---

Hej.

Egentligt var jeg på jagt efter variationer over de 'Franske
Ærter'. Det fandt jeg så; men det var ikke alle ingredienser, som
lød tiltalende (f.eks. spæk og flæsk).

En mere interessant opskrift indeholdt 'snapærter'. Dem har jeg
aldrig hørt om før; men de findes:
http://www.gasa-odense.dk/snitbeskrivelse/40019.pdf

Nu vil jeg gerne vide, om det er en speciel sort af ærter, om det
er alm. små marværter, som er soignerede, eller hvad?
På forhånd tak.


m.v.h. Emil

---

"Emil" <emilsen@nowhere.invalid> skrev i en meddelelse
news:so38a2dd2a6jqlcdl9cu8qr3c3mld4cdta@4ax.com...
> En mere interessant opskrift indeholdt 'snapærter'. Dem har jeg
> aldrig hørt om før;

Er det ikke det samme som Mangetoutærter?

/P

---

Peter Westh wrote:

>"Emil" skrev
>> En mere interessant opskrift indeholdt 'snapærter'.

>Er det ikke det samme som Mangetoutærter?

Noget kan tyde på det; men jeg er ikke sikker.

Når jeg søger, finder jeg ikke nogen forklaring.
Derimod tilbydes der ærter, fine ærter, sukkerærter (slikærter)
og mangetoutærter på f.eks. Ålborg grøntorv.
Nogle skribenter sætter lighedstegn mellem de to sidstnævnte;
andre opskrifter lister de to slags som selvstændige ingredienser
i en enkelt opskrift.

Den eneste logik jeg kan finde er, at snapærter er
populærbetegnelsen for mangetoutærter som i virkeligheden er
slikærter, som er blevet for store til den betegnelse.
Andre bud?

Jeg må sande, at jo flere oplysninger jeg får, desto størrer
bliver min viden om, hvor lidt jeg véd.


m.v.h. Emil

---

"Emil" <emilsen@nowhere.invalid> skrev i en meddelelse
news:4na9a21esp3veou01culmqo05co7flm4u2@4ax.com...

> Jeg må sande, at jo flere oplysninger jeg får, desto størrer
> bliver min viden om, hvor lidt jeg véd.

Hæ, sådan er livet jo, men på den ande side er ærter jo ikke et af livets
STORE mysterier...

Camilla Plum ("Grønt" bind II, s. 413) skriver (efter at have forklaret,
hvordan de markærter, vi kender i dag, blev fremavlet i 1600-tallet):

"Endnu senere sidst i 1800-tallet kom så 'Brydærterne' og
'Mange-tout-ærterne', selvom de nok havde puslet længe med dem i Asien. Det
er ærter, hvor den indre papiragtige hinde er avlet væk, så hele bælgen kan
spises. De er sjove at dyrke, men har nu ikke den samme ærtesmag som dem i
stift bind. Mange-tout ærter er flade, og spises. inden frøene udvikles.
Brydærter ligner almindelige ærter, men spises med hele skallen på, når de
er knap så udviklet(sic!)"

Mon ikke Brydærter og Snapærter er det samme, som navnene antyder?

/P

Peter

---

Peter Westh wrote:

>Mon ikke Brydærter og Snapærter er det samme, som navnene antyder?

Jo, så absolut.
Efter at have studeret emnet lidt, er min konklutiation:

Mangetoutsærter (Lat.: Pisum sativum axiphium - kaldes på dansk
for slikærter) er ærter, hvor den indre papiragtige hinde er
avlet væk. Slikærterne har kun udviklet frøende til ½ - 2 mm. i
diameter. Bælgene er meget sprøde, også efter korrekt indfrysning
og optøning. Ærtesmagen er intens, mild og sødlig.
Når de herhjemme også benævnes som mangetoutærter, kan det
skyldes at de hedder sådan i england og frankrig (petit pois
mangetout).

Får bælgene lov til at udvikle sig videre - til frøene er 4 - 5
mm i diameter, bliver smagen en anelse mere bitter, men sødmen og
sprødheden bevares. Englænderne kalder dem så for sugar snap
peas, hollænderne sugarsnaps og vi danskere kan ikke bestemme os,
så her kaldes de enten for snapærter eller brydærter.

Jeg er ikke helt klar over, hvilken af varianterne tyskerne mener
med "Kaiserschroten", hvis det overhovedet har nogen mening i
denne sammenhæng?

Tak til kilderne: Hanne i London, Peter Westh og det
multinationale, hollandske internetmadleksikon.

Ret mig, hvis jeg har skrevet noget forkert.

I aften bliver tilbehøret: Franske Ærter; nu med 3 slags ærter
(og uden flæsk).


m.v.h. Emil

---

"Emil" <emilsen@nowhere.invalid> skrev i en meddelelse
news:4na9a21esp3veou01culmqo05co7flm4u2@4ax.com...
> Peter Westh wrote:
>
> >"Emil" skrev
> >> En mere interessant opskrift indeholdt 'snapærter'.
>
> >Er det ikke det samme som Mangetoutærter?
>
> Noget kan tyde på det; men jeg er ikke sikker.
>
> Når jeg søger, finder jeg ikke nogen forklaring.

Hvad sagde Gasa Odense da du spurgte dem?

Ofte er det hurtigere at spørge det firma der har produktet, end det er at
søge/spørge på nettet i div. fora og sites.

Tina

---

Tina A. wrote:

>Ofte er det hurtigere at spørge det firma der har produktet, end det er at
>søge/spørge på nettet i div. fora og sites.

Det kan du så have ret i. Men herved forhindres viden i at brede
sig. I vores samfund, bør alle interesserede have lige adgang til
viden.
De, som ikke har interesse i at vide, hvad snapærter er, skøjter
bare videre til næste indlæg. Så simpelt er det. God tur.


m.v.h. Emil

---

"Emil" <emilsen@nowhere.invalid> skrev i en meddelelse
news:rb3ba297j8ngjkifq4v2oiv2iikhns74f1@4ax.com...
> Tina A. wrote:
>
> >Ofte er det hurtigere at spørge det firma der har produktet, end det er
at
> >søge/spørge på nettet i div. fora og sites.
>
> Det kan du så have ret i. Men herved forhindres viden i at brede
> sig. I vores samfund, bør alle interesserede have lige adgang til
> viden.
> De, som ikke har interesse i at vide, hvad snapærter er, skøjter
> bare videre til næste indlæg. Så simpelt er det. God tur.

Det er jeg ikke enig med dig i. Er det ikke bedre at få noget at vide som er
sandt, i stedet for at få en masse gætterier?
Næste gang der bliver spurgt til den type ærter, spreder du jo viden ved at
sige, at du fik oplyst fra *firmanavn* at det er x type ærter. Så er dén
viden gået videre, i stedet for en masse løse gætterier, som måske ikke er
rigtige.

Tina

---

"Tina A." <wunjo ( a ) webspeed.dk> ytrede sig i
<44a5f7a8$0$13929$edfadb0f@dread15.news.tele.dk> med dette:

>
>"Emil" <emilsen@nowhere.invalid> skrev i en meddelelse
>news:rb3ba297j8ngjkifq4v2oiv2iikhns74f1@4ax.com...
>> Tina A. wrote:
>>
>> >Ofte er det hurtigere at spørge det firma der har produktet, end det er
>at
>> >søge/spørge på nettet i div. fora og sites.
>>
>> Det kan du så have ret i. Men herved forhindres viden i at brede
>> sig. I vores samfund, bør alle interesserede have lige adgang til
>> viden.
>> De, som ikke har interesse i at vide, hvad snapærter er, skøjter
>> bare videre til næste indlæg. Så simpelt er det. God tur.
>
>Det er jeg ikke enig med dig i. Er det ikke bedre at få noget at vide som er
>sandt, i stedet for at få en masse gætterier?
>Næste gang der bliver spurgt til den type ærter, spreder du jo viden ved at
>sige, at du fik oplyst fra *firmanavn* at det er x type ærter. Så er dén
>viden gået videre, i stedet for en masse løse gætterier, som måske ikke er
>rigtige.

Nu ville der jo ikke være nogen der spurgte på nettet hvis alle fulgte
dit råd og gik direkte til producenten med sit spørgsmål, derfor vil der
heller ikke være mulighed for at give svaret til andre.

Når man stiller spørgsmålet på nettet kan der jo være andre der har det
rette svar, og der kan komme en debat hvis der er flere svarmuligheder.

Det er i øvrigt ikke alle virksomheder der er lige behjælpelige overfor
private kunder, især ikke når de er grossister. Man kan også opleve
virksomheder der bevidst misinformere om deres produkter, eller rent
faktisk har en forkert viden (ofte er det blot en medarbejder uden
konkret viden som svarer forkert, fordi vedkommende ikke gider besvære
sig med at finde det rigtige svar eller er under tidspres).
--
Allan Stig Kiilerich Frederiksen
"When you try to change a mans paradigm, you must keep in mind that he
can hear you only through the filter of the paradigm he holds."
-Myron Tribus

---

Tina A. wrote:

>Næste gang der bliver spurgt til den type ærter, spreder du jo viden ved at
>sige, at du fik oplyst fra *firmanavn* at det er x type ærter. Så er dén
>viden gået videre, i stedet for en masse løse gætterier, som måske ikke er
>rigtige.

Jeg startede med at stille spørgsmål. Da Peter Westh og Hanne i
London uddybede emnet, blev jeg i stand til at finde den rette
sammenhæng. De kom med søgeordene (nøglerne til videnskabet).

Hvis du selv Googler efter de ord, som er fremkommet, vil du
opdage, at det er helt korrekt, hvad jeg skrev i
Message-ID: <p5faa2lk2b802murdpqaupr01j6e4dk10l@4ax.com> .
Du vil også finde kildemateriale og andre henvisninger på flere
sprog, herunder dansk.


I går skulle jeg så lave 'franske ærter'; men jeg kunne ikke
finde friske slikærter. De har dem som regel i Coop-butikkerne.
I stedet købte jeg en pakke frosne "Fineste Slikærter" fra
Kvickly.
Men det var IKKE de små slikærter, hvor frøende er bittesmå.
Det var megastore (10-14 mm. i diameter) overmodne 'søde ærter',
fremstillet i Kina, under streng laboratoriekontrol af Coop.

Altså _helt klart_ en falsk varebetegnelse. Og ikke nok med det.
Varen var slet ikke egnet til spisebrug, da smagen var alt for
bitter (som på andre overmodnede ærter). Og de var ikke
soignerede som det var deklareret på pakken.

Hvordan skal jeg kunne stole på nogen i den kæde, hvor hverken
producent, kvallitetskontrollen, indkøberne eller nogen anden
aner noget som helst om ærter?


m.v.h. Emil

---

Emil wrote:
> Hej.
>
> Egentligt var jeg på jagt efter variationer over de 'Franske
> Ærter'. Det fandt jeg så; men det var ikke alle ingredienser, som
> lød tiltalende (f.eks. spæk og flæsk).
>
> En mere interessant opskrift indeholdt 'snapærter'. Dem har jeg
> aldrig hørt om før; men de findes:
> http://www.gasa-odense.dk/snitbeskrivelse/40019.pdf
>
> Nu vil jeg gerne vide, om det er en speciel sort af ærter, om det
> er alm. små marværter, som er soignerede, eller hvad?
> På forhånd tak.
>
>
> m.v.h. Emil

Paa engelsk taler man om "sugar snap peas" og mangetout. Jeg tror nok
at her i UK er sugar snap peas mindre baelge end mangetout (maaske
tykkere, men kortere, hvor mangetout er helt tynde)

Maaske er snapaerter en daarlig oversaettelse (den slags er jo set
foer)?


Hanne i London

---

On 30 Jun 2006 03:04:22 -0700, in dk.kultur.mad+drikke
hago@dcs.qmul.ac.uk wrote:

>Maaske er snapaerter en daarlig oversaettelse (den slags er jo set
>foer)?

Det er også min teori - i USA bruger man "snap peas" om ærter, hvor
bælgen kan spises.

---

> Nu vil jeg gerne vide, om det er en speciel sort af ærter, om det
> er alm. små marværter, som er soignerede, eller hvad?

Jeg er ret sikker på, at de fåes i Netto for tiden i deres grøntafdeling,
har dog ikke prøvet dem.

- Nina