---

Forårskulde pga hydrogenbindinger. Kan det forklares bedre?



Sådan et spørgsmål fik jeg af elever, da jeg førte til
studentereksamen i kemi og fysik, og jeg vævede meget, og tænker nu
på, om det er korrekt at korte det ned til følgende - det er jo bedst
som underviser at knytte an til noget, som der er spontan nysgerrighed
om



Afhængig af breddegrad skulle enhver by have næsten samme temperatur
21 marts og 21 september, hvis man boede i sten/ørken dvs med lav
varmekapacitet (fastlandsklima).

Men jo mere vand, jo mere varme-lager/varme-opsugning(sink) i hav mm

dvs efterårsvarme og forårskulde

Alle forklaringer kan fortsættes via spørgejørgen-dybdesøgning "OG
HVORFOR SÅ DET"?



Vandmolekyler er så polariseret at intermolekulartiltrækning nærmer
sig kovalent binding i styrke, og derfor kaldes sammenhængskraften "hydrogenbindinger",
og da de hæmmer vandbevægelserne - næsten gør vand-masser til et stort
mega-molekyle - så kræves meget varmeenergi pr kg vand for at få en
grads temperaturstigning.



Og hvorfor så polarisering , altså elektronforskydning langs O-H
enkeltbindinger(kovalente)?



Fordi O er mere elektrontiltrækkende end H - og da H er så lille,
bliver kraftfeltet stærkt nær dette, så O-elektronskyen deformeres til
en brintbinding.



Og hvorfor er O mere elektrontiltrækkende end H?

Fordi orbital-systemer med 8 elektroner er stabile.

Og denne oktet-regel forklaring på det periodiske system har man tænkt
over siden Mendelejef i 1800-tallet skabte det system, man nu giver
Bohr æren for - eller før.

Hvis man har en teori, hvad man ikke havde i minstudietid, er den vist
så nytteløs som Bohrs kvante-model - den måske-gavnlige orden i
sagerne kom med Planck og de især tyske kemikere, der samtidig med
Kekules benzen-ring-model fandt på at formulere oktetreglen.

---

Det man lærer i skolen er opdelt i kapitler, ligesom videnskaben er
opdelt i publikationer incl oversigtsartikler der søger overblik

Der er vist indført meget videnskabsteori, men er der indført at
"blive ved at spørge" indtil man finder noget uafklaret?

Det ville få eleverne tl at indse hvor mangelfuld vor forståelse af
tingene er - for fag som fysik og kemi skal ikke være reklame for hvor
gavnlige bevilgingerne er.

Er det ikke en fejl at man om naturlige spørgsmål som det der her
søges besvaret til bunds, blot siger

"Væsken vand har den dominerende varmekapacitet, langt højere stens og
fordi havet først bliver varmt i septemper er tiden nu 1½ måned før
Sct Hans koldere end tiden 1½ efter Sct Hans dag" ?


"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> wrote in message
news:qVM5g.8866$j33.695@fe84.usenetserver.com...
> Forårskulde pga hydrogenbindinger. Kan det forklares bedre?
>
>
>
> Sådan et spørgsmål fik jeg af elever, da jeg førte til
> studentereksamen i kemi og fysik, og jeg vævede meget, og tænker nu
> på, om det er korrekt at korte det ned til følgende - det er jo
> bedst som underviser at knytte an til noget, som der er spontan
> nysgerrighed om
>
>
>
> Afhængig af breddegrad skulle enhver by have næsten samme temperatur
> 21 marts og 21 september, hvis man boede i sten/ørken dvs med lav
> varmekapacitet (fastlandsklima).
>
> Men jo mere vand, jo mere varme-lager/varme-opsugning(sink) i hav
> mm
>
> dvs efterårsvarme og forårskulde
>
> Alle forklaringer kan fortsættes via spørgejørgen-dybdesøgning "OG
> HVORFOR SÅ DET"?
>
>
>
> Vandmolekyler er så polariseret at intermolekulartiltrækning nærmer
> sig kovalent binding i styrke, og derfor kaldes sammenhængskraften
> "hydrogenbindinger", og da de hæmmer vandbevægelserne - næsten gør
> vand-masser til et stort mega-molekyle - så kræves meget varmeenergi
> pr kg vand for at få en grads temperaturstigning.
>
>
>
> Og hvorfor så polarisering , altså elektronforskydning langs O-H
> enkeltbindinger(kovalente)?
>
>
>
> Fordi O er mere elektrontiltrækkende end H - og da H er så lille,
> bliver kraftfeltet stærkt nær dette, så O-elektronskyen deformeres
> til en brintbinding.
>
>
>
> Og hvorfor er O mere elektrontiltrækkende end H?
>
> Fordi orbital-systemer med 8 elektroner er stabile.
>
> Og denne oktet-regel forklaring på det periodiske system har man
> tænkt over siden Mendelejef i 1800-tallet skabte det system, man nu
> giver Bohr æren for - eller før.
>
> Hvis man har en teori, hvad man ikke havde i minstudietid, er den
> vist så nytteløs som Bohrs kvante-model - den måske-gavnlige orden i
> sagerne kom med Planck og de især tyske kemikere, der samtidig med
> Kekules benzen-ring-model fandt på at formulere oktetreglen.
>
>