/ Forside / Interesser / Fritid / Motorcykler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
De nye 1. April regler...
Fra : Mehmet K.


Dato : 21-04-06 21:10

Hejsa folkens... Min baby, en Honda VT750 fra 98 blev så endeligt
indregistreret igår. Og jeg har allerede været ude og køre 150 km på den..
Sikke en følelse. Det krævede lidt tilvænding i starten men efter de første
50 km var det ikke rigtig noget problem synes jeg. Den er pragtfuld! Det
blev til et par ture frem og tilbage mellem skat og applus. En tur fra kbh
til ishøj og tilbage. Og en tur op af strandvejen til helsingør og tilbage
hehe :) feeedt!

Nå indregistrering. Jeg er ikke sikker på hvordan dette foregik før d. 1.
april hvor reglerne blev lavet om, men kan fortælle om hvad jeg gjorde, også
kan folk jo så selv finde forskellene.

Det første jeg gjorde var at sende en blanket ind til skat. Denne fandt jeg
inde på nettet. Dette gjorde jeg dagen efter jeg havde hentet cyklen, også
selvom jeg ikke havde kortet endnu "da jeg vidste at jeg nok ville få kortet
inden jeg fik en foreløbig værdiansættelse retur fra skat". Der gik 2 uger
inkl. påskeferien "tror jeg". Tiden går langsomt når man glæder sig ik´os?
:)

Jeg ringede ind samme dag som jeg havde kortet i hånden. Og det er her
problemerne starter "for dem". Der var langt ventetid på tlf. Fik endeligt
fat i en dame som også lød ret stresset. Hun sagde at det ikke var normalt
procedure længere, men hvis jeg tog 55.000 kroner med til finsensvej 15
imorgen, så kunne jeg få en blanket som viste at jeg havde betalt afgiften.
Som sagt så gjort.

Inde på finsensvej 15 var der to kvinder. Begge ret stressede over de nye
regler. De blev rasende over at jeg havde fået en pris over tlf. Det havde
de internt aftalt at det gjorde de ikke længere. De brugte 20 minutter på at
finde ud af hvem det var der havde givet mig denne pris. Jeg kunne
selvfølgelig ikke huske hendes navn. Nå men der var ikke så meget at gøre,
nu stod jeg der jo, de kunne ikke bare sådan sende jeg tomhændet hjem. Så
vidt jeg har forstået så er de vidst 2 til at behandle alle sager. Så de
lagde alt hvad de rodede med på det tidspunkt og bad mig om at udfylde endnu
en af de der blanketter. Svaret til "jamen den har jeg allerede udfyldt"
var, den har vi ikke! Hmm,, nå, udfyldte en ny... De sad så ved deres
computere i 15 minutter og så virkelig travle ud. Efterfølgende kom den ene
af dem så med en pris som gudskelov var lidt lavere end de 55.000 :)))
Faktisk en del lavere... Anyway, jeg fik de papirer som jeg skulle bruge,
uden at betale en krone. For nu skulle den til toldsyn. Skyndte mig hen til
motorkontoret men der var lukket. æv bæv... Nå næste dag så!

Vågner tidligt op for at være en af de første ved skranken. Med papirer i
hånden får jeg så prøvepladerne "plastik". Spørger frækt om de har tid til
at syne den idag. Tjooo det kunne nok godt lade sig gøre hvis jeg gad at
vente på at der måske var en der ikke mødte op... :))) Gik hen til
synshallen, spurgte den flinke synsmand. Svaret var at hvis jeg skyndte mig
at hente kværnen inden for 1 time skulle det godt kunne lade sig gøre. Som
sagt så gjort. Han kiggede sådan lidt på stel og motor nr. Hørte motoren i
tomgang. Tjeckede lys, støddæmpere og sådan, efter 15 minutter var det det.
:)) Nå ja, ved ikke om det er standart procedure men han tog også en lille
tur på den. :)

Jeg fik så synsrapporter og andre diverse attester. Skyndte mig ind til SKAT
med disse. De to flinke damer betjente de personer der stod i køen før mig.
20 minutter to dette. Det blev min tur, og de vidste nøjagtigt hvad jeg
havde med til dem :) De tog alt hvad jeg havde af blanketter, også skulle
jeg bare side der og vente til de var færdige var beskeden :) Fik en
udkrift på det beløb som jeg skulle betale. Da jeg havde gjort dette var jeg
sådan set færdig med skat for denne omgang. Men inden jeg gik derfra skulle
jeg lige mindes om at det ikke var normalt procedure, og at jeg var meget
heldig. Jeg skulle love dem at jeg ville køre pænt. Som sagt så gjort :)

Anyway kører tilbage til motor kontoret, med en blanket der viste at jeg
havde tilføjet et større pengesum til den danske statskasse :) Fik udleveret
mine plader, satte dem på, kørte rundt de næste mange timer heheh :)

Det var i det store hele hvordan jeg indregistrerede min MC... Hvis i har
yderligere spørgsmål ska i bare sige til selvfølgelig. :) I skal bare
springe ud i det, der er intet at frygte. Det er lige til, også er der penge
at spare!!!! :) nåå ja! husk på at i skal have et registreringsbevis med
fra det forsikringsselsbab i nu har valgt! uden den kommer i ikke langt. Men
det havde jeg heldigvis meget tidligt i forløbet. :)) 2700 for ansvar gennem
min bank. Hvilket jeg synes er i fin pris for sådan en MC med min alder "22"
taget i betragtning...

Mvh.
Mehmet



 
 
Anders Houmark (21-04-2006)
Kommentar
Fra : Anders Houmark


Dato : 21-04-06 21:20

Mehmet K. wrote:
>. Anyway, jeg fik de papirer som jeg skulle
> bruge, uden at betale en krone. For nu skulle den til toldsyn.
> Skyndte mig hen til motorkontoret men der var lukket. æv bæv... Nå
> næste dag så!

heheh.. det samme skete vist for min ven.. fik lige betalt afgiften, men
motorkontoret havde lukket (kl 14, de skal jo ikke få stress!) så han måtte
også pænt vente til dagen efter

> Svaret var at hvis jeg skyndte mig at hente kværnen inden for 1 time
> skulle det godt kunne lade sig gøre. Som sagt så gjort. Han kiggede
> sådan lidt på stel og motor nr. Hørte motoren i tomgang. Tjeckede
> lys, støddæmpere og sådan, efter 15 minutter var det det. :)) Nå ja,
> ved ikke om det er standart procedure men han tog også en lille tur
> på den. :)

Sådan foregik mit syn også.. stille og roligt og uden problemer.. også med
en lille tur indlagt i programmet


> Det var i det store hele hvordan jeg indregistrerede min MC... Hvis i
> har yderligere spørgsmål ska i bare sige til selvfølgelig. :) I skal
> bare springe ud i det, der er intet at frygte. Det er lige til, også
> er der penge at spare!!!! :) nåå ja! husk på at i skal have et
> registreringsbevis med fra det forsikringsselsbab i nu har valgt!
> uden den kommer i ikke langt. Men det havde jeg heldigvis meget
> tidligt i forløbet. :)) 2700 for ansvar gennem min bank. Hvilket jeg
> synes er i fin pris for sådan en MC med min alder "22" taget i
> betragtning...

Ja det er en okay pris.. Jeg tror den er rimelig standard den pris, det er i
hvert fald også hvad jeg startede med at give i ansvarsforsikring for min
maskine.

Pas på dig selv derude.. :)

--
Anders Houmark
www.AndersH.dk
www.chipsguiden.dk



Hekto (21-04-2006)
Kommentar
Fra : Hekto


Dato : 21-04-06 22:38

> Inde på finsensvej 15 var der to kvinder. Begge ret stressede over de
> nye regler. De blev rasende over at jeg havde fået en pris over tlf.
> Det havde de internt aftalt at det gjorde de ikke længere. De brugte
> 20 minutter på at finde ud af hvem det var der havde givet mig denne
> pris.

Jamen så er de jo startet forfra igen ... med at vedtage - sådan helt
for sig selv - hvordan de synes at praksis skal være! Ike noget med
bare at følge de love og bekendtgørelser de hele tiden får trukket ned
over hovedet!

- og så hele tiden: 'Vi har så travlt'! Ja! Gu' har de travlt! Når vi
andre betaler deres løn forventer vi da også at de dels arbejder, dels
er effektive når de gør det!!!

--
/Hekto
Ducati Pantah SL/M600 - Cagiva Elefant 650
www.hekto.dk  www.dfmc.dk/hekto
Ducatist og medlem af 'Geheime Motorrad Putzer Verein'
Alt godt fra dyreriget! Vilde Pantere og Elefanter!



Dr.Enduro (22-04-2006)
Kommentar
Fra : Dr.Enduro


Dato : 22-04-06 09:17


Hej Mehmet

Tillykke med cyklen og tak for den udførlige beskrivelse. Hvad der er
mest interessant (og som er lavet om siden 1. april), er spørgsmålet om,
hvad ens cykel virkelig er værd.

Før var det sådan, at når man betalte afgiften i første omgang, så var
et ud fra et midlertidigt skøn. Først et stykke tid efter
indregistreringen kunne man få fastsat den endelige værdi, for det meste
gennem et vurderingssyn, hvor nogen fra Told & Skat og en "mc-kyndig"
deltog. De kiggede så på cyklen og besluttede, om man skulle have penge
tilbage eller endda betale ekstra.
Som det skulle være nu (altså efter 1. april), er det synsmanden, der
udtaler sig om, hvilken stand din mc er i, og det giver dig så en
minimal (3%) rabat eller ekstraregning i forhold til, hvad Told & Skat
har vurderet cyklens markedspris til.

Jeg kunne tænke mig at høre, om du fik at vide, hvad synsmanden sagde om
din cykels stand (over eller under middel), og om du har fået noget at
vide om, at der kan rokkes ved den afgift, som du har betalt?


--

Hilsen Jan

Steen Gruby (22-04-2006)
Kommentar
Fra : Steen Gruby


Dato : 22-04-06 10:04

On Sat, 22 Apr 2006 10:17:21 +0200, "Dr.Enduro"
<janeiffert@NOSPAMhotmail.com> wrote:

Hej.
>
>Før var det sådan, at når man betalte afgiften i første omgang, så var
>et ud fra et midlertidigt skøn. Først et stykke tid efter
>indregistreringen kunne man få fastsat den endelige værdi, for det meste
>gennem et vurderingssyn, hvor nogen fra Told & Skat og en "mc-kyndig"
>deltog. De kiggede så på cyklen og besluttede, om man skulle have penge
>tilbage eller endda betale ekstra.

Således er det stadig hvad angår usikkerheden når du vælger at erlægge
"depositum" for at få pladen med det samme.
I så fald vil den endelige prisfastsættelse først komme når det passer
Skat at færdigbehandle.
Hvis du derimod vælger at lade dem færdigbehandle uden at erlægge
depositum vil den vurdering du får "få dage" efter være den endelige.
Du kan så vælge om du vil betale det beløb eller lade være

Hvis en vurdering ikke syntes retfærdig er der en ny klagevej via
motorankenævnet..


>Som det skulle være nu (altså efter 1. april), er det synsmanden, der
>udtaler sig om, hvilken stand din mc er i, og det giver dig så en
>minimal (3%) rabat eller ekstraregning i forhold til, hvad Told & Skat
>har vurderet cyklens markedspris til.
>
Synsmanden udtaler sig om køretøjet er det der er påtegnet papirene,
og tre grader af stand. - Under, over eller middel.
Synshallen er ikke prismæssig vurderingsinstans

Jeg har haft fat i Skat angående de nye procedurer, og her er det brev
jeg fik tilbage:

Skatteministeren takker for din henvendelse, og har bedt SKAT -
Hovedcentret besvare din mail af 24. marts 2006.

Betalingen af depositum ( sikkerhedsstillelse ) skal ses som
serviceforanstalt-ning, således at borgerne med det samme kan få en
foreløbig afgiftsattest og dermed henvende sig på motorkontoret for at
få udleveret nummerplade, sådan at man kan komme ud at køre med det
samme og ikke skal vente på af der træffes afgørelse om den endelige
afgiftspligtige værdi.

Såfremt man har et ønske om ikke at betale depositum kan dette lade
sig gøre ved ethvert skattecenter.

Hjemlen til fastsættelse af depositum for registreringsafgift af
brugte motorkøre-tøjer ses af TSS-cirkulære nr. 31. af 18. november
2002 ( Se vedlagte ).

Der gøres opmærksom på, at såfremt den endelige værdi reguleres til
fordel for borgerne, tilbagebetales registreringsafgiften med renter.

Efter Folketingets vedtagelse af L54 er det med virkning fra 1. april
2006 SKAT der træffer afgørelse i 1. instans i vurderingssager. Disse
afgørelser kan påklages til de nyoprettede motorankenævn.

Formålet har været at styrke retssikkerheden ved administrationen af
registre-ringsafgiftsloven.

Der bliver nu en reel klagemulighed i vurderingssager, og der bliver
en adskillel-se mellem den myndighed, der klages over, og den
myndighed, der klages til.

Det er hensigten, at borgene som udgangspunkt inden for et par dage
vil kunne få en afgørelse på den endelige værdi, hvorfor betaling af
sikkerhedsstillelse i prin-cippet vil blive overflødig. Men proceduren
afskaffes ikke.



--

Steen Gruby
Suzuki XN85 Turbo
Ducati Paso 750
NSU Super FOX 1958
www.gruby.dk

Mehmet K. (22-04-2006)
Kommentar
Fra : Mehmet K.


Dato : 22-04-06 11:57

> Jeg kunne tænke mig at høre, om du fik at vide, hvad synsmanden sagde om
> din cykels stand (over eller under middel), og om du har fået noget at
> vide om, at der kan rokkes ved den afgift, som du har betalt?

Dr. Enduro, jeg tror du har fået et rigtig godt og udførligt svar på dit
spørgsmål ved at læse Steens indlæg. Min var overmiddel. Men det ændrede
ikke på afgiften... Måske fordi km tallet var relativt højt? ved det ikke,,
:)

Men skal ud og køre en tur nu :) yeey..

Mehmet



Preben Otto Jensen (22-04-2006)
Kommentar
Fra : Preben Otto Jensen


Dato : 22-04-06 11:49

Ja jeg tror de har meget at lave lige nu
Jeg ville ordne det inden 1. april
Mandag d.27/3 ringe lidt rund og høre den foreløbige afgift + bestille syn
Tirsdag d.28/3 hente prøveplader + til syn +køre en lang tur Bestille
forsikringsnr.
Ondsdag d. 29/3 betale afgift 53500kr+ bestille vurdering
Torsdag d. 30/3 hente plader
Tirsdag d 6/4 Var så til vurdering i Padborg og det bliv sagt max 14dage
,så ville jeg have endelig besked.
Men jeg venter stadig spændt!
der er nu gået over 14dage ,men de har nok travlt+påsken har jo også været
ivejen.
Men man vil jo have det afgjort så man kan lave de småting der skal laves



Buffi (22-04-2006)
Kommentar
Fra : Buffi


Dato : 22-04-06 12:09

> Padborg og det bliv sagt max 14dage ,så ville jeg have endelig besked.
> Men jeg venter stadig spændt!
> der er nu gået over 14dage ,men de har nok travlt+påsken har jo også
> været ivejen.

Hej, jeg var til vurdering i Padborg d. 28.3 ( med DK-plader på, og 37 K
i depositum ), OG har (først) idag fået besked om 5400 kr. i
"returafgift". Så ja der er vist travlt for siden med omstilling til det
nye system..

mvh Erik

Preben Otto Jensen (22-04-2006)
Kommentar
Fra : Preben Otto Jensen


Dato : 22-04-06 12:24

Buffi wrote:

>> Padborg og det bliv sagt max 14dage ,så ville jeg have endelig besked.
>> Men jeg venter stadig spændt!
>> der er nu gået over 14dage ,men de har nok travlt+påsken har jo også
>> været ivejen.

> Hej, jeg var til vurdering i Padborg d. 28.3 ( med DK-plader på, og 37 K
> i depositum ), OG har (først) idag fået besked om 5400 kr. i
> "returafgift". Så ja der er vist travlt for siden med omstilling til det
> nye system..

> mvh Erik

Hvilken cykkel ?
5400kr var da meget ud af 37000kr
Hvilken stand er din i?
Så er det jo håb forude



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408938
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste