/ Forside / Teknologi / Telekommunikation / Mobil-Telefoni / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Mobil-Telefoni
#NavnPoint
Klaudi 20830
refi 17101
Nordsted1 13879
o.v.n. 13756
Kortoverv.. 9673
thyfoon 6564
Ghettofam.. 6087
rotw 5524
katekismus 5124
10  g_h 4281
Ang. unlock / flash / de-brand og garanti,~
Fra : Peter D.


Dato : 24-06-06 16:23

Hej.

Jeg kan se at en del unlockere skriver på deres hjemmesider, at garantien
ikke bortfalder ved unlock, men der er desværre ingen links til officielle
sider omkring dette, så mit spørgsmål er:
Har du en link til noget officielt omkring dette ??

Jeg har læst indlæg fra personer med, skal vi sige lættere afvigende
tolkninger af garantibestemmelserne, at det også er under garantien hvis man
eks. flasher en K750i til en W800i, eller hvis man de-brander en Telefon.
Ja, faktisk skal alt man kan gøre via et kabel, og uden direkte at åbne
telefonen, ikke have inflydelse på garantien, siges der.... ?!?
Passer dette ??
Hvis ja, findes der så en link til en eller flere officielle sider der kan
bekræfte dette ??

Mvh.
PD.



 
 
Bertel Lund Hansen (24-06-2006)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 24-06-06 20:55

Peter D. skrev:

> Jeg kan se at en del unlockere skriver på deres hjemmesider, at garantien
> ikke bortfalder ved unlock, men der er desværre ingen links til officielle
> sider omkring dette, så mit spørgsmål er:
> Har du en link til noget officielt omkring dette ?

Reklamationsret og garanti er to forskellige ting, men i det her
forhold er der nok ingen forskel.

Jeg tvivler på at der findes noget officielt. Du kan heller ikke
finde på skrift at man må skifte harddisk i sin computer uden at
reklamationsretten bortfalder, men det må man. En computer er pr.
definition et apparat hvor man ofte skifter diverse dele i
indmaden. Den er faktisk bygget til det. Et krav fra en butik om
at man ikke må det, har ingen gyldighed, og de kan ikke gøre
reklamationsretten eller en garanti afhængig deraf.

På samme måde er der nogle operationer ved en mobil som den også
er beregnet til, og dem kan man naturligvis udføre uden at
rettighederne bortfalder.

*Men* hvis der fjumres under udskiftningen eller unlockningen så
noget bliver ødelagt, *så* kan man ikke reklamere over det. Det
er så ikke fordi man har unlocket, men fordi man har fjumret og
selv forårsaget fejlen.

> Jeg har læst indlæg fra personer med, skal vi sige lættere afvigende
> tolkninger af garantibestemmelserne, at det også er under garantien hvis man
> eks. flasher en K750i til en W800i, eller hvis man de-brander en Telefon.

Jeg tør ikke sige hvor grænsen går. Det skal klart være muligt at
unlocke en telefon. Jeg synes ikke det er umiddelbart indlysende
at den kan tåle at køre med noget software den ikke er beregnet
til.

Hvis man derimod kan godtgøre at en K750 og en W800 har præcis
samme hardware (som jeg har set påstået), så er der ikke noget i
vejen for at opgradere den.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Peter D. (25-06-2006)
Kommentar
Fra : Peter D.


Dato : 25-06-06 08:28

Hej, tak for dit svar....

>> Har du en link til noget officielt omkring dette ?

> Reklamationsret og garanti er to forskellige ting, men i det her
> forhold er der nok ingen forskel.

> Jeg tvivler på at der findes noget officielt.

Det må der gøre, hvordan kan man ellers gå ned og banke forhandleren i
hovedet, når han evt. afviser reperation af en telefon som tilfældigvis er
unlocket ???
Og hvordan ved du og forhandleren precis hvor grænsen går ??

> På samme måde er der nogle operationer ved en mobil som den også
> er beregnet til, og dem kan man naturligvis udføre uden at
> rettighederne bortfalder.

Agumentet kan være at telefonen ikke er beregnet til at unlocke igennem
kabel, de fleste også min egen K750i, kan ihvertfald unlockes via en kode
jeg fik fra TDC efter det halve år var gået.....
- og gør man det så via kabel, så har man pillet ved firmwaren, og ødelagt
telefonen...

> *Men* hvis der fjumres under udskiftningen eller unlockningen så
> noget bliver ødelagt, *så* kan man ikke reklamere over det. Det
> er så ikke fordi man har unlocket, men fordi man har fjumret og
> selv forårsaget fejlen.

Det er da noget af en gråzone det der.....
Jeg må fylde alt det skidt jeg vil ind igennem usb-porten, bare jeg ikke
ødelægger noget ?
- også alternativ firmware.... ? (Eks. Davinci team firmware)

>> er det under garantien hvis man
>> eks. flasher en K750i til en W800i, eller hvis man de-brander en Telefon.

> Jeg synes ikke det er umiddelbart indlysende
> at den kan tåle at køre med noget software den ikke er beregnet
> til.

Lige precis....
Men hvad med de-brandning ??

> Hvis man derimod kan godtgøre at en K750 og en W800 har præcis
> samme hardware (som jeg har set påstået), så er der ikke noget i
> vejen for at opgradere den.

De har samme hardware, og kun "softwaren" firmwaren er forskellig, dette er
korrekt.....
Men hvad så med eks. rettigheder på firmwaren ??
Du må jo heller ikke bare downloade Windows XP fra internet og lægge den på
en maskine uden XP, ihvertfald ikke uden at du som minimum betaler for
det....
- eller skal forbrugeren tro at unlockeren selv afholder betalingen for
rettigheder til eks. SonyEricsson ?? (Du er i "god tro" ??)

Mvh.
Peter



Bertel Lund Hansen (25-06-2006)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 25-06-06 12:00

Peter D. skrev:

>> Jeg tvivler på at der findes noget officielt.

> Det må der gøre, hvordan kan man ellers gå ned og banke forhandleren i
> hovedet, når han evt. afviser reperation af en telefon som tilfældigvis er
> unlocket ?

Hvordan vil du banke ham i hovedet hvis han afviser at reparere
den fordi et barn har lånt mobilen? Der findes ikke en officiel
vejledning til hvert eneste tænkelige eksempel man som kunde kan
komme ud for.

> Og hvordan ved du og forhandleren precis hvor grænsen går ?

Det ved hverken han eller jeg. Det ved vi først når et halvt
hundrede sager om netop den slags har været for en dommer.

> Agumentet kan være at telefonen ikke er beregnet til at unlocke
> igennem kabel

Men det holder ikke. Hvis den ikke kan tåle de normale
operationer som man kan udføre gennem et kabel, så må de lade
være med at lave et stik til det.

>, de fleste også min egen K750i, kan ihvertfald unlockes via en kode
> jeg fik fra TDC efter det halve år var gået.....

Ja, men hvis det går i mos af en eller anden grund, så må man ty
til kabelmetoden.

> - og gør man det så via kabel, så har man pillet ved firmwaren, og ødelagt
> telefonen...

Nej. Man har pillet ved firmwaren. Firmwaren er *beregnet* til at
pilles ved, for ellers skulle det jo have været hardware.

> Det er da noget af en gråzone det der.....

Ja. Sådan er der så meget.

> Jeg må fylde alt det skidt jeg vil ind igennem usb-porten, bare jeg ikke
> ødelægger noget ?

Ja, og ikke kræver at forhandleren retter op på de problemer som
alternativ software evt. har skabt.

> Men hvad med de-brandning ?

Det er nok det samme som unlock. Man gør jo ikke andet end hvad
producenten selv har tænkt sig at kunne gøre.

> De har samme hardware, og kun "softwaren" firmwaren er forskellig, dette er
> korrekt.....
> Men hvad så med eks. rettigheder på firmwaren ?

Det er en helt anden snak. Så forlader vi emnet med ændringer,
fejl og reklamationer, og så tager vi lov om ophavsret i stedet.

Du må ikke benytte software/firmware som du ikke har licens til.

> Du må jo heller ikke bare downloade Windows XP fra internet og lægge den på
> en maskine uden XP, ihvertfald ikke uden at du som minimum betaler for
> det....

Nemlig.

> - eller skal forbrugeren tro at unlockeren selv afholder betalingen for
> rettigheder til eks. SonyEricsson ?? (Du er i "god tro" ??)

Hvis man beder en unlocker om at lægge betalingssoftware ind, har
man brudt lov om ophavsret og står til en bøde og evt.
erstatning. Man kan ikke påberåbe sig god tro (efter min
vurdering).

Hvis der derimod findes gratis firmware, så kan man selvfølgelig
bare få det lagt ind.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Peter D. (25-06-2006)
Kommentar
Fra : Peter D.


Dato : 25-06-06 15:26

Hej igen.....
Tak for dine svar, vi er reelt meget enige, jeg stiller udelukkende
uddybende spørgsmål for at få bekræftet/afkraftet min egen opfattelse.....

> Hvis der derimod findes gratis firmware, så kan man selvfølgelig
> bare få det lagt ind.

Vil det sige at du mener at eks. davinci team firmwaren lagt i en telefon,
ikke nødvendigvis overskrider bestemmelserne om garanti ??
- hvis ellers at firmwaren ikke direkte beskadiger telefonen......
http://www.davinciteam.com/

Mvh.
Peter



Bertel Lund Hansen (25-06-2006)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 25-06-06 17:35

Peter D. skrev:

> Vil det sige at du mener at eks. davinci team firmwaren lagt i en telefon,
> ikke nødvendigvis overskrider bestemmelserne om garanti ?

Som jeg skrev i mit første svar, er garanti og reklamationsret to
forskellige ting. Købeloven sikrer det sidste, og det kan sælger
ikke aftale sig ud af over for en forbruger.

En garanti skal stille køber væsentligt bedre end loven forlanger
som minimum. Ellers må sælger slet ikke bruge ordet i sin omtale.

Der er derfor slet ikke tvivl om at reklamationsretten er uberørt
af at man foretager normale operationer på et apparat. "Normal"
betyder ikke at alle og enhver gør det. Der er f.eks. mange der
aldrig har skiftet harddisk i en computer, men det er alligevel
en normal handling.

Selv om en garanti i teorien kan udformes efter sælgers hoved,
vil jeg mene at det vil blive betragtet som uholdbart (urimelige
aftalevilkår) hvis han stiller som betingelse at den normale brug
indskrænkes.

Det kan godt ske at installation af firmwaren overskrider et sæt
betingelser som sælger har nedfældet, men jeg vil så mene at de
vil blive tilsidesat i en retssag.

Problemet er så selvfølgelig at det sjældent vil være realistisk
med en retssag.

> - hvis ellers at firmwaren ikke direkte beskadiger telefonen......

Klart. Selvforskyldte skader er aldrig dækket af
reklamationsretten og kun af en garanti hvis det er tydeligt
anført i betingelserne.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

tinus nielsen (25-06-2006)
Kommentar
Fra : tinus nielsen


Dato : 25-06-06 23:10

hvis telefon selskabet selv unlocker telefonen efter 6 måneder når man beder
dem om det. Må det kunne holde i en retsag hvis man selv får en unlock kode
før de 6 mdr. er gået og så selv åbner den.

Så har man jo ikke foretaget noget indgreb i telefonen som telefon selskabet
ikke ville gøre selv.



Lasse Hedegaard (26-06-2006)
Kommentar
Fra : Lasse Hedegaard


Dato : 26-06-06 13:11

http://www.forbrug.dk/test/priser/mobilpriser0/reklamationsret/
http://www.forbrug.dk/oss/46/

Venligst,
Lasse Hedegaard

--
http://www.simlock.dk/ - låsesmeden til din simlock!

Har du glemt sikkerhedskoden til din Nokia-telefon?
Du kan selv løse problemet derhjemme - kontakt os!

Peter D. (26-06-2006)
Kommentar
Fra : Peter D.


Dato : 26-06-06 20:03

Hej.

> http://www.forbrug.dk/test/priser/mobilpriser0/reklamationsret/
> http://www.forbrug.dk/oss/46/

Tak for de links, det var mere hen i retning af hvad jeg søgte, dog er det
desværre ikke særligt entydigt....

Mvh.
Peter



tinus nielsen (26-06-2006)
Kommentar
Fra : tinus nielsen


Dato : 26-06-06 20:17

som der står har de ikke haft nogen klage sager over det endnu så jeg tror
ikke selskaberne har et problem med det. Der står i det nederste link at
hvis man har problem med telefonen efter unlock kan man reklamere overfor
dem som har åbnet den. Problemet er bare at hvis de ikke hjælper en vil
forbrugerklagenævnet ikke tage ens sag pga. det er under 500,- grænsen.

Men personligt turde jeg nu godt gøre det. Når der nu ikke har været nogen
sager og så længe man betaler abonnementet i de 6 måneder er der jo ingen
skade sket. Jeg har i hvert fald selv gjort det flere gange uden problemer
har dog ikke haft defekte telefoner så ved ikke hvordan teleselskabet ville
reagere.
"Peter D." <pshdo@tele.two.adsl.dk> skrev i en meddelelse
news:sbWng.107$Bo7.106@news.get2net.dk...
> Hej.
>
>> http://www.forbrug.dk/test/priser/mobilpriser0/reklamationsret/
>> http://www.forbrug.dk/oss/46/
>
> Tak for de links, det var mere hen i retning af hvad jeg søgte, dog er det
> desværre ikke særligt entydigt....
>
> Mvh.
> Peter
>



Peter D. (27-06-2006)
Kommentar
Fra : Peter D.


Dato : 27-06-06 16:48

Hej.

> har dog ikke haft defekte telefoner så ved ikke hvordan teleselskabet
> ville reagere.

Næææ, det er jo der problemer kan ligge, hvis folk ikke ved så meget om det,
går ud hos forhandleren og får besked på at: "du har fået unlocket din
telefon, så garantien er bortfaldet"
Så tænker de fleste sikkert "tjaaa, det har de jo ret i, så det er nok min
egen skyld", og så kommer sagen ikke længere aligevel.....

Så at der ingen sager har været, er ikke ensbetydende med at der ikke er
folk der er blevet afvist......

Mvh.
Peter



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408934
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste