/ Forside / Teknologi / Hardware / Grafikkort / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Grafikkort
#NavnPoint
tedd 11444
Manse9933 3657
Fijala 2911
peet49 2571
refi 2390
pallebhan.. 1955
strarup 1945
phg1 1758
Klaudi 1571
10  transor 1240
Oplevelse med Arctic Cooling
Fra : Ukendt


Dato : 04-02-06 01:58

Hej NG!

Tænkte at jeg lige ville dele en af de rare oplevelser man til tider
støder på =)

Jeg har gennem længere tid døjet med ekstrem varme og støj fra min PC.
Jeg har en Prescott 3,4 som selvsagt bliver rygende varm. Dertil kommer
et Asus X800XT som jo heller ikke er helt køligt.

I lang tid kørte jeg med standard køleren på gfxcrd og en ThermalTake
Jungle 512 CPU køler. Sidstnævnte lyder som en mellemting mellem en
Boeing og en lufthammer - eller noget i den stil. Den kølede dog ganske ok.

Det endte dog med at jeg først skiftede CPU køleren ud med en Arctic
Cooling Freezer 7. Uhyggelig let at montere, langt mindre støj og endnu
bedre køling. Jeg gik fra en idle temp på 39/32 (cpu/mobo) og en load
temp på 58/37 og til idle temp på 41/30 og en load temp på 54/32 (spøjs
nok idlede den lidt højere efter udskiftningen). Det bedste var
reduktionen i støj!

Lejerne på min gpu køler var ved at være slidte så den strøg også over
skulderen og ud af vinduet. Valget stod mellem en Arctic Cooling ATi
Silencer 4 rev 2 og en Zalman. Det endte med førstnævnte - primært fordi
den har den fordel at den transporterer varmen direkte ud af kabinettet.

Selve monteringen var ret simpel - bortset fra at Asus ikke holder
standarden så strømstikket ikke passer direkte på kortet. I stedet
benytter jeg Aerogate II som i forvejen styrer mine kabinet-blæsere. Det
krævede dog at jeg klippede stikket på den nye blæser, nappede ledningen
fra en gammel kabinet-blæser, samlede alle 3 ledere (incl rpm indikator)
i muffer.

Det skal lige indskydes at kortet tidligere idlede omkring 43/41
(GPU/RAM) og peakede ved ca. 69/58.

Jeg fulgte "traditionen" fra CPU verdenen med at spare på pastaen
således at man ikke opnår en isolerende effekt - hvilket var en yderst
dårlig idé! På køleren er der præ-monterede thermal-pads til RAM'en. De
har blot den lille "bivirkning" at GPU'en ikke helt så let får kontakt
med selve køleren. Ved første boot idlede den omkring 43/41 hvilket ikke
imponerede mig. Efter ca. 5-6 sek belastning (ATi Tool's 3D test) ramte
GPU'en 82 grader! Om jeg fik slukket? Det tror jeg nok!

Med bævende hænder fik jeg pillet kortet ud og fjernede køleren. Som
forventet var der næsten ikke noget pasta på køleprofilen - dvs. ingen
ordentlig kontakt mellem profil og GPU. Så måtte "sprøjten" med Arctic
Silver frem igen - og denne gang blev der IKKE sparet. Faktisk var jeg
temmelig sikker på at det ville gå helt galt men der var ingen vej
udenom hvis jeg ville "skabe kontakt". Det skal indskydes at man ALDRIG
må bruge kølepasta med ledeevne til RAM'en! Dvs. Arctic Silver skal
under INGEN omstændigheder benyttes! Bruger man andet end de medfølgende
pads e.lign. skal det være en silicone-baseret pasta!

Nå, men efter at have overbevist mig selv om at der nu var kontakt -
uden at det samtidigt ville være så overdrevet at hele soklen blev smurt
ind - så fik jeg jeg igen monteret kortet. Denne gang var det med en
idle-temperatur på 35/33 grader! Efter en hel nats intensiv spil har jeg
endnu ikke set den komme over 55/50. Sammenlignet med tidligere er det
en forbedring på 14/8 grader! Ganske godt af en 200-kroners investering!
Som en ekstra side-gevinst har det også sænket temperaturen i mit
kabinet. Min cpu/mobo idler nu omkring 40/28 (tidligere 41/30) og peaker
omkring 53/29 (tidligere 54/32).

Med andre ord...

CPU/Mobo - tidligere - idle: 39/32
CPU/Mobo - tidligere - load: 58/37

CPU/Mobo - nu - idle: 40/28
CPU/Mobo - nu - load: 53/29

GPU/RAM - tidligere - idle: 43/41
GPU/RAM - tidligere - load: 69/58

GPU/RAM - nu - idle: 35/33
GPU/RAM - nu - load: 55/50

Ud over disse temperatur-sænkninger er lydniveauet faldet E K S T R E M
T ! Sammenlagt har det kostet 2x200kr, lidt kølepasta og en smule sved
på panden =)

 
 
TGJ (04-02-2006)
Kommentar
Fra : TGJ


Dato : 04-02-06 09:33


"ziGGi" <ziggiman_REMOVE_ME_hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:43e3fc2f$0$8100$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Hej NG!
>
> Tænkte at jeg lige ville dele en af de rare oplevelser man til tider
> støder på =)

Takker for info og inspir :)

Thomas



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste