On Wed, 26 Apr 2006 12:24:27 +0200, "Herluf Holdt, 3140"
<herlufholdtFJERN@privat.dk> wrote:
>Hej
>
>Er der nogen som kender til et sted på nettet, hvor man
>kan udveksle erfaringer om livet som "diakon-barn" i byen
>Dianalund og ved Kolonien Filadelfia i forrige århundrede?
>
>Selv er jeg vokset op i byen, som i 1950'erne i høj grad
>var befolket af mennesker med tilkytning til Kolonien.
>
>Men de to små skoler i Karsholte (frk. Egemar og lærer
>Almelund), og senere den nye Centralskole i Tersløse (i dag
>"Holbergskolen") med alle dens lærere - alt har interesse.
>Også byens forretninger og erhvervsdrivende - fx vognmand
>Chr. Nielsen med sine små busser.
Jeg fandt noget på nettet men måske du ved alt det i forvejen:
http://www.oplevdanmark.nu/default.asp?DocumentID=549
Dianalund og Kolonien Filadelfia
Af Stig Fjord Nielsen
Dianalund er en lille stationsby på Høng-Tølløse-banen. Landevejen fra
Sorø til Kalundborg kommer nær på byen, men drejer af i Tersløse.
Ellers er der forbindelse til Stenlille og videre nordpå, men
Dianalund er som helhed sydvendt – med lyst til at fusionere med Sorø.
Er Dianalund en udflugt værd? Det er den faktisk. Mest spændende og
usædvanlig er Kolonien Filadelfia, der er en by for sig selv. Man kan
køre ind på Kolonien, men får naturligvis mest ud af at spadsere
rundt. Det var lægen Adolph Sell, der i 1897 grundlagde Kolonien
Filadelfia og gav den navn efter en by i Lilleasien, hvor der var en
tidlig kristen menighed. Der er også noget nybygger-tankegang over
ordet koloni. Det var nemlig hverken en havekoloni eller feriekoloni,
Sell tænkte på. Det skulle være en kristen landsby, hvor syge og raske
levede sammen og bar hinandens byrder. Den slags er lettere at sige og
skrive end udføre i praksis. Derfor er det imponerende, at stedet blev
så stort. Kolonien blev efterhånden befolket af epilepsipatienter,
der blev plejet af diakonisser, men der kom også en afdeling for
sindsyge og et nervesanatorium. Hele komplekset rummede for 50 år
siden 700 sengepladser og yderligere 150 patienter var i lokal
familiepleje.
Det siger sig selv, at den store institution helt dominerede
Dianalund. Sådan er det ikke mere. De fleste patienter med epilepsi
kan nu behandles hjemme, og heller ikke nervesvage personer indlægges
som før. Og nervesanatoriet er i øvrigt solgt til amtet. Kolonien er i
dag et meget fredeligt sted at bevæge sig rundt. Folk, der husker
tidligere tiders aktivitet og leben, synes, der er for stille, men for
turisten er det fint.
Kolonien har naturligt nok sin egen kirke, der i år fejrer
100-års-jubilæum. I 1904 blev rejst en bygning, der rummede kirkesal
og forsamlingssal. Forsamlingshuset hed Mizpa, og jeg kendte ikke
navnet, før jeg slog det op. Det er hebraisk og betyder vagttårnet –
uden at Kolonien af den grund har noget med Jehovas Vidner at gøre.
Man kan godt besøge kirken, selv om den er privat og uden sogn. Ja,
man er velkommen. Egnens gamle sognekirke ligger i Tersløse. Koloniens
kirke har ikke lod og del i kirkeskat eller andre skatter, men
finansieres ved donationer og arvemidler. Det er åbenbart ikke noget
problem. Der mangler ikke penge. Kirken er speciel ved at stå på
folkekirkens grund og alligevel være fri. Det er en særordning fra
1911, hvor kirkebygningen også fik tårn og klokke. Samme år fik
kirken sin første præst. Vilhelm Visby hed han, og vejen ned mod
kirken er opkaldt efter ham. Dianalund har naturligvis også en vej,
der hedder Dr. Sells Vej, ja og en Kolonivej.
Jeg synes kirken og gravlunden er interessant, men der er meget andet
at se på. Der er jo med ”Guds hjælp og lidt håndkraft” bygget og
bygget om siden 1897.