/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Musik og film ?
Fra : Sven


Dato : 07-04-06 05:34

Hej.
Ved man, hvorfor vores hjerner godt kan lide at høre den samme musik op til
mange gange, mens de fleste af os kun vil se den samme film en enkelt gang?
En del mennesker har det sådan, at de ikke kan lide noget bestemt musik
første gang de hører det, men når de har hørt det samme nogle gange, så har
de "lært" at holde af det, mens en film jo er bedst første gang.
Kan der gives en forklaring på dette?

--

mvh
Sven


 
 
Holst (07-04-2006)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 07-04-06 07:38


Sven wrote:

> Ved man, hvorfor vores hjerner godt kan lide at høre den samme musik op til
> mange gange, mens de fleste af os kun vil se den samme film en enkelt gang?
> En del mennesker har det sådan, at de ikke kan lide noget bestemt musik
> første gang de hører det, men når de har hørt det samme nogle gange, så har
> de "lært" at holde af det, mens en film jo er bedst første gang.
> Kan der gives en forklaring på dette?

Der er nu altså også nogle film, som vedbliver med at være gode anden,
trejde og fjerde gang, man ser dem. Nogle film bliver endog bedre, når
man ser den mere end en gang.

Men indrømmet. Langt de fleste film er bedst første gang.

Det har sikkert noget at gøre med, at film er et medie, som man giver en
langt større del af ens opmærksomhed, end man gør med film. Meget få
mennesker sætter sig ned og virkelig lytter til en cd og koncentrerer
sig om den. Tit og ofte er musik en kilde til baggrundsunderholdning.
Altså så at sige en sekundær underholdning, hvorimod film i høj grad er
en primær underholdning, eftersom man sidder bænket op sofaen og glor på
skærmen.

Bertel Lund Hansen (07-04-2006)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 07-04-06 08:11

Holst skrev:

> Det har sikkert noget at gøre med, at film er et medie, som man
> giver en langt større del af ens opmærksomhed, end man gør med
> film.

(Det andet film skal udskiftes med "musik").

> Meget få mennesker sætter sig ned og virkelig lytter til en cd
> og koncentrerer sig om den.

Det er ikke rigtigt, selv om det måske nok er et flertal der gør
sådan. Der er mange der giver musikken deres fulde opmærksomhed.
Der er f.eks. en meget høj grad af koncentration til en klassisk
koncert.

Selv har jeg det sådan med al ting at de har en tid og så bliver
de 'lagt væk'. Det sker meget sjældent at jeg hører musik når
først jeg kender det til bunds. Det samme gælder bøger, film osv.

"In the Heat of the Hight" og "O Brother, Where Art Thou?" er to
film som jeg aldrig vil blive træt af at se, men den første vil
jeg ikke selv have fordi jeg er 'færdig' med den. Den nyder jeg
kun når den dukker op et eller andet sted. Den anden er ny og
skal ses mange gange endnu.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Holst (07-04-2006)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 07-04-06 08:17


Bertel Lund Hansen wrote:

>>Det har sikkert noget at gøre med, at film er et medie, som man
>>giver en langt større del af ens opmærksomhed, end man gør med
>>film.
>
> (Det andet film skal udskiftes med "musik").

Det skal det nemlig.

>>Meget få mennesker sætter sig ned og virkelig lytter til en cd
>>og koncentrerer sig om den.
>
> Det er ikke rigtigt, selv om det måske nok er et flertal der gør
> sådan. Der er mange der giver musikken deres fulde opmærksomhed.
> Der er f.eks. en meget høj grad af koncentration til en klassisk
> koncert.

Ja, og der er også en meget høj grad af koncentration til premieren på
den nye James Bond-film.

Jeg tror, at vi her i forbindelse med spørgsmålet, hovedsagelige skal se
på, hvordan det foregår i det lille hjem, når man sætter en cd eller dvd
på afspilleren.

Bertel Lund Hansen (07-04-2006)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 07-04-06 08:26

Holst skrev:

> Jeg tror, at vi her i forbindelse med spørgsmålet,
> hovedsagelige skal se på, hvordan det foregår i det lille
> hjem, når man sætter en cd eller dvd på afspilleren.

Ja, og det er forskelligt.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Bertel Lund Hansen (07-04-2006)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 07-04-06 20:53

Holst skrev:

> Det har sikkert noget at gøre med, at film er et medie, som man
> giver en langt større del af ens opmærksomhed, end man gør med
> film.

