/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Gåde!
Fra : Aksel Petersen


Dato : 20-01-06 10:55

Vi laver hvert år på denne tid marmelade af pomeranser. Der kommer ikke fremmet
gelatineringsmiddel i - kun udtræk af frugternes kerner. Sidste år foreslog
jeg, at for at undgå mug i glassene, burde vi sætte låget på umiddelbart efter
ophældningen. Det faldt ikke i god jord, men jeg fik alligevel min vilje. Men
følgen var, at marmeladen ville ikke stivne som normalt. Jeg var ked af
resultatet af min dårlige indflydelse på processen. Vi hældte det hele tilbage
i gryden igen og efter opkogning blev der påny ophældt i glas - men denne gang
først låg på efter afkøling! Og så blev det stift, som vi gerne vil have det -
selvfølgelig ikke helt fast, men så det ikke løber af brødet.
Er der nogen, der kan forklare denne store forskel på, om låget kommer på i
helt varm eller i kold tilstand? Jeg vil med det samme sige, at det kan ikke
have noget med større eller mindre fordampning af vand.
Mvh.
Aksel



 
 
Du er hvad du spiser~ (20-01-2006)
Kommentar
Fra : Du er hvad du spiser~


Dato : 20-01-06 11:37

Hej
Det er en udmærket måde at undgå konserveringsmidler ved at påsætte låget
mens indholdet stadig er varmt. På den måde dannes der vaccum i glasset. og
det holder tæt i lang tid. Hvis bare industrien gad.... men de vil hellere
gå med livrem og seler.
Forklaring på, at indholder er mere flydende en det plejer, kan skyldes
flere faktorer. Dels kan der være mere vandindhold i frugten, indholder af
sukker er ændret eller frugtens egen geleringsmidler egenskaber kan også
ændres (afhængig af høsttidspunkt, modning og opbevaring) En god regel ved
kogning af syltetøj/marmelade er, at teste konsistensen ved at komme lidt
over på en underkop of stille det i køleskabet i 3 minutter. Er konsistensen
ok eller skal det koge lidt længere for at fjerne noget mere vand ?
mvh
Henrik

"Aksel Petersen" <aksel@stribnet.dk> skrev i en meddelelse
news:b9afa$43d0b373$3e3d87b7$10193@news.arrownet.dk...
> Vi laver hvert år på denne tid marmelade af pomeranser. Der kommer ikke
fremmet
> gelatineringsmiddel i - kun udtræk af frugternes kerner. Sidste år
foreslog
> jeg, at for at undgå mug i glassene, burde vi sætte låget på umiddelbart
efter
> ophældningen. Det faldt ikke i god jord, men jeg fik alligevel min vilje.
Men
> følgen var, at marmeladen ville ikke stivne som normalt. Jeg var ked af
> resultatet af min dårlige indflydelse på processen. Vi hældte det hele
tilbage
> i gryden igen og efter opkogning blev der påny ophældt i glas - men denne
gang
> først låg på efter afkøling! Og så blev det stift, som vi gerne vil have
det -
> selvfølgelig ikke helt fast, men så det ikke løber af brødet.
> Er der nogen, der kan forklare denne store forskel på, om låget kommer på
i
> helt varm eller i kold tilstand? Jeg vil med det samme sige, at det kan
ikke
> have noget med større eller mindre fordampning af vand.
> Mvh.
> Aksel
>
>



Jonas Kofod (20-01-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 20-01-06 12:36

Aksel Petersen wrote:
> Vi laver hvert år på denne tid marmelade af pomeranser. Der kommer ikke fremmet
> gelatineringsmiddel i - kun udtræk af frugternes kerner. Sidste år foreslog
> jeg, at for at undgå mug i glassene, burde vi sætte låget på umiddelbart efter
> ophældningen. Det faldt ikke i god jord, men jeg fik alligevel min vilje. Men
> følgen var, at marmeladen ville ikke stivne som normalt. Jeg var ked af
> resultatet af min dårlige indflydelse på processen. Vi hældte det hele tilbage
> i gryden igen og efter opkogning blev der påny ophældt i glas - men denne gang
> først låg på efter afkøling! Og så blev det stift, som vi gerne vil have det -
> selvfølgelig ikke helt fast, men så det ikke løber af brødet.
> Er der nogen, der kan forklare denne store forskel på, om låget kommer på i
> helt varm eller i kold tilstand? Jeg vil med det samme sige, at det kan ikke
> have noget med større eller mindre fordampning af vand.

Pektinen gelerer ved iltning - det er i øvrigt primært skallerne og ikke
kernerne dette stof kommer af. Jeg vil tro at pektinen kun kan størkne
under nedkølingen MED tilgang til ilt - at tilføre ilten bagefter nytter
ikke noget når systemet er faldet til ro.

Jonas Kofod (20-01-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 20-01-06 12:36

Aksel Petersen wrote:
> Vi laver hvert år på denne tid marmelade af pomeranser. Der kommer ikke fremmet
> gelatineringsmiddel i - kun udtræk af frugternes kerner. Sidste år foreslog
> jeg, at for at undgå mug i glassene, burde vi sætte låget på umiddelbart efter
> ophældningen. Det faldt ikke i god jord, men jeg fik alligevel min vilje. Men
> følgen var, at marmeladen ville ikke stivne som normalt. Jeg var ked af
> resultatet af min dårlige indflydelse på processen. Vi hældte det hele tilbage
> i gryden igen og efter opkogning blev der påny ophældt i glas - men denne gang
> først låg på efter afkøling! Og så blev det stift, som vi gerne vil have det -
> selvfølgelig ikke helt fast, men så det ikke løber af brødet.
> Er der nogen, der kan forklare denne store forskel på, om låget kommer på i
> helt varm eller i kold tilstand? Jeg vil med det samme sige, at det kan ikke
> have noget med større eller mindre fordampning af vand.

Pektinen gelerer ved iltning - det er i øvrigt primært skallerne og ikke
kernerne dette stof kommer af. Jeg vil tro at pektinen kun kan størkne
under nedkølingen MED tilgang til ilt - at tilføre ilten bagefter nytter
ikke noget når systemet er faldet til ro.

Jørgen Hess (20-01-2006)
Kommentar
Fra : Jørgen Hess


Dato : 20-01-06 22:38


"Jonas Kofod" <Kofod@FJERNkampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
news:dqqhu5$r7t$1@gnd.k-net.dk...
>
> Pektinen gelerer ved iltning - det er i øvrigt primært skallerne og ikke
> kernerne dette stof kommer af. Jeg vil tro at pektinen kun kan størkne
> under nedkølingen MED tilgang til ilt - at tilføre ilten bagefter nytter
> ikke noget når systemet er faldet til ro.

Hvilket bekræftes af opskrifterne i Tørsleff grønne syltebog:
Om syltetøj og marmelade står at glassene tilbindes straks.

Ved gele står at glassene dækkes med et rent klæde og står til næste dag før
tilbinding.

mvh
Jørgen



Aksel Petersen (21-01-2006)
Kommentar
Fra : Aksel Petersen


Dato : 21-01-06 00:00


"Jonas Kofod" <Kofod@FJERNkampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
news:dqqhu5$r7t$1@gnd.k-net.dk...
> Pektinen gelerer ved iltning - det er i øvrigt primært skallerne og ikke
> kernerne dette stof kommer af. Jeg vil tro at pektinen kun kan størkne
under
> nedkølingen MED tilgang til ilt - at tilføre ilten bagefter nytter ikke
noget
> når systemet er faldet til ro.

Tak for det Jonas og Jørgen.
Den med iltningen af pektinet køber jeg. Jeg tror, at dette må være
forklaringen.
Men ikke det med, at pektinet primært kommer fra skallen. Den væsentligste
kilde er i dette tilfælde kærneudtrækket. Prøv selv at lægge en god
håndfuld
citruskærner i lidt vand natten over. Næste dag er de helt "limet" sammen
af
pektin. Efter at have sigtet kærnerne fra, kan man udtrække en eller to
gange
mere.
Det er meget bemærkelsesværdigt. Hvis du derimod kun koger saft og
skaller
sker der ingen gelatinering. Vi har prøvet det så mange gange, at vi ved
det
helt sikkert.
Venlig hilsen
Aksel


----------------------------------------
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 463 spam-mails.
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent gratis SPAMfighter her: www.spamfighter.dk



Jonas Kofod (21-01-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 21-01-06 02:46

Aksel Petersen wrote:
> "Jonas Kofod" <Kofod@FJERNkampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
> news:dqqhu5$r7t$1@gnd.k-net.dk...
>
>>Pektinen gelerer ved iltning - det er i øvrigt primært skallerne og ikke
>>kernerne dette stof kommer af. Jeg vil tro at pektinen kun kan størkne
>
> under
>
>>nedkølingen MED tilgang til ilt - at tilføre ilten bagefter nytter ikke
>
> noget
>
>>når systemet er faldet til ro.
>
>
> Tak for det Jonas og Jørgen.
> Den med iltningen af pektinet køber jeg. Jeg tror, at dette må være
> forklaringen.
> Men ikke det med, at pektinet primært kommer fra skallen. Den væsentligste
> kilde er i dette tilfælde kærneudtrækket. Prøv selv at lægge en god
> håndfuld
> citruskærner i lidt vand natten over. Næste dag er de helt "limet" sammen
> af
> pektin. Efter at have sigtet kærnerne fra, kan man udtrække en eller to
> gange
> mere.
> Det er meget bemærkelsesværdigt. Hvis du derimod kun koger saft og
> skaller
> sker der ingen gelatinering. Vi har prøvet det så mange gange, at vi ved
> det
> helt sikkert.
> Venlig hilsen
> Aksel

Pektinen kommer primært fra skallen - det er et meget veletableret
videnskabeligt faktum.
Forskellen mellem dine to forsøg skal forklares ved at koncentrationen
af pektin i din kerne opstilling er højere end i skal-forsøget. Men den
samlede mængde pektin i skallen er meget højere. Til jeres syltning er
begge bidrag sikkert nødvendigt - men hvor bidraget fra skallerne kommer
med naturligt skal den sidste afgørende forskel kernerne huskes - der af
kommer man hurtigt til at tro det man selv gør er vigtigst og væsentligst.
Industrielt udvinder man derfor pektin af skaller og ikke kerner - på
Sydsjælland har vi en af verdens største producenter af pektin;
CP-Kelco. Her har de bjærge og endeløse siloer med tørrede
appelsinskaller - tidligere brugte man æble. Der er faktisk kun tre
produktionssteder af betydning i verden. Så står man med et
fødevareprodukt med en eller anden form for gelering stammer det oftest
fra en af disse tre steder.

Jonas Kofod (21-01-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 21-01-06 02:46

Aksel Petersen wrote:
> "Jonas Kofod" <Kofod@FJERNkampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
> news:dqqhu5$r7t$1@gnd.k-net.dk...
>
>>Pektinen gelerer ved iltning - det er i øvrigt primært skallerne og ikke
>>kernerne dette stof kommer af. Jeg vil tro at pektinen kun kan størkne
>
> under
>
>>nedkølingen MED tilgang til ilt - at tilføre ilten bagefter nytter ikke
>
> noget
>
>>når systemet er faldet til ro.
>
>
> Tak for det Jonas og Jørgen.
> Den med iltningen af pektinet køber jeg. Jeg tror, at dette må være
> forklaringen.
> Men ikke det med, at pektinet primært kommer fra skallen. Den væsentligste
> kilde er i dette tilfælde kærneudtrækket. Prøv selv at lægge en god
> håndfuld
> citruskærner i lidt vand natten over. Næste dag er de helt "limet" sammen
> af
> pektin. Efter at have sigtet kærnerne fra, kan man udtrække en eller to
> gange
> mere.
> Det er meget bemærkelsesværdigt. Hvis du derimod kun koger saft og
> skaller
> sker der ingen gelatinering. Vi har prøvet det så mange gange, at vi ved
> det
> helt sikkert.
> Venlig hilsen
> Aksel

Pektinen kommer primært fra skallen - det er et meget veletableret
videnskabeligt faktum.
Forskellen mellem dine to forsøg skal forklares ved at koncentrationen
af pektin i din kerne opstilling er højere end i skal-forsøget. Men den
samlede mængde pektin i skallen er meget højere. Til jeres syltning er
begge bidrag sikkert nødvendigt - men hvor bidraget fra skallerne kommer
med naturligt skal den sidste afgørende forskel kernerne huskes - der af
kommer man hurtigt til at tro det man selv gør er vigtigst og væsentligst.
Industrielt udvinder man derfor pektin af skaller og ikke kerner - på
Sydsjælland har vi en af verdens største producenter af pektin;
CP-Kelco. Her har de bjærge og endeløse siloer med tørrede
appelsinskaller - tidligere brugte man æble. Der er faktisk kun tre
produktionssteder af betydning i verden. Så står man med et
fødevareprodukt med en eller anden form for gelering stammer det oftest
fra en af disse tre steder.

Aksel Petersen (21-01-2006)
Kommentar
Fra : Aksel Petersen


Dato : 21-01-06 13:45


"Jonas Kofod" <Kofod@FJERNkampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
news:dqs3nu$19qk$1@gnd.k-net.dk...
> Pektinen kommer primært fra skallen - det er et meget veletableret
> videnskabeligt faktum.
> Forskellen mellem dine to forsøg skal forklares ved at koncentrationen
af
> pektin i din kerne opstilling er højere end i skal-forsøget. Men den
samlede
> mængde pektin i skallen er meget højere. Til jeres syltning er begge
bidrag
> sikkert nødvendigt - men hvor bidraget fra skallerne kommer med
naturligt
> skal den sidste afgørende forskel kernerne huskes - der af kommer man
hurtigt
> til at tro det man selv gør er vigtigst og væsentligst.
> Industrielt udvinder man derfor pektin af skaller og ikke kerner - på
> Sydsjælland har vi en af verdens største producenter af pektin;
CP-Kelco. Her
> har de bjærge og endeløse siloer med tørrede appelsinskaller - tidligere
> brugte man æble. Der er faktisk kun tre produktionssteder af betydning i
> verden. Så står man med et fødevareprodukt med en eller anden form for
> gelering stammer det oftest fra en af disse tre steder.


Hej Jonas!
Du udtaler dig virkeligt, som om du har forstand på de dele. Dog er jeg
ikke
helt overbevist: Som led i vores marmeladefremstilling skal de tyndt
skårne
pomeranser - med skaller - og saften af nogle appelsiner koges i 1½ time.
Derefter skal det stå afkølet i gryden til næste dag. Næste dag er det
stadigt
"flydende"!!!
Efterfølgende dag tilføres pektinet udvundet af pomeranskerner sammen med
sukker, hvorefter det hele atter koges et stykke tid inden ophældningen.
Efter
afkøling - UDEN LÅG - er marmeladen delvist gelatineret.
Dvs. de kogte skaller og appelsinsaft har efter afkøling ikke opnået nogen
form
for konstaterbar gelatinering. Først efter ny kogning og tilsætning af
kerneudtræk og afkøling opnår vi det ønskede resultat.
Hvad siger du til det?

Venlig hilsen
Aksel


----------------------------------------
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 465 spam-mails.
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent gratis SPAMfighter her: www.spamfighter.dk



Jonas Kofod (21-01-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 21-01-06 16:13

Aksel Petersen wrote:
> "Jonas Kofod" <Kofod@FJERNkampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
> news:dqs3nu$19qk$1@gnd.k-net.dk...
>
>>Pektinen kommer primært fra skallen - det er et meget veletableret
>>videnskabeligt faktum.
>>Forskellen mellem dine to forsøg skal forklares ved at koncentrationen
>
> af
>
>>pektin i din kerne opstilling er højere end i skal-forsøget. Men den
>
> samlede
>
>>mængde pektin i skallen er meget højere. Til jeres syltning er begge
>
> bidrag
>
>>sikkert nødvendigt - men hvor bidraget fra skallerne kommer med
>
> naturligt
>
>>skal den sidste afgørende forskel kernerne huskes - der af kommer man
>
> hurtigt
>
>>til at tro det man selv gør er vigtigst og væsentligst.
>>Industrielt udvinder man derfor pektin af skaller og ikke kerner - på
>>Sydsjælland har vi en af verdens største producenter af pektin;
>
> CP-Kelco. Her
>
>>har de bjærge og endeløse siloer med tørrede appelsinskaller - tidligere
>>brugte man æble. Der er faktisk kun tre produktionssteder af betydning i
>>verden. Så står man med et fødevareprodukt med en eller anden form for
>>gelering stammer det oftest fra en af disse tre steder.
>
>
>
> Hej Jonas!
> Du udtaler dig virkeligt, som om du har forstand på de dele. Dog er jeg
> ikke
> helt overbevist: Som led i vores marmeladefremstilling skal de tyndt
> skårne
> pomeranser - med skaller - og saften af nogle appelsiner koges i 1½ time.
> Derefter skal det stå afkølet i gryden til næste dag. Næste dag er det
> stadigt
> "flydende"!!!
> Efterfølgende dag tilføres pektinet udvundet af pomeranskerner sammen med
> sukker, hvorefter det hele atter koges et stykke tid inden ophældningen.
> Efter
> afkøling - UDEN LÅG - er marmeladen delvist gelatineret.
> Dvs. de kogte skaller og appelsinsaft har efter afkøling ikke opnået nogen
> form
> for konstaterbar gelatinering. Først efter ny kogning og tilsætning af
> kerneudtræk og afkøling opnår vi det ønskede resultat.
> Hvad siger du til det?

Jeg siger at du skal læse mit forrige indlæg igen, hvor det allerede er
beskrevet. Både indholdet fra kerner og skaller er nødvendige - men det
er ikke det samme som at det den sidste afgørende tilsætning er den mest
bidragende, som det allerede er skrevet tidligere. Pektinen gelerer ved
en bestemt kritisk koncentration, kernerne er kun det sidste bidrag,
ikke det væsentligste. Indholdet at pektin i frugter fordeler sig
således; skaller, kerner, kernehus.
Jeg har en masse mere teknisk litteratur på det hvis det skal være - men
jeg tænkte det var mere passende at finde noget lidt tættere på
køkkenet. Så derfor lidt fra Meyers køkken der beskriver brugen af
pektin fra både skaller og kerner.
http://www.meyersmad.dk/meyers.asp?PageID=23870

Aksel Petersen (22-01-2006)
Kommentar
Fra : Aksel Petersen


Dato : 22-01-06 00:22


"Jonas Kofod" <Kofod@FJERNkampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
news:dqtj11$1hbd$1@gnd.k-net.dk...

>>>Industrielt udvinder man derfor pektin af skaller og ikke kerner

Det kunne måske være, at der i den samlede vare er langt mere
skalmateriale og
kun en ringe mængde kerner.
Jeg erkender, at jeg ikke har spor kendskab til industriel produktion af
pektin. Men jeg bilder mig ind, at jeg har en vis sans for logik. Og den
gør
det vanskeligt for mig at forstå, at virkningen af det store indhold af
pektin,
som du siger, der er i de ca 1,2 kilo skaller, der er i vores 3 kilo
pomeranser, skulle udløses af den smule pektin du mener, der er i de
50 -60
gram kerner, vi fik ud af frugterne.
På den anden side vil jeg gerne fortælle, at visse år har vores pomeranser
kun
indeholdt ca 25 - 30 gram kerner, og alligevel er det lykkedes os at få
marmeladen til at gelatinere.
Men det kunne jo være fordi, selv den ringe kernemængde indeholdet
tilstrækkeligt pektin!!! Du vil nok hævde, at det uden tvivl må skyldes,
at
det kun var "dråben" der fik o.s.v.
Nu skal jeg nok lade være med at træde mere i det! Hovedsagen for mig er,
at du
har bidraget til mit kendskab til luftens betydning for
gelatineringsprocessen - hvilket før var en gåde for mig..

Tak for'et og
Venlig hilsen
Aksel


----------------------------------------
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 466 spam-mails.
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent gratis SPAMfighter her: www.spamfighter.dk



Jonas Kofod (22-01-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 22-01-06 19:38

Aksel Petersen wrote:
> "Jonas Kofod" <Kofod@FJERNkampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
> news:dqtj11$1hbd$1@gnd.k-net.dk...
>
>
>>>>Industrielt udvinder man derfor pektin af skaller og ikke kerner
>
>
> Det kunne måske være, at der i den samlede vare er langt mere
> skalmateriale og
> kun en ringe mængde kerner.

Ja og den samlede mængde vare er æbler - ligesom jeres Pomeranser.
Derfor er skallerne den væsenstligste kilde til pektin - både i "varen"
og pomeranser. På den måde er der ikke nogen forskel mellem køkkenbordet
og fabrikken.

> Jeg erkender, at jeg ikke har spor kendskab til industriel produktion af
> pektin. Men jeg bilder mig ind, at jeg har en vis sans for logik. Og den
> gør
> det vanskeligt for mig at forstå, at virkningen af det store indhold af
> pektin,
> som du siger, der er i de ca 1,2 kilo skaller, der er i vores 3 kilo
> pomeranser, skulle udløses af den smule pektin du mener, der er i de
> 50 -60
> gram kerner, vi fik ud af frugterne.

Med din logik må du osse kunne skelne mellem koncentration og mængde. I
og med koncentrationen af pektin er høj i kernerne, virker 50-60 gr
drastisk når så lidt tilføjes. Men der er som sagt mange flere raster og
derfor tilføres den største mængde stadigt fra rasterne.
Tankeeksempel, ca. tal:
1200 g raster a 4 % pektin = 48 g pektin.
60 g kerner a 10 % = 6 gr.

Da koncentrationen er i kernerne er over 6 % (som er typisk for f.eks.
den gamle fabrik og andre kendte marmelader m.m) forklarer det dine
observationer med kerner i vand der klistrer.
Da rasterne kun indeholder 4 (som er under grænse hvor man begynder at
se gelering) svarer det osse til det du har set i dit forsøg.

Men udfra tallene kan det klart ses at det største bidrag til jeres
marmelade kommer fra rasterne. Så når du siger at der er MEST pektin i
skallerne udfra det du ser, så er det forkert, derimod er der HØJEST
KONCENTRATION.
Hvis du mener at der er mest (= størst mængde) pektin i kernerne skal
indholdsprocenten i kernerne være 20 gange højere end indholdsprocenten
i rasterne (eksempel, raster: 3 % = 36 g <=> kerner 60 % = 36 %).
Lad mig tilføje at 60 % er meegeet - og de 10 % i tankeeksemplet sikkert
osse er en smule højt sat.

> På den anden side vil jeg gerne fortælle, at visse år har vores pomeranser
> kun
> indeholdt ca 25 - 30 gram kerner, og alligevel er det lykkedes os at få
> marmeladen til at gelatinere.
> Men det kunne jo være fordi, selv den ringe kernemængde indeholdet
> tilstrækkeligt pektin!!! Du vil nok hævde, at det uden tvivl må skyldes,
> at
> det kun var "dråben" der fik o.s.v.

Det var ikke dråben - et væsentligt men ikke største bidrag.

> Nu skal jeg nok lade være med at træde mere i det! Hovedsagen for mig er,
> at du
> har bidraget til mit kendskab til luftens betydning for
> gelatineringsprocessen - hvilket før var en gåde for mig..

Jeg håber jeg har forklaret nok til at det tydeligt kan ses at der
heller ikke er nogen grund til at prøve uden skaller næste gang

Jonas Kofod (22-01-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 22-01-06 19:40

PS: Raster er bare et fagord for skræller, som jeg brugte pr automatik.

Jonas Kofod (22-01-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 22-01-06 19:40

PS: Raster er bare et fagord for skræller, som jeg brugte pr automatik.

Aksel Petersen (22-01-2006)
Kommentar
Fra : Aksel Petersen


Dato : 22-01-06 23:44


"Jonas Kofod" <Kofod@FJERNkampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
news:dr0je7$2r4d$1@gnd.k-net.dk...

>
> Jeg håber jeg har forklaret nok til at det tydeligt kan ses at der
heller
> ikke er nogen grund til at prøve uden skaller næste gang

Nej for katten da, det er i skallen de karakteristiske smagsstoffer
sidder.
Undvære pomeransskallerne kunne jeg aldrig drømme om. De udgør absolut den
væsentligste ingrediens - sammen med sukkeret selvfølgelig. Endelig til
sidst:
Denne type marmelade smager væsentligt
mere aromatisk og pikant end almindelig appelsinmarmelade.

Venlig hilsen
Aksel


----------------------------------------
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 466 spam-mails.
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent gratis SPAMfighter her: www.spamfighter.dk



Aksel Petersen (22-01-2006)
Kommentar
Fra : Aksel Petersen


Dato : 22-01-06 23:44


"Jonas Kofod" <Kofod@FJERNkampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
news:dr0je7$2r4d$1@gnd.k-net.dk...

>
> Jeg håber jeg har forklaret nok til at det tydeligt kan ses at der
heller
> ikke er nogen grund til at prøve uden skaller næste gang

Nej for katten da, det er i skallen de karakteristiske smagsstoffer
sidder.
Undvære pomeransskallerne kunne jeg aldrig drømme om. De udgør absolut den
væsentligste ingrediens - sammen med sukkeret selvfølgelig. Endelig til
sidst:
Denne type marmelade smager væsentligt
mere aromatisk og pikant end almindelig appelsinmarmelade.

Venlig hilsen
Aksel


----------------------------------------
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 466 spam-mails.
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent gratis SPAMfighter her: www.spamfighter.dk



Jørgen Hess (22-01-2006)
Kommentar
Fra : Jørgen Hess


Dato : 22-01-06 23:15


"Aksel Petersen" <aksel@stribnet.dk> skrev i en meddelelse
news:724af$43d22de8$3e3d87b7$12846@news.arrownet.dk...
>
> Efterfølgende dag tilføres pektinet udvundet af pomeranskerner sammen med
> sukker, hvorefter det hele atter koges et stykke tid inden ophældningen.
> Efter
> afkøling - UDEN LÅG - er marmeladen delvist gelatineret.
>
> Venlig hilsen
> Aksel
>

Du skriver det faktisk selv: Pektin vil ikke gelere uden tilsætning af
sukker.
Man koger saften af f.eks. ikke helt modne ribs, sier saften gennem en
saftpose. Næste dag måler man mængden af saft der er udvundet og tilsætter
sukker i kilo for liter.
Før man koger saften til gele kan man lave en geleprøve: Tag en smule saft
og tilsæt samme mængde sprit, hvis der kommer en geleringsvirkning af det,
er der tilstrækkeligt med pektin til at lave gele med sukker.
I øvrigt, har jeg læst et sted, kan man ikke lave gele af saft udvundet fra
en saftcentrifuge. Pektintrådene bliver ødelagt ved centrifugeringen.
mvh
Jørgen

mvh
Jørgen



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste