---

Min far er døende. Kan jeg frasige mig arv og gæld og stadig få hans
indbo ?
Kan jeg som arving sige nej til gælden ?

Han skylder en mindre sum til skattebanditterne som jeg ikke synes skal
betales, fordi de har snydt og bedraget ham utallige gange.

Eller skal han i levende live forære mig det hele. Jeg har nu
mulighederne for at arrangere det hele mens han lever. Alle forslag
imødeses ?

Triste hilsener Simone

---

<simone@mytrashmail.com> skrev i en meddelelse
news:1148387154.467716.26450@38g2000cwa.googlegroups.com...
> Min far er døende. Kan jeg frasige mig arv og gæld og stadig få hans
> indbo ?
> Kan jeg som arving sige nej til gælden ?

Du kan ikke sige nej til gælden, på den måde, at den holdes udenfor
beregning, mens værdierne går til arvingerne.
Kreditorerne skal have deres først.

Er der imidlertid kun megt få midler i boet, kan det blive udlagt siom
boudlæg til dig, dvs. at der slet ikke foretages et egentligt skifte, men at
du for lov til at få det hele mod at påtage dig udifterne ved begravelsen.
Når man opgør størrelsen på boet, kan man først fratrække rimelige udgifter
til begravelse (herunder gravsted mv.) og evt. pantegæld. Er beløbet
herefter under 33.000 DKK kan det udlægges som boudlæg.

/Per

---

"per christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> skrev i en meddelelse
news:44730626$0$130$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Du kan ikke sige nej til gælden, på den måde, at den holdes udenfor
> beregning, mens værdierne går til arvingerne.
> Kreditorerne skal have deres først.

Jeg kaster lige en supplerende bemærkning ind.

Det er tilsyneladende generelt en udpræget misforståelse, at man som arving
har "ret til arv". Det har man ikke - faktisk har man som arving nærmest
ingen rettigheder i forhold til eventuelle kreditorer. Dette gælder både i
forhold til pengbeløb og også i tingsretslige konflikter (altså hvem der har
retten til en bestemt genstand, hvis flere mener sig berettiget dertil). At
man som arving ikke synes, at en given gæld skal betales, er der ingen
hensyn at tage til.

Simones forslag om at "faderen skal forære hende det hele i levende live"
virker heller ikke. Hvis dødsboet ikke kan betale sine kreditorer, kan
kreditorerne forlange boet behandlet efter regler i Dødsboskiftelovens §70 -
som tillader at Konkurslovens regler om omstødelse anvendes. Kreditorerne
kan kort sagt forlange gavedispositionen omstødt efter reglerne i
konkurslovens §64, som giver mulighed for at omstøde gaver til nærtstående i
op til to år før dødstidspunktet.

Kun hvis boet var solvent (dvs. værdierne oversteg det beløb, kreditorerne
skulle have), eller hvis boet er virkelig lille (så det udlægges som
boudlæg), kan man som arving forvente at modtage arv. Grundbetingelserne for
boudlæg er at værdien af aktiverne ikke overstiger *den dækningsberettigede
gæld* med mere end de 33.000 kroner, Per nævner. Den dækningsberettigede
gæld består af rimelige begavelsesudgifter, gæld som er pantesikret i boets
aktiver (eller som der er modregningsret for i boets beholdninger) samt
enkelte udgifter ved bobehandlingen. Al anden gæld, herunder skattekrav,
bortfalder.


--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk

---

Jesper Brock wrote:
> "per christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> skrev i en meddelelse
> news:44730626$0$130$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>> Du kan ikke sige nej til gælden, på den måde, at den holdes udenfor
>> beregning, mens værdierne går til arvingerne.
>> Kreditorerne skal have deres først.
>
> Jeg kaster lige en supplerende bemærkning ind.
>
> Det er tilsyneladende generelt en udpræget misforståelse, at man som arving
> har "ret til arv". Det har man ikke - faktisk har man som arving nærmest
> ingen rettigheder i forhold til eventuelle kreditorer. Dette gælder både i
> forhold til pengbeløb og også i tingsretslige konflikter (altså hvem der har
> retten til en bestemt genstand, hvis flere mener sig berettiget dertil). At
> man som arving ikke synes, at en given gæld skal betales, er der ingen
> hensyn at tage til.
>
> Simones forslag om at "faderen skal forære hende det hele i levende live"
> virker heller ikke. Hvis dødsboet ikke kan betale sine kreditorer, kan
> kreditorerne forlange boet behandlet efter regler i Dødsboskiftelovens §70 -
> som tillader at Konkurslovens regler om omstødelse anvendes. Kreditorerne
> kan kort sagt forlange gavedispositionen omstødt efter reglerne i
> konkurslovens §64, som giver mulighed for at omstøde gaver til nærtstående i
> op til to år før dødstidspunktet.

Tages der hensyn til den afdødes alder, sygdoms tilstand og
hvordan døden indtraf? og tiden der er gået fra gavens givelse
til konkursen og til dødens indtræffelse?




JonB

---

"Jon Bendtsen" <noone@example.com> skrev i en meddelelse
news:e516ce$1poe$1@munin.diku.dk...
> Jesper Brock wrote:
>> "per christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> skrev i en meddelelse
>> news:44730626$0$130$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

> Tages der hensyn til den afdødes alder, sygdoms tilstand og
> hvordan døden indtraf? og tiden der er gået fra gavens givelse
> til konkursen og til dødens indtræffelse?

Der skal ikke være tale om konkurs. Der er tale om, at man anvender
konkurslovens regler om omstødelse på gaverne ifbm. dødsfaldet.
Af de faktorer som du nævner kan jeg kun se, at tidsrummet fra gaven er
givet til dødsfaldet har betydning.
Konkursloven nævner et tidsrum, - jeg husker det ikke præcist, men det er af
en vis varighed.

/Per

---

"Jon Bendtsen" <noone@example.com> skrev i en meddelelse
news:e516ce$1poe$1@munin.diku.dk...
> Tages der hensyn til den afdødes alder, sygdoms tilstand og
> hvordan døden indtraf?

Nej. En gave må aldrig gives i en størrelsesorden, der gør at køber bliver
insolvent. Kreditorer har altid førsteret til at få deres krav dækket før
gavemodtagere og arvinger - og som skyldner har du en forpligtigelse
(overfor kreditorerne) til at holde dig solvent.

Hvis gavegiver havde levet videre, ville han være blevet erklæret konkurs
før eller senere - og så gælder de samme regler om omstødelse.

>og tiden der er gået fra gavens givelse
> til konkursen og til dødens indtræffelse?

Lige i dette tilfælde er konkursen og dødens indtræf jo samme tidspunkt
("fristdagen", som er enten den dag, døden indtræffer, eller hvor der
indgives konkursbegæring til skifteretten).

Konkurslovens §64 fastslår at

- gaver givet mindre end 6 mdr før fristdagen altid kan omstødes.
- Gaver givet indtil 12 måneder før fristdagen kan omstødes, medmindre det
godtgøres at gavegiver ikke blev insolvent ved at give gaven. Er
gavemodtager nærtstående, er grænsen 24 måneder i stedet for 12.


--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk

---

Jesper Brock wrote:
> "Jon Bendtsen" <noone@example.com> skrev i en meddelelse
> news:e516ce$1poe$1@munin.diku.dk...
>> Tages der hensyn til den afdødes alder, sygdoms tilstand og
>> hvordan døden indtraf?
>
> Nej. En gave må aldrig gives i en størrelsesorden, der gør at køber bliver
> insolvent. Kreditorer har altid førsteret til at få deres krav dækket før
> gavemodtagere og arvinger - og som skyldner har du en forpligtigelse
> (overfor kreditorerne) til at holde dig solvent.

Jeg forestiller mig at du giver en stor gave, men stadig er solvent.


> Hvis gavegiver havde levet videre, ville han være blevet erklæret konkurs
> før eller senere - og så gælder de samme regler om omstødelse.

Senere sker der det at en underleverandør, eller en du leverer til
går konkurs, og da du har et personligt ejet selskab går du også
konkurs, eller dette vil ske før eller siden, fx. kan du være gået
i betalings standsning, eller det har ikke været den 1. endnu så
dine medarbejdere skal ikke have løn - endnu.

Senere igen bliver du kørt ned da du lige var
- nede i kiosken på frederikssunds vej i kbh
- på vej over en eller anden vej syd for århus med barnevognen
- ude og cykle på en anden vej syd for århus
....



>> og tiden der er gået fra gavens givelse
>> til konkursen og til dødens indtræffelse?
>
> Lige i dette tilfælde er konkursen og dødens indtræf jo samme tidspunkt
> ("fristdagen", som er enten den dag, døden indtræffer, eller hvor der
> indgives konkursbegæring til skifteretten).
>
> Konkurslovens §64 fastslår at
>
> - gaver givet mindre end 6 mdr før fristdagen altid kan omstødes.
> - Gaver givet indtil 12 måneder før fristdagen kan omstødes, medmindre det
> godtgøres at gavegiver ikke blev insolvent ved at give gaven. Er
> gavemodtager nærtstående, er grænsen 24 måneder i stedet for 12.

så skal man jo lige frem til at passe på hvis man modtager store
gaver. Er der nogen beløbs grænse?



JonB

---

"Jon Bendtsen" <noone@example.com> skrev i en meddelelse
news:e51fcu$1smv$1@munin.diku.dk...
> Jeg forestiller mig at du giver en stor gave, men stadig er solvent.

Så er der jo ikke noget behov for at omstøde

>> Hvis gavegiver havde levet videre, ville han være blevet erklæret konkurs
>> før eller senere - og så gælder de samme regler om omstødelse.

> Senere sker der det at en underleverandør, eller en du leverer til
> går konkurs, og da du har et personligt ejet selskab går du også konkurs,
> eller dette vil ske før eller siden, fx. kan du være gået
> i betalings standsning, eller det har ikke været den 1. endnu så
> dine medarbejdere skal ikke have løn - endnu.

Så er der ikke noget problem - gaven kan nemlig ikke omstødes, hvis det kan
godtgøres at gavegiver var solvent på det tidspunkt, hvor gaven blev givet.
Det er kun i tilfælde hvor gaven har forårsaget/forværret insolvensen, at
den kan omstødes.


>> Konkurslovens §64 fastslår at
>>
>> - gaver givet mindre end 6 mdr før fristdagen altid kan omstødes.
>> - Gaver givet indtil 12 måneder før fristdagen kan omstødes, medmindre
>> det godtgøres at gavegiver ikke blev insolvent ved at give gaven. Er
>> gavemodtager nærtstående, er grænsen 24 måneder i stedet for 12.
>
> så skal man jo lige frem til at passe på hvis man modtager store
> gaver. Er der nogen beløbs grænse?

Læg lige mærke til betingelsen for omstødelse: Hvis det kan godtgøres, at
gavegiver ikke blev insolvent, da han gav gaven, kan gaven ikke omstødes.
"Sædvanlige lejlighedsgaver" (jul, fødselsdag, mærkedage mv.) kan heller
ikke omstødes, såfremt disse iøvrigt ikke står i urimeligt forhold til
givers økonomiske kår.

Men bortset fra det har du da så langt, at man som gavemodtager generelt
skal være klar over, at man stort set ingen rettigheder har, hvis man har
fået gaven på bekostning af en kreditor...


--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk

---

simone@mytrashmail.com skrev:

> Min far er døende. Kan jeg frasige mig arv og gæld og stadig få hans
> indbo ?

Når han er død, bliver boet gjort op, og derefter tager du
stiolling til om du arve ham eller ej. Man behøver altså ikke
gætte på forhånd om der bliver overskud.

> Kan jeg som arving sige nej til gælden ?

Ja.

> Eller skal han i levende live forære mig det hele.

Hvis han er døende, kan han formodentlig ikke nå det. Han kan
give dig for lidt mere end 50'000 kr. skattefrit hvert år. Det
han giver derudover, skal beskattes som indkomst ved dig, og det
er hårdere end den kommende arveafgift.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen <nospamfilius@lundhansen.dk> wrote in news:447307b5$0
$12401$ba624c82@nntp02.dk.telia.net:


>> Eller skal han i levende live forære mig det hele.
>
> Hvis han er døende, kan han formodentlig ikke nå det. Han kan
> give dig for lidt mere end 50'000 kr. skattefrit hvert år. Det
> han giver derudover, skal beskattes som indkomst ved dig, og det
> er hårdere end den kommende arveafgift.

Et overskydende gavebeløb skal ikke beskattes som alm indkomst, men som
en gave med gaveafgift på 15 pct. Denne svarer til boafgiftssatsen, når
bobeholdningen overstiger bundgrænsen på 242.200 kr

mvh
poul christensen