/ Forside / Interesser / Fritid / Musik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Musik
#NavnPoint
Nordsted1 29914
ans 21076
dova 20615
Klaudi 18463
Kazistuta 18027
3773 17729
boibbo 13999
o.v.n. 13226
refi 11088
10  tedd 8824
Billetsalg i Den Blå Avis
Fra : Martin


Dato : 26-04-06 21:38

Hej

Hvordan er reglerne mht. billetsalg i f.eks. Den Blå Avis? Må de kun sælges
til pålydende værdi? Man ser tit billetter annonceret med en pris på 1 kr.,
og det siger sig selv, at når man så får sælger i røret forlanger han en
pris der sikkert er noget højere end pålydende værdi (ihvertfald til de
meget populære koncerter)? Er det noget dba griber ind over for via
kontrolopringninger og evt. politianmelder?

Og er der så nogen der kan forklare mig, hvorfor man ikke må sælge en billet
f.eks. 100 kr. dyrere end pålydende, hvis sælger har ligget kø i mange timer
for at skaffe billetten? Hvis jeg køber (næsten) enhver anden vare og sælger
den videre til dobbelt pris er det jo bare godt købmandskab...

Hilsen
Martin - som ingen planer har om selv at agere billethaj




 
 
Holst (26-04-2006)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 26-04-06 22:26


Martin wrote:

> Hvordan er reglerne mht. billetsalg i f.eks. Den Blå Avis? Må de kun sælges
> til pålydende værdi? Man ser tit billetter annonceret med en pris på 1 kr.,
> og det siger sig selv, at når man så får sælger i røret forlanger han en
> pris der sikkert er noget højere end pålydende værdi (ihvertfald til de
> meget populære koncerter)? Er det noget dba griber ind over for via
> kontrolopringninger og evt. politianmelder?
>
> Og er der så nogen der kan forklare mig, hvorfor man ikke må sælge en billet
> f.eks. 100 kr. dyrere end pålydende, hvis sælger har ligget kø i mange timer
> for at skaffe billetten? Hvis jeg køber (næsten) enhver anden vare og sælger
> den videre til dobbelt pris er det jo bare godt købmandskab...

Det står i loven.


Bekendtgørelse af lov om forbud mod videresalg af billetter til
offentlige forlystelser

Herved bekendtgøres lov nr. 677 af 22. december 1919 om forbud mod
videresalg af billetter til offentlige forlystelser med de ændringer,
der følger af lov nr. 213 af 4. juni 1965

§ 1. Videresalg af billetter til offentlige forlystelser, ved hvilket
sælgeren søger at opnå fortjeneste, er forbudt. Det kongelige Teaters
loger kan dog som hidtil bortsælges ved offentlig auktion for en sæson
ad gangen, og for de således solgte billetter gælder bestemmelsen ikke.

§ 2. Kulturministeren kan give boglader, bureauer, kiosker og lignende
forretninger i passende antal bevilling til mod et af ministeren fastsat
vederlag at modtage og besørge forudbestilling af billetter til
offentlige forlystelser.

§ 3. Overtrædelse af loven straffes med bøde.

§ 4. Denne lov træder i kraft straks.

Kulturministeriet, den 25. november 1991

P.M.V.

E.B.

Jakob Pelch

http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/A19910076929-REGL

Max (26-04-2006)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 26-04-06 22:41

Hej Martin

> i mange timer for at skaffe billetten? Hvis jeg køber (næsten) enhver
> anden vare og sælger den videre til dobbelt pris er det jo bare godt
> købmandskab...

Grunden til forbudet har vel noget at gøre med at koncerter laves
som almen velgørende arrangementer for at nyde godt af moms-
fritagelsen mod at evt. overskud går til almennyttige formål, da
et vidresalg med fortjeneste ikke er en del af systemet er det
forbudt.

Mvh Max



Flemming Holm Jensen (27-04-2006)
Kommentar
Fra : Flemming Holm Jensen


Dato : 27-04-06 07:39

Martin wrote:
> Hej
>
> Hvordan er reglerne mht. billetsalg i f.eks. Den Blå Avis? Må de kun sælges
> til pålydende værdi? Man ser tit billetter annonceret med en pris på 1 kr.,
> og det siger sig selv, at når man så får sælger i røret forlanger han en
> pris der sikkert er noget højere end pålydende værdi (ihvertfald til de
> meget populære koncerter)? Er det noget dba griber ind over for via
> kontrolopringninger og evt. politianmelder?

Du må gerne sælge en billet billigere end pålydende værdi - men ikke dyrere.

Og hvis man annoncerer med en billet til 1 kr., så er det tilbud faktisk
gældende - og bindende. Hvis sælger så efterfølgende opkræver en højere
pris, så bryder han loven.

Jeg oplevede den slags MANGE GANGE i netop Den Blå Avis, hvor der var
masser af billetter til Rolling Stones til salg - alle annonceret til
pålydende. Når man så spurgte til dem, var prisen pludselig steget
betragteligt. Det værste jeg oplevede var to billetter til 3500 kr., som
max. kunne have kostet 1400 + porto....

Jeg tvivler på at DBA gør noget ved det.

>
> Og er der så nogen der kan forklare mig, hvorfor man ikke må sælge en billet
> f.eks. 100 kr. dyrere end pålydende, hvis sælger har ligget kø i mange timer
> for at skaffe billetten? Hvis jeg køber (næsten) enhver anden vare og sælger
> den videre til dobbelt pris er det jo bare godt købmandskab...
>

Det er jo en gammel lov, og den er måske en smule utidssvarende. Dog ser
jeg et problem i at de virkelige billethajer køber mange flere billetter
end de selv har brug for, og så prøver at sælge dem til overpris, når
koncerten er udsolgt. Det er ren og skær spekulation, og det er vel det,
man vil undgå med loven.

Flemming, Aalborg
Som HAR fået billetter til Stones

Lars Koch \(5000\) (07-05-2006)
Kommentar
Fra : Lars Koch \(5000\)


Dato : 07-05-06 20:19


> Jeg tvivler på at DBA gør noget ved det.

Det gør de faktisk... Der sidder med arbejdere der sletter disse annoncer,
men det siger sig selv at det går stærkt.... Selv hvis annoncen bliver
slettet i løbet af de første par timer, så er der allerede mange der har
ringet, og derfor er "hajerne" fuldstændig ligeglade med om deres annonce
ryger offline... som oftest er de allerede solgt...

mht. politianmeldelse, så ved jeg ikke om det sker i praksis...



B.S. (27-04-2006)
Kommentar
Fra : B.S.


Dato : 27-04-06 11:19

Martin skrev:
> Hilsen
> Martin - som ingen planer har om selv at agere billethaj

God plan! for politiet tager sig af disse sager. Blev ringer op efter
forrige U2 koncert hvor jeg havde ringet på nogen billetter der blev
solgt "noget" over normal pris. Der havde politiet åbenbart fundet mit
nummer via opkaldslister fra telefon selskabet osv.

--
Mvh Brian
www.fotob.dk
Venimus Conglaciati Vicimus
76°32'11,47" N - 68°44'41,89" W

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408943
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste