Hej, Nina!
"Storm" <NinzenREMOVE@ofir.dk> skrev i en meddelelse 
news:1hg42gd.11mfmdv1xcvafqN%NinzenREMOVE@ofir.dk...
> Vil I dømme i en diskussion:
>
> Min kollega siger css er et selvstændigt sprog (netop det kan jeg se på
> 
http://www.html.dk/tutorials/css/lektion1.asp at han har ret i) som helt
> vil erstatte html og man kan glemme alt om html.
>
> Jeg siger css er en temmelig udviklet styling af html-elementer. css kan
> ikke erstatte html, men selvfølgelig minimere html-kodningen. Man kan
> ikke lave en webside helt uden html.
>
> Hvad siger I?
At du kan hilse din kollega og sige til ham, at det er dig, der har ret!
HTML og CSS er to sider af samme sag, idet HTML-koden bruges til at beskrive 
en hjemmesides indhold, dvs. inddeling i overskrifter, afsnit, tabeller, 
punktopstillinger o.s.v., mens CSS beskriver, hvordan disse afsnit, 
overskrifter m.v. ser ud, hvilken skrifttype, skriftfarve, skriftstørrelse 
og den slags, der skal anvendes.
I de tidligere udgaver af HTML-standarden skete beskrivelsen af såvel 
indhold som udseende udelukkende med HTML, men indførelsen af CSS-standarden 
gav to åbenlyse fordele i forhold til denne fremgangsmåde: flere og bedre 
muligheder for layout end med HTML alene samt nemmere vedligeholdelse af 
især store websteder, fordi væsentlige dele af layoutbeskrivelsen kunne 
placeres centralt.
Mange af de gamle HTML-koder, der blev brugt til layoutbeskrivelse, er ved 
at blive udfaset af standarden til fordel for anvelndelsen af CSS, og flere 
vil sikkert følge i kommende udgaver.
Mvh
C@rsten