"Peter Brandt Nielsen" <peterbrandtnielsen@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:44ad6059$0$15793$14726298@news.sunsite.dk...
> Hej gruppe
>
> Her er nogle indtryk fra Roskilde Festival, fra de af koncerterne jeg
> så tilstrækkelig meget af og husker tilstrækkelig godt til at kunne
> skrive om dem. Der var vel andre,
> der var afsted, så kom lige med jeres lister også.
>
> Guns n' Roses, torsdag: Den er der sagt og skrevet meget om allerede.
> Som koncert var det kedeligt, fordi der var lange pauser og soloer.
> Men de 4-5 hits, som jeg og alle andre kan huske, var fine nok at høre
> og råder bod på en masse.
Absolut. Ingen havde vel for alvor for ventet en rigtigt god koncert? Jeg
fik, hvad jeg kom efter (især Welcome to the Jungle (først), Knocking On
Heavens Door (med fællessang) og Paradise City (sidst) stod posititivt ud
imo), men desværre heller ikke mere. Egentligt burde jeg nok være gået over
for at høre Sigur Ros i stedet, men hvor ofte står Axl Rose oprejst på dansk
jord?
> Martha Wainwright, fredag: Ret fantastisk, enkel koncert med
> Wainwright på guitar, stærk stemme og god publikumskontakt. Jeg skal
> ud at købe hendes plade. Citat: "Is weed legal here?"
Jeg har - og elsker - pladen, men så desværre kun det sidste kvarter af
koncerten. Det lød fremragende, og jeg ærgrer mig over ikke at få set mere.
> Scissor Sisters, fredag: På grund af ovenstående kom jeg for sent til
> starten og dermed åbenbart til hittet "Take Your Mama Out", som jeg
> synes er deres eneste overbevisende sang. De prøvede hårdt at pumpe en
> stemning op, men det lykkedes ikke rigtig for mig.
Det var imo en udmærket koncert, men det kom heller aldrig op af ringe for
mig. Take Your Mama var åbningsnummeret, som jeg desværre også kun hørte på
vej hen til Orange.
> Kanye West, lørdag: Koncerten var god underholdning, og på kun et par
> albums har han samlet nok hits sammen til at trække folk til Orange
> Scene. Der mangler måske noget substans.
Tja, hans to albums er blandt de seneste års vigtigste efter min mening, og
han leverede også sangene derfra overbevisende. Det er også med flere
længder den bedste hiphop/rap-koncert jeg har oplevet fra Orange, men han
måtte godt stole mere på eget materiale, i stedet for at begive sig så meget
rundt i andres. Han viste sig dog som en god entertainer, og det var da lidt
sjovt med fx Take On Me. Og Jesus Walks er altså helt absurd fed, både på
plade og i live-versionen.
> Arctic Monkeys, søndag: På baggrund af en enkelt plade var det en
> glimrende, stramt komponeret koncert. De viste deres kvaliteter, og
> den megen omtale synes berettiget. Citat: "Cristiano Ronaldo ... Cuz
> he's a scumbag, don't you know!"
Det lange break og ovenstående bemærkning lige inden omkvædet i When the Sun
Goes Down var højdepunktet i en god koncert. Vi stod som så mange andre i
udkanten af teltet, der var mere end tætpakket, men jeg nåede da at blive
overbevist om, at sangene også holder live.
> The Strokes, søndag: På en hedebølgeramt Orange Scene måtte jeg trække
> ind i skyggen langt fra scenen. Musikken sagde mig ikke det store;
> masser af larm, men ikke meget saft og kraft i sangene.
Det er et band, jeg hørte meget for 3-5 år siden, men som jeg på trods af
den stadigt unge alder egentligt opfattede som has-beens. Et par kammerater
skamspillede dog den nye plade op til koncerten, og jeg blev lokket med op
foran til koncerten. Det var udmærket, og der var fin energi, men det blev
lige ensformigt nok, når jeg heller ikke rigtigt kendte sangene.
> Franz Ferdinand, søndag: Glimrende koncert, som trak både på basal
> spilleglæde og stærke sange. Nød åbenlyst opmærksomheden på Orange og
> havde publikum med sig.
Det kan ikke siges meget bedre. Blandt de bedste koncerter jeg hørte, og de
har tydeligvis klaret springet fra Arena (hvor de også var fremragende i
2004) til Orange med bravour.
> Kaiser Chiefs, søndag:
Ville jeg gerne have hørt, men deres placering druknede imellem de mange
lignende bands, der spillede samtidigt. Synd for dem.
Andre koncerter jeg så:
Magtens Korridorer, torsdag:
Jeg ser som regel åbningsbandet på Orange, men det er altså meget få
upcoming danske bands, der for alvor kan fylde den ud. MK gjorde et
hæderligt forsøg, men vil langt fra gå over i historien.
Matisyahu, fredag:
Jungletrommerne om ham var løbet i forvejen, og det virkede som et stunt,
man helst ikke burde gå glip af (reggae/rap i ortodoks jødisk klædedragt og
med religiøse tekster). Musikken kom lidt i anden række, men hverken på
plade eller live falder den igennem. Fed koncert med et meget veloplagt
publikum.
Wir Sind Helden, fredag:
Et par forskellige kammerater havde anbefalet dette tyske orkester, der
spiller indiepop/rock med firserkant og tekster på tysk. Det var en stor
koncert med en meget veloplagt og meget, meget charmerende kvindelig
forsanger. Det mindskede ikke stemningen blandt hverken bandet eller de
mange tyske tilskuere, at Tyskland få timer forinden havde spillet sig i
VM-semifinalen (hvilket gentagne gange blev kommenteret fra scenen).
Spleen United, lørdag:
De spillede ret tidligt, så vi nøjedes med at ligge os på græsset i
solskinnet udenfor og høre det. Få nye danske navne er efter min mening
ligeså interessante, og jeg regner med at høre meget mere til dem i
fremtiden.
Jens Unmack, lørdag:
Hvad der egentligt bare var en smule nysgerrighed blev til et ret langt
ophold i spoken word-teltet, hvor en englænder trylebandt publikum med
hurtige rim og små historier om Roskilde, den moderne ungdom og meget andet.
Derfor så jeg kun sidste halvdel af denne koncert. Det var første gang jeg
så ham solo, men jeg er rigtigt begejstret for både solopladen og Love Shop.
Live levede han op til de store forventninger. Citat: "Nej, jeg tror ikke
Sigur Ros er satan."
Anoushka Shankar, søndag:
Min eneste oplevelse på ballroom i år. Det giver altid en vis respekt, når
folk spiller på instrumenter (citar) større end dem selv, men musikalsk er
det nok ikke lige min side. Efter 4 numre på 40 minutter fortrak jeg til
fordel for frokost.
The Raconteurs, søndag:
Jeg har både set Jack White og Brendan Benson optræde på Roskilde tidligere,
så det var nærmest et must at høre Raconteurs. Jeg kom dog ret sent, da
Franz Ferdinand overlappede, men nåede at høre en fed udgave af Nancy
Sinatras Bang Bang og en håndfuld sange mere. Når det gælder
fritidsorkestre, så bliver det sgu nok ikke meget bedre end Raconteurs.
Heller ikke live.
Alt i alt var det både musikalsk, vejrmæssigt og stemningsmæssigt en rigtigt
god festival, om end der måske lige manglede den ene koncert eller to, der
bliver stående, når alt andet er glemt. I hvert fald for mig.
Mvh Mikkel