/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Forsøg på eksklusion fra haveforening (2)
Fra : Jørgen Grandt


Dato : 22-03-06 00:40

Hej igen -

Jeg lovede vist at fortælle hvordan sagen endte, den som jeg tog op i
gruppen her 12-03-2006.

Det viste sig at haveforeningens bestyrelse var næsten lige så
uforberedt på og chokeret over at advokaten som de havde søgt råd hos
havde truet mig med tvungen udmeldelse af foreningen. Og de beklagede at
de ikke havde kontaktet mig i stedet for advokaten, hvilket denne
angiveligt havde frarådet dem. Og de indrømmede at truslerne var
fuldkommen ude af proportioner i forhold til det de var utilfredse med.

Måske derfor var det relativt nemt at annullere og bilægge sagen i
mindelighed ved en skriftlig aftale mellem bestyrelsen og mig. De
beklagede sagsforløbet, og jeg beklagede at jeg havde drillet. Min
bisidder og jeg spurgte ikke direkte om så utrolig små sko ikke klemte
ad helvede til - thi det var ikke nødvendigt at spørge. Bestyrelsen
sprællede i nettet, men var flov. Det havde den også fortjent at være.

Mvh.: Jørgen Grandt

--
www.hamigen.dk


 
 
Kim Ludvigsen (22-03-2006)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 22-03-06 07:46

Den 22-03-06 00.40 skrev Jørgen Grandt følgende:

> Måske derfor var det relativt nemt at annullere og bilægge sagen i
> mindelighed ved en skriftlig aftale mellem bestyrelsen og mig. De
> beklagede sagsforløbet, og jeg beklagede at jeg havde drillet.

Det lyder godt, og så må vi jo erkende, at det gængse råd her i gruppen
ikke altid er det rette (tal med en advokat).

Men hvad havde du drilet med, jeg så ikke umiddelbart noget i den stil
på din side, eller havde du fjernet det, inden du skrev adressen her?

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Sammenlign dagens pc med en pc i 1986, og gys over datidens priser.
http://kimludvigsen.dk

Jørgen Grandt (22-03-2006)
Kommentar
Fra : Jørgen Grandt


Dato : 22-03-06 10:07

Kim Ludvigsen skrev bl.a.:

> Den 22-03-06 00.40 skrev Jørgen Grandt følgende:

(klip)

> Men hvad havde du drilet med, jeg så ikke umiddelbart noget i den stil
> på din side, eller havde du fjernet det, inden du skrev adressen her?

Jeg fjernede websidens indhold den 13.3. ved middagstid, samtidig med
jeg besvarede advokatens første trusler.

De ni konkrete kritikpunkter imod sidens form og indhold som bestyrelsen
fremførte på mødet i går - ud over at "man" kunne tro siden var
foreningens og ikke min private - var følgende:

- Jeg måtte ikke spørge om der virkelig var 17 haver til salg, når der
på et opslag stod "Haver til salg: nr. 111-127", for ingen er jo i tvivl
om hvad der menes.
- Referatet af sidste års generalforsamling burde ikke ligge ude på en
menig haveejers private hjemmeside.
- Det samme gjaldt haveforeningens officielle ordensreglement.
- Der burde ikke ligge billeder fra fester ude på websiden, for hvis nu
nogen af deltagerne havde været fulde og bagefter opdagede sig selv på
internettet.
- Jeg måtte ikke have skrevet at "bestyrelsen havde ikke tid til at
deltage i årets sommerfest", thi den havde nemlig været lovlig
forhindret.
- Mit bogstavrim "Brok og anden rimelig rasende respons kan mailes til
JG" burde ikke have været formuleret således, når jeg ikke samtidig
opfordrede haveejerne til også at rose bestyrelsen (sic!)
- Jeg måtte ikke drille bestyrelsen med formuleringerne i opslag om
havevandringer, fordi disse opslag have en god effekt. (Teksten lyder:
"Det forventes at haver og hække er rensede for ukrudt. Pbv (formand)" -
og jeg havde foreslået man indførte en mindre formel tone i retning af:
"Husk at fjerne ukrudtet. Venlig hilsen ...")
- Det var irriterende for kassereren, som har flag-tjansen, at der i
flere år havde stået på hjemmesiden at foreningens flagstang var meget
laaaaang i forhold til flaget; han havde faktisk skåret en meter af
stangens top og der fandtes ikke flag til 13 meter høje stænger.
- Jeg burde ikke have medtaget et hyperlink til en fremmed hjemmeside om
flagregler, for dem kendte bestyrelsen skam godt.

Sådan! Krampelatter i nyhedsgruppen er tilladt - men ikke i
haveforeningen.

--
Jørgen Grandt
www.hamigen.dk - www.ingerslevsgaard.dk


Barney Gumble (22-03-2006)
Kommentar
Fra : Barney Gumble


Dato : 22-03-06 11:56

Jørgen Grandt wrote:

> De ni konkrete kritikpunkter imod sidens form og indhold som
> bestyrelsen fremførte på mødet i går - ud over at "man" kunne tro
> siden var foreningens og ikke min private - var følgende:

[Klip - de 9 punkter]

Og du har _ikke_ skulle følge nogen af punkterne eller hvordan skal seneste
kapitel i din haveforeningssaga forstås?


> Sådan! Krampelatter i nyhedsgruppen er tilladt - men ikke i
> haveforeningen.

Er det voksne mennesker der sidder i den bestyrelse?


BG



BJ (22-03-2006)
Kommentar
Fra : BJ


Dato : 22-03-06 12:02


"Barney Gumble" <BG@duffbeer(remove).com> skrev i en meddelelse
news:44212d2e$0$11673$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...

KLIP

> Er det voksne mennesker der sidder i den bestyrelse?

Naturligvis ellers har de jo ingen voksne medlemmer at lege med i fritiden.

--
Bjørn J.
~~wear sunscreen~~



Jørgen Grandt (22-03-2006)
Kommentar
Fra : Jørgen Grandt


Dato : 22-03-06 12:21

"Barney Gumble" skrev:

> Jørgen Grandt wrote:
>
>> De ni konkrete kritikpunkter imod sidens form og indhold som
>> bestyrelsen fremførte på mødet i går - ud over at "man" kunne tro
>> siden var foreningens og ikke min private - var følgende:
>
> [Klip - de 9 punkter]
>
> Og du har _ikke_ skulle følge nogen af punkterne eller hvordan skal
> seneste kapitel i din haveforeningssaga forstås?

Jeg er ikke helt med på hvad du mener. Har jeg glemt et ord et sted -
hvor?

>> Sådan! Krampelatter i nyhedsgruppen er tilladt - men ikke i
>> haveforeningen.
>
> Er det voksne mennesker der sidder i den bestyrelse?

Ja, det er et af de spørgsmål man sidder tilbage med, mens man klør sin
skallede isse.

--
Jørgen Grandt
www.hamigen.dk - www.ingerslevsgaard.dk


Barney Gumble (22-03-2006)
Kommentar
Fra : Barney Gumble


Dato : 22-03-06 12:53

Jørgen Grandt wrote:
>> Og du har _ikke_ skulle følge nogen af punkterne eller hvordan skal
>> seneste kapitel i din haveforeningssaga forstås?
>
> Jeg er ikke helt med på hvad du mener. Har jeg glemt et ord et sted -
> hvor?

Nej, beklager - det gav vist ikke helt mening det jeg skrev. Jeg kunne jo
lige have givet mig tid til at gå ind på din hjemmeside, og dermed
konstatere at den er lukket. Har bestyrelsen så ikke fået sin fulde vilje
(inkl. efterlevelse af alle 9 punkter fra din side), eller misforstår jeg
noget?


>>> Sådan! Krampelatter i nyhedsgruppen er tilladt - men ikke i
>>> haveforeningen.
>>
>> Er det voksne mennesker der sidder i den bestyrelse?
>
> Ja, det er et af de spørgsmål man sidder tilbage med, mens man klør
> sin skallede isse.

Jeg har kun lidt for høje tindinger! Du må sku' ik spøge med den slags!


BG



Jørgen Grandt (22-03-2006)
Kommentar
Fra : Jørgen Grandt


Dato : 22-03-06 13:06

"Barney Gumble" skrev bl.a.:

> Jørgen Grandt wrote:
>>> Og du har _ikke_ skulle følge nogen af punkterne eller hvordan skal
>>> seneste kapitel i din haveforeningssaga forstås?
>>
>> Jeg er ikke helt med på hvad du mener. Har jeg glemt et ord et sted -
>> hvor?
>
> Nej, beklager - det gav vist ikke helt mening det jeg skrev. Jeg kunne
> jo lige have givet mig tid til at gå ind på din hjemmeside, og dermed
> konstatere at den er lukket. Har bestyrelsen så ikke fået sin fulde
> vilje (inkl. efterlevelse af alle 9 punkter fra din side), eller
> misforstår jeg noget?

Bestyrelsen fik sin vilje, fordi den var stærkest:
http://www.grandts.dk/Aarhus/m-censur2.htm#slut
- men først efter at jeg fik den til at sige undskyld.

>>> Er det voksne mennesker der sidder i den bestyrelse?
>>
>> Ja, det er et af de spørgsmål man sidder tilbage med, mens man klør
>> sin skallede isse.
>
> Jeg har kun lidt for høje tindinger! Du må sku' ik spøge med den
> slags!

Det var en smutter. Sorry!
(Jævnfør tråden "Ståpels" i dk.kultur.sprog ...)

--
Jørgen Grandt
www.hamigen.dk - www.ingerslevsgaard.dk


Martin Jørgensen (22-03-2006)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 22-03-06 21:21

Jørgen Grandt wrote:
-snip-

> Bestyrelsen fik sin vilje, fordi den var stærkest:
> http://www.grandts.dk/Aarhus/m-censur2.htm#slut
> - men først efter at jeg fik den til at sige undskyld.

Der er ikke meget kamphund i dig. Jeg havde da forventet at du ville
bide noget mere fra dig. Nu har du jo tabt slaget, så jeg kan ikke se at
det skulle være nogen trøst at de har undskyldt noget som helst for dig.


Best regards / Med venlig hilsen
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

Jørgen Grandt (22-03-2006)
Kommentar
Fra : Jørgen Grandt


Dato : 22-03-06 21:49

Martin Jørgensen skrev bl.a.:

> Jørgen Grandt wrote:
> -snip-
>
>> Bestyrelsen fik sin vilje, fordi den var stærkest:
>> http://www.grandts.dk/Aarhus/m-censur2.htm#slut
>> - men først efter at jeg fik den til at sige undskyld.
>
> Der er ikke meget kamphund i dig. Jeg havde da forventet at du ville
> bide noget mere fra dig. Nu har du jo tabt slaget, så jeg kan ikke se
> at det skulle være nogen trøst at de har undskyldt noget som helst for
> dig.

Det kan du have lidt ret i. Men alternativerne var at lade stå til,
miste sommerhus og have - eller hyre en sagfører til et ukendt antal
tusser i salær uden garanti for sejr. Nu har jeg fået bestyrelsen til
skriftligt at beklage sin handling, til at annullere sagen hos
advokaten, og til at give mig frie hænder til at lave en ny og
næsten-ucensureret webside. Betingelsen er blot at jeg ikke længere
ironiserer bestyrelsen, og det kan jeg godt acceptere. For jeg ville jo
alligevel have fjernet drillerierne hvis jeg var blevet bedt om det.

Jeg kan godt leve med en reduktion i min ytringsfrihed. Vi skal alle
være her, og der er endnu ingen som har taget skade af gensidig
hensynsfuldhed. Hvilket man måske alligevel ikke kan beskylde mig for at
dyrke særlig helhjertet, som du vil se hvis du cykler en tur rundt på
mine websider ...

--
Jørgen Grandt
www.hamigen.dk - www.ingerslevsgaard.dk


Martin Jørgensen (22-03-2006)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 22-03-06 22:55

Jørgen Grandt wrote:
-snip-

> Jeg kan godt leve med en reduktion i min ytringsfrihed. Vi skal alle
> være her, og der er endnu ingen som har taget skade af gensidig
> hensynsfuldhed. Hvilket man måske alligevel ikke kan beskylde mig for at
> dyrke særlig helhjertet, som du vil se hvis du cykler en tur rundt på
> mine websider ...

Ok, fint nok - og god pointe.


Best regards / Med venlig hilsen
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

alexbo (23-03-2006)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 23-03-06 20:21


"Jørgen Grandt" skrev

>De beklagede sagsforløbet, og jeg beklagede at jeg havde drillet. Min
> bisidder og jeg spurgte ikke direkte om så utrolig små sko ikke klemte
> ad helvede til - thi

Man kan så selv vælge hvor man synes de små sko sidder.
Hos dem der henvender sig til en advokat, eller hos ham der bruger en
hjemmeside til at "drille".
Ingen af dem er åbenbart i stand til at sige ligeud til modparten hvad de er
utilfredse med.

mvh
Alex Christensen



Jørgen Grandt (23-03-2006)
Kommentar
Fra : Jørgen Grandt


Dato : 23-03-06 22:45

"alexbo" skrev:

> "Jørgen Grandt" skrev
>
> >De beklagede sagsforløbet, og jeg beklagede at jeg havde drillet. Min
>> bisidder og jeg spurgte ikke direkte om så utrolig små sko ikke
>> klemte ad helvede til - thi
>
> Man kan så selv vælge hvor man synes de små sko sidder.
> Hos dem der henvender sig til en advokat, eller hos ham der bruger en
> hjemmeside til at "drille".
> Ingen af dem er åbenbart i stand til at sige ligeud til modparten hvad
> de er utilfredse med.

At gå i for små sko betyder at være snæversynet. Snæversyn betyder bl.a.
"at være uvillig til at vise forståelse for nye ideer el. andre vaner"
(NDOmE, 2001). Kald du mig blot en tøsedreng, men snæversynet? Nul,
Putte!

--
Jørgen Grandt
www.hamigen.dk - www.ingerslevsgaard.dk


Jonas Kofod (23-03-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 23-03-06 23:16

"Jørgen Grandt" <UnstableOn@Cable.dk> skrev i en meddelelse
news:44208ee5$0$15784$14726298@news.sunsite.dk...
> Hej igen -
>
> Jeg lovede vist at fortælle hvordan sagen endte, den som jeg tog op i
> gruppen her 12-03-2006.
>
> Det viste sig at haveforeningens bestyrelse var næsten lige så
> uforberedt på og chokeret over at advokaten som de havde søgt råd hos
> havde truet mig med tvungen udmeldelse af foreningen. Og de beklagede at
> de ikke havde kontaktet mig i stedet for advokaten, hvilket denne
> angiveligt havde frarådet dem. Og de indrømmede at truslerne var
> fuldkommen ude af proportioner i forhold til det de var utilfredse med.
>
> Måske derfor var det relativt nemt at annullere og bilægge sagen i
> mindelighed ved en skriftlig aftale mellem bestyrelsen og mig. De
> beklagede sagsforløbet, og jeg beklagede at jeg havde drillet. Min
> bisidder og jeg spurgte ikke direkte om så utrolig små sko ikke klemte
> ad helvede til - thi det var ikke nødvendigt at spørge. Bestyrelsen
> sprællede i nettet, men var flov. Det havde den også fortjent at være.

Der er andetsteds i tråden gjort udtryk for meninger omkring de to siders
opførsel, vurderinger på hvorvidt du var "hård" nok, samt opfordringer til
"videre kamp".
Og sandelig om ikke osse jeg har endnu et råd til hvad man kunne gøre her i
efterspillet.
Involver dig i en ændring af vedtægerne så eksklusion er klart beskrevet
heri - således at det eksklusivt er generalforsamlingen der har
beslutningsretten her.
Hermed må man i al fremtid være sikret at det er foreningen i sin bredde der
tager stilling til en vurdering af grænsen for "loyal opførsel" og hvornår
bestyrelsen måske er lige nærttagende nok m.m. For hvis resten af
medlemmerne er ligeså krakilske og navlebeskuende som bestyrelsen, så må det
da godtnok være en kedelig haveforening.
Et godt våben til fremme af sin politik kunne være at vifte med de advokat
regninger der skal præsenteres ved næste regnskabsfremlæggelse.
At der har været lidt skærsmydsler om det ene eller andet kan folk trække på
skuldrene af - om så det er den ene eller anden part der har teet sig. Men
at der er brugt hvad der svarer til x antal plæneklipper/sæt havemøbler etc.
fra fælleskassen - det kunne nok vække en og andens interesse.



Jørgen Grandt (24-03-2006)
Kommentar
Fra : Jørgen Grandt


Dato : 24-03-06 00:32

Jonas Kofod skrev blandt andet:

> "Jørgen Grandt" <UnstableOn@Cable.dk> skrev i en meddelelse

>> Jeg lovede vist at fortælle hvordan sagen endte, den som jeg tog op i
>> gruppen her 12-03-2006.
>
> Der er andetsteds i tråden gjort udtryk for meninger omkring de to
> siders opførsel, vurderinger på hvorvidt du var "hård" nok, samt
> opfordringer til "videre kamp".
> Og sandelig om ikke osse jeg har endnu et råd til hvad man kunne gøre
> her i efterspillet.
> Involver dig i en ændring af vedtægerne så eksklusion er klart
> beskrevet heri - således at det eksklusivt er generalforsamlingen der
> har beslutningsretten her.

Tak for velment råd. Men det er desværre lettere sagt end gjort at få
ændret vedtægterne. Det skal det måske også være, men alligevel. Sagen
er nemlig den at haveforeninger under Kolonihaveforbundets Århuskreds er
pisket til at have nøjagtig samme lokale vedtægter som kredsen! Og den
har kun bestyrelsen adgang til. Altså et hierarkisk system som fx i
fagforeninger.

(...)

> Et godt våben til fremme af sin politik kunne være at vifte med de
> advokat regninger der skal præsenteres ved næste
> regnskabsfremlæggelse.

Den pågældende advokat er angiveligt fastlønnet som konsulent i
Kolonihaveforbundet, så dit udmærkede argument er dødfødt. Men manden
har (i et sprog så guderne må sig forbarme) oplistet en masse gode
juridiske råd: http://www.havebladet.dk/juraforsikr.htm - desværre dog
uden at komme ind på eksklusion eller tvungen udmeldelse. Hvilket jeg
ved lejlighed vil foreslå ham at supplere vejledningen med.

--
Jørgen Grandt
www.hamigen.dk - www.ingerslevsgaard.dk


Martin Højriis Krist~ (24-03-2006)
Kommentar
Fra : Martin Højriis Krist~


Dato : 24-03-06 15:43

"Jørgen Grandt" <UnstableOn@Cable.dk> skrev i en meddelelse
news:44232ff3$0$15785$14726298@news.sunsite.dk...
> Sagen
> er nemlig den at haveforeninger under Kolonihaveforbundets Århuskreds er
> pisket til at have nøjagtig samme lokale vedtægter som kredsen! Og den
> har kun bestyrelsen adgang til.

Kan generalforsamlingen ikke pålægge bestyrelsen at arbejde for en sådan
ændring?

--
Martin Højriis Kristensen
http://www.makr.dk/ - outdated og trist



Jørgen Grandt (24-03-2006)
Kommentar
Fra : Jørgen Grandt


Dato : 24-03-06 16:56

Martin Højriis Kristensen skrev:

> "Jørgen Grandt" <UnstableOn@Cable.dk> skrev i en meddelelse

>> Sagen
>> er nemlig den at haveforeninger under Kolonihaveforbundets Århuskreds
>> er pisket til at have nøjagtig samme lokale vedtægter som kredsen! Og
>> den har kun bestyrelsen adgang til.
>
> Kan generalforsamlingen ikke pålægge bestyrelsen at arbejde for en
> sådan ændring?

Så afgjort. Men man har sine (fordomsfulde) tvivl om hvor helhjertet et
sådant arbejde ville blive udført. Mange af de gamle medlemmer mener
det ville fuse ud som en fis i en flaske.

--
Jørgen Grandt
www.hamigen.dk - www.ingerslevsgaard.dk


BJ (24-03-2006)
Kommentar
Fra : BJ


Dato : 24-03-06 17:03


"Jørgen Grandt" <UnstableOn@Cable.dk> skrev i en meddelelse
news:442416a4$0$15783$14726298@news.sunsite.dk...

KLIP

>> Kan generalforsamlingen ikke pålægge bestyrelsen at arbejde for en
>> sådan ændring?
>
> Så afgjort. Men man har sine (fordomsfulde) tvivl om hvor helhjertet et
> sådant arbejde ville blive udført. Mange af de gamle medlemmer mener
> det ville fuse ud som en fis i en flaske.

Så må disse medlemmer vælte den siddende bestyrelse ved næste
generalforsamling, efterfølgende smøge ærmerne op og vise hvordan frivilligt
ulønnet fritidsarbejde skal udføres.

--
Bjørn J.
~~wear sunscreen~~



Jørgen Grandt (24-03-2006)
Kommentar
Fra : Jørgen Grandt


Dato : 24-03-06 17:09

"BJ" skrev:

> "Jørgen Grandt" <UnstableOn@Cable.dk> skrev i en meddelelse
>>> Kan generalforsamlingen ikke pålægge bestyrelsen at arbejde for en
>>> sådan ændring?
>>
>> Så afgjort. Men man har sine (fordomsfulde) tvivl om hvor helhjertet
>> et sådant arbejde ville blive udført. Mange af de gamle medlemmer
>> mener det ville fuse ud som en fis i en flaske.
>
> Så må disse medlemmer vælte den siddende bestyrelse ved næste
> generalforsamling, efterfølgende smøge ærmerne op og vise hvordan
> frivilligt ulønnet fritidsarbejde skal udføres.

Yes!

--
Jørgen Grandt
www.hamigen.dk - www.ingerslevsgaard.dk


BJ (24-03-2006)
Kommentar
Fra : BJ


Dato : 24-03-06 17:12


"Jørgen Grandt" <UnstableOn@Cable.dk> skrev i en meddelelse
news:4424199a$0$15792$14726298@news.sunsite.dk...

KLIP

>> "Jørgen Grandt" <UnstableOn@Cable.dk> skrev i en meddelelse
>>>> Kan generalforsamlingen ikke pålægge bestyrelsen at arbejde for en
>>>> sådan ændring?
>>>
>>> Så afgjort. Men man har sine (fordomsfulde) tvivl om hvor helhjertet
>>> et sådant arbejde ville blive udført. Mange af de gamle medlemmer
>>> mener det ville fuse ud som en fis i en flaske.
>>
>> Så må disse medlemmer vælte den siddende bestyrelse ved næste
>> generalforsamling, efterfølgende smøge ærmerne op og vise hvordan
>> frivilligt ulønnet fritidsarbejde skal udføres.
>
> Yes!

Fremragende!

PS: Jeg gad ikke spilde 5 minutter på foreningsarbejde i dag, med alle de
"kloge" hoveder, der findes (og ja, jeg har brugt oceaner af til på
frivilligt, ulønnet foreningsarbejde).

--
Bjørn J.
~~wear sunscreen~~



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408937
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste