/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Klatkager ?
Fra : kim jensen


Dato : 19-04-06 15:19

For mange år siden ja for ca. 30 år siden da jeg boede hjemme, lavede min
mor nogle klatkage.
Som smagte rigtigt godt, men hvordan er det lige nu man laver dem, mener at
huske at man spiser dem med syltetøj på, men er ikke helt sikker.

så modtager gerne inspiration

mvh Kim



 
 
Max (19-04-2006)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 19-04-06 15:29

Hej Kim

> så modtager gerne inspiration

2 dl kold risengrød
2 ss mel
1 æg
1ss vanillesukker

Rør mel, æg og vanillesukker i den kolde grød.

Put lidt margarine på panden og sæt klatter
af massen på panden, vend dem når de er
faste nok til det.

Mvh Max



Hanne (19-04-2006)
Kommentar
Fra : Hanne


Dato : 19-04-06 19:44

> 2 dl kold risengrød
> 2 ss mel
> 1 æg
> 1ss vanillesukker
>
> Rør mel, æg og vanillesukker i den kolde grød.
>
> Put lidt margarine på panden og sæt klatter
> af massen på panden, vend dem når de er
> faste nok til det.
>
> Mvh Max


Er meget enig, men kan dog tilføje, at vi også kommer lidt mælk i, for at få
den rette flydende konsistens.
Vi bruger opskriften fra Tørsleffs "Den gule Dessertbog" (nogle gange lidt
på slump)

1 dyb tallerken grød
2 spsk. mel
2-3 spsk mæl
1-2 æg
1 spsk. melis
1 tsk vanillesukker

Det er meget populært her i huset - især hvis man så også har lidt
hjemmelavet syltetøj til at komme ovenpå!

mvh
Hanne



Max (19-04-2006)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 19-04-06 20:30

Hej Hanne

> Er meget enig, men kan dog tilføje, at vi også kommer lidt mælk i,
> for at få den rette flydende konsistens.

Ja det vil jeg give dig ret i, de skal jo kunne flyde ud på
panden. men jeg slumper nu også kraftig når jeg laver
dem. Jeg har tit tænkt på at putte lidt bagepulver i, men
aldrig gjort det, jeg tænkte at de kunne hæve lidt på
panden i stil med amerikamske pandekager. Forøvrigt
er klatkager vidst det eneste jeg aldrig har mødt nogen
der ikke kunne lide, og her kommer ellers nogle meget
kræsne unger skulle jeg hilse og sige. Et par af knægtens
venner har jeg påbudt at have mad med hjemmefra hvis
de skal overnatte her :)

Mvh Max



Ove Thomsen (20-04-2006)
Kommentar
Fra : Ove Thomsen


Dato : 20-04-06 06:50

> Er meget enig, men kan dog tilføje, at vi også kommer lidt mælk i, for
> at få den rette flydende konsistens.

Det gør vi også :) vi kommer dog ikke sukker i dejen men drysser det på
bagefter, med sukker i dejen brænder de nemmere på.

Opskriften er meget på slump. Grundlæggende starter man med risengrød, mel
og æg og så rører man mælk i indtil konststensen "passer" og det ER en
fornemmelsessag. Vi har aldrig brugt vanilliesukker men det er en smagssag


Kunne ikke fordrage risengrød som lille men så frem til at vi skulle have
det alligevel fordi så vidste jeg at vi skulle have klatkager dagen efter.

Max (20-04-2006)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 20-04-06 07:24

Hej Ove

> Kunne ikke fordrage risengrød som lille men så frem til at vi skulle
> have det alligevel fordi så vidste jeg at vi skulle have klatkager
> dagen efter.

Sjovt nok har jeg også bemærket at der hos os kommer unger
der ikke spiser risengrød, men de spiser også klatkager og
ahornsirup er forøvrigt hittet til at putte på.

Mvh Max



Ukendt (20-04-2006)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 20-04-06 07:40


"Hanne" <hb@duerikke.dk> skrev i en meddelelse
news:444684fe$0$142$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Er meget enig, men kan dog tilføje, at vi også kommer lidt mælk i, for at

> den rette flydende konsistens.

Mælk eller ej - det kommer an på, hvor fast/blød ens risengrødsrest er. Har
man fx lavet en risengrød hvor der ikke er så mange ris i igen, så er det
ikke nødvendigt med ekstra mælk i. Er det en grød med mange ris, og dermed
en meget fast konsistens, kan man bruge lidt mælk.

Tina



kim jensen (20-04-2006)
Kommentar
Fra : kim jensen


Dato : 20-04-06 14:55

Ja jeg bliver helt lækkersulten, jeg syntes samtidig at have hørt at man
pisker æggehviderne stive og vender det i til sidst, er det den rigtige måde
at gøre det på ? eller sammenblander jeg bare de hele æg i risengrøden

mvh Kim



Max (20-04-2006)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 20-04-06 15:15

Hej Kim

> man pisker æggehviderne stive og vender det i til sidst, er det den
> rigtige måde at gøre det på ? eller sammenblander jeg bare de hele æg

Jeg blander bare de hele æg i og pisker det godt sammen, men der
er nok intet i vejen for at piske æggehviderne stive og vende dem i.
Når det drejer sig om mad, ja så kan man ikke gøre det forkert, den
måde du vælger at gøre det på er den rigtige for dig, at andre gør
det anderledes giver bare variation.

Mvh Max



Peter Westh (19-04-2006)
Kommentar
Fra : Peter Westh


Dato : 19-04-06 22:12

"kim jensen" <kimfjerndette.jensen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:444646f9$0$47069$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> For mange år siden ja for ca. 30 år siden da jeg boede hjemme, lavede min
> mor nogle klatkage.
> Som smagte rigtigt godt, men hvordan er det lige nu man laver dem, mener
> at huske at man spiser dem med syltetøj på, men er ikke helt sikker.
>
> så modtager gerne inspiration

Jeg laver dem som de øvrige (uden mælk). Min mor lavede dog altid klatkager
af boghvedegrød, ikke risengrød. Dem spiste vi så med sirup, ikke syltetøj.
Uhm.

/P



Thomas Widmann (20-04-2006)
Kommentar
Fra : Thomas Widmann


Dato : 20-04-06 19:24

"Peter Westh" <pwesth@fjern.hum.ku.dk> writes:

> Jeg laver dem som de øvrige (uden mælk). Min mor lavede dog altid
> klatkager af boghvedegrød, ikke risengrød. Dem spiste vi så med
> sirup, ikke syltetøj.

Betyder det, man kan lave klatkager af alle slags grød?

/Thomas
--
Thomas Widmann twid@bibulus.org http://www.twid.bibulus.org
Flat 0/1, 57 Rose Street, Garnethill, Glasgow G3 6SF, Scotland, EU

Max (20-04-2006)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 20-04-06 20:12

Hej Thomas

> Betyder det, man kan lave klatkager af alle slags grød?

Ja da, men om man gider æde dem er en helt
anden sag :)

Mvh Max



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408943
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste