/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
"Berigelse af Uran" - en 60 år gammel tekn~
Fra : Spangkuk


Dato : 03-01-06 16:48

"Berigelsen af Uran! ... jeg har hørt og læst denne sætning utallige gange,
men hvad betyder det egentlig ?

http://ekstrabladet.dk/VisArtikel.iasp?PageID=328436

Teknologien er 60 år gammel, den startede, så vidt jeg ved, med at
Tyskland udvandt tungt vand i Norge...

Nogle der, kort og fatteligt, gider fortælle lidt mere ?

Og, sidst, men sikkert ikke mindst, hvordan kan vesten "se" hvilke stater
der begynder at benytte denne teknologi ?

Spang



 
 
Bertel Lund Hansen (03-01-2006)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 03-01-06 18:27

Spangkuk skrev:

> "Berigelsen af Uran! ... jeg har hørt og læst denne sætning
> utallige gange, men hvad betyder det egentlig ?

Naturligt uran har kun få procent af den isotop som er bedst til
at lave ballade med. Ved diverse processer kan man sortere det
kedelige uran fra så der opnås en højere koncentration af det
nyttige uran. Slutproduktet kaldes så beriget uran.

Det modsatte hedder forarmet uran. Det var et spildprodukt indtil
man fandt ud af at proppe det i ammunition hvor man udnytter dets
høje massefylde til at sprænge projektilet og det det rammer i
småstykker.

> Og, sidst, men sikkert ikke mindst, hvordan kan vesten "se"
> hvilke stater der begynder at benytte denne teknologi ?

De snyder og kikker (med spioner og satellitter).

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Hans Henrik Hansen (04-01-2006)
Kommentar
Fra : Hans Henrik Hansen


Dato : 04-01-06 23:22

Bertel Lund Hansen wrote:
....
> De snyder og kikker (med spioner og satellitter).

Man kan (sandsynligvis) også indsamle nogle luftprøver, og bestemme deres
indhold af diverse stoffer/isotoper!(?)


--
med venlig hilsen
Hans

Henning Makholm (03-01-2006)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 03-01-06 18:42

Scripsit "Spangkuk" <qioewpågjg@asklædhæfgh.nu>

> "Berigelsen af Uran! ... jeg har hørt og læst denne sætning utallige gange,
> men hvad betyder det egentlig ?

Uran-atomer findes i to varianter ("isotoper") som har henholdsvis 143
og 146 neutroner i atomkernen. De to isotoper har samme kemiske
egenskaber, men den lette atomkerne er meget villigere til at blive
spaltet. For at opnå en løbsk spaltningsreaktion i et kernevåben, skal
man have tilstrækkelig mange af de lette kerner helt tæt på hinanden.
Det kan man ikke med naturligt forekommende uran, hvor under en
procent af kernerene er af den lette isotop - der er så mange af de
tunge, dovne, atomer at de lette ikke kan "se" hinanden.

Beriget uran er uran hvor man har fjernet nogen af de tunge atomer, så
der er relativt flere af dem tilbage. Det er en temmelig besværlig
proces, fordi de to isotoper har næsten fuldstændig samme kemiske
egenskaber.

Mange civile kernekraftværker fyres med uran der er beriget til 3-5 %
lette atomkerner. Til kernevåben skal man bruge uran med en meget
højere procentdel af lette kerner, men det kan produceres i samme
anlæg som man bruger til at berige kernekraftbrændsel. Derfor ser "det
internationale samfund" med skepsis på at stater som man ikke rigtig
stoler på, driver deres egne berigelsesanlæg, fordi det er svært at
kontrollere om der også bliver produceret højberiget uran til et
kernevåbenprogram.

> Og, sidst, men sikkert ikke mindst, hvordan kan vesten "se" hvilke stater
> der begynder at benytte denne teknologi ?

Det skal en betydelig industriel indsats til at berige væsentlige
mængder af uran, og det er svært at holde et fabrikskompleks der
håndterer større mængder radioaktivt materiale, hemmeligt i længden.

--
Henning Makholm "En tapper tinsoldat. En dame i
spagat. Du er en lykkelig mand ..."

Hans-Ole Jensen (03-01-2006)
Kommentar
Fra : Hans-Ole Jensen


Dato : 03-01-06 21:52

Jeg har et par tillægsspørgsmål ?

Hvad består tungt vand af ? Hvor meget vejer det ? og hvordan fremstilles
det ?

Hans-Ole



Bertel Lund Hansen (03-01-2006)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 03-01-06 23:35

Hans-Ole Jensen skrev:

> Hvad består tungt vand af ?

Almindeligt vand er H2O. Molekylemasse: 2*1 + 16 = 18

Der findes en isoptop af brint som har en neutron og dermed
atommassen 2. Det kaldes deuterium og har bogstavet D selv om det
kemisk er (næsten) identisk med H.

Tungt vand har så formlen D2O. Molekylemasse: 2*2 + 16 = 20

Hvis man har 18 liter vand vejer det 18 kg. Tungt vand ville så
veje 20 kg.

>Hvor meget vejer det ? og hvordan fremstilles det ?

Ved at pille de lette vandmolekyler fra. Det findes naturligt i
alt vand, men det er noget med 1 molekyle pr et eller andet
frygteligt stort antal molekyler.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Bo Warming (04-01-2006)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 04-01-06 08:44

"Bertel Lund Hansen" <nospamfilius@lundhansen.dk> wrote in message
news:43bafb51$0$8100$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Hans-Ole Jensen skrev:
>
>> Hvad består tungt vand af ?
>
> Almindeligt vand er H2O. Molekylemasse: 2*1 + 16 = 18
>
> Der findes en isoptop af brint som har en neutron og dermed
> atommassen 2. Det kaldes deuterium og har bogstavet D selv om det
> kemisk er (næsten) identisk med H.
>
> Tungt vand har så formlen D2O. Molekylemasse: 2*2 + 16 = 20
>
> Hvis man har 18 liter vand vejer det 18 kg. Tungt vand ville så
> veje 20 kg.
>
>>Hvor meget vejer det ? og hvordan fremstilles det ?
>
> Ved at pille de lette vandmolekyler fra. Det findes naturligt i
> alt vand, men det er noget med 1 molekyle pr et eller andet
> frygteligt stort antal molekyler.

Hvorfor gad tyskerne skaffe sig tungt vand fra Norge, når de aldrig
nærmede sig berigelse af uran, som de anså for alt for dyrt og måske
umuligt? Eller?



Regnar Simonsen (04-01-2006)
Kommentar
Fra : Regnar Simonsen


Dato : 04-01-06 10:09


"Bertel Lund Hansen

> Tungt vand har så formlen D2O. Molekylemasse: 2*2 + 16 = 20
> Hvis man har 18 liter vand vejer det 18 kg. Tungt vand ville så veje 20
> kg.

Normalt kan man ikke udregne masse og densitet direkte ud fra molekylemassen
(med mindre det er gasser).

Densiteten af tungt vand ved 25°C er fx 1,104 kg/L.
18L tungt vand vejer således: 19,87 kg
18L vand vejer ved samme temperatur: 17,9 kg

Densiteten af tungt vand er størst ved ca. 11°C (1,105kg/L), hvor den ved
almindelig vand som bekendt er størst ved ca. 4°C.

Hilsen Regnar Simonsen.




Bo Warming (04-01-2006)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 04-01-06 10:34

"Regnar Simonsen" <relisi@tiscali.dk> wrote in message
news:43bb90bc$0$15793$14726298@news.sunsite.dk...
> "Bertel Lund Hansen
>> Tungt vand har så formlen D2O. Molekylemasse: 2*2 + 16 = 20
>> Hvis man har 18 liter vand vejer det 18 kg. Tungt vand ville så
>> veje 20 kg.
>
> Normalt kan man ikke udregne masse og densitet direkte ud fra
> molekylemassen (med mindre det er gasser).
>
> Densiteten af tungt vand ved 25°C er fx 1,104 kg/L.
> 18L tungt vand vejer således: 19,87 kg
> 18L vand vejer ved samme temperatur: 17,9 kg
>
> Densiteten af tungt vand er størst ved ca. 11°C (1,105kg/L), hvor
> den ved almindelig vand som bekendt er størst ved ca. 4°C.

Det lyder interessant.
Kan nogen forklare sådant mysterie?



Sven Nielsen (07-01-2006)
Kommentar
Fra : Sven Nielsen


Dato : 07-01-06 11:43

In article <43bb90bc$0$15793$14726298@news.sunsite.dk>,
relisi@tiscali.dk says...

> Densiteten af tungt vand er størst ved ca. 11°C (1,105kg/L), hvor den ved
> almindelig vand som bekendt er størst ved ca. 4°C.

Man hører ofte, at kemiske forbindelser, hvor man erstatter en nuklid
med en anden, har samme kemiske egenskaber. Hvis det var sandt, skulle
forbindelser med tung brint (H^2) altså have præcis samme egenskaber som
forbindelser med almindelig let brint (H^1).

Det er dog langt fra at være korrekt. Wikipedias artikel
http://en.wikipedia.org/wiki/Heavy_water nævner f.eks. at tungt vand er
giftigt at indtage, i modsætning til almindeligt vand. Forklaringen
skulle være, at brintbindingen er stærkere, når tungt brint er
involveret.

Med det stærkt begrænsede kendskab jeg har til kemisk fysik og
molekylefysik kan jeg ikke rigtigt ræsonere mig frem til, om det skulle
være tilfældet alene ud fra ideen om, at den øgede kernemasse giver
brintkernen større inerti. Er det kernemassen, der bestemmer
brintbindingens styrke?

Med venlig hilsen Sven.

Per A. Hansen (04-01-2006)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 04-01-06 12:35


"Hans-Ole Jensen" <hoj@gonzosoft.dk> skrev i en meddelelse
news:43bae3ed$0$1803$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Jeg har et par tillægsspørgsmål ?
>
> Hvad består tungt vand af ? Hvor meget vejer det ? og hvordan
> fremstilles det ?

Alm. vand indeholder 0,0146% tungt vand.
Og så er der jo også det halvtunge vand - HDO, der indeholder både let og
tung brint.

Man benytter flere trin ved "berigningsprocessen" af tungt vand.
1. Destillation af vand
2. Destillation af brint
3. Elektrolyse af vand
4. Isotopbytning mellem'
a) svovlbrinte og vand
b) brint og vand
c) brint og ammoniak

I de store canadiske tungtvandsanlæg (til CANDU-reaktoren) anvendes
isotopbytning mellem
svovlbrinte og vand :
H2S + HDS <- - -> HDO + H2S
Ligevægtskonstanten er temperaturafhængig.
Man lader vand og svovlbrinte løbe i modstrøm i 2 tårne med forskellig
temperatur og
tapper en beriget fraktion af D2O ud et eller andet passende sted.
Den afsluttende koncentrering foretages bedst ved destillation.

Depleteret uran har et lavere indhold af isotopen U-235 end natururan.
Det har man anvendt som ballast og som kappe i diverse projektiler og
bomber.
Ved at anvende depleteret (udarmet) uran som kappemateriale i en
fusionsreaktor
kan man producere plutonium til brug i atomkraftværker på en billig måde.
Det kaldes for en hybridreaktor.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen


Henning Makholm (04-01-2006)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 04-01-06 17:40

Scripsit "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk>

> Alm. vand indeholder 0,0146% tungt vand.
> Og så er der jo også det halvtunge vand - HDO, der indeholder både let
> og tung brint.

Er det ikke HDO der er 0,015% af i naturligt forekommende vand?

D2O ville jeg kun forvente en forekomst på 10^-8 af.

--
Henning Makholm "... popping pussies into pies
Wouldn't do in my shop
just the thought of it's enough to make you sick
and I'm telling you them pussy cats is quick ..."

Per A. Hansen (05-01-2006)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 05-01-06 13:03


"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87ek3oymjx.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Scripsit "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk>
>
>> Alm. vand indeholder 0,0146% tungt vand.
>> Og så er der jo også det halvtunge vand - HDO, der indeholder både let
>> og tung brint.
>
> Er det ikke HDO der er 0,015% af i naturligt forekommende vand?

Det har jeg selv haft mine tvivl om.
Mine tal stammer fra Fr. List, Risø "Videregående reaktorteknik".
Jeg går ud fra, at tallet 0.0146% tungt vand er D2O, idet han opgiver
vægtfylden til 1.106 g/cm3 ved 11.2 g C, smp. til 3.8 g C og kpkt til 101.4
g C -
hvilket svarer til Regnars tal.

Jeg har regnet lidt på Vagn Jensens tal for fusion, hvor han kommer frem
til, at
1 l vand har et fusions-potentiale svarende til 300 l olie.
(her ses bort fra, at der skal anvendes tritium til processen.)
Tallet passer teoretisk til de opgivne procenter af D2O.

I ligevægten mellem svovlbrinte og vand benytter F. List "halvtungt vand
(HDO),
men der tappes rent D2O i kolonnen.
Der er sikkert en ligevægt mellem HDO og D2O

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen


Henning Makholm (05-01-2006)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 05-01-06 13:28

Scripsit "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
>> Scripsit "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk>

>>> Alm. vand indeholder 0,0146% tungt vand.
>>> Og så er der jo også det halvtunge vand - HDO, der indeholder både let
>>> og tung brint.

>> Er det ikke HDO der er 0,015% af i naturligt forekommende vand?

> Det har jeg selv haft mine tvivl om.
> Mine tal stammer fra Fr. List, Risø "Videregående reaktorteknik".
> Jeg går ud fra, at tallet 0.0146% tungt vand er D2O, idet han opgiver
> vægtfylden til 1.106 g/cm3 ved 11.2 g C, smp. til 3.8 g C og kpkt til
> 101.4 g C - hvilket svarer til Regnars tal.

Jeg havde ihvertfald ikke ret. De kilder jeg kan finde siger at 0,015 %
af naturligt forekommende brintatomer har en neutron. Hvis vi antager
at dette for et givet vandmolekyle er sandsynligheden for at _hvert_
af brintatomerne er tunge, og at de to brintatomer kan være tunge
uafhængigt af hinanden, vil det være 0,03 % af naturligt forekommende
vand som er HDO og kun meget lidt D2O.

Men ved gentagen fraktionering kan man alligevel udvinde 0,015 % D2O
af naturligt vand, idet reaktionen

2HDO <-> D2O + H2O

foregår hurtigt, med en ligevægtskonstant nær 1. Så snart som man har
opnået en betydelig koncentration af HDO, vil man altså også kunne
begynde at udskille D2O, og ved en kontinuerlig proces kan man opnå at
stort set alt D i det tilførte vand ender som D2O i den anden ende.

--
Henning Makholm "The compile-time type checker for this
language has proved to be a valuable filter which
traps a significant proportion of programming errors."

Regnar Simonsen (06-01-2006)
Kommentar
Fra : Regnar Simonsen


Dato : 06-01-06 11:36


"Henning Makholm"
> Jeg havde ihvertfald ikke ret. De kilder jeg kan finde siger at 0,015 %
> af naturligt forekommende brintatomer har en neutron. Hvis vi antager
> at dette for et givet vandmolekyle er sandsynligheden for at _hvert_
> af brintatomerne er tunge, og at de to brintatomer kan være tunge
> uafhængigt af hinanden, vil det være 0,03 % af naturligt forekommende
> vand som er HDO og kun meget lidt D2O.

Hvilket bekræftes på flg. link

http://en.wikipedia.org/wiki/Talk:Heavy_water

"Abundance
Would someone care to explain this to me?

About one in 6000 hydrogen atoms is deuterium. (The nuclide table at
http://atom.kaeri.re.kr/ton/ confirms this.) Under the assumption that the
deuterium atoms are randomly distributed over the water molecules, one would
expect about 1 in 6000 water molecules to be semiheavy (DHO), only 1 in
about 36000000 heavy (D2O), and the rest light (H2O).

Yet the article states that heavy water occurs naturally in regular water at
a proportion of roughly one part in 6,000. What's going on here? Are they
trying to sell us semiheavy water as 'heavy' water? Or what?

-Herbee 2004-02-08


If 0.015% (nearer 1 in 6500) of H's are D's, then about 2 in 6500 (0.03%) of
water molecules should have one D - i.e. be "Semi-Heavy" - not 1 in 6500
[1/6500 * 6499/6500 + 6499/6500 * 1/6500 = 1/3250.5]. As you say, 1 in 65002
or about 1 in 42 million should have two Ds, and be "Heavy".

Of course, the heaviest natural water is not ordinary D2O, but D218O, which
weighs 22. The abundance should be 1/6500.1/6500.1/500 = about 1 in 21
billion. Not so low really; there's about a million trillion in the average
glass of water..."



Hilsen Regnar Simonsen





Per A. Hansen (07-01-2006)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 07-01-06 10:46


"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:871wzmoo42.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Scripsit "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk>
>> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
>>> Scripsit "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk>
>
>>>> Alm. vand indeholder 0,0146% tungt vand.
>>>> Og så er der jo også det halvtunge vand - HDO, der indeholder både let
>>>> og tung brint.
>
>>> Er det ikke HDO der er 0,015% af i naturligt forekommende vand?
>
>> Det har jeg selv haft mine tvivl om.
>> Mine tal stammer fra Fr. List, Risø "Videregående reaktorteknik".
>> Jeg går ud fra, at tallet 0.0146% tungt vand er D2O, idet han opgiver
>> vægtfylden til 1.106 g/cm3 ved 11.2 g C, smp. til 3.8 g C og kpkt til
>> 101.4 g C - hvilket svarer til Regnars tal.
>
> Jeg havde ihvertfald ikke ret. De kilder jeg kan finde siger at 0,015 %
> af naturligt forekommende brintatomer har en neutron. Hvis vi antager
> at dette for et givet vandmolekyle er sandsynligheden for at _hvert_
> af brintatomerne er tunge, og at de to brintatomer kan være tunge
> uafhængigt af hinanden, vil det være 0,03 % af naturligt forekommende
> vand som er HDO og kun meget lidt D2O.

Den forklaring synes mere stringent end F. Lists tekst.
Det korrekte må være at angive forholdet mellem tung og let brint -
som er 0.0146% (0.015) - i stedet for at opgive forholdet mellem
D2O og H20 - og dermed overse HDO.

> Men ved gentagen fraktionering kan man alligevel udvinde 0,015 % D2O
> af naturligt vand, idet reaktionen
>
> 2HDO <-> D2O + H2O
> foregår hurtigt, med en ligevægtskonstant nær 1. Så snart som man har
> opnået en betydelig koncentration af HDO, vil man altså også kunne
> begynde at udskille D2O, og ved en kontinuerlig proces kan man opnå at
> stort set alt D i det tilførte vand ender som D2O i den anden ende.

Det forklaring løser et problem for mig, for jeg har ikke kunnet finde den
oplysning nogen steder.
Det er sikkert derfor F. List (og P. Ølgaard) formulerer sig som de gør.

I går benyttede jeg forresten i en anden anledningen at spørge Søren
Korsholm, Risø om
det samme - nu jeg håbet jeg at han giver samme svar!

Med Regnars bidrag må vi vist konstatere, at nu er den ged barberet!

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen



fjern (03-01-2006)
Kommentar
Fra : fjern


Dato : 03-01-06 23:18

Spangkuk wrote:
> "Berigelsen af Uran! ... jeg har hørt og læst denne sætning utallige gange,
> men hvad betyder det egentlig ?
>

Der står en aldeles glimrende forklaring her.
Selv jeg forstod det

http://www.akraft.dk/kernekraft.htm

Venligst
Flemming

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408927
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste