den med andre søskende.

Er det muligt eller kan A sige: du
> har fraskrevet dig din del af tvangsarven - den vil jeg nu disponere over
> ved at lade den gå til herreløse brevduers fodbeklædning ... el.lign.?

Nej A kan ved testamente alene disponere over halvdelen af formuen.

Selvfølgelig kan A ved testamente bestemme over hele sin formue, hvis
tvangsarvingerne er indforstået. Der er ingen tvang til at modtage arv.(
forudsat at arvingen ikke er gået konkurs o.l., så arveafkaldet kun er givet
for at snyde kreditorerne)
vh
Hanne

---

"Hanne Christensen" <hannec03@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:44c5d8b0$0$15785$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
> news:44c5cfc3$0$84030$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>
>> "Hanne Christensen" <hannec03@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
>> news:44c5ccde$0$15784$14726298@news.sunsite.dk...
>> > Nej.
>>> Sådan som jeg forstår reglerne:
>>> Hovedreglen er, at et arveafkald også afskærer livsarvingernes arveret.
>>> Hvis man vil sikre sine børns arveret, skal man specielt nævne, at
>>> afkaldet kun er personligt og at det ikke berører ens børns arveret.
>> ¨
>> aha! på den "luskede" måde -man skal altså skrive at man kun /selv/ vil
>> frafalde arveretten, men ikke ens børn? og det skal man skrive eksplicit?
>>
>> Hvis det er tilfældet, så takker jeg mange gange for den belæring.
>>
>> Et eksempel. A ejer en formue. A har to børn B og C. B fraskriver sig
>> arven fra A, men betinger at den i givet fald skal gå til C som
>> betingelse for at man vil fraskrive sig denne tvangsarv.
>
> Tvangsarv er halvdelen af A´s formue. C vil i eksemplet få hele
> tvangsarven uden at skulle dele den med andre søskende.
>
> Er det muligt eller kan A sige: du
>> har fraskrevet dig din del af tvangsarven - den vil jeg nu disponere over
>> ved at lade den gå til herreløse brevduers fodbeklædning ... el.lign.?
>
> Nej A kan ved testamente alene disponere over halvdelen af formuen.
>
> Selvfølgelig kan A ved testamente bestemme over hele sin formue, hvis
> tvangsarvingerne er indforstået. Der er ingen tvang til at modtage arv.(
> forudsat at arvingen ikke er gået konkurs o.l., så arveafkaldet kun er
> givet for at snyde kreditorerne)

hmm! den med konkursen tænkte jeg slet ikke på - det vil altså sige at hvis
man vil afstå for sin lovlige arv, og skriver som foreslået, så vil
myndighederne efterfølgende undersøge om det drejer sig om et forsøg på at
undgå at betale kreditorerne hvis man er gået konkurs?

Men det rejser sig så dette sikkert banale spørgsmål: hvis man IKKE har
noget, man kan gå konkurs med, ikke ejer en formue eller skylder en hulens
masse penge væk, men at man af rent principielle grunde IKKE vil modtage arv
fra forældrene og at man giver udtryk for dette medens de er i live, så må
det vel gælde, selvom man så efter deres død pludselig skulle stå i den
situation at man blev erklæret konkurs? evt. selvom man skrev under for 10
år siden og så et år før deres død pludselig går konkurs?
--
Wilstrup

---

"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:44c5dc44$0$84034$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> hmm! den med konkursen tænkte jeg slet ikke på - det vil altså sige at
> hvis man vil afstå for sin lovlige arv, og skriver som foreslået, så vil
> myndighederne efterfølgende undersøge om det drejer sig om et forsøg på at
> undgå at betale kreditorerne hvis man er gået konkurs?

Jeg tror ikke myndighederne undersøger noget, Det er formodentlig op til
kreditorerne selv.

> Men det rejser sig så dette sikkert banale spørgsmål: hvis man IKKE har
> noget, man kan gå konkurs med, ikke ejer en formue eller skylder en hulens
> masse penge væk, men at man af rent principielle grunde IKKE vil modtage
> arv fra forældrene og at man giver udtryk for dette medens de er i live,
> så må det vel gælde, selvom man så efter deres død pludselig skulle stå i
> den situation at man blev erklæret konkurs? evt. selvom man skrev under
> for 10 år siden og så et år før deres død pludselig går konkurs?

Reglerne for iddragelse af afgivet arv i konkursboet findes i konkursloven:

§ 65. Har skyldneren senere end seks måneder før fristdagen givet afkald på
arv, som er tilfaldet ham, kan afkaldet fordres omstødt. Er arv udloddet,
rettes kravet mod den, der som følge af afkaldet har modtaget arv, eller
hvis arvelod derved er blevet forøget.
Stk. 2. Afkald, som er givet tidligere, men senere end to år før fristdagen,
kan fordres omstødt, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var
eller ved afkaldet blev insolvent.

Fristdagen er:
§ 1. Ved fristdagen forstås i denne lov
1) den dag, da skifteretten modtog anmeldelse om betalingsstandsning eller
begæring om akkordforhandling, gældssanering eller konkurs,
2) dagen for skyldnerens død, såfremt dødsboet behandles efter reglerne om
insolvente boer, jf. §§ 69-72 i lov om skifte af dødsboer,
3) dagen for beslutningen om likvidation af et aktieselskab eller
anpartsselskab, hvis skifteretten inden tre måneder efter denne beslutning
modtager anmeldelse om betalingsstandsning eller begæring om
akkordforhandling eller konkurs, eller det tidligste af de nævnte
tidspunkter.

Jeg er ret sikker på, at afkaldet regnes fra dødsdagen (og ikke fra den dag
erklæringen blev givet), men jeg er i tvivl.

/Per

---

"per christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> skrev i en meddelelse
news:44c5e73c$0$20267$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> Jeg er ret sikker på, at afkaldet regnes fra dødsdagen (og ikke fra den
> dag erklæringen blev givet), men jeg er i tvivl.

Det vil jeg da ikke håbe er korrekt - hvis man nemlig fraskriver sig
arveretten når personerne man ellers er tvunget til at arve lever, så gør
man imho det eneste moralsk rigtige: så kan de pågældende nå at disponere
over den evt. formue i levende live i stedet for evt. at tage hensyn til de
efterladte.

Og hvis man fraskriver sig arven - skal vi sige 10-15 år før vedkommende
dør, så kan det da ikke være rimeligt at man ophæver denne fraskrivelse
fordi vedkommende, der altså ikke skal arve, pludselig går konkurs, fordi
man mistænker ham for at ville snyde kreditorerne.

Hvis jeg fx har et firma, der går godt og jeg ser i øjnene at der ikke er
nogen grund til at jeg arver en hel masse ting/penge, jeg ikke har brug for,
hvorfor jeg går til den person jeg er udset til at skulle arve fra, og
siger: jeg ønsker ikke at arve dig overhovedet, så er det da ikke rimeligt
at man fx 10-15 år efter,hvor vedkommende dør, pludselig mener at jeg
fraskrev mig retten for at snyde kreditorerne, hvis jeg fx 1 år før den
pågældende dør, må opgive mit firma og gå konkurs.
Det kunne jeg jo ikke vide for 10-15 år siden, at det ville ske, vel?

Det er muligt at det er sådan, men så er det jo fuldkommen meningsløst at
man kan fraskrive sig arven, eftersom man alligevel risikerer at modtage den
alligevel, hvis det passer myndighederne.

Jeg kan dårligt forestille mig at loven er så tåbelig, men man kan jo aldrig
vide.
--
Wilstrup

---

Wilstrup wrote:
> "per christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> skrev i en meddelelse
> news:44c5e73c$0$20267$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>
>> Jeg er ret sikker på, at afkaldet regnes fra dødsdagen (og ikke fra
>> den dag erklæringen blev givet), men jeg er i tvivl.
>
> Det vil jeg da ikke håbe er korrekt - hvis man nemlig fraskriver sig
> arveretten når personerne man ellers er tvunget til at arve lever, så
> gør man imho det eneste moralsk rigtige: så kan de pågældende nå at
> disponere over den evt. formue i levende live i stedet for evt. at
> tage hensyn til de efterladte.
>
> Og hvis man fraskriver sig arven - skal vi sige 10-15 år før
> vedkommende dør, så kan det da ikke være rimeligt at man ophæver
> denne fraskrivelse fordi vedkommende, der altså ikke skal arve,
> pludselig går konkurs, fordi man mistænker ham for at ville snyde
> kreditorerne.
> Hvis jeg fx har et firma, der går godt og jeg ser i øjnene at der
> ikke er nogen grund til at jeg arver en hel masse ting/penge, jeg
> ikke har brug for, hvorfor jeg går til den person jeg er udset til at
> skulle arve fra, og siger: jeg ønsker ikke at arve dig overhovedet, så er
> det da ikke rimeligt at man fx 10-15 år efter,hvor vedkommende
> dør, pludselig mener at jeg fraskrev mig retten for at snyde
> kreditorerne, hvis jeg fx 1 år før den pågældende dør, må opgive mit
> firma og gå konkurs. Det kunne jeg jo ikke vide for 10-15 år siden, at det
> ville ske, vel?
>
> Det er muligt at det er sådan, men så er det jo fuldkommen
> meningsløst at man kan fraskrive sig arven, eftersom man alligevel
> risikerer at modtage den alligevel, hvis det passer myndighederne.
>
> Jeg kan dårligt forestille mig at loven er så tåbelig, men man kan jo
> aldrig vide.

Det er kun fraskrivelser der kan kædes sammen med konkursen der kan stilles
tvivl om.

PS: Hvad skal du forresten med en gartner (læs overskrift)

--

/Frank Leegaard

Der grundlæggende tillægger indlæg der er skrevet under anonymitet
mindre vægt

---

"Frank Leegaard" <frank@FJERNESsuperbruger.dk> skrev i en meddelelse
news:44c617a7$0$835$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> > PS: Hvad skal du forresten med en gartner (læs overskrift)


)) - det havde jeg ikke set!
--
Wilstrup

---

"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:44c61370$0$84019$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "per christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> skrev i en meddelelse
> news:44c5e73c$0$20267$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> >
>> Jeg er ret sikker på, at afkaldet regnes fra dødsdagen (og ikke fra den
>> dag erklæringen blev givet), men jeg er i tvivl.
>
> Det vil jeg da ikke håbe er korrekt - hvis man nemlig fraskriver sig

Jeg tror jeg skifter mening efter denne gennemgang:
http://www.familieadvokaten.dk/Emner/861.html

/Per

---

"per christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> skrev i en meddelelse
news:44c618c5$0$20243$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
> news:44c61370$0$84019$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>
>> "per christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> skrev i en meddelelse
>> news:44c5e73c$0$20267$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>> >
>>> Jeg er ret sikker på, at afkaldet regnes fra dødsdagen (og ikke fra den
>>> dag erklæringen blev givet), men jeg er i tvivl.
>>
>> Det vil jeg da ikke håbe er korrekt - hvis man nemlig fraskriver sig
>
> Jeg tror jeg skifter mening efter denne gennemgang:
> http://www.familieadvokaten.dk/Emner/861.html

tak for henvisningen -
--
Wilstrup

---

"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:44c61370$0$84019$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "per christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> skrev i en meddelelse
> news:44c5e73c$0$20267$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> >
>> Jeg er ret sikker på, at afkaldet regnes fra dødsdagen (og ikke fra den
>> dag erklæringen blev givet), men jeg er i tvivl.
>
> Det vil jeg da ikke håbe er korrekt - hvis man nemlig fraskriver sig
> arveretten når personerne man ellers er tvunget til at arve lever, så gør
> man imho det eneste moralsk rigtige: så kan de pågældende nå at disponere
> over den evt. formue i levende live i stedet for evt. at tage hensyn til
> de efterladte.
>
> Og hvis man fraskriver sig arven - skal vi sige 10-15 år før vedkommende
> dør, så kan det da ikke være rimeligt at man ophæver denne fraskrivelse
> fordi vedkommende, der altså ikke skal arve, pludselig går konkurs, fordi
> man mistænker ham for at ville snyde kreditorerne.
>
> Hvis jeg fx har et firma, der går godt og jeg ser i øjnene at der ikke er
> nogen grund til at jeg arver en hel masse ting/penge, jeg ikke har brug
> for, hvorfor jeg går til den person jeg er udset til at skulle arve fra,
> og siger: jeg ønsker ikke at arve dig overhovedet, så er det da ikke
> rimeligt at man fx 10-15 år efter,hvor vedkommende dør, pludselig mener at
> jeg fraskrev mig retten for at snyde kreditorerne, hvis jeg fx 1 år før
> den pågældende dør, må opgive mit firma og gå konkurs.
> Det kunne jeg jo ikke vide for 10-15 år siden, at det ville ske, vel?
>
> Det er muligt at det er sådan, men så er det jo fuldkommen meningsløst at
> man kan fraskrive sig arven, eftersom man alligevel risikerer at modtage
> den alligevel, hvis det passer myndighederne.
>
> Jeg kan dårligt forestille mig at loven er så tåbelig, men man kan jo
> aldrig vide.
> --
> Wilstrup
Jeg tror du har læst teksten forkert, dine kommentarer er ihvertfald helt
uforståelige.
hilsen
Hanne

---

"Hanne Christensen" <hannec03@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:44c627dc$0$15795$14726298@news.sunsite.dk...
>> Jeg kan dårligt forestille mig at loven er så tåbelig, men man kan jo
>> aldrig vide.
>> --
>> Wilstrup
> Jeg tror du har læst teksten forkert, dine kommentarer er ihvertfald helt
> uforståelige.

Det forstår jeg ikke -men det er åbenbart vanskeligt at forklare tingene
ordentligt på dansk.

Lad mig forsøge med endnu et eksempel.

Hr. Hansen og hans kone fru Hansen har to børn -en pige og en dreng.
De er ikke velhavende, men har dog fået sparet en hel del op, og ved
fornuftige investeringer, findes der lidt på kistebunden til afkommet.

De to børn, lad os kalde dem Hanne og Per, vokser op. Hanne er en lille
svagelig eksistens, der hele sit liv vil have brug for støtte på det
psykologiske område, medens Per er en robust type, der hurtigt gør karriere.
Lille Hanne vandrer ud og ind ad psykiatriske afdelinger, men ender til
sidst i en bolig under opsyn, får invalidepension og det går fornuftigt med
hende, bortset fra de gange hun må indlægges som følge af depressioner og
andre ubehageligheder.

Per er en venlig sjæl. Han finder at Hannes situation er væsentlig værre end
hans egen, da han jo allerede har etableret sig med eget firma og det går
støt og roligt, så han tænker: "far og mor er gamle nu, og når de dør kommer
vi til at arve mindst halvdelen af boet - jeg har ikke brug for noget, så
jeg vil lade Hanne få det hele -hun har behovet og er i øvrigt yngre end
jeg, så de skillnger, der kan komme ud af det, kan måske forsøde hendes
tilværelse, når jeg en dag falder fra og ikke kan hjælpe hende længere". Per
går så til sine forældre, forklarer dem situationen og skriver så under på
at han frasiger sig arven fuldkommen med det formål at Hanne skal have det
hele når forældrene falder fra.

10 år efter dør faderen og endnu 1 år går, så er det moderen Per og Hanne må
lægge i graven. Men det er gået lidt skidt for Per i den senere tid - ½ år
før moderen døde måtte hans firma gå i betalingsstandsning og 1 måned efter
moderens død blev han erklæret konkurs.

Nu skulle arven så udbetales til Hanne sådan som det var forudsat, men nu
bestrider kreditorerne at Per for mange år siden fraskrev sig arven og
ønsker at omstøde papiret, da de mener at de som kreditorer skal gøre alt
hvad de kan for at få deres penge.

Hans er ikke med på den, da han stadig mener at arven skal tilfalde Hanne,
at han nok skal klare sig etc.

Nu er det så jeg spørger: vil kreditorerne kunne få omstødt det
dokument,hvor Per fraskriver sig arven under henvisning til at han "nok" har
forsøgt at "snyde" sine kreditorer, selvom papiret blev skrevet for mange år
siden?


Det var det, der var spørgsmålet.
--
Wilstrup

---

"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:44c6604a$0$84030$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Hanne Christensen" <hannec03@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
> news:44c627dc$0$15795$14726298@news.sunsite.dk...
> >> Jeg kan dårligt forestille mig at loven er så tåbelig, men man kan jo
> >> aldrig vide.
> >> --
> >> Wilstrup
> > Jeg tror du har læst teksten forkert, dine kommentarer er ihvertfald
helt
> > uforståelige.
>
> Det forstår jeg ikke -men det er åbenbart vanskeligt at forklare tingene
> ordentligt på dansk.
>
> Lad mig forsøge med endnu et eksempel.
>
....
> Per går så til sine forældre, forklarer dem situationen og skriver så
under på
> at han frasiger sig arven fuldkommen med det formål at Hanne skal have det
> hele når forældrene falder fra.
>
> 10 år efter dør faderen og endnu 1 år går, så er det moderen Per og Hanne
må
> lægge i graven. Men det er gået lidt skidt for Per i den senere tid - ½ år
> før moderen døde måtte hans firma gå i betalingsstandsning og 1 måned
efter
> moderens død blev han erklæret konkurs.
>
> Nu skulle arven så udbetales til Hanne sådan som det var forudsat, men nu
> bestrider kreditorerne at Per for mange år siden fraskrev sig arven og
> ønsker at omstøde papiret, da de mener at de som kreditorer skal gøre alt
> hvad de kan for at få deres penge.
>
> Hans er ikke med på den, da han stadig mener at arven skal tilfalde
Hanne,
> at han nok skal klare sig etc.
>
> Nu er det så jeg spørger: vil kreditorerne kunne få omstødt det
> dokument,hvor Per fraskriver sig arven under henvisning til at han "nok"
har
> forsøgt at "snyde" sine kreditorer, selvom papiret blev skrevet for mange
år
> siden?
>

Klip fra tidligere i tråden
- - - -
Reglerne for iddragelse af afgivet arv i konkursboet findes i konkursloven:

§ 65. Har skyldneren senere end seks måneder før fristdagen givet afkald på
arv, som er tilfaldet ham, kan afkaldet fordres omstødt. Er arv udloddet,
rettes kravet mod den, der som følge af afkaldet har modtaget arv, eller
hvis arvelod derved er blevet forøget.
Stk. 2. Afkald, som er givet tidligere, men senere end to år før fristdagen,
kan fordres omstødt, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var
eller ved afkaldet blev insolvent.
- - - -
Så da afkaldet er lavet for 10 år siden, og 10 år ikke er senere end to år,
kan det ikke fordres omstødt.

Med mindre jeg ikke forstår ordet "fristdagen".

Leif

---

"Leif Neland" <leif@neland.dk> skrev i en meddelelse
news:44c72da4$0$15782$14726298@news.sunsite.dk...
>
>
> Klip fra tidligere i tråden
> - - - -
> Reglerne for iddragelse af afgivet arv i konkursboet findes i
> konkursloven:
>
> § 65. Har skyldneren senere end seks måneder før fristdagen givet afkald
> på
> arv, som er tilfaldet ham, kan afkaldet fordres omstødt. Er arv udloddet,
> rettes kravet mod den, der som følge af afkaldet har modtaget arv, eller
> hvis arvelod derved er blevet forøget.
> Stk. 2. Afkald, som er givet tidligere, men senere end to år før
> fristdagen,
> kan fordres omstødt, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var
> eller ved afkaldet blev insolvent.
> - - - -
> Så da afkaldet er lavet for 10 år siden, og 10 år ikke er senere end to
> år,
> kan det ikke fordres omstødt.
>
> Med mindre jeg ikke forstår ordet "fristdagen".

Jamen, jeg læser det anderledes: i stk. 1 står der at man skal være
skyldner - det er ikke det, jeg har eksemplificeret.
Jeg har skrevet at hvis man forinden dødsfaldet hos forældrene har skrevet
under på en arvafgivelse, uden at man er insolvent på det pågældende
tidspunkt, men efterfølgende så bliver det efter deres død eller kort tid
før deres død, så er det vel ikke sådan at arvafgivelsen kan omstødes?

Fx følgende scenarium. En fuldt ud solvent person skriver under på
arvafgivelsen den. 1. marts.

1.august bliver den pågældende ellers solvente person pludselig erklæret
konkurs - kreditorerne kan intet få.
Under konkursbehandlingen dør den sidste af forældrene fx 15. august (måske
som følge af chokket over barnets konkurs) - men den 1. marts kunne den
pågældende søn/datter jo ikke vide at der ville ske et dødsfald den 15.
august. For at opsummere:

1.underskriver arvefritagelse d. 1.3.
2.konkurs d.1.august
3.forældredød 15.august

Ved boopgørelsen står barnet/den efterladte uden arv -det har han/hun jo
fritaget sig for. Kreditorerne siger: jamen, han kunne jo have fået en arv,
hvis han ønskede det, og det er i virkeligheden for at hindre at vi får
vores penge.
Men det kunne arvingen jo ikke vide 6 måneder i forvejen, at
forældrene/forældreren ville dø - så vedkommende er vel ikke skyldner før
d.1.august - og da vedkommende allerede 1. marts har skrevet under på at
ville friholdes fra arv, netop fordi vedkommende ikke på det tidspunkt
ønskede det, og i øvrigt var solvent, så kan man vel ikke med berettigelse
sige at han /hun forsøger at snyde kreditorerne?
--
Wilstrup

---

"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:44c77673$0$84016$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

> Men det kunne arvingen jo ikke vide 6 måneder i forvejen, at
> forældrene/forældreren ville dø - så vedkommende er vel ikke skyldner før
> d.1.august - og da vedkommende allerede 1. marts har skrevet under på at
> ville friholdes fra arv, netop fordi vedkommende ikke på det tidspunkt
> ønskede det, og i øvrigt var solvent, så kan man vel ikke med berettigelse
> sige at han /hun forsøger at snyde kreditorerne?

Nu behøver man ikke at forsøge at snyde bevidst for at arveafkaldet kan
omstødes (omstødelsen skal ikke opfattes som en straf).
Tidsfristerne i §65 skal nok forstås ret bogstaveligt, og da der i det
beskrevne tilfælde er gået mindre end 6 måneder fra fristdagen, må det
antages at være temmelig sandsynligt, at arveafkaldet bliver omstødt.
Hvis der er gået mellem 6 mdr. og 2 år skal det afgøres om den potentielle
arving allerede på tidspunktet for afkaldet reelt var insolvent (selvom der
endnu ikke var indgivet konkursbegæring mod vedkomne).

Så kan der vidst heller ikke koges mange flere generelle spørgsmål ud af den
pind.

/Per

---

"per christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> skrev i en meddelelse
news:44c779ca$0$20276$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> Nu behøver man ikke at forsøge at snyde bevidst for at arveafkaldet kan
> omstødes (omstødelsen skal ikke opfattes som en straf).

Hvis man ikke ønsker at modtage en arv og gør det rigtige ved at give afkald
på den før ens forældre dør, så må det vel være fordi man ikke vil have
noget med den at gøre, men måske ønsker at den anden part, der måtte være
arveberettiget helt og aldeles skulle kunne modtage hele arven.
Det kan da ikke være den anden parts opgave at udrede beløb fra sin arv, som
den anden kun ville have til gode, hvis vedkommende ikke frasagde sig sin
arv?

> Tidsfristerne i §65 skal nok forstås ret bogstaveligt, og da der i det
> beskrevne tilfælde er gået mindre end 6 måneder fra fristdagen, må det
> antages at være temmelig sandsynligt, at arveafkaldet bliver omstødt.


Med andre ord: hvis man ikke har en krystalkugle og kan se mere end 6
måneder ud i fremtiden, så kan man altså risikere at det papir man i god tro
har skrevet under på alligevel ikke er fem potter pis værd?

> Hvis der er gået mellem 6 mdr. og 2 år skal det afgøres om den potentielle
> arving allerede på tidspunktet for afkaldet reelt var insolvent (selvom
> der endnu ikke var indgivet konkursbegæring mod vedkomne).

Ja, sådan læser jeg det også - men hvad hvis vedkommende var solvent, da han
skrev under og forældrene tilfældigvis dør før de magiske seks måneder er
gået? Er det rimeligt at man så skal begrænse en evt. anden parts arv fordi
arveafgiveren ikke kunne forudse at forældrene ville dø mindre end seks
måneder efter? Og for nu at holde sig til juraen: hvor stor sandsynlighed
vil der være for at nogle kreditorer vil kunne få held til at omstøde en
sådan arvafgivelse i nævnte situation?
>
> Så kan der vidst heller ikke koges mange flere generelle spørgsmål ud af
> den pind.

ork jo, jeg har en hel række på lager men jeg tror nu nok at ovenstående
er det sidste i denne omgang!
--
Wilstrup

---

"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:44c77fe9$0$84035$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "per christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> skrev i en meddelelse
> news:44c779ca$0$20276$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> >
>> Nu behøver man ikke at forsøge at snyde bevidst for at arveafkaldet kan
>> omstødes (omstødelsen skal ikke opfattes som en straf).
>
> Hvis man ikke ønsker at modtage en arv og gør det rigtige ved at give
> afkald på den før ens forældre dør, så må det vel være fordi man ikke vil
> have noget med den at gøre, men måske ønsker at den anden part, der måtte
> være arveberettiget helt og aldeles skulle kunne modtage hele arven.
> Det kan da ikke være den anden parts opgave at udrede beløb fra sin arv,
> som den anden kun ville have til gode, hvis vedkommende ikke frasagde sig
> sin arv?

Sådan er loven jo, og det er den vi må holde os til i denne gruppe.

>> Tidsfristerne i §65 skal nok forstås ret bogstaveligt, og da der i det
>> beskrevne tilfælde er gået mindre end 6 måneder fra fristdagen, må det
>> antages at være temmelig sandsynligt, at arveafkaldet bliver omstødt.
>
>
> Med andre ord: hvis man ikke har en krystalkugle og kan se mere end 6
> måneder ud i fremtiden, så kan man altså risikere at det papir man i god
> tro har skrevet under på alligevel ikke er fem potter pis værd?

Du må mene se op til 6 måneder ind i fremtiden.
6 måneders regler er der nok med den bagtanke, at i langt de fleste
situationer hvor en person går konkurs, vil man have ihvertfald en stærk
formodning om at det kan gå den vej mindst 6 måneder inden (eller bør kunne
have det, hvis man holder bare rimeligt styr på sin økonomi).

>> Hvis der er gået mellem 6 mdr. og 2 år skal det afgøres om den
>> potentielle arving allerede på tidspunktet for afkaldet reelt var
>> insolvent (selvom der endnu ikke var indgivet konkursbegæring mod
>> vedkomne).
>
> Ja, sådan læser jeg det også - men hvad hvis vedkommende var solvent, da
> han skrev under og forældrene tilfældigvis dør før de magiske seks måneder
> er gået? Er det rimeligt at man så skal begrænse en evt. anden parts arv
> fordi arveafgiveren ikke kunne forudse at forældrene ville dø mindre end
> seks måneder efter? Og for nu at holde sig til juraen: hvor stor
> sandsynlighed vil der være for at nogle kreditorer vil kunne få held til
> at omstøde en sådan arvafgivelse i nævnte situation?

Sandsynligheden er vidst ret stor. Der nævnes ikke nogen videre betinigelser
for omstødelsen. I alle de kilder jeg har læst nævnes det da også som en
højst realistisk mulighed.
De andre parters arv bliver nu heller ikke begrænset, - de bliver bare lige
så store som de var før arveafkaldet.
Rent praktisk kan man jo se om man kan få arveafkaldet suppleret med et
testamente, der tilgodeser de øvrige arvinger, så afkaldet kun gælder
tvangsarven. Et sådant testamente vil ikk kunne omstødes.

/Per

---

"per christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> skrev i en meddelelse
news:44c86f6b$0$20312$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

> Rent praktisk kan man jo se om man kan få arveafkaldet suppleret med et
> testamente, der tilgodeser de øvrige arvinger, så afkaldet kun gælder
> tvangsarven. Et sådant testamente vil ikk kunne omstødes.

Takker for det yderst kompetente og uddybende svar - jeg tror jeg forstod
hensigten med loven og forklaringerne fint. Tak skal du - og andre
bidragsydere have for jeres bidrag til at besvare dette spørgsmål.
--
Wilstrup

---

Wilstrup wrote:
> "Kevin Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
> news:44c4d075$0$15793$14726298@news.sunsite.dk...
>> Wilstrup wrote:
>> Umiddelbart ja. Men i en eventuel retssag, vil testamentet muligvis
>> kunne omstødes under henvisning til læren om bristede forudsætninger.
>
> aha! tak for det!
>>
>>> Jeg er godt klar over at man kan begrænse sit afkoms tvangsarv, men
>>> ligefrem at lave testamente om hvem, der skal foretage det
>>> praktiske ved dødsfaldet undrer mig. Men det er måske sandt?
>>
>> Jeg synes ikke, det lyder spor mærkeligt. Er der nogen grunde, der
>> taler for at gå mod kvindens ønske?
>
> tja, hvis man fx ikke bryder sig om at den pågældende familie får
> nogen som helst indflydelse på bodelingen, herunder indflydelse på
> børnenes mors begravelse - det er jo ofte følsomme ting.
>>
>>> Andet spørgsmål: kan man som tvangsarving medens den, man skal arve
>>> fra er i live, fraskrive sig enhver arv, også sin tvangsarv?
>>
>> Ja. Det kan man sagtens.
>
> fint - hvordan gøres det i praksis?

Man siger det i skifteretten umiddelbart inden skiftet, eller giver fuldmagt
til nogen om at fremkomme med afkaldet.

--

/Frank Leegaard

Der grundlæggende tillægger indlæg der er skrevet under anonymitet
mindre vægt