---

Jeg håber det er de rigtige nyhedsgrupper for dette spørgsmål. Der er
sat Followup-to til dk.videnskab.historie.

En vikingehjelm ses ofte som værende forsynet med to horn - på billeder
og så dem man kan købe i plastik til havnefester rundt omkring i landet
om sommeren. Eller i Frederikssund, når der er Vikinge Festival.

Hvor stammer det fra - altså det med hornene på hjelmen?

I øjeblikket kan jeg læse en masse om reaktionerne på Jyllands-Postens
Muhammedtegninger. Der er een af tegningerne der viser en mand i turban
med to ko-horn der rager ud til siderne.

Jeg har set indlæg hvor skribenten har givet udtryk for at være krænket
over bl.a denne tegning på gr af hornene på en tegning som skal
forestille hans profet.

Jeg har osse set en bladtegning fra Mellemøsten (jeg kan desværre ikke
finde frem til et link til siden) hvor der er to rammer med et billede
af Den Lille Havfrue (statuen på Langelinie). I den ene ramme ser man
havfruen på normal vis lidt bag med med halen og i den anden ramme er
hun der igen, men nu med to horn på siden af hivedet. Og denne er
bestemt ikke venligt ment, tror jeg.

Jeg ved godt at Djævlen (den bibelske) fremstilles med horn i panden.
Kan det have været baggrunden? Sådan at Vikingerne satte horn på deres
hjelme i krig for at jage en skræk i livet på deres modstandere, som
skulle tro de var djævle og som ofte må ha' været Kristne?

Min umiddelbare indtryk da jeg så tegningen fra Jyllands-Posten første
gang var, at ideen med tegningen af manden med turban og horn er, at det
skulle forestille en "integreret" muslim, altså noget i retning af een
af vore egne i et øltelt til havnefest. Men det er åbenbart ikke den
eneste udlægning.

---

Mon ikke det har samme oprindelse som når indianere tager et bøffelhoved på
og danser rundt med det. Altså en identifikation med, i det her tilfælde,
tyren. Lad mig gætte på at det er et sådan totemistisk levn som er ophav til
vikinge hjelmens horn. Synderligt anvendelige i kamt er disse hjelme jo
næppe eftersom den man kæmper imod mageligt kan gribe een ved hornet så at
sige og hugge hoved af. Så mon ikke de er rituelle..?!?

Henrik Schmidt
"Axel Hammerschmidt" <hlexa@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:1hbj2sr.3tm0cx18ur58qN%hlexa@hotmail.com...
> Jeg håber det er de rigtige nyhedsgrupper for dette spørgsmål. Der er
> sat Followup-to til dk.videnskab.historie.
>
> En vikingehjelm ses ofte som værende forsynet med to horn - på billeder
> og så dem man kan købe i plastik til havnefester rundt omkring i landet
> om sommeren. Eller i Frederikssund, når der er Vikinge Festival.
>
> Hvor stammer det fra - altså det med hornene på hjelmen?
>
> I øjeblikket kan jeg læse en masse om reaktionerne på Jyllands-Postens
> Muhammedtegninger. Der er een af tegningerne der viser en mand i turban
> med to ko-horn der rager ud til siderne.
>
> Jeg har set indlæg hvor skribenten har givet udtryk for at være krænket
> over bl.a denne tegning på gr af hornene på en tegning som skal
> forestille hans profet.
>
> Jeg har osse set en bladtegning fra Mellemøsten (jeg kan desværre ikke
> finde frem til et link til siden) hvor der er to rammer med et billede
> af Den Lille Havfrue (statuen på Langelinie). I den ene ramme ser man
> havfruen på normal vis lidt bag med med halen og i den anden ramme er
> hun der igen, men nu med to horn på siden af hivedet. Og denne er
> bestemt ikke venligt ment, tror jeg.
>
> Jeg ved godt at Djævlen (den bibelske) fremstilles med horn i panden.
> Kan det have været baggrunden? Sådan at Vikingerne satte horn på deres
> hjelme i krig for at jage en skræk i livet på deres modstandere, som
> skulle tro de var djævle og som ofte må ha' været Kristne?
>
> Min umiddelbare indtryk da jeg så tegningen fra Jyllands-Posten første
> gang var, at ideen med tegningen af manden med turban og horn er, at det
> skulle forestille en "integreret" muslim, altså noget i retning af een
> af vore egne i et øltelt til havnefest. Men det er åbenbart ikke den
> eneste udlægning.

---

Henrik Schmidt wrote:
Synderligt
> anvendelige i kamt er disse hjelme jo næppe eftersom den man kæmper
> imod mageligt kan gribe een ved hornet så at sige og hugge hoved af.

Jeg har altid for mit indre øje set bersærkerne styrte frem med krum hals og
stange deres modstandere

Per V.
--
Forslag til ny "Goodwin"-regel: Den, der bruger "Kejserens nye
klæder"-argumentet, har tabt.

---

"Per Vadmand"skrev i en meddelelse Henrik Schmidt wrote:

> Synderligt
> > anvendelige i kamt er disse hjelme jo næppe eftersom den man kæmper
> > imod mageligt kan gribe een ved hornet så at sige og hugge hoved af.
>
> Jeg har altid for mit indre øje set bersærkerne styrte frem med krum
hals og
> stange deres modstandere


Ja - så er spørgsmålet om det nogensinde har været kohorn

På Gundestrupkarret er der vist en person med hjelm der har to horn, men
de er vist af metal, ligesom den berømte hjelm, der blev fundet i eller
ved en mose udenfor Veksø lige før krigen. ( 2.verdenskrig). Den hjelm
er i hvert fald bevis på, at der har været fremstillet hjelme med horn
her på Sjælland. Men hvornår - er Gundestrupkarret ikke fra keltisk
jernalder? Og hvornår er hjelmen fra Veksø fra?


Ruth

---

- Man har nok i det hele taget ikke taget det så tungt, hvilken historisk
periode hornede hjelme - og lurer - var fra. Man har nok bare blandet det
hele sammen og "hængt det på" en "vikingelignende" figur. Faktisk er det
ikke mange hjelme, man har fundet fra vikingetiden. Den eneste jeg kan komme
på er den norske hjelm med "beskyttelsesbriller" (fra Gjermundbu?) og uden
horn. Og så "normanniske" hjelme fra tiden lige efter vikingetiden.

Enten var hjelme endnu dyrere end sværd og brynjer - for nogle var det svært
at få jern, og det var kostbart - eller brugte andre hjelme og
hovedbeskyttelse af læder, filt og andre ting.

Jeg har tidligere fornøjet mig med at være med i Frederikssund
Vikingespillene, og der har man siden det startede i 1952 brugt kopier af
bronzealderlurene, for det "hører nu engang til". Man er dog siden gået bort
fra at bruge hornede hjelme. Men i 1952 og op gennem tiden var billedet af
en viking i hvert fald én med lur og horn... Og billeder og skulpturer fra
1800- og 1900-tallet, bl.a. af Lorenz Frölich er vist ikke historisk
nøjagtige. Tænk på Holder Danske under Kronborg... Man har aldrig fundet en
hjelm, der ligner hans...

Hilsen Allan Fosborg


"Ruth Nielsen" <cfs29093a@post.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:44172a8a$0$67261$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
> "Per Vadmand"skrev i en meddelelse Henrik Schmidt wrote:
>
>> Synderligt
>> > anvendelige i kamt er disse hjelme jo næppe eftersom den man kæmper
>> > imod mageligt kan gribe een ved hornet så at sige og hugge hoved af.
>>
>> Jeg har altid for mit indre øje set bersærkerne styrte frem med krum
> hals og
>> stange deres modstandere
>
>
> Ja - så er spørgsmålet om det nogensinde har været kohorn
>
> På Gundestrupkarret er der vist en person med hjelm der har to horn, men
> de er vist af metal, ligesom den berømte hjelm, der blev fundet i eller
> ved en mose udenfor Veksø lige før krigen. ( 2.verdenskrig). Den hjelm
> er i hvert fald bevis på, at der har været fremstillet hjelme med horn
> her på Sjælland. Men hvornår - er Gundestrupkarret ikke fra keltisk
> jernalder? Og hvornår er hjelmen fra Veksø fra?
>
>
> Ruth
>
>

---

"Tina & Allan Fosborg" <tullebo@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:44185d92$0$60778$157c6196@dreader1.cybercity.dk
> - Man har nok i det hele taget ikke taget det så tungt, hvilken
> historisk periode hornede hjelme - og lurer - var fra. Man har nok
> bare blandet det hele sammen og "hængt det på" en "vikingelignende"
> figur.

Jeg så engang i et arkæologisk tidsskirft en parodi på det her: En viking
med horn på hjelmen, der truttede i en lur og stod ved siden af en gravhøj
med dysse på og med danebrog vajende fra flagstangen på toppen.

Der var ikke et øje tørt.

poul Erik Jørgensen
--
Fjern NNN fra min email-adresse hvis du svarer per mail.
Remove NNN from my email address before sending email.

---

Tina & Allan Fosborg wrote:



> Faktisk er det ikke mange hjelme, man har fundet fra
> vikingetiden. Den eneste jeg kan komme på er den norske hjelm med
> "beskyttelsesbriller" (fra Gjermundbu?) og uden horn. Og så
> "normanniske" hjelme fra tiden lige efter vikingetiden.
> Enten var hjelme endnu dyrere end sværd og brynjer - for nogle var
> det svært at få jern,

Det er temmelig usandsynligt. En uudsmykket spangen hjelm er simplere
at producere end sværd og brynje, og der kræves mindre jern

> og det var kostbart - eller brugte andre hjelme
> og hovedbeskyttelse af læder, filt og andre ting.

Det er absolut en sandsynlig mulighed.

På den anden side optræder vikinge krigere i de få
afbildninger vi har (f.eks. Oseberg tapetet, Lewis skakbrikkerene)
næsten altid med hjelm og i den efterfølgende tidlige middelalder
er hjelm fund næsten lige så sjældne som i vikingetiden, men
vi ved fra landskabslovene at en 'jernhat' blev betragtet som et
almindeligt krigs udstyr.

Kan man forestille sig at der var så lidt prestige ved en almindelig
hjelm at de simpelthen ikke blev bevaret undtagen under særlige
omstændigheder?


vh
Søren Larsen

---

- Ja jeg kan heller ikke forstå, hjelmene skulle være mere kostbare. Men jeg
tror, det er en kendsgerning. Måske lå der noget "status" i at have hjelm.
Ligesom de røde "nissehuer"...? Eller hjelme var måske blot ikke på mode...

Hilsen Allan

"Soren Larsen" <sohela@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:4418663a$0$47036$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Tina & Allan Fosborg wrote:
>
>
>
>> Faktisk er det ikke mange hjelme, man har fundet fra
>> vikingetiden. Den eneste jeg kan komme på er den norske hjelm med
>> "beskyttelsesbriller" (fra Gjermundbu?) og uden horn. Og så
>> "normanniske" hjelme fra tiden lige efter vikingetiden.
>> Enten var hjelme endnu dyrere end sværd og brynjer - for nogle var
>> det svært at få jern,
>
> Det er temmelig usandsynligt. En uudsmykket spangen hjelm er simplere
> at producere end sværd og brynje, og der kræves mindre jern
>
>> og det var kostbart - eller brugte andre hjelme
>> og hovedbeskyttelse af læder, filt og andre ting.
>
> Det er absolut en sandsynlig mulighed.
>
> På den anden side optræder vikinge krigere i de få
> afbildninger vi har (f.eks. Oseberg tapetet, Lewis skakbrikkerene)
> næsten altid med hjelm og i den efterfølgende tidlige middelalder
> er hjelm fund næsten lige så sjældne som i vikingetiden, men
> vi ved fra landskabslovene at en 'jernhat' blev betragtet som et
> almindeligt krigs udstyr.
>
> Kan man forestille sig at der var så lidt prestige ved en almindelig
> hjelm at de simpelthen ikke blev bevaret undtagen under særlige
> omstændigheder?
>
>
> vh
> Søren Larsen
>
>

---

"Axel Hammerschmidt" <hlexa@hotmail.com> wrote in message
news:1hbj2sr.3tm0cx18ur58qN%hlexa@hotmail.com...
> Jeg håber det er de rigtige nyhedsgrupper for dette spørgsmål. Der er
> sat Followup-to til dk.videnskab.historie.
>
> En vikingehjelm ses ofte som værende forsynet med to horn - på billeder
> og så dem man kan købe i plastik til havnefester rundt omkring i landet
> om sommeren. Eller i Frederikssund, når der er Vikinge Festival.
>
> Hvor stammer det fra - altså det med hornene på hjelmen?
>
> I øjeblikket kan jeg læse en masse om reaktionerne på Jyllands-Postens
> Muhammedtegninger. Der er een af tegningerne der viser en mand i turban
> med to ko-horn der rager ud til siderne.
>
> Jeg har set indlæg hvor skribenten har givet udtryk for at være krænket
> over bl.a denne tegning på gr af hornene på en tegning som skal
> forestille hans profet.
>
> Jeg har osse set en bladtegning fra Mellemøsten (jeg kan desværre ikke
> finde frem til et link til siden) hvor der er to rammer med et billede
> af Den Lille Havfrue (statuen på Langelinie). I den ene ramme ser man
> havfruen på normal vis lidt bag med med halen og i den anden ramme er
> hun der igen, men nu med to horn på siden af hivedet. Og denne er
> bestemt ikke venligt ment, tror jeg.
>
> Jeg ved godt at Djævlen (den bibelske) fremstilles med horn i panden.
> Kan det have været baggrunden? Sådan at Vikingerne satte horn på deres
> hjelme i krig for at jage en skræk i livet på deres modstandere, som
> skulle tro de var djævle og som ofte må ha' været Kristne?
>
> Min umiddelbare indtryk da jeg så tegningen fra Jyllands-Posten første
> gang var, at ideen med tegningen af manden med turban og horn er, at det
> skulle forestille en "integreret" muslim, altså noget i retning af een
> af vore egne i et øltelt til havnefest. Men det er åbenbart ikke den
> eneste udlægning.

Hej Axel.

Så vidt jeg har kunnet grave frem, er det en mulighed at hornene har været
et frugtbarhedssymbol/symbol på guden Frej, og at de hornede hjelme mere har
været en præsteagtig beklædning end noget andet.
Vikingerne havde så vidt vides dog ikke præster, der foretog ofringerne -
det var mest de militære ledere, der stod for den slags.
En almindelig vikingekriger brugte en jernhat/hjelm uden nogle specielle
former for pynt, det var forbeholdt de rige og højtstående at pynte deres
hjelme.
Konger og hærførere brugte pyntede hjelme, så hirdmændene bedre kunne følge
dem og beskytte dem i kamp.

Venlig hilsen

Aragorn_DK

--
=================
www.welles.dk
www.bmwmc.dk
www.furnituretiger.dk
=================

---

Aragorn Elessar wrote:

>
> Så vidt jeg har kunnet grave frem, er det en mulighed at hornene har
> været et frugtbarhedssymbol/symbol på guden Frej, og at de hornede
> hjelme mere har været en præsteagtig beklædning end noget andet.

I tidligere tider fremstillede billedhuggere (fx Michelangelo) ofte fx Moses
med horn.

Per V.

--
Forslag til ny "Goodwin"-regel: Den, der bruger "Kejserens nye
klæder"-argumentet, har tabt.

---

Aragorn Elessar <Aragorn_DK@gmail.com> wrote:

> Så vidt jeg har kunnet grave frem, er det en mulighed at hornene har været
> et frugtbarhedssymbol/symbol på guden Frej, og at de hornede hjelme mere har
> været en præsteagtig beklædning end noget andet.

Man har aldrig fundet hjelme med horn fra vikingetiden, ej heller
afbildninger af vikinger med hjælp fra den tid. Hornene er af langt
yngre oprindelse.

Et par tusind år før kunne man dog godt bruge dem, i riten. Men så er vi
tilbage i bronzealderen [1800-500 fKr].

> Vikingerne havde så vidt vides dog ikke præster, der foretog ofringerne -
> det var mest de militære ledere, der stod for den slags.

Vikingerne var sørøvere, hverken mere eller mindre, og der findes tegn
på at de slet ikke var særligt agtede i datidens nordiske samfund. Sagde
man om en dreng at der »stak en viking i ham« var det slet ikke rosende
ment.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" wrote:

> Vikingerne var sørøvere, hverken mere eller mindre, og der findes tegn
> på at de slet ikke var særligt agtede i datidens nordiske samfund.
> Sagde man om en dreng at der »stak en viking i ham« var det slet ikke
> rosende ment.
Hvornår (og hvem) begyndte egentlig romantiseringen af vikingerne?

Per V.
--
Forslag til ny "Goodwin"-regel: Den, der bruger "Kejserens nye
klæder"-argumentet, har tabt.

---

Per Vadmand <perve@post.tele.dk> wrote:

> "Per Rønne" wrote:
>
> > Vikingerne var sørøvere, hverken mere eller mindre, og der findes tegn
> > på at de slet ikke var særligt agtede i datidens nordiske samfund.
> > Sagde man om en dreng at der »stak en viking i ham« var det slet ikke
> > rosende ment.

> Hvornår (og hvem) begyndte egentlig romantiseringen af vikingerne?

Muligvis skal man op til nationalromantikken fra omkring 1800, med en
Sturm und Drang-forløber som Johannes Ewald.

Jeg kunne dog også godt forstille mig den danske super-nationalist Saxo
Grammaticus som som havende lignende forestillinger. En mand der
bifalder erobringen af fremmede lande som England og Estland ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Vadmand wrote:
> "Per Rønne" wrote:
>
>> Vikingerne var sørøvere, hverken mere eller mindre, og der findes
>> tegn på at de slet ikke var særligt agtede i datidens nordiske
>> samfund. Sagde man om en dreng at der »stak en viking i ham« var det
>> slet ikke rosende ment.
> Hvornår (og hvem) begyndte egentlig romantiseringen af vikingerne?


Se evt The waking of Agantyr af Else Roesdahl

http://www.amazon.com/gp/product/8772884355/sr=8-2/qid=1142360611/ref=sr_1_2/002-9345517-2716038?%5Fencoding=UTF8

eller

The Vikings and the Victorians - inventing the old North in 19th century
Britain af Andrew Wawn

http://www.amazon.com/gp/product/0859915751/qid=1142360795/sr=11-1/ref=sr_11_1/002-9345517-2716038?n=283155

Søren Larsen

---

Per Vadmand skrev:
> "Per Rønne" wrote:
>
>
>>Vikingerne var sørøvere, hverken mere eller mindre, og der findes tegn
>>på at de slet ikke var særligt agtede i datidens nordiske samfund.
>>Sagde man om en dreng at der »stak en viking i ham« var det slet ikke
>>rosende ment.
>
> Hvornår (og hvem) begyndte egentlig romantiseringen af vikingerne?
>
> Per V.

På Island i 1200 årne.

---

"Per Rønne" wrote:
> Aragorn Elessar <Aragorn_DK@gmail.com> wrote:
>
>> Så vidt jeg har kunnet grave frem, er det en mulighed at hornene har
>> været et frugtbarhedssymbol/symbol på guden Frej, og at de hornede
>> hjelme mere har været en præsteagtig beklædning end noget andet.
>
> Man har aldrig fundet hjelme med horn fra vikingetiden, ej heller
> afbildninger af vikinger med hjælp fra den tid. Hornene er af langt
> yngre oprindelse.

Der er så vidt jeg husker tidlige vikingetids mønter med afbildninger
af personer der bærer hornede hjelme - men det er næppe krigere.


>
> Et par tusind år før kunne man dog godt bruge dem, i riten. Men så er
> vi tilbage i bronzealderen [1800-500 fKr].
>
>> Vikingerne havde så vidt vides dog ikke præster, der foretog
>> ofringerne - det var mest de militære ledere, der stod for den slags.
>
> Vikingerne var sørøvere, hverken mere eller mindre, og der findes tegn
> på at de slet ikke var særligt agtede i datidens nordiske samfund.

I betragtning af at Vikingr anvendtes som personnavn og som betegnelse
for hovedpersonerne i skjaldevers er det nok mest sandsynligt at der var
delte meninger.

Det kom nok mest an på i hvilken ende af sværdet man befandt sig.


> Sagde man om en dreng at der »stak en viking i ham« var det slet ikke
> rosende ment.

Det ville være rart med en kilde og en sandsynliggørelse af at det
ikke var rosende ment.

Søren Larsen

---

Axel Hammerschmidt wrote:
> Jeg håber det er de rigtige nyhedsgrupper for dette spørgsmål. Der er
> sat Followup-to til dk.videnskab.historie.
>
> En vikingehjelm ses ofte som værende forsynet med to horn - på
> billeder og så dem man kan købe i plastik til havnefester rundt
> omkring i landet om sommeren. Eller i Frederikssund, når der er
> Vikinge Festival.
>
> Hvor stammer det fra - altså det med hornene på hjelmen?

Guldhornenes billeder(germansk jernalder), Bronzealder figurer og billeder,
Romerske forfattere, samt rekvisitlageret på viktorianske teatre.

Søren Larsen

---

Axel Hammerschmidt skrev:
> Jeg håber det er de rigtige nyhedsgrupper for dette spørgsmål. Der er
> sat Followup-to til dk.videnskab.historie.
>
> En vikingehjelm ses ofte som værende forsynet med to horn - på billeder
> og så dem man kan købe i plastik til havnefester rundt omkring i landet
> om sommeren. Eller i Frederikssund, når der er Vikinge Festival.
>
> Hvor stammer det fra - altså det med hornene på hjelmen?

Det stammer fra kristne som sammenligende vikingerne med djævle.

Men horn har til alle tider været en almindelig pynt på en hjelm.

Således bar den danske konge en hornet hjelm i midelaldens
ridertuneringer. Selvom man ikke skal lægge for meget idet, så
kan der godt ligge en lang tradition bag at den danske konge bar denne
hjelm prydelse.

Det er er svært at finde billeder af folk med hornet hjelm fra oldtiden,
da de figure og billeder som man har kan være guder. Men på Gotland har
man en enkel billedesten som viser en mand som bære en hornet hjælm, det
menes at
han ofre en hest. Det vil sige at den hornede hjælm bruges i en scene
som skal vise at den af døde var en god mand som offerede til guderne.

I de islandske sagnaer så bruges ud trykket "den hornede" både om guden
thor og djævnen så måske var der en sammenhæng imellem den hornede hjælm
og guden thor, da thor jo også var gud for geder og får, som dengang
bar horn. Kvæget var kullet (hornløst) i Jernaldren.

---

Peter Ole Kvint <haabet2003@yahoo.dk> writes:

> som dengang bar horn. Kvæget var kullet (hornløst) i Jernaldren.

Kullet? Som i den kullede greve?

Hvordan skal det udtryk "den kullede greve" egentligt forstås? Impotent?
--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0000@gmail.com> wrote:

> Peter Ole Kvint <haabet2003@yahoo.dk> writes:
>
> > som dengang bar horn. Kvæget var kullet (hornløst) i Jernaldren.
>
> Kullet? Som i den kullede greve?
>
> Hvordan skal det udtryk "den kullede greve" egentligt forstås? Impotent?

Hårløs [skaldet]. Eller afstumpet. For hjorte også hornløs.

<http://ordnet.dk/ods/search?keyword=kullet>

I forbindelse med grev Gerhard III, »den kullede greve«, så skal det
oversættes med »den skaldede greve« ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hd9cq5.jo4177165kdihN%per@RQNNE.invalid
> I forbindelse med grev Gerhard III, »den kullede greve«, så skal det
> oversættes med »den skaldede greve« ...

Det må være det samme ord vi har i stednavnet Kullen = den ubevoksede
klippe.

Poul Erik Jørgensen
--
Fjern NNN fra min email-adresse hvis du svarer per mail.
Remove NNN from my email address before sending email.

---

"Per Rønne" wrote:

>
> I forbindelse med grev Gerhard III, »den kullede greve«, så skal det
> oversættes med »den skaldede greve« ...
> --
Det er der nu delte meninger om. Jeg har ikke lige adgang her og nu, men jeg
har i tidens løb læst mange mere eller mindre fantasifulde fortolkninger af
navnet.

Per V.
--
"Det er ikke noget, vi tror, det er noget, vi ved"

---

"Per Vadmand" <perve@post.tele.dk> wrote in message
news:443227ca$0$38691$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> "Per Rønne" wrote:
>
>>
>> I forbindelse med grev Gerhard III, »den kullede greve«, så skal
>> det
>> oversættes med »den skaldede greve« ...
>> --
> Det er der nu delte meninger om. Jeg har ikke lige adgang her og nu,
> men jeg har i tidens løb læst mange mere eller mindre fantasifulde
> fortolkninger af navnet.

Løver med stor sort manke anses for mere potente end andre, selvom der
nok kun er svag korrelation
Selvfølgelig har eftertiden, der romantiserede terroristen Niels
Ebbesen langt værre ting ind i kullet-øgenavnet.

---

Per Vadmand <perve@post.tele.dk> wrote:

> "Per Rønne" wrote:

> > I forbindelse med grev Gerhard III, »den kullede greve«, så skal det
> > oversættes med »den skaldede greve« ...

> Det er der nu delte meninger om. Jeg har ikke lige adgang her og nu, men jeg
> har i tidens løb læst mange mere eller mindre fantasifulde fortolkninger af
> navnet.

ODS skriver direkte:

<http://ordnet.dk/ods/search?keyword=kullet>

I. kullet ell. kuldet, adj. ['kul∂t] (nu kun dial. kollet. Moth.K235.
jf. VSO.III. K241 samt Feilb. Thorsen.9). (ænyd. kuldet, koldet, glda.
kwllædh (PLaale.nr.1178), sv. kullig, fsv. kullotter, no. kollet
(kollutt), oldn. kollóttr; afl. af I. Kulle (I. Kol) || uden for forb.
den kullede greve (se bet. 1) er ordet nu l. br. i rigsspr.)

1) (jf. I. Kol 1) med nøgen isse; haarløs; skaldet; ogs. om hovedet:
tætklippet (Feilb.) ell. skaldet. Moth.K237. *Krum han (dvs.:
Stærkodder) er, af Kampe mæt, | Kullet som en Stodder. Oehl.XXIV.198(jf.
Fritzner. u. kollóttr 2). *Til Løn for han ikke vidner imod mig | Skal
jeg række Haand til – Det vover din arge, | Kullede Munk at foreslaae
mig? Hrz.XI.103. *Vær hilset, Gubbe . . | Med Kinden furet og med Issen
kullet. Ploug.VV.I.142. || især i forb. den kullede greve, (hist.) grev
Gerhard III(Gert) af Holsten (†1340). DFU. nr.29.58. Holb.DH.I.407.
*Niels Ebbesøn vog den kullede Greve. Oehl.L.II.116. Grundtv.PS.VI.235.
Ottosen.VH.I.380. || i videre anv.: haarløs; nøgen. en stor Abe uden
Hale og med kullede Rumpeballer. Biehl.DQ.III.232. den lille, blinde
Hund, der nød sin høje Alderdom paa de kullede Rester af et
Grævlingeskind henne under Sybordet. HKaarsb.Trange Stier.(1899).35.
==

ODS er min eneste kilde til »fortolkningen«.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Vadmand skrev:
> "Per Rønne" wrote:
>
>
>>I forbindelse med grev Gerhard III, »den kullede greve«, så skal det
>>oversættes med »den skaldede greve« ...
>>--
>
> Det er der nu delte meninger om. Jeg har ikke lige adgang her og nu, men jeg
> har i tidens løb læst mange mere eller mindre fantasifulde fortolkninger af
> navnet.
>
> Per V.
Ja, jeg mener at han blev den kullede greve fordi han fik hovedet hugget af.