Der er en forskel på film og musik der måske kan spille ind. Ved
en film mister man forbindelsen hvis man går fra den i to
minutter. Det gør man ikke med musik. Dels kan man jo godt høre
den selv om man går ind ved siden af, og dels er der ved musikken
ikke altid det samme behov som ved film for at få hver detalje
med.

Men som regel lytter jeg koncentreret efter musikken og slukker
hvis koncentrationen glipper.

Det gælder dog ikke bevidstløs underlægningsmusik som hænger mig
langt ud af halsen. Det meste underlægningsmusik er bebvidstløst.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Lars Gjerløw Jørgens~ (07-04-2006)
Kommentar
Fra : Lars Gjerløw Jørgens~


Dato : 07-04-06 07:41

"Sven" <none@com.com> wrote in
news:4435ebae$0$67258$157c6196@dreader2.cybercity.dk:

> Ved man, hvorfor vores hjerner godt kan lide at høre den samme musik
> op til mange gange, mens de fleste af os kun vil se den samme film en
> enkelt gang? En del mennesker har det sådan, at de ikke kan lide noget
> bestemt musik første gang de hører det, men når de har hørt det samme
> nogle gange, så har de "lært" at holde af det, mens en film jo er
> bedst første gang. Kan der gives en forklaring på dette?

Jeg synes nu absolut mine film bliver bedre og bedre jo flere gange
jeg ser dem - ligesom med musik. Første gang bliver man overrasket
over en pludselig drejning - som hvis der i et stykke musik gøres
noget uventet eller teksten kommer bag på en, men de små detaljer
og finesser bliver jo bare tydeligere for hver gang.

/hilsner
--
| lars.g.j | e-mail: remove dots | www.lgj.dk | oz2lgj |
Jayne: You know what the chain of command is?
It's the chain I go get and beat you with 'til you
understand who's in ruttin' command here.

John Larsson (07-04-2006)
Kommentar
Fra : John Larsson


Dato : 07-04-06 07:54

"Sven" <none@com.com> writes:
>Ved man, hvorfor vores hjerner godt kan lide at høre den samme musik op
>til
>mange gange, mens de fleste af os kun vil se den samme film en enkelt
>gang?
>En del mennesker har det sådan, at de ikke kan lide noget bestemt musik
>første gang de hører det, men når de har hørt det samme nogle gange, så
>har
>de "lært" at holde af det, mens en film jo er bedst første gang.
>Kan der gives en forklaring på dette?

Der er nok ikke anden forklaring end at musik (lige som fx stillelse af
sult og andre primære legemlige behov inkl. sex) stimulerer områder i
hjernen som blev dannet tidligt i dyrenes udvikling, mens handlingen i en
film, en bog eller fx et spil skak, opfattes i senere udviklede centra.

Jeg har en kat som bliver meget stimuleret når jeg fløjter en stille
melodi, men hun er totalt lige glad når jeg læser Dostojevski højt for
hende!

John


Max (07-04-2006)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 07-04-06 08:27

Hej Sven

> Kan der gives en forklaring på dette?

Hvor kommer det postulat omkring at vi kun vil se
en film en gang fra ?

Mvh Max



Søren (07-04-2006)
Kommentar
Fra : Søren


Dato : 07-04-06 18:40

"Sven" <none@com.com> skrev i en meddelelse
news:4435ebae$0$67258$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Hej.
> Ved man, hvorfor vores hjerner godt kan lide at høre den samme musik op
> til mange gange, mens de fleste af os kun vil se den samme film en enkelt
> gang?
> En del mennesker har det sådan, at de ikke kan lide noget bestemt musik
> første gang de hører det, men når de har hørt det samme nogle gange, så
> har de "lært" at holde af det, mens en film jo er bedst første gang.
> Kan der gives en forklaring på dette?
>
> --

Det kommer an på filmen og musikken.

Generelt er musik noget der appelerer til vores underbevidsthed, mens en
film er meget mere afhængig af at blive opfattet, afkodet og forstået.

Jeg kunne ikke fordrage et specielt stykke i Mike Oldfields Hergest Ridge
(7-8 overdubbede guitarer), men nu er det bare fedt.

Søren



Sven (07-04-2006)
Kommentar
Fra : Sven


Dato : 07-04-06 20:56

> Ved man, hvorfor vores hjerner godt kan lide at høre den samme musik op
> til mange gange, mens de fleste af os kun vil se den samme film en enkelt
> gang?
> En del mennesker har det sådan, at de ikke kan lide noget bestemt musik
> første gang de hører det, men når de har hørt det samme nogle gange, så
> har de "lært" at holde af det, mens en film jo er bedst første gang.
> Kan der gives en forklaring på dette?
>

Jeg kan se af de fleste svar, at min formulering ikke har været god nok.
Mange mennesker vil kun se en film ganske få gange (enkelte film kan dog
sagtens ses flere gange, men man ved så hvem der "er morderen", hvor den
sjove pointe er osv osv), mens musik, især klassisk musik, for nogle bliver
bedre og bedre (indtil et vist punkt) jo flere gange de hører den.
Jeg har faktisk hørt flere sige, at et bestemt stykke filmmusik minder dem
om filmen, og selvom det er gode minder, gider de ikke se filmen igen, men
de vil gerne høre musikken mange gange.
Grunden til mit spørgsmål er, at jeg er et af de uheldige/ulykkelige
mennesker der IKKE kan lide musik, uanset hvad for musik det er. For mig er
det bare larm og støj. Det tætteste jeg kan komme på musik jeg gider høre er
Shubidua, og det er pga deres tekster, og ikke pga musikken. Til gengæld
elsker jeg at se film, og ser også gerne samme film flere gange hvis den er
god. Jeg er så i den forbindelse kommet til at tænke på, om det er en
psykologisk lidelse jeg har, hvis der kan skelnes mellem "musik" og "film"
delene af vores hjerner.

--

mvh
Sven


Bertel Lund Hansen (07-04-2006)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 07-04-06 21:11

Sven skrev:

> Jeg kan se af de fleste svar, at min formulering ikke har været god nok.
> Mange mennesker vil kun se en film ganske få gange (enkelte film kan dog
> sagtens ses flere gange, men man ved så hvem der "er morderen", hvor den
> sjove pointe er osv osv), mens musik, især klassisk musik, for nogle bliver
> bedre og bedre (indtil et vist punkt) jo flere gange de hører den.

Film og musik skabes i en stor, blandet bunke af kvalitet og
lort. Kvaliteten består, og lortet forgår.

Film har i lang tid været en underholdningsbranche med mange
penge i. Derfor blev og bliver der produceret store mængder lort
som ikke kan tåle ret mange gennemsyn - om overhovedet ét.

Først for nylig er musikbranchen kommet på omgangshøjde med
filmindustrien hvad penge angår, og derfor ser vi en stigende
mængde lort blive spyttet ud og solgt.

Men der laves også perler af musik i dag, og de vil overleve
tidens tand og kan tåle at blive hørt igen og igen, og der er
film der har samme status, og de vil blive set igen og igen.

> god. Jeg er så i den forbindelse kommet til at tænke på, om det
> er en psykologisk lidelse jeg har, hvis der kan skelnes mellem
> "musik" og "film" delene af vores hjerner.

Næ, du er bare umusikalsk.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Max (07-04-2006)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 07-04-06 21:33

Hej Bertel

>> god. Jeg er så i den forbindelse kommet til at tænke på, om det
>> er en psykologisk lidelse jeg har, hvis der kan skelnes mellem
>> "musik" og "film" delene af vores hjerner.
>
> Næ, du er bare umusikalsk.

Er det nu det, jeg har altid opfattet mig som umusikalsk, jeg kan ikke
fløjte en melodi så det er til at holde ud at høre på, men jeg kan godt
lide at lytte til musik.

Mvh Max



Holst (07-04-2006)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 07-04-06 21:42


Bertel Lund Hansen wrote:

> Næ, du er bare umusikalsk.

Næppe. Jeg anser i høj grad mig selv for umusikalsk, for jeg kan ikke
holde melodien, når jeg forsøger at synge med spejderne, og et
instrument er det aldrig lykkedes mig et mestre. Trods det formår jeg
uden problem at værdsætte og nyde musik fra mange forskellige genre.

Sven (07-04-2006)
Kommentar
Fra : Sven


Dato : 07-04-06 22:27

>> god. Jeg er så i den forbindelse kommet til at tænke på, om det
>> er en psykologisk lidelse jeg har, hvis der kan skelnes mellem
>> "musik" og "film" delene af vores hjerner.
>
> Næ, du er bare umusikalsk.
>

Det tror jeg næppe. Jeg kan spille keyboard og hammond-orgel til
"sølvbryllups"-niveau (jeg lærte at spille el-orgel da jeg var barn for ca
30 år siden), men jeg nyder bestemt ikke lyden fra hverken mig selv eller
andre musikanter. Det er ikke det der er forklaringen.

--

mvh
Sven


Max (07-04-2006)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 07-04-06 22:39

Hej Sven

> for ca 30 år siden), men jeg nyder bestemt ikke lyden fra hverken mig
> selv eller andre musikanter. Det er ikke det der er forklaringen.

Underlige sammenhæng ikke ? Jeg snakkede engang med en
klaverstemmer, han påstod at han ikke kunne høre forskel
på to forskellige melodier.

Mvh Max



Bertel Lund Hansen (08-04-2006)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 08-04-06 01:03

Sven skrev:

>> Næ, du er bare umusikalsk.

> Det tror jeg næppe. Jeg kan spille keyboard og hammond-orgel til
> "sølvbryllups"-niveau (jeg lærte at spille el-orgel da jeg var barn for ca
> 30 år siden), men jeg nyder bestemt ikke lyden fra hverken mig selv eller
> andre musikanter.

Spøjst. Er der *slet* ikke noget musik du kan nyde?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Preben Riis Sørensen (07-04-2006)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 07-04-06 22:01


"Sven" <none@com.com> skrev i en meddelelse
news:4435ebae$0$67258$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Hej.
> Ved man, hvorfor vores hjerner godt kan lide at høre den samme musik op
til
> mange gange

Det satser DR i hvert fald på, vi andre må hen og slukke for radioen, når
det bliver for meget. Jeg ser gerne gode film flere gange, med passende
mellemrum, jeg vil f.eks. gerne se Matador hvis det kommer for (var det) 5.
gang. Og det bliver endda en større glæde hver gang, det gør musik ikke.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk




Max (07-04-2006)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 07-04-06 22:34

Hej Preben

> passende mellemrum, jeg vil f.eks. gerne se Matador hvis det kommer

Kommer den ikke igen til efteråret, jeg syntes at kunne huske
at have hørt noget om det, noget med kundekrav.

> for (var det) 5. gang. Og det bliver endda en større glæde hver gang,
> det gør musik ikke.

Jeg syntes nu godt at man kan finde musik der vinder ved gentagende
afspilninger.

Mvh Max



Preben Riis Sørensen (08-04-2006)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 08-04-06 00:06


"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev
> Jeg syntes nu godt at man kan finde musik der vinder ved gentagende
> afspilninger.

Jo, vel kan man det, jeg tror det for begge medier drejer sig om, hvor højt
man skatter den kvalitet der liggger i det. Og derved stilles de lige.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk




Bo Warming (08-04-2006)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 08-04-06 00:23

"Sven" <none@com.com> wrote in message
news:4435ebae$0$67258$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Ved man, hvorfor vores hjerner godt kan lide at høre den samme musik
> op til mange gange, mens de fleste af os kun vil se den samme film
> en enkelt gang?
> En del mennesker har det sådan, at de ikke kan lide noget bestemt
> musik første gang de hører det, men når de har hørt det samme nogle
> gange, så har de "lært" at holde af det, mens en film jo er bedst
> første gang.

Musik signalerer i høj grad en stemning/en følelse (omend Shubidua har
tankevækkende tekster, også)

" Having played Chopin I feel, as if I have cried over sins I
have never committed, and mourned over tragedies, that was not my
own". Oscar Wilde



Film og bøger har et logisk budskab og er det forstået, vil hjernens
naturlige behov for afveksling betyde, at vi søger noget nyt.



Men også en melodi eller ens yndlings-Mozart-sats kan "hænge en ud af
halsen"


(Nietzsche mener, at når vi ler af en vittighed er det "gravskriften
over en følelse", altså at vi har gjort os færdig med noget,
gennemlevet og udlevet det - løst gåden om tolkningen af denne
humor-bit. Så vil vi videre.
Men der er nogle der ler af en vittighed 1. når de hører den første
gang 2. når de fortæller den videre 3. når de forstår den)

Det er en god og rummelig "fornufts-ng" der vender og drejer dette
emne, som ikke er klart mere hjemmehørende i en anden ng, uden at
netbetjente hvæser om OT. Nogle kunne definere videnskab som fysik,
kemi, biologi, geografi, astronomi og sige at dette
kulturelle/psykologiske spørgsmål ikke er dækket af fundatsen, men
sådant pedanteri er blevet mindre efter jeg trak TDC i landsretten og
de lovede at undgå censur, dvs de trak tænder ud på
dk.admin.netmisbrug "net cops".



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408926
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste