---

I sagen om en bankkunde, som ved et uheld overførte penge til en
forkert konto, er der nu faldet dom. Dommen giver banken skylden for
at det kan lade sig gøre, og dermed skal dække kundens tab.
http://www.comon.dk/index.php/news/show/id=26237

Hvad med modtageren - kan banken ikke melde vedkommende til politiet
for "ulovlig omgang med hittegods" og på den måde få pengene tilbage?

---

Henning wrote:
>
> Hvad med modtageren - kan banken ikke melde vedkommende til politiet
> for "ulovlig omgang med hittegods" og på den måde få pengene tilbage?

Spøjst ... han "fandt" dem på sin private konto

/Kim

---

Scripsit Henning <no.mail@all.invalid>

> Hvad med modtageren - kan banken ikke melde vedkommende til politiet
> for "ulovlig omgang med hittegods" og på den måde få pengene tilbage?

Det kommer an på hvordan modtageren faktisk har omgået med pengene.
I første omgang må der en civil retssag til, hvis modtageren ikke
umiddelbart vil betale dem tilbage.

--
Henning Makholm "I, madam, am the Archchancellor!
And I happen to run this University!"

---

Scripsit Henning Makholm <henning@makholm.net>
> Scripsit Henning <no.mail@all.invalid>

>> Hvad med modtageren - kan banken ikke melde vedkommende til politiet
>> for "ulovlig omgang med hittegods" og på den måde få pengene tilbage?

Hittegods er der ihvertfald ikke tale om; strfl §277 taler
udtrykkeligt om "en fremmed rørlig ting". Jeg kan ikke lige finde
nogen berigelsesforbrydelse der klokkerent passer på hypotesen -
muligvis skyldnersvig (§283 stk 1 nr 3)?

> Det kommer an på hvordan modtageren faktisk har omgået med pengene.
> I første omgang må der en civil retssag til, hvis modtageren ikke
> umiddelbart vil betale dem tilbage.

Bah - jeg skal lære at læse baggrundsmaterialet. Idet banken betaler
erstatning til afsenderen, må man formode at de overtager dennes
fordring på modtageren. Hvis modtageren stadig har pengene stående
på en konto i samme bank, kan banken umiddelbart modregne dem (dvs:
trække pengene på kontoen) - hvis da ikke der er nogen der vil
argumentere for at kravet ikke er konnekst?

Hvis modtageren allerede har hævet pengene, skal der en retssag til.

--
Henning Makholm "Man vælger jo selv sine forbilleder."

---

Henning Makholm skrev:

> Bah - jeg skal lære at læse baggrundsmaterialet. Idet banken betaler
> erstatning til afsenderen, må man formode at de overtager dennes
> fordring på modtageren.

Klart.

> Hvis modtageren stadig har pengene stående på en konto i samme
> bank, kan banken umiddelbart modregne dem (dvs: trække pengene
> på kontoen)

Niks. Der er tale om at det er en *kunde* der har lavet fejlen.
Banken kan kun rette fejl den selv har begået.

> Hvis modtageren allerede har hævet pengene, skal der en retssag til.

Kommer det så ikke an på modtagerens gode tro? Hvis der jævnligt
tilflyder hans konto beløb i samme størrelsesorden og han er en
type der aldrig tæller sine penge, kan han godt have brugt dem i
god tro. Hvis der deriomod indgik 119 kr. på min konto som ikke
retteligt skulle overføres til mig, så ville jeg være i ond tro
hvis jeg brugte dem.

Jeg parallelliserer det med hittegodsbestemmelsens "som for
derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding" - der
skal være en hensigt.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87hd55yz55.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net:

> Hittegods er der ihvertfald ikke tale om

Det er nu ellers retspraksis, at der er tale om ulovlig omgang med
hittegods...

---

On Fri, 7 Apr 2006 23:26:07 +0200, "blue" <blue_iz@ofirFJERN.dk>
wrote:

>"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
>news:87hd55yz55.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net:
>
>> Hittegods er der ihvertfald ikke tale om
>
>Det er nu ellers retspraksis, at der er tale om ulovlig omgang med
>hittegods...

Præcist, jeg husker en anden sag for nylig hvor en ung mand ved en
fejl fik et par hundrede tusinde kroner ind på sin konto. Det lykkedes
ham at bruge dem alle på få dage før fejlen blev opdaget, han blev
dømt på ovennævnte begrundelse.

---

Henning skrev:

> Præcist, jeg husker en anden sag for nylig hvor en ung mand ved en
> fejl fik et par hundrede tusinde kroner ind på sin konto. Det lykkedes
> ham at bruge dem alle på få dage før fejlen blev opdaget, han blev
> dømt på ovennævnte begrundelse.

Jeg mente det nok. Penge er rørligt gods.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

---

Scripsit Bertel Lund Hansen <nospamfilius@lundhansen.dk>
> Henning Makholm skrev:

>> Bah - jeg skal lære at læse baggrundsmaterialet. Idet banken betaler
>> erstatning til afsenderen, må man formode at de overtager dennes
>> fordring på modtageren.

> Klart.

>> Hvis modtageren stadig har pengene stående på en konto i samme
>> bank, kan banken umiddelbart modregne dem (dvs: trække pengene
>> på kontoen)

> Niks. Der er tale om at det er en *kunde* der har lavet fejlen.
> Banken kan kun rette fejl den selv har begået.

Nu taler jeg ikke om at rette fejl, men om at modregne den fordring
der består (som du siger "klart" til), uanset at den fordring er
opstået ved at nogen begik en fejl.

>> Hvis modtageren allerede har hævet pengene, skal der en retssag til.

> Kommer det så ikke an på modtagerens gode tro?

Ikke andet end i den forstand at hvis modtageren villigt betaler
tilbage, er der naturligvis ikke nogen grund til at føre retssag.

> Hvis der jævnligt tilflyder hans konto beløb i samme størrelsesorden
> og han er en type der aldrig tæller sine penge, kan han godt have
> brugt dem i god tro. Hvis der deriomod indgik 119 kr. på min konto
> som ikke retteligt skulle overføres til mig, så ville jeg være i ond
> tro hvis jeg brugte dem.

Jeg er ikke sikker på om ond og god tro er relevant her. Som
udgangspunkt skal man betale penge tilbage som man uretmæssigt har
modtaget ved en fejl. Jeg mener at tilbagebetalingspligten i visse
tilfælde kan tilsidesættes hvis modtageren i en undskyldelig
vildfarelse har brugt pengene og dermed har sat sig ude af stand til
at levere dem tilbage. Men det er en undtagelse, der kræver en særlig
argumentation i det enkelte tilfælde.

> Jeg parallelliserer det med hittegodsbestemmelsens "som for
> derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding" - der
> skal være en hensigt.

Du kan da ikke bruge en straffebestemmelse som analogi til at
analysere om der består et civilt krav.

--
Henning Makholm "Nej, hvor er vi altså heldige! Længe
leve vor Buxgører Sansibar Bastelvel!"

---

Henning Makholm wrote:

> Men det er en undtagelse, der kræver en særlig
> argumentation i det enkelte tilfælde.
>
Pengene blev overført til hans søsters konto pga fejlen
Der er sikkert en god grund til at hun ikke er tvunget til at betale dem
tilbage

- Peter

---

Henning Makholm skrev:

>> Niks. Der er tale om at det er en *kunde* der har lavet fejlen.
>> Banken kan kun rette fejl den selv har begået.

> Nu taler jeg ikke om at rette fejl, men om at modregne den fordring
> der består (som du siger "klart" til), uanset at den fordring er
> opstået ved at nogen begik en fejl.

Det har du da ret i.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

---

Henning Makholm skrev:

> Du kan da ikke bruge en straffebestemmelse som analogi til at
> analysere om der består et civilt krav.

Nyt forsøg:

A overfører nogle penge til C på grund af en fejl som netbanken B
forårsager. A kræver pengene af B og får dem. B har nu et krav
mod C.

C's økonomi og vaner er af en sådan art at han ikke har
spekuleret over at der var penge på kontoen som ikke var hans.
Han beslutter sig til at købe et læderarrangement fordi der er
overskud på kontoen.

C har en aftale med banken, og derfor bliver AFTL's § 32 aktuel.
Han henholder sig til at han ikke ville have købt sofaen hvis
ikke der havde været så mange penge, og han godtgør at han ikke
kunne og ikke burde indse at de ikke var hans alle sammen.

Holder det ikke stik?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
>
> (..) og han godtgør at han ikke
> kunne og ikke burde indse at de ikke var hans alle sammen.
>
Kunden ville overføre i alt knap 52.800 kroner til sin bror, der er kunde i
BG Bank. Han indtastede registreringsnummer til BG Bank, men ved en fejl
tastede han søsterens kontonummer.

Hun er kunde i Danske Bank, samme koncern som BG Bank. Internt i koncernen
har registreringsnummeret ingen betydning, så pengene gik ind på søsterens
konto. Hun har siden afvist at betale dem tilbage.

http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=447595

- Peter

---

Peter Lykkegaard skrev:

> Hun er kunde i Danske Bank, samme koncern som BG Bank. Internt
> i koncernen har registreringsnummeret ingen betydning, så
> pengene gik ind på søsterens konto. Hun har siden afvist at
> betale dem tilbage.

Ja, og så har hun måske gjort gældende at det ikke overraskede
hende at få en pengegave fra sin bror?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

---

Henning wrote:

> Hvad med modtageren - kan banken ikke melde vedkommende til politiet
> for "ulovlig omgang med hittegods" og på den måde få pengene tilbage?

Jeg synes der mangler en vinkel på sagen i de svar, der har været. Det
kunne tænkes, at modtageren mener sig berettiget til at beholde pengene.

Manden har erkendt at skylde søsteren ca. 42.000 kr - men det kan jo
være, at hun har en anden opfattelse af gældens størrelse.

Reelt må banken søge sagen mellem bror og søster afklaret (evt. ved
retten) og kræve de 10.000 kr hos den part, der taber sagen.

Det er på ingen måde givet, at banken har et krav mod søsteren, og
pengene kan derfor ikke bare tilbageføres uden samtykke.

M.v.h.

Jonathan

--
Er din email vigtig? Er du træt af, at din hjemmeside er nede?
Stabilt webhotel på redundant setup med daglig backup.
POP3, IMAP, PHP, JSP, Java, Perl, Python, Telnet, SSH, Cron-jobs m.v.
http://www.jsp-hotel.dk/