|  | 		    
					
        
         
          
         
	
          | |  | hvad ser man ved nær-lyshastighed? Fra : Villiam
 | 
 Dato :  27-03-06 09:24
 | 
 |  | Nu er relativitetsteori ikke det jeg ved mest om så jeg er lidt i tvivl om
 hvad man egentlig vil opleve visuelt hvis man begynder at flyve gennem
 verdensrummet med stadig større hastighed til man nærmer sig c.
 
 Stjernerne foran bliver velsagtens blåforskudte mens stjernerne bagved
 bliver rødforskudte. Hvad sker der med stjernerne ude til siden? Ændrer de
 position og farve? Hvis man ser på lyset som partikler, og glemmer ændringer
 i tid, så bør alle de synlige stjerner vel trænge sig sammen foran en, da
 man "flyver ind i" lyset fra dem, så den resulterende indfaldsretning er
 foran. Kan man overhovedet tænke sådan på det?
 
 Jeg er dels nysgerrig og skal dels bruge det til en simulator hvor jeg gerne
 ville gengive denne effekt. Reelt er det nok lidt fjollet for ændringen i
 tid betyder vel at hvis jeg flyver afsted med nærlyshastighed i en dag, så
 er der gået meget længere tid de steder som ikke bevægede sig med så stor
 fart... relativt til min reference.
 
 
 
 
 
 |  |  | 
  Henning Makholm (27-03-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Henning Makholm
 | 
 Dato :  27-03-06 11:09
 | 
 |  | Scripsit "Villiam" <vill@mail.dk>
 
 > Stjernerne foran bliver velsagtens blåforskudte mens stjernerne bagved
 > bliver rødforskudte. Hvad sker der med stjernerne ude til siden? Ændrer de
 > position og farve?
 
 Ja, de ændrer position; de ses længere fremme end man ville forvente
 udfra ren geometri. Jeg mener også de bliver noget rødforskudt, men
 det er baseret på et hastigt skitseret diagram på bagsiden af et
 papirhåndklæde, så det kan være jeg har misset et fortegn et sted.
 
 > Hvis man ser på lyset som partikler, og glemmer ændringer i tid, så
 > bør alle de synlige stjerner vel trænge sig sammen foran en, da man
 > "flyver ind i" lyset fra dem, så den resulterende indfaldsretning er
 > foran. Kan man overhovedet tænke sådan på det?
 
 Ja.
 
 --
 Henning Makholm                                  "I have something I use for
 one. It serves my simple purposes."
 
 
 |  |  | 
  MrHoneyBunny (27-03-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : MrHoneyBunny
 | 
 Dato :  27-03-06 11:24
 | 
 |  | Når nu afstande formindskes for den person som bevæger sig hurtigt, altså at
 en person som flyver den afstand som for os er 4,3 lysår fra den nærmeste
 stjerne til vores eget solsystem ved hvad der relativt til os er nær lysets
 hastighed, ser denne afstand som værende mindre end 4,3 lysår, kan man så
 sige at dette svarer til at personen vokser i størrelse? Det er vel et fedt
 om universet bliver mindre eller om man selv vokser.
 
 Og ydermere, er denne "skrumpe-effekt" ubegrænset, således at hvis man kunne
 komme uendeligt tæt på lysets hastighed ville man fylde næsten hele
 universet? Og er det gældende for partikler som f.eks. fotoner, at de på sin
 vis fylder hele universet?
 
 Nåh, ikke mere spiritus til mig i dag, ellers går det vist helt galt med
 mine underlige ideer.
 
 
 "Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
 news:87bqvs8aic.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
 > Scripsit "Villiam" <vill@mail.dk>
 >
 >> Stjernerne foran bliver velsagtens blåforskudte mens stjernerne bagved
 >> bliver rødforskudte. Hvad sker der med stjernerne ude til siden? Ændrer
 >> de
 >> position og farve?
 >
 > Ja, de ændrer position; de ses længere fremme end man ville forvente
 > udfra ren geometri. Jeg mener også de bliver noget rødforskudt, men
 > det er baseret på et hastigt skitseret diagram på bagsiden af et
 > papirhåndklæde, så det kan være jeg har misset et fortegn et sted.
 >
 >> Hvis man ser på lyset som partikler, og glemmer ændringer i tid, så
 >> bør alle de synlige stjerner vel trænge sig sammen foran en, da man
 >> "flyver ind i" lyset fra dem, så den resulterende indfaldsretning er
 >> foran. Kan man overhovedet tænke sådan på det?
 >
 > Ja.
 >
 > --
 > Henning Makholm                                  "I have something I use
 > for
 >                                         one. It serves my simple
 > purposes."
 
 
 
 
 |  |  | 
  Villiam (27-03-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Villiam
 | 
 Dato :  27-03-06 11:21
 | 
 |  | > Ja, de ændrer position; de ses længere fremme end man ville forvente
 > udfra ren geometri. Jeg mener også de bliver noget rødforskudt, men
 > det er baseret på et hastigt skitseret diagram på bagsiden af et
 > papirhåndklæde, så det kan være jeg har misset et fortegn et sted.
 
 Takker for dit svar. Lad mig da bore lidt mere i det og spørge om man ved
 lyshastighed vil have alle stjernerne samlet i et punkt direkte forude,
 eller om man vil have dem afgrænset til et udsnit med en vinkel på 45 grader
 fra "lige fremme"? Deres lys kommer jo ind fra siden med lyshastighed og man
 bevæger sig vinkeltret derpå med lyshastighed, så indfaldsvinklen bør vel
 være 45 grader og så skal frekvensen være sqrt(2) af den oprindelige
 frekvens? Igen er jeg usikker på om jeg kan tillader mig at glemme at tiden
 også ændres... men den ændring er måske indlagt i frekvensændringen, da
 lyset stadig "rammer" med samme hastighed.
 
 Mener du at stjernerne ved siden af en bliver rødforskudte OG rykker længere
 frem? Burde de så ikke blive blåforskudte?
 
 Kender du eller andre her links til visualiseringer af effekten så jeg har
 en reference at forholde mig til?
 
 
 
 
 |  |  | 
   Villiam (27-03-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Villiam
 | 
 Dato :  27-03-06 11:38
 | 
 |  | Jeg var lidt hurtig med at trykke på send.
 
 Ligt lidt flere løse resultater som jeg gerne vil have be- eller afkræftet.
 
 Ved næsten-lyshastighed:
 Lys som kommer lige bagfra bliver rødforskudt så meget at det i praksis ikke
 er måleligt.
 Lys som kommer næsten lige bagfra vil ses som kommende ude fra siden næsten
 90 grader fra ens flyveretning, og er meget rødforskudt.
 Kommer lyset direkte forfra, så ses det på samme position men blåforskudt.
 Lys der kommer skråt forfra i 45 grader vil ses som samme lys med en
 frekvens på 1,85 gange den oprindelige og i en vinkel på 22 grader fra
 flyveretningen.
 
 Umiddelbart får jeg at lys som er direkte forude vil ændre fekvens til det
 dobbelte, men ikke mere. Er det korrekt? Dets hastighed på c og min på ditto
 giver 2c eller dobbelt frekvens? Det virker lidt underligt da lyset bagfra
 samtidigt går ned til frekvens=0.
 
 
 
 
 |  |  | 
  Henning Makholm (27-03-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Henning Makholm
 | 
 Dato :  27-03-06 11:44
 | 
 |  | 
 
            Scripsit "Villiam" <vill@mail.dk>
 > Takker for dit svar. Lad mig da bore lidt mere i det og spørge om man ved 
 > lyshastighed vil have alle stjernerne samlet i et punkt direkte forude, 
 > eller om man vil have dem afgrænset til et udsnit med en vinkel på 45 grader 
 > fra "lige fremme"?
 For alle stjerner (undtagen hvis der er en stjerne ret bagude) gælder
 det at du kan opnå at se dem vilkårligt tæt på "lige fremme" ved at
 bevæge dig tilstrækkelig tæt på lyshastigheden.
 > Deres lys kommer jo ind fra siden med lyshastighed og man bevæger
 > sig vinkeltret derpå med lyshastighed, så indfaldsvinklen bør vel
 > være 45 grader og så skal frekvensen være sqrt(2) af den oprindelige
 > frekvens?
 Nej, det er for simpel en udregning.
 Hvis du vil have detaljer må du søge efter "relativistic aberration".
 Det første googlehit http://www.fourmilab.ch/cship/aberration.html giver både en uformel beskrivelse og en formel, men ingen udledning.
 > Mener du at stjernerne ved siden af en bliver rødforskudte OG rykker længere 
 > frem? Burde de så ikke blive blåforskudte?
 Her bliver jeg vist nødt til at henholde mig til min afstandtagen fra
 før. Jeg kan ikke lige umiddelbart overskue det.
 -- 
 Henning Makholm                                      "Punctuation, is? fun!"
            
             |  |  | 
   Villiam (27-03-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Villiam
 | 
 Dato :  27-03-06 11:48
 | 
 |  | 
 
            > Nej, det er for simpel en udregning.
 Ja, det indser jeg nu. Ændring i tid, og deraf frekvens, er ikke lineær med 
 hastigheden. Så meget husker jeg dog    > Hvis du vil have detaljer må du søge efter "relativistic aberration".
 > Det første googlehit http://www.fourmilab.ch/cship/aberration.html > giver både en uformel beskrivelse og en formel, men ingen udledning.
 Jeg vil straks tage et kig. Takker for linket.
 Lige på falderebet. En foton som rammer direkte forfra når jeg bevæger mig 
 med lyshastighed, den har da næsten uendelig energi, ikke sandt? 
            
             |  |  | 
  Henning Makholm (27-03-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Henning Makholm
 | 
 Dato :  27-03-06 11:49
 | 
 |  | Scripsit "MrHoneyBunny" <mrhoneybunny@honeybunny.com>
 
 > Når nu afstande formindskes for den person som bevæger sig hurtigt, altså at
 > en person som flyver den afstand som for os er 4,3 lysår fra den nærmeste
 > stjerne til vores eget solsystem ved hvad der relativt til os er nær lysets
 > hastighed, ser denne afstand som værende mindre end 4,3 lysår, kan man så
 > sige at dette svarer til at personen vokser i størrelse? Det er vel et fedt
 > om universet bliver mindre eller om man selv vokser.
 
 Nej, så simpelt er det desværre ikke. Samtidig med Lorentz-krympningen
 sker der også en forskydning i tidskoordinaterne som fører til at to
 rumskibe der bevæger sig forbi hinanden med høj hastighed begge vil
 kunne observere at det _andet_ er trykket sammen i retning af den
 fælles hastighed.
 
 At kunne se hvordan begge dele kan være tilfældet på en gang, kræver
 at man sætter sig ind i den matematiske beskrivelse af speciel
 relativitetsteori. Rene ord og analogier er ikke nok.
 
 --
 Henning Makholm  "Det er jo svært at vide noget når man ikke ved det, ikke?"
 
 
 |  |  | 
  Henning Makholm (27-03-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Henning Makholm
 | 
 Dato :  27-03-06 11:53
 | 
 |  | Scripsit "Villiam" <vill@mail.dk>
 
 > Ligt lidt flere løse resultater som jeg gerne vil have be- eller afkræftet.
 
 > Ved næsten-lyshastighed:
 > Lys som kommer lige bagfra bliver rødforskudt så meget at det i praksis ikke
 > er måleligt.
 
 Ja.
 
 > Lys som kommer næsten lige bagfra vil ses som kommende ude fra siden næsten
 > 90 grader fra ens flyveretning, og er meget rødforskudt.
 
 Ja, for en passende værdi af "næsten lige bagfra".
 
 > Kommer lyset direkte forfra, så ses det på samme position men
 > blåforskudt.
 
 Ja, stigende til uendelig blåforskydning.
 
 > Lys der kommer skråt forfra i 45 grader vil ses som samme lys med en
 > frekvens på 1,85 gange den oprindelige og i en vinkel på 22 grader fra
 > flyveretningen.
 
 Nej. Forskydningen afhænger af hvor tæt på c du bevæger dig.
 
 > Umiddelbart får jeg at lys som er direkte forude vil ændre fekvens til det
 > dobbelte, men ikke mere. Er det korrekt?
 
 Nej.
 
 > Dets hastighed på c og min på ditto giver 2c eller dobbelt frekvens?
 
 Kun meget små hastigheder (i forhold til c) kan lægges sammen på den
 måde. Der skal skrappere stof til at få korrekte resultater i dette
 tilfælde.
 
 --
 Henning Makholm                         "Al lykken er i ét ord: Overvægtig!"
 
 
 |  |  | 
  Bo Warming (27-03-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Bo Warming
 | 
 Dato :  27-03-06 11:24
 | 
 |  | "Villiam" <vill@mail.dk> wrote in message
 news:4427a10c$0$60778$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
 > Nu er relativitetsteori ikke det jeg ved mest om så jeg er lidt i
 > tvivl om hvad man egentlig vil opleve visuelt hvis man begynder at
 > flyve gennem verdensrummet med stadig større hastighed til man
 > nærmer sig c.
 >
 > Stjernerne foran bliver velsagtens blåforskudte mens stjernerne
 > bagved bliver rødforskudte. Hvad sker der med stjernerne ude til
 > siden? Ændrer de position og farve? Hvis man ser på lyset som
 > partikler, og glemmer ændringer i tid, så bør alle de synlige
 > stjerner vel trænge sig sammen foran en, da man "flyver ind i" lyset
 > fra dem, så den resulterende indfaldsretning er foran. Kan man
 > overhovedet tænke sådan på det?
 >
 > Jeg er dels nysgerrig og skal dels bruge det til en simulator hvor
 > jeg gerne ville gengive denne effekt. Reelt er det nok lidt fjollet
 > for ændringen i tid betyder vel at hvis jeg flyver afsted med
 > nærlyshastighed i en dag, så er der gået meget længere tid de steder
 > som ikke bevægede sig med så stor fart... relativt til min
 > reference.
 
 For at accelerere fra nul til lyshastighed skal du LÆNGE udsættes for
 mange G længe og hurtigste raketter er få gange LYDENS hastighed, så
 der er nul videnskab i disse science-fiktion spekulationer
 
 
 
 
 |  |  | 
  MrHoneyBunny (27-03-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : MrHoneyBunny
 | 
 Dato :  27-03-06 11:33
 | 
 |  | 
 "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> wrote in message
 news:03PVf.100683$xo1.70767@fe37.usenetserver.com...
 > "Villiam" <vill@mail.dk> wrote in message
 > news:4427a10c$0$60778$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
 >> Nu er relativitetsteori ikke det jeg ved mest om så jeg er lidt i tvivl
 >> om hvad man egentlig vil opleve visuelt hvis man begynder at flyve gennem
 >> verdensrummet med stadig større hastighed til man nærmer sig c.
 >>
 >> Stjernerne foran bliver velsagtens blåforskudte mens stjernerne bagved
 >> bliver rødforskudte. Hvad sker der med stjernerne ude til siden? Ændrer
 >> de position og farve? Hvis man ser på lyset som partikler, og glemmer
 >> ændringer i tid, så bør alle de synlige stjerner vel trænge sig sammen
 >> foran en, da man "flyver ind i" lyset fra dem, så den resulterende
 >> indfaldsretning er foran. Kan man overhovedet tænke sådan på det?
 >>
 >> Jeg er dels nysgerrig og skal dels bruge det til en simulator hvor jeg
 >> gerne ville gengive denne effekt. Reelt er det nok lidt fjollet for
 >> ændringen i tid betyder vel at hvis jeg flyver afsted med nærlyshastighed
 >> i en dag, så er der gået meget længere tid de steder som ikke bevægede
 >> sig med så stor fart... relativt til min reference.
 >
 > For at accelerere fra nul til lyshastighed skal du LÆNGE udsættes for
 > mange G længe og hurtigste raketter er få gange LYDENS hastighed, så der
 > er nul videnskab i disse science-fiktion spekulationer
 >
 
 Derfor kan man vel godt udføre tanke eksperimenter, der er da intet galt i
 teoretisk videnskab.
 
 Det er vist iøvrigt slet ikke muligt at accelere helt op til lysets
 hastighed såfremt man har masse, det kræver vist uendeligt med energi, og så
 meget kaffe har jeg slet ikke på kanden.
 
 
 
 
 |  |  | 
   Bo Warming (27-03-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Bo Warming
 | 
 Dato :  27-03-06 17:00
 | 
 |  | "MrHoneyBunny" <mrhoneybunny@honeybunny.com> wrote in message
 news:4427bf75$0$194$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
 
 > Det er vist iøvrigt slet ikke muligt at accelere helt op til lysets
 > hastighed såfremt man har masse, det kræver vist uendeligt med
 > energi, og så meget kaffe har jeg slet ikke på kanden.
 
 Eller at accelerere til 1% af lyshastighed. Man skal have god tid og
 interesse for filosofi for at gå op i dette pjat - så kaffesætningen
 er det bedste i denne tråd.
 
 
 
 
 |  |  | 
  Regnar Simonsen (27-03-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Regnar Simonsen
 | 
 Dato :  27-03-06 13:53
 | 
 |  | 
 "Bo Warming"
 > For at accelerere fra nul til lyshastighed skal du LÆNGE udsættes for
 > mange G længe og hurtigste raketter er få gange LYDENS hastighed, så der
 > er nul videnskab i disse science-fiktion spekulationer
 
 Det er nu ikke så galt.
 Man kan komme op i nærheden af lysets hastighed ved at accelerere med 1g
 (ikke G) i ca. 1 år (løst anslået)
 
 Hilsen Regnar Simonsen.
 
 
 
 
 |  |  | 
   Lapzig (27-03-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Lapzig
 | 
 Dato :  27-03-06 14:23
 | 
 |  | "Regnar Simonsen" <relisi@tiscali.dk> wrote in message
 news:4427e01b$0$15788$14726298@news.sunsite.dk...
 >
 > "Bo Warming"
 >> For at accelerere fra nul til lyshastighed skal du LÆNGE udsættes for
 >> mange G længe og hurtigste raketter er få gange LYDENS hastighed, så der
 >> er nul videnskab i disse science-fiktion spekulationer
 >
 > Det er nu ikke så galt.
 > Man kan komme op i nærheden af lysets hastighed ved at accelerere med 1g
 > (ikke G) i ca. 1 år (løst anslået)
 
 Ja lige knap endda.
 
 
 
 
 |  |  | 
    Bo Warming (27-03-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Bo Warming
 | 
 Dato :  27-03-06 16:54
 | 
 |  | "Lapzig" <lapzig@lapzig.invalid> wrote in message
 news:e08oum$ieg$1@news.net.uni-c.dk...
 > "Regnar Simonsen" <relisi@tiscali.dk> wrote in message
 > news:4427e01b$0$15788$14726298@news.sunsite.dk...
 >>
 >> "Bo Warming"
 >>> For at accelerere fra nul til lyshastighed skal du LÆNGE udsættes
 >>> for mange G længe og hurtigste raketter er få gange LYDENS
 >>> hastighed, så der er nul videnskab i disse science-fiktion
 >>> spekulationer
 >>
 >> Det er nu ikke så galt.
 >> Man kan komme op i nærheden af lysets hastighed ved at accelerere
 >> med 1g (ikke G) i ca. 1 år (løst anslået)
 >
 > Ja lige knap endda.
 
 Et år til acceleration.
 Og så igen et år til at decellerere til status quo.
 Tivolis og evt Bakkens "store rutschebane" er godt nok for mig, så.
 Hvis man fandt et nyt Amerika - eller sendte GPS-satelitter op eller
 TV-kommunikations-satelitter op, så ku vi da godt ofre lidt
 jægersoldat-kanonføde på astronaut-sjovet - men livet er for kort til
 det der Einstein-ligegyldighed som aldrig bliver muligt endsige
 rentabelt
 Wernher von Braun klarede det vigtige. Spradebasser med god tid vil
 ikke berige verden ved at bruge en milliard skattestjålne kroner på
 det fis.
 
 
 
 
 |  |  | 
  Filip Larsen (27-03-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Filip Larsen
 | 
 Dato :  27-03-06 18:03
 | 
 |  |  |  |  | 
  Villiam (27-03-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Villiam
 | 
 Dato :  27-03-06 18:26
 | 
 |  |  |  |  | 
  Uffe Ravn (27-03-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Uffe Ravn
 | 
 Dato :  27-03-06 19:19
 | 
 |  | Villiam wrote:
 
 > Jeg er dels nysgerrig og skal dels bruge det til en simulator hvor
 > jeg gerne ville gengive denne effekt. Reelt er det nok lidt fjollet
 > for ændringen i tid betyder vel at hvis jeg flyver afsted med
 > nærlyshastighed i en dag, så er der gået meget længere tid de steder
 > som ikke bevægede sig med så stor fart... relativt til min reference.
 
 Hvad med at lave en synlig urskive i simulatoren, sommme passer med den
 simulerede tid?
 
 Når folk så stiger ud af simulatoren viser det sig  at deres tidsfornemmelse
 er upræcis.
 
 Mvh. Uffe Ravn
 
 
 
 
 |  |  | 
  fribytteren (28-03-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : fribytteren
 | 
 Dato :  28-03-06 23:46
 | 
 |  | 
 Villiam skrev:
 
 > Nu er relativitetsteori ikke det jeg ved mest om så jeg er lidt i tvivl om
 > hvad man egentlig vil opleve visuelt hvis man begynder at flyve gennem
 > verdensrummet med stadig større hastighed til man nærmer sig c.
 >
 > Stjernerne foran bliver velsagtens blåforskudte mens stjernerne bagved
 > bliver rødforskudte. Hvad sker der med stjernerne ude til siden? Ændrer de
 > position og farve? Hvis man ser på lyset som partikler, og glemmer ændringer
 > i tid, så bør alle de synlige stjerner vel trænge sig sammen foran en, da
 > man "flyver ind i" lyset fra dem, så den resulterende indfaldsretning er
 > foran. Kan man overhovedet tænke sådan på det?
 >
 > Jeg er dels nysgerrig og skal dels bruge det til en simulator hvor jeg gerne
 > ville gengive denne effekt. Reelt er det nok lidt fjollet for ændringen i
 > tid betyder vel at hvis jeg flyver afsted med nærlyshastighed i en dag, så
 > er der gået meget længere tid de steder som ikke bevægede sig med så stor
 > fart... relativt til min reference.
 
 Ud fra den almindelige forståelse af bevægelse i rummet, vil et
 sådant eksperiment være dødsfødt.
 
 Vil vi opleve en flytten fra en stjerne til en anden, vil bevægelsen
 foregå på helt andre præmisser end de normale bevægelsespræmisser.
 
 Om det vil foregå ved hjælp af et kvantefysik fænomen er ikke
 utænkeligt, men da vil oplevelsen af rejsen være anderledes end den
 oplevelse vi tænker os til, ved en almindelig hastighedsbevægelse af
 et rumfartøj gennem universet.
 
 Derfor synes jeg de forskellige beskrivelser af oplevelsen ved den
 almindelige bevægelse i høj hastighed i universet er forfejlet.
 Selvfølgelig er det muligt at komme med et tænkt senarie af en sådan
 oplevelse, men det er at komme med en beskrivelse af en oplevelse der
 aldrig vil kunne opleves i den universelle realitet.
 
 Hvordan det vil opleves at bevæge sig gennem universet ved et
 kvantefysisk fænomen, vil være langt mere interessant, for det vil
 være mere realistisk.
 
 Muligvis vil det opleves som at se et kraftigt lysglimt eller som at
 man kommer til at svære vægtløst i total mørke.
 
 Kun fantasien sætter grænse for, hvordan en sådan kvantefysisk
 flytten fra en stjerne til en anden vil kunne opleves. Det synlige
 univers vil givet se langt anderledes ud også langt anderledes end det
 ville kunne tænkes at se ud, ved den almindelige bevægelse.
 
 Skal vi snakke om at bevæge os i universet med stor fart, så bliver
 vi nødsaget til at bruge andre teknikker og fysiske fænomener end de
 normalt kendte. For ved de normalt kendte teknikker og fysiske
 fænomenet vil det ikke kunne lade sig gøre og her er det så at
 kvantefysikkens fænomener kommer ind i billedet.
 
 Med venlig hilsen
 
 Lars Kristensen
 
 
 
 |  |  | 
  Bo Warming (29-03-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Bo Warming
 | 
 Dato :  29-03-06 06:10
 | 
 |  | "fribytteren" <fribytteren@fribytteren.dk> wrote in message
 news:1143585976.351831.80580@i40g2000cwc.googlegroups.com...
 Om det vil foregå ved hjælp af et kvantefysik fænomen er ikke
 utænkeligt, men da vil oplevelsen af rejsen være anderledes end den
 oplevelse vi tænker os til, ved en almindelig hastighedsbevægelse af
 et rumfartøj gennem universet.
 
 Hvis nærlys-hastighed defineres som mere end 1% af lysthastighed, hvad
 er så det nærmeste sådant som et rumfartøj har fløjet?
 
 Taler vi kvantefysik, altså laboratorie-eksperimenter så kan man
 overgå lysets hastighed, men når vi taler fartøjer, kommer kvanter så
 ind i billedet?
 
 
 
 
 |  |  | 
  MrHoneyBunny (29-03-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : MrHoneyBunny
 | 
 Dato :  29-03-06 08:26
 | 
 |  | 
 "fribytteren" <fribytteren@fribytteren.dk> wrote in message
 news:1143585976.351831.80580@i40g2000cwc.googlegroups.com...
 
 Villiam skrev:
 
 > Nu er relativitetsteori ikke det jeg ved mest om så jeg er lidt i tvivl om
 > hvad man egentlig vil opleve visuelt hvis man begynder at flyve gennem
 > verdensrummet med stadig større hastighed til man nærmer sig c.
 >
 > Stjernerne foran bliver velsagtens blåforskudte mens stjernerne bagved
 > bliver rødforskudte. Hvad sker der med stjernerne ude til siden? Ændrer de
 > position og farve? Hvis man ser på lyset som partikler, og glemmer
 > ændringer
 > i tid, så bør alle de synlige stjerner vel trænge sig sammen foran en, da
 > man "flyver ind i" lyset fra dem, så den resulterende indfaldsretning er
 > foran. Kan man overhovedet tænke sådan på det?
 >
 > Jeg er dels nysgerrig og skal dels bruge det til en simulator hvor jeg
 > gerne
 > ville gengive denne effekt. Reelt er det nok lidt fjollet for ændringen i
 > tid betyder vel at hvis jeg flyver afsted med nærlyshastighed i en dag, så
 > er der gået meget længere tid de steder som ikke bevægede sig med så stor
 > fart... relativt til min reference.
 
 Ud fra den almindelige forståelse af bevægelse i rummet, vil et
 sådant eksperiment være dødsfødt.
 
 Vil vi opleve en flytten fra en stjerne til en anden, vil bevægelsen
 foregå på helt andre præmisser end de normale bevægelsespræmisser.
 
 Om det vil foregå ved hjælp af et kvantefysik fænomen er ikke
 utænkeligt, men da vil oplevelsen af rejsen være anderledes end den
 oplevelse vi tænker os til, ved en almindelig hastighedsbevægelse af
 et rumfartøj gennem universet.
 
 Derfor synes jeg de forskellige beskrivelser af oplevelsen ved den
 almindelige bevægelse i høj hastighed i universet er forfejlet.
 Selvfølgelig er det muligt at komme med et tænkt senarie af en sådan
 oplevelse, men det er at komme med en beskrivelse af en oplevelse der
 aldrig vil kunne opleves i den universelle realitet.
 
 Hvordan det vil opleves at bevæge sig gennem universet ved et
 kvantefysisk fænomen, vil være langt mere interessant, for det vil
 være mere realistisk.
 
 Muligvis vil det opleves som at se et kraftigt lysglimt eller som at
 man kommer til at svære vægtløst i total mørke.
 
 Kun fantasien sætter grænse for, hvordan en sådan kvantefysisk
 flytten fra en stjerne til en anden vil kunne opleves. Det synlige
 univers vil givet se langt anderledes ud også langt anderledes end det
 ville kunne tænkes at se ud, ved den almindelige bevægelse.
 
 Skal vi snakke om at bevæge os i universet med stor fart, så bliver
 vi nødsaget til at bruge andre teknikker og fysiske fænomener end de
 normalt kendte. For ved de normalt kendte teknikker og fysiske
 fænomenet vil det ikke kunne lade sig gøre og her er det så at
 kvantefysikkens fænomener kommer ind i billedet.
 
 Med venlig hilsen
 
 Lars Kristensen
 
 
 Hvorfor er det lige at et tænkt scenarie med at flytte et objekt på
 størrelse med et rumskib ved konventionel acceleration op til noget som
 ligger nær lysets hastighed er mindre realistisk end et scenarie hvor det
 flyttes via kvantemekanik? Er det mere realistisk at kvantefysik, som vi
 hidtil kun har set have en reel betydning når vi taler om ting nede i meget
 små størrelser, skulle kunne flytte et stort rumskib, end det er at
 forestille sig at vi med tiden skulle kunne finde en mere effektiv
 energikilde som kunne benyttes til en mere traditionel rumfart?
 
 Som du selv skriver, så er det kun fantasien som sætter grænser med
 kvantefysik, og ja, kvantefysik er da enormt spændende, og rummer sikkert
 mange uopdagede muligheder, men jeg mener da bestemt ikke at dit tankespind
 springer i øjnene som meget mere realistisk med den viden om kvantefysik vi
 har i dag og vores evne til at udnytte den.
 
 
 
 
 |  |  | 
   Bo Warming (29-03-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Bo Warming
 | 
 Dato :  29-03-06 11:57
 | 
 |  | "MrHoneyBunny" <mrhoneybunny@honeybunny.com> wrote in message
 news:442a3687$0$153$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
 
 > Som du selv skriver, så er det kun fantasien som sætter grænser med
 > kvantefysik, og ja, kvantefysik er da enormt spændende, og rummer
 > sikkert mange uopdagede muligheder, men jeg mener da bestemt ikke at
 > dit tankespind springer i øjnene som meget mere realistisk med den
 > viden om kvantefysik vi har i dag og vores evne til at udnytte den.
 
 Er du helt sikker på at kvantefysik bidrager til at gøre eksperimentet
 urealistisk?.
 
 Jeg tror problemerne er luftmodstand og drivkraft.
 
 Der må være laboratorie-eksperimenter der ligner rumfartøj-scenariet -
 cyklotron og den slags. Hvilke avancerede kernefysik-love viser de,
 som vil give problemer hvis den stagnerede raketforskning pludselig
 tager et tigerspring og tidobler max-hastigheden
 
 Dopplereffekt-farveændring er vist ikke sagens kerne her.
 
 Vedr komputere er der ret meget hold i flotheden med "kun fantasien
 sætter grænser" . Vedr DNA og raketter (og især tidsmaskiner) sætter
 banaliteter nogle ret så bastante grænser, og
 science-fiction-spekulation bliver let tankespind af den slags som
 skatteyderpenge ikke bør gives til.
 
 
 
 
 |  |  | 
    MrHoneyBunny (29-03-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : MrHoneyBunny
 | 
 Dato :  29-03-06 13:45
 | 
 |  | 
 "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> wrote in message
 news:TJtWf.101178$xo1.72975@fe37.usenetserver.com...
 > "MrHoneyBunny" <mrhoneybunny@honeybunny.com> wrote in message
 > news:442a3687$0$153$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
 >
 >> Som du selv skriver, så er det kun fantasien som sætter grænser med
 >> kvantefysik, og ja, kvantefysik er da enormt spændende, og rummer sikkert
 >> mange uopdagede muligheder, men jeg mener da bestemt ikke at dit
 >> tankespind springer i øjnene som meget mere realistisk med den viden om
 >> kvantefysik vi har i dag og vores evne til at udnytte den.
 >
 > Er du helt sikker på at kvantefysik bidrager til at gøre eksperimentet
 > urealistisk?.
 >
 
 Jeg er ikke sikker på noget som helst, men indtil videre har kvantefysikken
 stadig kun vist sig reelt relevant for ting af meget små dimensioner som
 f.eks. elementarpartikler når vi snakker om
 usikkerhedsprincipper/kvanteteleportering osv.
 
 > Jeg tror problemerne er luftmodstand og drivkraft.
 >
 > Der må være laboratorie-eksperimenter der ligner rumfartøj-scenariet -
 > cyklotron og den slags.
 
 En cyklotron er en primitiv partikel accelerator, her er igen kun tale om
 små partikler som bliver accelereret op til en høj hastighed ved hjælp af et
 magnetfelt. Jeg kan ikke se at hvilke sammehæng du prøver at påpege her
 udover at "noget" (rumskib eller partikler) accelereres op i hastighed.
 
 > Hvilke avancerede kernefysik-love viser de, som vil give problemer hvis
 > den stagnerede raketforskning pludselig tager et tigerspring og tidobler
 > max-hastigheden
 
 Du har lidt tabt mig her, hvem siger at cyklotron eksperimenter skulle kunne
 påvise at man vil tage et tigerspring indenfor rumfart?
 
 > Dopplereffekt-farveændring er vist ikke sagens kerne her.
 
 Næh, det har du ret i, men jeg har da heller ikke skrevet et eneste ord om
 dopplereffekten...?
 
 > Vedr komputere er der ret meget hold i flotheden med "kun fantasien sætter
 > grænser" . Vedr DNA og raketter (og især tidsmaskiner) sætter banaliteter
 > nogle ret så bastante grænser, og science-fiction-spekulation bliver let
 > tankespind af den slags som skatteyderpenge ikke bør gives til.
 
 Ja bestemt er der nogen banaliteter som sætter grænser indenfor rumfart (og
 DNA og tidsmaskiner også, hvordan det end kom ind i billedet). Mit argument
 var jo netop også at jeg ikke finder det mere realistisk at man i bedste
 science fiction stil at man kommer til at kunne teleportere et kæmpe objekt
 som et rumskib tværs gennem solsystemet end at man finder en bedre og mere
 effektiv måde at yde fremdrift på til fremtidens rumfart.
 
 Vi skal ikke mere end omkring 100 år siden før de fleste så det som en
 tåbelig fantasi at man overhovedet nogensinde ville kunne komme til at
 flyve. Og går vi 20 år tilbage var der nok heller ikke mange som kunne
 forestille sig en mere effektiv fremdriftsmetode til rumfart end den
 traditionelle raketmotor.
 
 I dag er vi rent faktisk i stand til at benytte ting som solsejl og
 ion-motorer som er enormt effektive, omend accelerationen de kan give er
 svag i forhold til de traditionelle raketmotorer, men er det til ubemandede
 fartøjer og er man tålmodig nok, så er det af mindre betydning.
 
 Og både atom-motorer og antistof-motorer er i dag teoretisk mulige, det er
 bare et spørgsmål om at allokere nok ressourcer til forskningen før vi kan
 gå fra teori til praksis.
 
 
 
 
 |  |  | 
     Bo Warming (29-03-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Bo Warming
 | 
 Dato :  29-03-06 14:01
 | 
 |  | "MrHoneyBunny" <mrhoneybunny@honeybunny.com> wrote in message
 news:442a8145$0$182$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
 
 > Vi skal ikke mere end omkring 100 år siden før de fleste så det som
 > en tåbelig fantasi at man overhovedet nogensinde ville kunne komme
 > til at flyve.
 
 For 100 år siden havde oldtidsKina vist os hvor legende let flyvning
 sker via balloner, raketter og drager, og Vestens forbedringer pga
 motor-opfindelse var banale og lige for. Ret hurtigt efter WW2 løb
 menneskeheden panden ind i en mur vedr både flyvning og akraft og
 skatteyderne holdes for nar, når der antydes science-fiction som
 foregives at have realisme.
 
 Einstein-spekulationer lyves til at have tidsmaskineaspekt, og det er
 en pinlig skandale, men der er jo ingen til at kontrollere upartisk -
 journalister er gratis reklamebureau for universiteter og
 læger.Ytringsfrihed er ikke reel vedr disse hellige spørgsmål -
 statsmedier har monopol, nu som før.
 DNA-overdrivelser er relevante i det store billede.
 Holger Beck Simonsens superstrenge er ækelt bedrag, og problemet har
 enormt omfang. Privatiser. Udliciter. Lad forskerne finde firmaer som
 sponsorer. Alt andet er lovreligion -  Islam-style.
 
 
 
 
 |  |  | 
  fribytteren (29-03-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : fribytteren
 | 
 Dato :  29-03-06 16:41
 | 
 |  | 
 MrHoneyBunny skrev:
 >
 > Hvorfor er det lige at et tænkt scenarie med at flytte et objekt på
 > størrelse med et rumskib ved konventionel acceleration op til noget som
 > ligger nær lysets hastighed er mindre realistisk end et scenarie hvor det
 > flyttes via kvantemekanik? Er det mere realistisk at kvantefysik, som vi
 > hidtil kun har set have en reel betydning når vi taler om ting nede i meget
 > små størrelser, skulle kunne flytte et stort rumskib, end det er at
 > forestille sig at vi med tiden skulle kunne finde en mere effektiv
 > energikilde som kunne benyttes til en mere traditionel rumfart?
 >
 > Som du selv skriver, så er det kun fantasien som sætter grænser med
 > kvantefysik, og ja, kvantefysik er da enormt spændende, og rummer sikkert
 > mange uopdagede muligheder, men jeg mener da bestemt ikke at dit tankespind
 > springer i øjnene som meget mere realistisk med den viden om kvantefysik vi
 > har i dag og vores evne til at udnytte den.
 
 Når jeg anser bevægelser med høj hastighed ved almindelig bevægelse
 som værende dødsfødt, er grunden ganske enkelt den, at der vil komme
 både en stofmasse-modstand og lysfoton-modstand og ikke mindst
 uforudsete for sent opdagede stofmasser, der vil smadre rumfartøjet.
 
 Denne stofmodstand og fotonmodstand findes ikke ved kvantefysisk
 flytten af partikler. Der kan selvfølgelig være andre problemer ved
 kvantefysikken som vi endnu ikke kender omfanget af og om det i det
 hele tager er muligt at flytte store mængder af stofmasse ved hjælp
 af kvantefysik, ved vi endnu ikke. I dag er det ikke muligt, men om det
 med tiden vil blive muligt at teleportere døde genstande af anselige
 vægtmængde, er vel egentlig ikke helt utænkeligt inden for
 kvantefysikken. Når der så bliver tale om levende væsner, så er det
 et langt mere problematisk emne, for hvad sker der med levende
 væseners bevidsthed, dersom det vil blive muligt at teleportere
 større genstande ved hjælp af kvantefysikken?
 
 Men der kan være andre forhold vi endnu ikke evner at erkende
 eksisterer, hvorved at teleportation af genstande (levende væsner) vil
 være unødvendigt, da vor forståelse af livet blot er en
 misforståelse og at vort liv er mere end blot det vi oplever som
 værende livet mellem fødsel og død.
 
 Det sidste hører dog nok mere under dk.livssyn end under dk.videnskab,
 men jeg må lige minde om, at videnskaben jo netop er den del af livet,
 vi føler en erkendelse af er realistisk og videnskaben er jo faktisk
 en konsensusaftale om, hvad der er en erkendelse vedrørende
 realiteter. Er der ikke et stort og ekspertmæssigt konsensus, er
 erkendelsen ikke en videnskabelig realitet.
 
 Med venlig hilsen
 
 Lars Kristensen
 
 
 
 |  |  | 
  Regnar Simonsen (29-03-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Regnar Simonsen
 | 
 Dato :  29-03-06 21:27
 | 
 |  | 
 "fribytteren"
 >Når jeg anser bevægelser med høj hastighed ved almindelig bevægelse
 som værende dødsfødt, er grunden ganske enkelt den, at der vil komme
 både en stofmasse-modstand og lysfoton-modstand og ikke mindst
 uforudsete for sent opdagede stofmasser, der vil smadre rumfartøjet.<
 
 Der er vel ikke særlig meget "luftmodstand" ved bevægelse gennem universet,
 der langt de fleste steder er et nærmest perfekt vacuum.
 Modstand mod lys?? Godt nok har fotoner en impuls, men den er meget lav og
 nærmest negligibel (også selv om der sker en blåforskydning)
 Dine argumenter vil vinde i værdi (eller det modsatte), hvis du sætter tal
 på de ret løse anskuelser.
 Hvor stor en kraft vil et rumskib fx blive påvirket af ved en hastighed på
 90% af lyset gennem det interstellare medium?
 Hvad er sandsynligheden for at støde sammen med et større objekt ved en
 rejse vinkelret ud af mælkevejens plan?
 Jeg vurderer begge dele som lave.
 
 Ens legeme påvirkes ikke af ekstreme kræfter ved rejser med høj hastighed -
 heller ikke selv om man skal accelerere et rumskib op i en periode på fx 1
 år. Det kræver selvfølgelig nogle resurcer at opretteholde en given
 acceleration, men når den ønskede fart er opnået, foregår den videre rejse
 uden et særligt stort brændstofforbrug.
 Det er teknologisk muligt at opnå høje hastigheder (>10% af lyset), men et
 konkret program vil nok ikke være helt billigt, så det er nærmest en
 politisk beslutning, om man vil sætte et sådant projekt i værk.
 
 Hilsen Regnar Simonsen
 
 
 
 
 
 |  |  | 
   Peter Jensen (01-04-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Peter Jensen
 | 
 Dato :  01-04-06 12:59
 | 
 |  | Regnar Simonsen wrote:
 
 > Der er vel ikke særlig meget "luftmodstand" ved bevægelse gennem
 > universet, der langt de fleste steder er et nærmest perfekt vacuum.
 
 Nej, langt fra.  Selv langt fra et solsystem vil du typisk kunne finde
 ca. et atom pr. cm^3, og ved relativistiske hastigheder har det altså en
 del at sige.  Lad os tage et lille rumskib der bevæger sig med 90% af
 lysets hastighed, og simplificeret til at have et forsideareal der
 svarer til en cirkel med radius på 5 meter.
 
 Forsideareal:
 
 A = pi*(500 cm)^2 = 785400 cm^2
 
 Antal atomer der bliver ramt for hver meter der gennemløbes:
 
 atom_m = 1 atom/cm^3 * 100 cm/m * A = 78.54*10^6 atom/m
 
 Antal atomer der bliver ramt i sekundet:
 
 atom_s = atom_m*v = atom_m*0.9*c
 = 78.54*10^6 atom/m * 0.9*0.3*10^9 m/s = 21.2058*10^15 atom/s
 
 Det antages at det mest almindelige atom man møder er brint, med en
 atomvægt på ca. 1u:
 
 m_atom = 1.661*10^-27 kg/atom
 
 Masse der mødes for hvert sekunds bevægelse:
 
 m_s = m_atom * atom_s = 1.661*10^-27 kg/atom * 21.2058*10^15 atom/s * 1s
 = 3.5223*10^-11 kg
 
 Relativ kinetisk energi for denne masse:
 
 E = 1/2*m*v^2 = 1/2*m_s*(0.9*c)^2
 = 1/2 * 3.5223*10^-11 kg * (0.9*0.3*10^9 m/s)^2 = 1.284*10^6 J
 
 De relativistiske effekter er godt nok blevet ignoreret, men det gør
 egentligt ikke tingene bedre.  Vi møder altså masse der groft regnet har
 en kinetisk energi på 1.3 MJ, hvert eneste sekund.  Du kan i hvert fald
 ikke se bort fra det.  Friktionsopvarmningen alene vil være et problem.
 
 > Modstand mod lys?? Godt nok har fotoner en impuls, men den er meget
 > lav og nærmest negligibel (også selv om der sker en blåforskydning)
 > Dine argumenter vil vinde i værdi (eller det modsatte), hvis du sætter
 > tal på de ret løse anskuelser.
 >
 > Hvor stor en kraft vil et rumskib fx blive påvirket af ved en
 > hastighed på 90% af lyset gennem det interstellare medium?  Hvad er
 > sandsynligheden for at støde sammen med et større objekt ved en rejse
 > vinkelret ud af mælkevejens plan?  Jeg vurderer begge dele som lave.
 
 Hvad baserer du den ret løse anskuelse på?
 
 > Ens legeme påvirkes ikke af ekstreme kræfter ved rejser med høj
 > hastighed - heller ikke selv om man skal accelerere et rumskib op i en
 > periode på fx 1 år. Det kræver selvfølgelig nogle resurcer at
 > opretteholde en given acceleration, men når den ønskede fart er
 > opnået, foregår den videre rejse uden et særligt stort
 > brændstofforbrug.
 
 Formentligt, men hvad med opvarmningen som følge af friktionen?
 
 --
 PeKaJe
 
 Microsoft software doesn't get released - it escapes, leaving
 a trail of destruction behind it.
 
 
 |  |  | 
    Regnar Simonsen (01-04-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Regnar Simonsen
 | 
 Dato :  01-04-06 19:30
 | 
 |  | 
 "Peter Jensen"
 
 > Regnar Simonsen wrote:
 >> Der er vel ikke særlig meget "luftmodstand" ved bevægelse gennem
 >> universet, der langt de fleste steder er et nærmest perfekt vacuum.
 
 PJ:
 > Nej, langt fra.  Selv langt fra et solsystem vil du typisk kunne finde
 > ca. et atom pr. cm^3, og ved relativistiske hastigheder har det altså en
 > del at sige.  Lad os tage et lille rumskib der bevæger sig med 90% af
 > lysets hastighed, og simplificeret til at have et forsideareal der
 > svarer til en cirkel med radius på 5 meter.
 >
 > Forsideareal:
 >
 > A = pi*(500 cm)^2 = 785400 cm^2
 >
 > Antal atomer der bliver ramt for hver meter der gennemløbes:
 >
 > atom_m = 1 atom/cm^3 * 100 cm/m * A = 78.54*10^6 atom/m
 >
 > Antal atomer der bliver ramt i sekundet:
 >
 > atom_s = atom_m*v = atom_m*0.9*c
 >        = 78.54*10^6 atom/m * 0.9*0.3*10^9 m/s = 21.2058*10^15 atom/s
 >
 > Det antages at det mest almindelige atom man møder er brint, med en
 > atomvægt på ca. 1u:
 >
 > m_atom = 1.661*10^-27 kg/atom
 >
 > Masse der mødes for hvert sekunds bevægelse:
 >
 > m_s = m_atom * atom_s = 1.661*10^-27 kg/atom * 21.2058*10^15 atom/s * 1s
 >    = 3.5223*10^-11 kg
 >
 > Relativ kinetisk energi for denne masse:
 >
 > E = 1/2*m*v^2 = 1/2*m_s*(0.9*c)^2
 >  = 1/2 * 3.5223*10^-11 kg * (0.9*0.3*10^9 m/s)^2 = 1.284*10^6 J
 >
 > De relativistiske effekter er godt nok blevet ignoreret, men det gør
 > egentligt ikke tingene bedre.  Vi møder altså masse der groft regnet har
 > en kinetisk energi på 1.3 MJ, hvert eneste sekund.  Du kan i hvert fald
 > ikke se bort fra det.  Friktionsopvarmningen alene vil være et problem.
 
 RS:
 Det er fint at udføre en udføre en udregning af partiklernes kinetiske
 energi; det er nemmere at forholde sig til konkrete antagelser og
 kvantitative eksempler.
 Det er korrekt, at den relative energi er 1,28·10^6 J under de givne
 forhold.
 Der er dog også flg. forhold, som skal medtages:
 1.
 Det er ikke hele energien, som omdannes ved kollisionen mellem de
 interstellare partikler og rumfartøjet.
 Den såkaldte Q-værdi er forskellen mellem den kinetiske energi før og efter
 kollisionen.
 I et fuldstændigt elastisk stød er Q-værdien 0, hvilket betyder, at der ikke
 sker en omdannelse til termisk energi (friktionsvarme).
 Der er grænser for størrelsen af Q-værdien, så i langt de fleste tilfælde er
 det ikke hele den tilgængelige energi, som omdannes; der sker dog en
 impulsændring, hvilket man nemmest ser ved at betragte situationen fra
 rumskibet. Her ser man en sky af partikler strømme mod raketten med
 hastigheden 90% af lysets. Efter stødet har patiklerne en hastighed, som er
 modsatrettet - størrelsen er den samme eller mindre. Rumskibet vil
 umiddelbart overføre en smule impuls til partiklerne (en udregning viser, at
 det er en meget lille procentdel) - man skal kompensere for tabet ved at
 aktivere motoren.
 Et hydrogenatom, som rammer en massiv væg, vil kun afgive en brøkdel af sin
 kinetiske energi; dvs. din udregnede energi skal deles med en eller anden
 given faktor (som bla. afhænger af det materiale, rakettens front er
 konstrueret af).
 
 2.
 Det lyder voldsomt med 1,3·10^6 J, men hvis man udregner friktionsvarmen er
 der nu ikke så stor.
 Antag at fronten af rumskibet er 30cm tyk og lavet af et metal med den
 specifikke varmekapacitet på 500 J/(kg·°C).
 En simpel udregning viser, at temperaturen blot stiger med 0,02°C.
 En eller anden form for kølemekanisme skal altså kunne sænke temperaturen
 med 0,02°C i sekundet - det lyder ikke helt umuligt.
 
 RS:
 >> Modstand mod lys?? Godt nok har fotoner en impuls, men den er meget
 >> lav og nærmest negligibel (også selv om der sker en blåforskydning)
 >> Dine argumenter vil vinde i værdi (eller det modsatte), hvis du sætter
 >> tal på de ret løse anskuelser.
 >>
 >> Hvor stor en kraft vil et rumskib fx blive påvirket af ved en
 >> hastighed på 90% af lyset gennem det interstellare medium?  Hvad er
 >> sandsynligheden for at støde sammen med et større objekt ved en rejse
 >> vinkelret ud af mælkevejens plan?  Jeg vurderer begge dele som lave.
 
 PJ
 > Hvad baserer du den ret løse anskuelse på?
 
 Umiddelbart er det vel logisk, at den som fremfører en påstand også
 argumenterer for denne - eller endnu bedre, viser et gennemregnet eksempel.
 Snak og løse betragtninger fører ofte til absurde konklusioner.
 Jeg har dog ikke lavet en konkret udregning (af tidsmæssige årsager); men
 ved at der er lavet flere computersimulationer af hele galakser, som
 passerer hinanden uden af de enkelte "partikler" kolliderer. Og i en galakse
 er der altså mange milliarder partikler (=stjerner).
 Med i en udregning skal man også medtage tætheden af "kosmisk grus", som er
 en ukendt parameter. Men man formoder, at langt det meste produceres i
 omegnen af nydannede stjerner, så "tværsnittet" for en stjerne svarer til
 radius af det lokale planetsystem. Alligevel er det meget lille på en
 interstellar skala. Specielt hvis man laver et cruise vinkeltret på
 galaksens plan (som jeg også skrev), er stjernetætheden  ret lav. Hvis man
 fx vil rejse til Andromedagalaksen, skal man selvfølgelig ikke lægge sin
 rejserute langs Mælkevejens plan.
 
 Hilsen
 Regnar Simonsen
 
 
 
 
 |  |  | 
     Martin Larsen (01-04-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Martin Larsen
 | 
 Dato :  01-04-06 23:07
 | 
 |  | Regnar Simonsen fortalte:
 
 > Hvis man fx vil rejse til
 > Andromedagalaksen, skal man selvfølgelig ikke lægge sin rejserute
 > langs Mælkevejens plan.
 
 Jeg har tænkt på at man blot skulle have et skjold i god afstand foran
 rumskibet. Det kunne være udrustet med smarte sensorer m.v.
 Mere vanskeligt er det vist ikke(?)
 
 Mvh
 Martin
 --
 Ipsa scientia potestas est
 
 
 
 |  |  | 
      Regnar Simonsen (02-04-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Regnar Simonsen
 | 
 Dato :  02-04-06 20:04
 | 
 |  | 
 "Martin Larsen"
 > Jeg har tænkt på at man blot skulle have et skjold i god afstand foran
 > rumskibet. Det kunne være udrustet med smarte sensorer m.v.
 > Mere vanskeligt er det vist ikke(?)
 
 God idé.
 Eller måske kunne den afsatte termiske energi endda bruges konstruktivt som
 en del af brændstoffet eller andre gøremål i raketten (fx til varmt vand i
 galakso-nauternes badebruser)
 
 Hilsen Regnar Simonsen
 
 
 
 
 |  |  | 
 |  |