|
|
 | Månens betydning
Fra : Jan Pedersen |
Dato : 18-12-05 16:44 |
|
Har vores drabant månen en praktisk betydning for livet på jorden ? Ville
livet fungere fint uden den ? For jeg mener tidevand er vel kun vigtigt for
havdyr og evt. fugle ? Påvirker månen vejret på jorden ? Påvirker den
havstrømmene ?
| |
 Aage Andersen (18-12-2005)
| Kommentar
Fra : Aage Andersen |
Dato : 18-12-05 17:16 |
|
"Jan Pedersen"
> Har vores drabant månen en praktisk betydning for livet på jorden ? Ville
> livet fungere fint uden den ? For jeg mener tidevand er vel kun vigtigt
> for
> havdyr og evt. fugle ? Påvirker månen vejret på jorden ? Påvirker den
> havstrømmene ?
Saa vidt jeg ved virker maanen stabiliserende paa jordaksen og dermed paa
jordens klima.
Aage
| |
Jan Pedersen (18-12-2005)
| Kommentar
Fra : Jan Pedersen |
Dato : 18-12-05 17:23 |
|
"Aage Andersen" <aaa(REMOVE)@email.dk> skrev i en meddelelse
news:43a58b65$0$8862$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> "Jan Pedersen"
> > Har vores drabant månen en praktisk betydning for livet på jorden ?
Ville
> > livet fungere fint uden den ? For jeg mener tidevand er vel kun vigtigt
> > for
> > havdyr og evt. fugle ? Påvirker månen vejret på jorden ? Påvirker den
> > havstrømmene ?
>
> Saa vidt jeg ved virker maanen stabiliserende paa jordaksen og dermed paa
> jordens klima.
>
> Aage
>
Nå ja det mindes jeg at have hørt også i Viden Om på DR TV. Det var vist
noget med at denne akse eller ville drive og dermed påvirke hvornår det er
vinter, sommer mv. i løbet af året. Well så er eksistensen af en måne vel
også en betingelse for liv på en jordlignende planet ?
| |
John Larsson (18-12-2005)
| Kommentar
Fra : John Larsson |
Dato : 18-12-05 17:01 |
|
"Jan Pedersen" <jantheman28@hotmail.com> writes:
>Har vores drabant månen en praktisk betydning for livet på jorden ? Ville
>livet fungere fint uden den ? For jeg mener tidevand er vel kun vigtigt
>for
>havdyr og evt. fugle ? Påvirker månen vejret på jorden ? Påvirker den
>havstrømmene ?
Ja, den påvirker da meget, men det ville nok være lidt svært at bevise at
månen er en forudsætning for livet på jorden eller på nogen måde har været
med til at initiere livet her. Foruden de meget kendte direkte virkninger
som tidevandet står for, er der jo også "tidejord", dvs. at hele kloden
konstant deformeres af månens og solens tiltrækningskraft. For vejret har
"tideluften" meget stor overordnet betydning, da bl. a. de såkaldte
"Rossby-bølger" sandsynligvis er en direkte virkning af "tideluften".
I det hele taget påvirkes vejret meget af udenjordiske forhold. Vi har jo
længe kendt til at solens solpletter påvirker klimaet, men solvinden
påvirker os konstant; vi mangler bare en masse forskning på dette område.
John
| |
fribytteren (18-12-2005)
| Kommentar
Fra : fribytteren |
Dato : 18-12-05 17:43 |
|
Jan Pedersen skrev:
> Har vores drabant månen en praktisk betydning for livet på jorden ? Ville
> livet fungere fint uden den ? For jeg mener tidevand er vel kun vigtigt for
> havdyr og evt. fugle ? Påvirker månen vejret på jorden ? Påvirker den
> havstrømmene ?
Der er visse biologer der mener at tidevandet kan have haft indvirkning
på livets opståen her på Jorden, men Jorden ville selv uden Månen
opleve tidevand, nemlig den Solen skaber. Solens tidevand lægger vi
blot ikke så meget mærke til, da Månens tidevand er langt større
end Solens.
Så Månen har ikke -efter min mening- nogen større betydning
angående livets opståen, men derimod har den indflydelse på livets
biologiske cyklusser, der er blevet påvirket af Månens
tidevandscyklus.
Tidevandspåvirkningen sker også på kontinenterne.
Da Månens tidevandspåvirkning har indflydelse på havstrømme omkring
kystområder, vil jeg da mene Månen kan have en svag indvirkning på
vejret.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
| |
Max (18-12-2005)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 18-12-05 18:50 |
|
Hej Jan
> Har vores drabant månen en praktisk betydning for livet på jorden ? Ville
Den praktiske betydning er jo nem at få øje på, og på længere sigt
har månen desværre den kedelige egenskab at den gør livet på
jorden temlig besværlig, tidevandskræfterne tapper jo vores
planet for energi så på et tidspunkt vil planetens rotation jo
stoppe. Noget der på grund af størrelsesforskelle i systemet
jo allerede er sket for månen. Forøvrigt er det en sjov detalje
at månen vidst ikke er en måne, men nærmere en søster
planet til jorden, solen har nemlig mere magt over månen
en jorden har.
Mvh Max
| |
Jan Pedersen (18-12-2005)
| Kommentar
Fra : Jan Pedersen |
Dato : 18-12-05 19:43 |
|
"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:43a59fcf$0$84019$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hej Jan
>
> > Har vores drabant månen en praktisk betydning for livet på jorden ?
Ville
>
> Den praktiske betydning er jo nem at få øje på, og på længere sigt
> har månen desværre den kedelige egenskab at den gør livet på
> jorden temlig besværlig, tidevandskræfterne tapper jo vores
> planet for energi så på et tidspunkt vil planetens rotation jo
> stoppe. Noget der på grund af størrelsesforskelle i systemet
> jo allerede er sket for månen. Forøvrigt er det en sjov detalje
> at månen vidst ikke er en måne, men nærmere en søster
> planet til jorden, solen har nemlig mere magt over månen
> en jorden har.
>
Søsterplanet ? Hvordan definerer man lige hvad der er en måne, en planet
eller en asteroide ? Det hele er vel dannet ca. samtidig?! For mig var en
måne noget der kredsede om en planet som igen var noget der kredsede om en
sol og en asteroide var så noget der var alt for lille til at blive kaldt en
planet. Men det er jo nogle temmeligt løse begreber :)
| |
 Max (18-12-2005)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 18-12-05 22:19 |
|
Hej Jan
> Søsterplanet ? Hvordan definerer man lige hvad der er en måne, en planet
> eller en asteroide ? Det hele er vel dannet ca. samtidig?! For mig var en
Det med dannelsen er jo svævende da nogle jo mener at månen er en del
der er banket ud af jorden på et tidspunkt. Angående det med at det ikke
skulle være en måne hørte jeg engang hvor man gennemgik de kræfter
der hiver i månen, og der skulle det så vise sig at solen ejer månen,
jorden magter bare lige at afbøde dens fald så den bliver lige i nærheden.
Mvh Max
| |
Preben Riis Sørensen (18-12-2005)
| Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 18-12-05 19:56 |
|
"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev
>...så på et tidspunkt vil planetens rotation jo
> stoppe. Noget der på grund af størrelsesforskelle i systemet
> jo allerede er sket for månen.
Den roterer skam i bedste velgående 1 gang pr.måned.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
pm (18-12-2005)
| Kommentar
Fra : pm |
Dato : 18-12-05 17:17 |
|
Preben Riis Sørensen wrote:
> "Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev
>> ...så på et tidspunkt vil planetens rotation jo
>> stoppe. Noget der på grund af størrelsesforskelle i systemet
>> jo allerede er sket for månen.
>
> Den roterer skam i bedste velgående 1 gang pr.måned.
Hvem ser bagsiden uden denne rotation ??
PM
| |
N. Foldager (19-12-2005)
| Kommentar
Fra : N. Foldager |
Dato : 19-12-05 19:18 |
|
Preben Riis Sørensen:
> > Den roterer skam i bedste velgående 1 gang pr.måned.
Anonyme PM:
> Hvem ser bagsiden uden denne rotation ??
Med denne rotation ser vi ikke bagsiden.
Mvh
Niels Foldager
| |
Preben Riis Sørensen (19-12-2005)
| Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 19-12-05 19:18 |
|
"pm" <ps98@tzeliamail.dk> skrev i en meddelelse
news:43a6dd11$0$47066$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Preben Riis Sørensen wrote:
> > "Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev
> >> ...så på et tidspunkt vil planetens rotation jo
> >> stoppe. Noget der på grund af størrelsesforskelle i systemet
> >> jo allerede er sket for månen.
> >
> > Den roterer skam i bedste velgående 1 gang pr.måned.
>
> Hvem ser bagsiden uden denne rotation ??
Vi ser netop ikke bagsiden, fordi den roterer. Men i forhold til Jorden
roterer den ikke, men vakler lidt fra side til side. Og det, sammen med en
lidt skæv bane, kan man se vistnok 59 % af Månen fra Jorden.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
pm (18-12-2005)
| Kommentar
Fra : pm |
Dato : 18-12-05 20:52 |
|
Preben Riis Sørensen wrote:
> "pm" <ps98@tzeliamail.dk> skrev i en meddelelse
> news:43a6dd11$0$47066$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>> Preben Riis Sørensen wrote:
>>> "Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev
>>>> ...så på et tidspunkt vil planetens rotation jo
>>>> stoppe. Noget der på grund af størrelsesforskelle i systemet
>>>> jo allerede er sket for månen.
>>>
>>> Den roterer skam i bedste velgående 1 gang pr.måned.
>>
>> Hvem ser bagsiden uden denne rotation ??
>
> Vi ser netop ikke bagsiden, fordi den roterer. Men i forhold til
> Jorden roterer den ikke, men vakler lidt fra side til side. Og det,
> sammen med en lidt skæv bane, kan man se vistnok 59 % af Månen fra
> Jorden.
OK.Månen drejer om egen akse så, det er vel det man forstår ved rotation ?
PM
| |
Preben Riis Sørensen (19-12-2005)
| Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 19-12-05 21:05 |
|
"pm" <ps98@tzeliamail.dk> skrev >
> OK.Månen drejer om egen akse så, det er vel det man forstår ved rotation ?
Ja. Men alle bevægelser skal relateres til et eller andet.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
Henning Makholm (18-12-2005)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 18-12-05 23:51 |
|
Scripsit "Jan Pedersen" <jantheman28@hotmail.com>
> Søsterplanet ? Hvordan definerer man lige hvad der er en måne, en planet
> eller en asteroide ? Det hele er vel dannet ca. samtidig?!
Det mest sammenhængende argument for "Månen er faktisk ikke en måne,
men den anden halvdel af en dobbeltplanet" jeg har set, går ud på at
Jord-Måne-systemets fælles banehastighed om Solen er større end Månens
banehastighed lokalt i systemet, og at Månen derfor aldrig bevæger sig
retrogradt set fra Solen. (Åbenbart er Månen den eneste kendte måne
med den egenskab, men jeg har ikke regnet efter).
Men jeg synes nu det virker som om dette arguments fortalere har
sluttet baglæns fra den ønskede konklusion og så valgt sig en
definition af "måne" der understøtter den.
--
Henning Makholm "Larry wants to replicate all the time ... ah, no,
all I meant was that he likes to have a bang everywhere."
| |
N. Foldager (19-12-2005)
| Kommentar
Fra : N. Foldager |
Dato : 19-12-05 15:26 |
|
Henning Makholm:
> Det mest sammenhængende argument for "Månen er faktisk ikke en måne,
> men den anden halvdel af en dobbeltplanet" jeg har set, går ud på at
> Jord-Måne-systemets fælles banehastighed om Solen er større end Månens
> banehastighed lokalt i systemet, og at Månen derfor aldrig bevæger sig
> retrogradt set fra Solen. (Åbenbart er Månen den eneste kendte måne
> med den egenskab, men jeg har ikke regnet efter).
Der er adskillige måner i Solsystemet, som har mindre banehastighed
end det lokale system og derfor er uden retrograd bevægelse.
Der, hvor Måne-banen er speciel, er, at banen ikke har nogen
vendetangenter: Den er altid konkav ind mod Solen. Det kan man evt.
udlægge som, at Månen har en selvstændig, omend perturberet, bane om
Solen.
(Der er muligvis fjerne måner i Jupitersystemet, som har samme
egenskab.)
Venlig hilsen
Niels Foldager
| |
John Larsson (20-12-2005)
| Kommentar
Fra : John Larsson |
Dato : 20-12-05 20:03 |
|
N. Foldager <nfoldager-takethisaway@yahoo.com> writes:
>
>> >Hvordan afgør du, om det er Månen eller Universet omkring den, der
>> >roterer?
>
>John Larsson:
>
>> På samme måde som man måler gravitationen på ækvator og på steder
>nærmere
>> polerne.
>
>Og så?
Der skal også være lidt at slå op for de nysgerrige! 
John
| |
John Larsson (19-12-2005)
| Kommentar
Fra : John Larsson |
Dato : 19-12-05 21:41 |
|
"Preben Riis S¯rensen" <preben@esenet.dk> writes:
>"pm" <ps98@tzeliamail.dk> skrev >
>> OK.Månen drejer om egen akse så, det er vel det man forstår ved
>rotation ?
>
>Ja. Men alle bevægelser skal relateres til et eller andet.
Ikke en rotation! Dén kan detekteres uden tilstedeværelse af andre legemer.
John
| |
Preben Riis Sørensen (19-12-2005)
| Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 19-12-05 22:22 |
|
"John Larsson" <john_larsson@net.dialog.dk> skrev>
> Ikke en rotation! Dén kan detekteres uden tilstedeværelse af andre
legemer.
Hvordan?
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
Jakob Nielsen (20-12-2005)
| Kommentar
Fra : Jakob Nielsen |
Dato : 20-12-05 09:51 |
|
> Hvordan?
Hvis man lige glemmer det praktiske ved at måle på Månen, så kan man vel
sammenligne med to kugler der er forbundet med en kæde. Hvis de roterer om
deres fælles centrum, så er der en bevægelse og kæden skal accelerere
kuglerne indad for at holde dem sammen. Sprænges kæden, så flyver kuglerne
fra hinanden. Hvis systemet ikke roterede, så ville kuglerne holde deres
indbyrdes afstand uden hjælp fra kæden. På den måde kan man se om man
roterer eller ej, og man kan på baggrund af kraften på kæden, og kuglernes
masse, måle hvor hurtigt man roterer.
| |
Preben Riis Sørensen (20-12-2005)
| Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 20-12-05 22:29 |
|
"Jakob Nielsen" <snail@road.rain.no.mail> skrev i en meddelelse
news:43a7c5e3$0$67255$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> > Hvordan?
>
> Hvis man lige glemmer det praktiske ved at måle på Månen, så kan man vel
> sammenligne med to kugler der er forbundet med en kæde. Hvis de roterer om
> deres fælles centrum, så er der en bevægelse og kæden skal accelerere
> kuglerne indad for at holde dem sammen. Sprænges kæden, så flyver kuglerne
> fra hinanden. Hvis systemet ikke roterede, så ville kuglerne holde deres
> indbyrdes afstand uden hjælp fra kæden. På den måde kan man se om man
> roterer eller ej, og man kan på baggrund af kraften på kæden, og kuglernes
> masse, måle hvor hurtigt man roterer.
Korrekt, men det er pokkers tungt med de lange kæder, den indbyrdes
tyngdekraft er nok.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
N. Foldager (19-12-2005)
| Kommentar
Fra : N. Foldager |
Dato : 19-12-05 22:28 |
|
Preben Riis Sørensen:
> >Ja. Men alle bevægelser skal relateres til et eller andet.
John Larsson:
> Ikke en rotation! Dén kan detekteres uden tilstedeværelse af andre legemer.
Hvordan afgør du, om det er Månen eller Universet omkring den, der
roterer?
Mvh
Niels Foldager
| |
John Larsson (19-12-2005)
| Kommentar
Fra : John Larsson |
Dato : 19-12-05 22:41 |
|
N. Foldager <nfoldager-takethisaway@yahoo.com> writes:
>
>Preben Riis Sørensen:
>
>> >Ja. Men alle bevægelser skal relateres til et eller andet.
>
>John Larsson:
>
>> Ikke en rotation! Dén kan detekteres uden tilstedeværelse af andre
>legemer.
>
>Hvordan afgør du, om det er Månen eller Universet omkring den, der
>roterer?
På samme måde som man måler gravitationen på ækvator og på steder nærmere
polerne.
John
| |
Preben Riis Sørensen (19-12-2005)
| Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 19-12-05 23:22 |
|
"John Larsson" <john_larsson@net.dialog.dk> skrev>
> På samme måde som man måler gravitationen på ækvator og på steder nærmere
> polerne.
Det beskriver ikke bevægelsen. Hvis du ikke kendte årsagen, ville du måske
kun kunne konstatere at der er en forskel i fordeling af massefylden.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
N. Foldager (20-12-2005)
| Kommentar
Fra : N. Foldager |
Dato : 20-12-05 18:46 |
|
> >Hvordan afgør du, om det er Månen eller Universet omkring den, der
> >roterer?
John Larsson:
> På samme måde som man måler gravitationen på ækvator og på steder nærmere
> polerne.
Og så?
Venlig hilsen
Niels Foldager
| |
John Larsson (20-12-2005)
| Kommentar
Fra : John Larsson |
Dato : 20-12-05 06:51 |
|
"Preben Riis S¯rensen" <preben@esenet.dk> writes:
>
>"John Larsson" <john_larsson@net.dialog.dk> skrev>
>> På samme måde som man måler gravitationen på ækvator og på steder
>nærmere
>> polerne.
>
>Det beskriver ikke bevægelsen. Hvis du ikke kendte årsagen, ville du måske
>kun kunne konstatere at der er en forskel i fordeling af massefylden.
Så må jeg vel kikke på lysekronerne i kirken ligesom Galilei!
John
| |
|
|