---

Hej

Jeg skal til at have nye ankertove til en Speedbåd som bruges til at
dykke fra. Nu mangler jeg gode råd til hvilken tovtype jeg skal vælge
og hvilket materiale tovet skal være lavet af. Ifølge min ankerbog og
www.trygsejlads.dk/Default.asp?ID=72 skal et ankertov være treslået.
Båden er 6 m og vejer vel 1000 kg med udstyr.

Er der nogle som ved hvorfor et ankertov skal være treslået og ikke
flettet?

Og har i nogle gode råd til hvilket materiale jeg skal vælge, så
forholdet mellem pris og holdbarhed/styrke/kvalitet er fornuftig?

Hvilken tykkelse vil i anbefale (med i betragtningen skal være at et
tyndt tov fylder lidt når det er oppe i båden)?

Lars

---

Lars <lkj@person.dk> skrev:
>Hej
>
>Jeg skal til at have nye ankertove til en Speedbåd som bruges
til at
>dykke fra. Nu mangler jeg gode råd til hvilken tovtype jeg skal
vælge
>og hvilket materiale tovet skal være lavet af. Ifølge min
ankerbog og
>www.trygsejlads.dk/Default.asp?ID=72 skal et ankertov være
treslået.
>Båden er 6 m og vejer vel 1000 kg med udstyr.
>
>Er der nogle som ved hvorfor et ankertov skal være treslået og
ikke
>flettet?
>
>Og har i nogle gode råd til hvilket materiale jeg skal vælge, så
>forholdet mellem pris og holdbarhed/styrke/kvalitet er
fornuftig?
>
>Hvilken tykkelse vil i anbefale (med i betragtningen skal være
at et
>tyndt tov fylder lidt når det er oppe i båden)?
>
>Lars

Hej Lars,

Råvaremarkedet for syntetiske fibre domineres af tre store
firmaer: Imperial Chemical Industries Ltd. (ICI), E.I. Du Pont,
De Nemours & Company (Du Pont) og Farbwerke Hoechst.
Hvert af de nævnte firmaer har deres egne indregistrerede
varemærker for de samme slags produkter ICI f.eks TERYLENE - Du
Pont DACRON og Hoechst TREVIRA.
Til tovværksfremstilling anvendes Polyamid (nylon, perlon m.m.)
med gode egenskaber med meget stor elasticitet og stor styrke og
er bl.a. velegnet til anker- og bugsertrosser, samt fortøjninger.
Nylon suger kun lidt vand men nedbrydes på grund af længere tid
i stærk sollys.
Polyester (terylene, trevira, dacron m.m.) ligner nylon men
opsuger endnu mindre vand. Det har mindre brudforlængelse og
mere modstandsdygtig overfor lyspåvirkning.
Polyester anvendes bl. a. til fald og skøder.
Polypropylen (Multiflex m.m.) har så lille vægt at det kan
flyde; men styrken er mindre end nylon og polyester. Det
anvendes til fortøjninger, kasteliner, stropper og lignende.
Tovværk fremstilles hovedsagentligt som 3- eller 4-slået
tovværk, flettet og dobbeltflettet tovværk. Parafil-tovværk er
et ICI indregistreret varemærke.
Flettet og tre-slået er det almindeligste.
"Slået" tovværk er som regel højreslået, og skal derfor kvejles
op "med uret" for at undgå kinker.
Flettet tovværk har den fordel frem for slået tovværk, at det
ikke danner kinker.
Slået tovværk kan let splejses uden brug af værktøj.
Holdekraften som et anker skal kunne modstå anslås til at ligge
mellem 5 - 10% af fartøjets vægt, således at de 5% gælder for
sænkekølsbåde, for motorbåde 6 - 7% og for sejlbåde 8 - 10%.
Desuden bør du anvende et forfang af kæde eller et tov med
indlagt bly.
Ankertovets tykkelse kan du finde i leverandørens tabeller. Vær
opmærksom på at nogle leverandører ikke anvender bådens vægt men
angiver bådens længde som udgangspunkt. Vær også opmærksom på at
nogle leverandører ikke anvender tovdiameter men tovets omkreds
og derfor er et 3" reb kun 1" tykt.
Endeligt skal du sikre dig at ankertovet skal være langt, mindst
7 gange den vanddybde som du vil ankre på, og det vil desuden
være meget fornuftigt at have 2 ankre ombord med hvert sit
tovværk.
Ankrene kan godt være af forskellig konstruktion; men det skal
kunne holde under maximum påvirkning af vind, sø og strøm. for
det andet skal det være så let, at deter til at arbejde med, og
endelig skal det optage så lidt plads ov være let at stuve og
surre som muligt.
Ankertov kan du købe i udstyrsforretningerne. De sælges en en
plastspand som tovet opbevares i ombord. Afhængig af tykkelsen
fås de i forskellige længder fra 30 meter og op til 50 meter.

Mvh/Harding

---

>Endeligt skal du sikre dig at ankertovet skal være langt, mindst
>7 gange den vanddybde som du vil ankre på, og det vil desuden
>være meget fornuftigt at have 2 ankre ombord med hvert sit
>tovværk.

7 gange? Siger forskrifterne ikke 2*den maksimale dybde du måtte
passere? Dvs. sejler du i Øresund, hvor max-dybden er ~40 meter, skal
(bør) du have 80 meter reb om bord?
Samtidig er der krav til ankeret mht. vægt. Anker + kæde skal veje (i
kilo) det samme som båden er i længde målt i fod. Halvdelen af vægten
ligger i ankeret, den anden halvdel ligger i kæden.



Henning
hsb(at)image.dk

---

Henning <nomail@all.invalid> skrev:
>
>>Endeligt skal du sikre dig at ankertovet skal være langt,
mindst
>>7 gange den vanddybde som du vil ankre på, og det vil desuden
>>være meget fornuftigt at have 2 ankre ombord med hvert sit
>>tovværk.
>
>7 gange? Siger forskrifterne ikke 2*den maksimale dybde du måtte
>passere? Dvs. sejler du i Øresund, hvor max-dybden er ~40
meter, skal
>(bør) du have 80 meter reb om bord?
>Samtidig er der krav til ankeret mht. vægt. Anker + kæde skal
veje (i
>kilo) det samme som båden er i længde målt i fod. Halvdelen af
vægten
>ligger i ankeret, den anden halvdel ligger i kæden.
>
>
>
>Henning
>hsb(at)image.dk

Hej Henning,

Nej da, hvordan skulle noget skib så kunne passere
Phillipinergraven der er over 10 km dyb. Hvor kommer de tal fra?
Der findes forskrifter for udlejningsfartøjers ankergrej,
behandlingen af emnet har vi haft for et stykke tid siden og
alle detaljerne kan du finde arkiveret på kandu.dk

Mvh/Harding

---

On 05 Jan 2006 16:45:13 GMT, Harding E. Larsen
<harding@VT89Wlarsen.tdcadsl.dk> (slet VT89W) wrote:

>Henning <nomail@all.invalid> skrev:
>>
>>>Endeligt skal du sikre dig at ankertovet skal være langt,
>mindst
>>>7 gange den vanddybde som du vil ankre på, og det vil desuden
>>>være meget fornuftigt at have 2 ankre ombord med hvert sit
>>>tovværk.
>>
>>7 gange? Siger forskrifterne ikke 2*den maksimale dybde du måtte
>>passere? Dvs. sejler du i Øresund, hvor max-dybden er ~40
>meter, skal
>>(bør) du have 80 meter reb om bord?
>>Samtidig er der krav til ankeret mht. vægt. Anker + kæde skal
>veje (i
>>kilo) det samme som båden er i længde målt i fod. Halvdelen af
>vægten
>>ligger i ankeret, den anden halvdel ligger i kæden.
>>
>>
>>
>>Henning
>>hsb(at)image.dk
>
>Hej Henning,
>
>Nej da, hvordan skulle noget skib så kunne passere
>Phillipinergraven der er over 10 km dyb. Hvor kommer de tal fra?

Mener absolut at kunne huske dem fra min teoriundervisning?


Henning
hsb(at)image.dk

---

Henning wrote:
>> Nej da, hvordan skulle noget skib så kunne passere
>> Phillipinergraven der er over 10 km dyb. Hvor kommer de tal fra?
>
> Mener absolut at kunne huske dem fra min teoriundervisning?
>
Jeps, det er den tommelfingerregel man siger
--
*** Calle ***

---

Det forekommer mig vanskeligt at forestille sig at denne
regel skulle gælde generelt... Mon ikke der er knyttet nogle
forudsætninger til en så løst formuleret tommelfingerregel?

For at overholde regelen ville det betyde, at man for at
sejle til f.eks. Oslo, skulle medbringe over 1.000 m
ankerkæde/line ... (med mindre man "lister" sig op langs
kysten) ...

Jeg har svært ved at tro at en lystsejler skulle have behov
for/lyst til eller finde på at ankre op på et sted med mange
hundrede meters dybde ... for slet ikke at tale om vægten og
rumganget og håndteringen af "kædeforhanget" ...

Men måske det skyldes manglende fantasi fra min side?

--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'

"*** Calle ***" <fake@fake.fake> skrev i en meddelelse
news:cEBvf.108$0o2.6@news.get2net.dk...
> Henning wrote:
>>> Nej da, hvordan skulle noget skib så kunne passere
>>> Phillipinergraven der er over 10 km dyb. Hvor kommer de
>>> tal fra?
>>
>> Mener absolut at kunne huske dem fra min
>> teoriundervisning?
>>
> Jeps, det er den tommelfingerregel man siger
> --
> *** Calle ***
>

---

Rumgang - læs rumfang ... Sorry

"Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i en
meddelelse
news:43beeec6$0$181$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Det forekommer mig vanskeligt at forestille sig at denne
> regel skulle gælde generelt... Mon ikke der er knyttet
> nogle forudsætninger til en så løst formuleret
> tommelfingerregel?
>
> For at overholde regelen ville det betyde, at man for at
> sejle til f.eks. Oslo, skulle medbringe over 1.000 m
> ankerkæde/line ... (med mindre man "lister" sig op langs
> kysten) ...
>
> Jeg har svært ved at tro at en lystsejler skulle have
> behov for/lyst til eller finde på at ankre op på et sted
> med mange hundrede meters dybde ... for slet ikke at tale
> om vægten og rumganget og håndteringen af "kædeforhanget"
> ...
>
> Men måske det skyldes manglende fantasi fra min side?
>
> --
> Flemming Torp
> 'kun en tåbe frygter ikke haven'
>
> "*** Calle ***" <fake@fake.fake> skrev i en meddelelse
> news:cEBvf.108$0o2.6@news.get2net.dk...
>> Henning wrote:
>>>> Nej da, hvordan skulle noget skib så kunne passere
>>>> Phillipinergraven der er over 10 km dyb. Hvor kommer de
>>>> tal fra?
>>>
>>> Mener absolut at kunne huske dem fra min
>>> teoriundervisning?
>>>
>> Jeps, det er den tommelfingerregel man siger
>> --
>> *** Calle ***
>>
>
>

---

"Harding E. Larsen (slet IGY27)" <harding@IGY27larsen.tdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:11364658430.594543787399878@dtext.news.tele.dk...
> Lars <lkj@person.dk> skrev:
>>Hej
>>
>>Jeg skal til at have nye ankertove til en Speedbåd som bruges
> til at
>>dykke fra. Nu mangler jeg gode råd til hvilken tovtype jeg skal
> vælge
>>og hvilket materiale tovet skal være lavet af. Ifølge min
> ankerbog og
>>www.trygsejlads.dk/Default.asp?ID=72 skal et ankertov være
> treslået.
>>Båden er 6 m og vejer vel 1000 kg med udstyr.
>>
>>Er der nogle som ved hvorfor et ankertov skal være treslået og
> ikke
>>flettet?
>>
>>Og har i nogle gode råd til hvilket materiale jeg skal vælge, så
>>forholdet mellem pris og holdbarhed/styrke/kvalitet er
> fornuftig?
>>
>>Hvilken tykkelse vil i anbefale (med i betragtningen skal være
> at et
>>tyndt tov fylder lidt når det er oppe i båden)?
>>
>>Lars
>
> Hej Lars,
>
> Råvaremarkedet for syntetiske fibre domineres af tre store
> firmaer: Imperial Chemical Industries Ltd. (ICI), E.I. Du Pont,
> De Nemours & Company (Du Pont) og Farbwerke Hoechst.
> Hvert af de nævnte firmaer har deres egne indregistrerede
> varemærker for de samme slags produkter ICI f.eks TERYLENE - Du
> Pont DACRON og Hoechst TREVIRA.
> Til tovværksfremstilling anvendes Polyamid (nylon, perlon m.m.)
> med gode egenskaber med meget stor elasticitet og stor styrke og
> er bl.a. velegnet til anker- og bugsertrosser, samt fortøjninger.
> Nylon suger kun lidt vand men nedbrydes på grund af længere tid
> i stærk sollys.
> Polyester (terylene, trevira, dacron m.m.) ligner nylon men
> opsuger endnu mindre vand. Det har mindre brudforlængelse og
> mere modstandsdygtig overfor lyspåvirkning.
> Polyester anvendes bl. a. til fald og skøder.
> Polypropylen (Multiflex m.m.) har så lille vægt at det kan
> flyde; men styrken er mindre end nylon og polyester. Det
> anvendes til fortøjninger, kasteliner, stropper og lignende.
> Tovværk fremstilles hovedsagentligt som 3- eller 4-slået
> tovværk, flettet og dobbeltflettet tovværk. Parafil-tovværk er
> et ICI indregistreret varemærke.
> Flettet og tre-slået er det almindeligste.
> "Slået" tovværk er som regel højreslået, og skal derfor kvejles
> op "med uret" for at undgå kinker.
> Flettet tovværk har den fordel frem for slået tovværk, at det
> ikke danner kinker.
> Slået tovværk kan let splejses uden brug af værktøj.
> Holdekraften som et anker skal kunne modstå anslås til at ligge
> mellem 5 - 10% af fartøjets vægt, således at de 5% gælder for
> sænkekølsbåde, for motorbåde 6 - 7% og for sejlbåde 8 - 10%.
> Desuden bør du anvende et forfang af kæde eller et tov med
> indlagt bly.
> Ankertovets tykkelse kan du finde i leverandørens tabeller. Vær
> opmærksom på at nogle leverandører ikke anvender bådens vægt men
> angiver bådens længde som udgangspunkt. Vær også opmærksom på at
> nogle leverandører ikke anvender tovdiameter men tovets omkreds
> og derfor er et 3" reb kun 1" tykt.
> Endeligt skal du sikre dig at ankertovet skal være langt, mindst
> 7 gange den vanddybde som du vil ankre på, og det vil desuden
> være meget fornuftigt at have 2 ankre ombord med hvert sit
> tovværk.
> Ankrene kan godt være af forskellig konstruktion; men det skal
> kunne holde under maximum påvirkning af vind, sø og strøm. for
> det andet skal det være så let, at deter til at arbejde med, og
> endelig skal det optage så lidt plads ov være let at stuve og
> surre som muligt.
> Ankertov kan du købe i udstyrsforretningerne. De sælges en en
> plastspand som tovet opbevares i ombord. Afhængig af tykkelsen
> fås de i forskellige længder fra 30 meter og op til 50 meter.
>
> Mvh/Harding
>


RESPEKT !! - endelig en mere i gruppen der ikke kommer med halve eller løse
påstande !!

mhv
www.scanboat.com / Per Krabbe

---

Per Krabbe <must_be_changed_@scanboat.com> skrev:
>
>"Harding E. Larsen (slet IGY27)"
><harding@IGY27larsen.tdcadsl.dk> skrev i en
>meddelelse
>news:11364658430.594543787399878@dtext
>.news.tele.dk...
>> Lars <lkj@person.dk> skrev:
>>>Hej
>>>
>>>Jeg skal til at have nye ankertove
>>>til en Speedbåd som bruges
>> til at
>>>dykke fra. Nu mangler jeg gode råd
>>>til hvilken tovtype jeg skal
>> vælge
>>>og hvilket materiale tovet skal være
>>>lavet af. Ifølge min
>> ankerbog og
>>>www.trygsejlads.dk/Default.asp?ID=72
>>>skal et ankertov være
>> treslået.
>>>Båden er 6 m og vejer vel 1000 kg med udstyr.
>>>
>>>Er der nogle som ved hvorfor et
>>>ankertov skal være treslået og
>> ikke
>>>flettet?
>>>
>>>Og har i nogle gode råd til hvilket
>>>materiale jeg skal vælge, så
>>>forholdet mellem pris og
>>>holdbarhed/styrke/kvalitet er
>> fornuftig?
>>>
>>>Hvilken tykkelse vil i anbefale (med
>>>i betragtningen skal være
>> at et
>>>tyndt tov fylder lidt når det er
>>>oppe i båden)?
>>>
>>>Lars
>>
>> Hej Lars,
>>
>> Råvaremarkedet for syntetiske fibre
>>domineres af tre store
>> firmaer: Imperial Chemical
>>Industries Ltd. (ICI), E.I. Du Pont,
>> De Nemours & Company (Du Pont) og
>>Farbwerke Hoechst.
>> Hvert af de nævnte firmaer har deres
>>egne indregistrerede
>> varemærker for de samme slags
>>produkter ICI f.eks TERYLENE - Du
>> Pont DACRON og Hoechst TREVIRA.
>> Til tovværksfremstilling anvendes
>>Polyamid (nylon, perlon m.m.)
>> med gode egenskaber med meget stor
>>elasticitet og stor styrke og
>> er bl.a. velegnet til anker- og
>>bugsertrosser, samt fortøjninger.
>> Nylon suger kun lidt vand men
>>nedbrydes på grund af længere tid
>> i stærk sollys.
>> Polyester (terylene, trevira, dacron
>>m.m.) ligner nylon men
>> opsuger endnu mindre vand. Det har
>>mindre brudforlængelse og
>> mere modstandsdygtig overfor
>>lyspåvirkning.
>> Polyester anvendes bl. a. til fald og skøder.
>> Polypropylen (Multiflex m.m.) har så
>>lille vægt at det kan
>> flyde; men styrken er mindre end
>>nylon og polyester. Det
>> anvendes til fortøjninger,
>>kasteliner, stropper og lignende.
>> Tovværk fremstilles hovedsagentligt
>>som 3- eller 4-slået
>> tovværk, flettet og dobbeltflettet
>>tovværk. Parafil-tovværk er
>> et ICI indregistreret varemærke.
>> Flettet og tre-slået er det
>>almindeligste.
>> "Slået" tovværk er som regel
>>højreslået, og skal derfor kvejles
>> op "med uret" for at undgå kinker.
>> Flettet tovværk har den fordel frem
>>for slået tovværk, at det
>> ikke danner kinker.
>> Slået tovværk kan let splejses uden
>>brug af værktøj.
>> Holdekraften som et anker skal kunne
>>modstå anslås til at ligge
>> mellem 5 - 10% af fartøjets vægt,
>>således at de 5% gælder for
>> sænkekølsbåde, for motorbåde 6 - 7%
>>og for sejlbåde 8 - 10%.
>> Desuden bør du anvende et forfang af
>>kæde eller et tov med
>> indlagt bly.
>> Ankertovets tykkelse kan du finde i
>>leverandørens tabeller. Vær
>> opmærksom på at nogle leverandører
>>ikke anvender bådens vægt men
>> angiver bådens længde som
>>udgangspunkt. Vær også opmærksom på at
>> nogle leverandører ikke anvender
>>tovdiameter men tovets omkreds
>> og derfor er et 3" reb kun 1" tykt.
>> Endeligt skal du sikre dig at
>>ankertovet skal være langt, mindst
>> 7 gange den vanddybde som du vil
>>ankre på, og det vil desuden
>> være meget fornuftigt at have 2
>>ankre ombord med hvert sit
>> tovværk.
>> Ankrene kan godt være af forskellig
>>konstruktion; men det skal
>> kunne holde under maximum påvirkning
>>af vind, sø og strøm. for
>> det andet skal det være så let, at
>>deter til at arbejde med, og
>> endelig skal det optage så lidt
>>plads ov være let at stuve og
>> surre som muligt.
>> Ankertov kan du købe i
>>udstyrsforretningerne. De sælges en en
>> plastspand som tovet opbevares i
>>ombord. Afhængig af tykkelsen
>> fås de i forskellige længder fra 30
>>meter og op til 50 meter.
>>
>> Mvh/Harding
>>
>
>
>RESPEKT !! - endelig en mere i gruppen
>der ikke kommer med halve eller løse
>påstande !!
>
>mhv
>www.scanboat.com / Per Krabbe

Hej Per,

Tak!

Mvh/Harding

---

Jeg kan kun erklære mig enig. Hardings svar er virkelig udførlige.

/Bjarke


"Per Krabbe" <must_be_changed_@scanboat.com> wrote in message
news:43bd4f70$0$38714$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> "Harding E. Larsen (slet IGY27)" <harding@IGY27larsen.tdcadsl.dk> skrev i
> en meddelelse news:11364658430.594543787399878@dtext.news.tele.dk...
>> Lars <lkj@person.dk> skrev:
>>>Hej
>>>
>>>Jeg skal til at have nye ankertove til en Speedbåd som bruges
>> til at
>>>dykke fra. Nu mangler jeg gode råd til hvilken tovtype jeg skal
>> vælge
>>>og hvilket materiale tovet skal være lavet af. Ifølge min
>> ankerbog og
>>>www.trygsejlads.dk/Default.asp?ID=72 skal et ankertov være
>> treslået.
>>>Båden er 6 m og vejer vel 1000 kg med udstyr.
>>>
>>>Er der nogle som ved hvorfor et ankertov skal være treslået og
>> ikke
>>>flettet?
>>>
>>>Og har i nogle gode råd til hvilket materiale jeg skal vælge, så
>>>forholdet mellem pris og holdbarhed/styrke/kvalitet er
>> fornuftig?
>>>
>>>Hvilken tykkelse vil i anbefale (med i betragtningen skal være
>> at et
>>>tyndt tov fylder lidt når det er oppe i båden)?
>>>
>>>Lars
>>
>> Hej Lars,
>>
>> Råvaremarkedet for syntetiske fibre domineres af tre store
>> firmaer: Imperial Chemical Industries Ltd. (ICI), E.I. Du Pont,
>> De Nemours & Company (Du Pont) og Farbwerke Hoechst.
>> Hvert af de nævnte firmaer har deres egne indregistrerede
>> varemærker for de samme slags produkter ICI f.eks TERYLENE - Du
>> Pont DACRON og Hoechst TREVIRA.
>> Til tovværksfremstilling anvendes Polyamid (nylon, perlon m.m.)
>> med gode egenskaber med meget stor elasticitet og stor styrke og
>> er bl.a. velegnet til anker- og bugsertrosser, samt fortøjninger.
>> Nylon suger kun lidt vand men nedbrydes på grund af længere tid
>> i stærk sollys.
>> Polyester (terylene, trevira, dacron m.m.) ligner nylon men
>> opsuger endnu mindre vand. Det har mindre brudforlængelse og
>> mere modstandsdygtig overfor lyspåvirkning.
>> Polyester anvendes bl. a. til fald og skøder.
>> Polypropylen (Multiflex m.m.) har så lille vægt at det kan
>> flyde; men styrken er mindre end nylon og polyester. Det
>> anvendes til fortøjninger, kasteliner, stropper og lignende.
>> Tovværk fremstilles hovedsagentligt som 3- eller 4-slået
>> tovværk, flettet og dobbeltflettet tovværk. Parafil-tovværk er
>> et ICI indregistreret varemærke.
>> Flettet og tre-slået er det almindeligste.
>> "Slået" tovværk er som regel højreslået, og skal derfor kvejles
>> op "med uret" for at undgå kinker.
>> Flettet tovværk har den fordel frem for slået tovværk, at det
>> ikke danner kinker.
>> Slået tovværk kan let splejses uden brug af værktøj.
>> Holdekraften som et anker skal kunne modstå anslås til at ligge
>> mellem 5 - 10% af fartøjets vægt, således at de 5% gælder for
>> sænkekølsbåde, for motorbåde 6 - 7% og for sejlbåde 8 - 10%.
>> Desuden bør du anvende et forfang af kæde eller et tov med
>> indlagt bly.
>> Ankertovets tykkelse kan du finde i leverandørens tabeller. Vær
>> opmærksom på at nogle leverandører ikke anvender bådens vægt men
>> angiver bådens længde som udgangspunkt. Vær også opmærksom på at
>> nogle leverandører ikke anvender tovdiameter men tovets omkreds
>> og derfor er et 3" reb kun 1" tykt.
>> Endeligt skal du sikre dig at ankertovet skal være langt, mindst
>> 7 gange den vanddybde som du vil ankre på, og det vil desuden
>> være meget fornuftigt at have 2 ankre ombord med hvert sit
>> tovværk.
>> Ankrene kan godt være af forskellig konstruktion; men det skal
>> kunne holde under maximum påvirkning af vind, sø og strøm. for
>> det andet skal det være så let, at deter til at arbejde med, og
>> endelig skal det optage så lidt plads ov være let at stuve og
>> surre som muligt.
>> Ankertov kan du købe i udstyrsforretningerne. De sælges en en
>> plastspand som tovet opbevares i ombord. Afhængig af tykkelsen
>> fås de i forskellige længder fra 30 meter og op til 50 meter.
>>
>> Mvh/Harding
>>
>
>
> RESPEKT !! - endelig en mere i gruppen der ikke kommer med halve eller
> løse påstande !!
>
> mhv
> www.scanboat.com / Per Krabbe
>
>
>

---

Meget udførligt svar, men der er vist lige en smutter her. Du mener 50-100%
eller, nemmere, mellem halvdelen og hele bådens vægt.

(desværre, ellers ville det blive billig da 6-7% af 1.000 kg er 60-70 kg
hvilket kan klares med en 2 mm flagline til 1 krone/meter...)

Er det iøvrigt ikke omvendt ?? Jeg (sejler) har altid brugt "godt og vel
halvdelen af bådens vægt" som tommelfingerregel. Motorbåden har jo et større
vindfang men lav vægt. Eller hvad ? Er det mig der har lært en forkert
tommelfingerregel ? Diskuter venligst.

Anyway, så er det lige meget med i Lars tilfælde. Med 1000 kg båd, så er vi
nede i 6-8 mm. Det er simpelthen for irriterende og hårdt ved hænderne at
have så tyndt et tov i ankeret. Ofte får man jo en klat bund med op og at
skulle hive 20 kg møg 10 meter op i tyndt tovværk er bare træls. Jeg synes
alt under 10 mm er irriterende at arbejde med.

Jeg har selv både en "roblon spand" (flettet med blyindlæg) og et "rigtigt"
ankertov (3 slået med kædeforfang). Der er ingen tvivl om at jeg foretrækker
"roblon spanden" til frokostanker eller hvis man lige skal bade. Men der er
heller ikke tvivl i mit sind om, at det 3 slåede med kædeforfanget holder
bedre og jeg tager aldrig væk fra båden uden det med kæden er ude.

Jeg har en lille graf liggende på:
http://www.maximalt.dk/Artikler/Ankerkaeder.htm

/Bjarke



"Harding E. Larsen (slet IGY27)" <harding@IGY27larsen.tdcadsl.dk> wrote in
message news:11364658430.594543787399878@dtext.news.tele.dk...
snip
> Holdekraften som et anker skal kunne modstå anslås til at ligge
> mellem 5 - 10% af fartøjets vægt, således at de 5% gælder for
> sænkekølsbåde, for motorbåde 6 - 7% og for sejlbåde 8 - 10%.
> Desuden bør du anvende et forfang af kæde eller et tov med
> indlagt bly.
snip

---

"Bjarke Christensen" <BjarkeMC@grevestrand.de(nej, det skal selvfølgelig
være med K da jeg er dansker)> skrev i en meddelelse
news:43bd55ea$0$67263$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Meget udførligt svar, men der er vist lige en smutter her. Du mener
> 50-100% eller, nemmere, mellem halvdelen og hele bådens vægt.

Bjarke altsaaa....

Inden der er nogen der kaster sig over dig - så siger jeg det altsaaa
lige.....

Du skal svare >>under<< det du vil svare på - ikke over !

mvh
www.scanboat.com / Per Krabbe

---

- Men bemærk hvor flink jeg er til at "snippe" unødig tekst væk. Man kan
ikke få alt.

Bjarke
Microsoft-default-nørd


"Per Krabbe" <must_be_changed_@scanboat.com> wrote in message
news:43bd5c09$0$38627$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
snip
>
> Bjarke altsaaa....
>
> Inden der er nogen der kaster sig over dig - så siger jeg det altsaaa
> lige.....
>
> Du skal svare >>under<< det du vil svare på - ikke over !
>
> mvh
> www.scanboat.com / Per Krabbe
>

---

Som "hurtiglæser" af news, foretrækker jeg, ligesom Bjarne, at man
tilsidesætter de old gamle regler, og skriver for oven.

Det vil jeg selv fortsætte med - og opfordre til for den sags skyld, så...

Lad det nu ikke blive en "flame"

mvh
/Børge

"Per Krabbe" <must_be_changed_@scanboat.com> skrev i en meddelelse
news:43bd5c09$0$38627$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> "Bjarke Christensen" <BjarkeMC@grevestrand.de(nej, det skal selvfølgelig
> være med K da jeg er dansker)> skrev i en meddelelse
> news:43bd55ea$0$67263$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>> Meget udførligt svar, men der er vist lige en smutter her. Du mener
>> 50-100% eller, nemmere, mellem halvdelen og hele bådens vægt.
>
> Bjarke altsaaa....
>
> Inden der er nogen der kaster sig over dig - så siger jeg det altsaaa
> lige.....
>
> Du skal svare >>under<< det du vil svare på - ikke over !
>
> mvh
> www.scanboat.com / Per Krabbe
>
>
>

---

Hej Børge

Kan kun sige ENIG. Jeg er også for længst blevet træt af at scrolle otte
sider ned for at finde to ligegyldige ord som svar.
Synes som det mindste, at man kan fjerne alt det ligegyldige, inden man
trykker på "svar".

Mvh

"Børge Wedel Müller" <boerge@myller_fjern.dk> skrev i en meddelelse
news:43c006c4$0$8068$d40e179e@nntp02.dk.telia.net...
> Som "hurtiglæser" af news, foretrækker jeg, ligesom Bjarne, at man
> tilsidesætter de old gamle regler, og skriver for oven.
>
> Det vil jeg selv fortsætte med - og opfordre til for den sags skyld, så...
>
> Lad det nu ikke blive en "flame"
>
> mvh
> /Børge

---

On Sat, 7 Jan 2006 22:28:46 +0100, "Jørgen" <Joergen.b@FJERN.ofir.dk>
wrote:

>Hej Børge
>
>Kan kun sige ENIG. Jeg er også for længst blevet træt af at scrolle otte
>sider ned for at finde to ligegyldige ord som svar.
>Synes som det mindste, at man kan fjerne alt det ligegyldige, inden man
>trykker på "svar".

Hvis folk vænner sig til at skære det overflødige væk, er det ikke
nødvendigt at scrolle.


Henning
hsb(at)image.dk

---

Jeg har max 18-20 linier i preview vinduet, så selv om overflødigt er skåret
væk, så skal jeg scrolle.
mvh
/Børge

"Henning" <nomail@all.invalid> skrev i en meddelelse
news:fl82s1l40qhv9dg9cgctfd4e3jcmih7mj8@4ax.com...
> On Sat, 7 Jan 2006 22:28:46 +0100, "Jørgen" <Joergen.b@FJERN.ofir.dk>
> wrote:
>
>>Hej Børge
>>
>>Kan kun sige ENIG. Jeg er også for længst blevet træt af at scrolle otte
>>sider ned for at finde to ligegyldige ord som svar.
>>Synes som det mindste, at man kan fjerne alt det ligegyldige, inden man
>>trykker på "svar".
>
> Hvis folk vænner sig til at skære det overflødige væk, er det ikke
> nødvendigt at scrolle.
>
>
> Henning
> hsb(at)image.dk

---

Hvis et indlæg - f.eks. Børges svar, som i dette tilfælde -
er et direkte svar på - eller en kort kommentar eller
spørgsmål til - en foregående (evt. længere) meddelelse, som
f.eks. er et led i en længere tråd, synes jeg der er megen
logik og læsevenlighed i at svare øverst, selvom det ikke
100% er ifølge usenet reglerne.

Vil man lige genopfriske dialogen kan man jo scrolle ...
Det er naturligvis OK at bortskære irrelevant indhold.

--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'


"Børge Wedel Müller" <boerge@myller_fjern.dk> skrev i en
meddelelse
news:43c1361d$0$12400$d40e179e@nntp02.dk.telia.net...
> Jeg har max 18-20 linier i preview vinduet, så selv om
> overflødigt er skåret væk, så skal jeg scrolle.
> mvh
> /Børge
>
> "Henning" <nomail@all.invalid> skrev i en meddelelse
> news:fl82s1l40qhv9dg9cgctfd4e3jcmih7mj8@4ax.com...
>> On Sat, 7 Jan 2006 22:28:46 +0100, "Jørgen"
>> <Joergen.b@FJERN.ofir.dk>
>> wrote:
>>
>>>Hej Børge
>>>
>>>Kan kun sige ENIG. Jeg er også for længst blevet træt af
>>>at scrolle otte
>>>sider ned for at finde to ligegyldige ord som svar.
>>>Synes som det mindste, at man kan fjerne alt det
>>>ligegyldige, inden man
>>>trykker på "svar".
>>
>> Hvis folk vænner sig til at skære det overflødige væk, er
>> det ikke
>> nødvendigt at scrolle.
>>
>>
>> Henning
>> hsb(at)image.dk
>
>

---

Den Sun, 8 Jan 2006 17:16:54 +0100 skrev Flemming Torp:
> Hvis et indlæg - f.eks. Børges svar, som i dette tilfælde -
> er et direkte svar på - eller en kort kommentar eller
> spørgsmål til - en foregående (evt. længere) meddelelse, som
> f.eks. er et led i en længere tråd, synes jeg der er megen
> logik og læsevenlighed i at svare øverst, selvom det ikke
> 100% er ifølge usenet reglerne.

Logik? Det er lige så logisk som Jeopardy - altså overhovedet ikke.

Mvh
Kent
--
Hard work may pay off in the long run, but laziness pays off right now.

---

"Kent Friis" <nospam@nospam.invalid> skrev i en meddelelse
news:43c17cf7$0$15782$14726298@news.sunsite.dk...
> Den Sun, 8 Jan 2006 17:16:54 +0100 skrev Flemming Torp:
>> Hvis et indlæg - f.eks. Børges svar, som i dette
>> tilfælde -
>> er et direkte svar på - eller en kort kommentar eller
>> spørgsmål til - en foregående (evt. længere) meddelelse,
>> som
>> f.eks. er et led i en længere tråd, synes jeg der er
>> megen
>> logik og læsevenlighed i at svare øverst, selvom det ikke
>> 100% er ifølge usenet reglerne.
>
> Logik? Det er lige så logisk som Jeopardy - altså
> overhovedet ikke.
>
> Mvh
> Kent
> --
> Hard work may pay off in the long run, but laziness pays
> off right now.

Enig!

--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'

---

Hvorfor hedder det man *lige nu* beskæftiger sig med (på engelsk) så " ON
TOP of my mind", hvis man skal skrive det nede i bunden ?

Jeg tror ikke man kan argumentere med logik. Hverken for det ene eller det
andet. Der kan etableres psudo-argumenter for meget, men dette handler om
praktik og præferencer. Det er som at sætte en europæer og kineser til at
diskutere skriveretning.

Min præference er, at jeg ikke skal flytte curseren derfra hvor Microsoft
(af uvisse grunde) har valgt at sætte den når man trykker "reply".

/Bjarke


"Kent Friis" <nospam@nospam.invalid> wrote in message
news:43c17cf7$0$15782$14726298@news.sunsite.dk...
> Den Sun, 8 Jan 2006 17:16:54 +0100 skrev Flemming Torp:
>> Hvis et indlæg - f.eks. Børges svar, som i dette tilfælde -
>> er et direkte svar på - eller en kort kommentar eller
>> spørgsmål til - en foregående (evt. længere) meddelelse, som
>> f.eks. er et led i en længere tråd, synes jeg der er megen
>> logik og læsevenlighed i at svare øverst, selvom det ikke
>> 100% er ifølge usenet reglerne.
>
> Logik? Det er lige så logisk som Jeopardy - altså overhovedet ikke.
>
> Mvh
> Kent
> --
> Hard work may pay off in the long run, but laziness pays off right now.

---

Hej Bjarke,

Nej da det er de små procenter 5 - 10 % af bådens vægt, men læs
lige videre det er den holdekraft ankeret skal kunne modstå.
D.v.s. den kraft som ankeret minimum skal kunne præstere.

Selvfølgelig er dette også en tommelfingerregel.

En komplet beregning kan være noget vanskelig at lave da trækket
i båden er afhængig af bådens projekterede areal mod vinden, med
de forskelligheder som angreb på buede flader afstedkommer,
desuden strømmens påvirkning af underskroget. Begge dele og
bådens gearing sideværds, samt endelig bølgehøjde og længde
indgår i trækket, som kan være både tilnærmeligt jævnt og meget
pulserende. Trækkets "kvalitet/virkningsgrad" afhænger desuden
meget af den udlagte længde tovværk.

Ja det er rigtigt at man kan klare sig med et stykke flagline,
hvis vi isoleret ser på trækstyrken.
Der er dog andre ting som også har indflydelse og det er
tovværkets slidstyrke og som du nævner det ubehagelige i at
arbejde med tyndt tovværk.
Et anker med få meters kæde/blyforfang og derefter et tyndt tov
som igennem nogle timer skraber hen over havbunden med sten ect.
vil nok ikke have virkning i lang tid. Tovet vil hurtigt blive
slidt over.
Det optimale i længder på hhv. kæde og tovværk vil nok være der
hvor kædens længde og selvfølgelig også vægt er således at
ankeret vil ligge stille og tillige hele kæden på nær det
allersidste stykke hvor tovværket er fastgjort. Tovværket skal
helst ikke ligge på havbunden og skrabe men forløbe i en jævn
bue op til bådens klampe/pullert. Da dette som regel ikke er
opnåeligt vil ankring uden for en havn bedst kunne udføres med
kæde i hele længden.

Hvis du ser i katalogerne så sælges ankertovværk kun ned til 10
mm, det er der ovennævnte naturlige grunde til.

Tak for din henvisning til grafen fra bilag 1 til bestemmelserne
for udlejningsfartøjer, det giver en god rettesnor.

Jeg anvender også tov med blyforfang; men det anvender jeg kun
til hækfortøjning i havn, da det er nemt at skyde en 5 kg
blyklods ud på linen for at flade vinklen til ankeret således at
passerende både ikke skal hænge på ankerlinen. Hvis du f.eks.
ankrer i havn på 2 meter vand og har ankeret 10 meter bagude og
fastgørelsen 1 meter over vandet, så vil den direkte vinkel til
ankeret være omkring 17 grader og allerede her vil ankerets
trækkraft være en del reduceret, da dets modholdsflade vil være
mindre.
Sættes blyklodsen på, bare et par meter bagved båden, vil
klodsen være nede i ca.: 1 meter over bunden og vinklen fra
blyklodsen og ud til ankeret være reduceret til ca. 4 grader og
det forøger holdekraften væsentligt. Foruden dette vil
vinklingen af tovet som blyklodsen bidrager til give en
fjedrende virkning om der kommer sø ind i havnen.

Til hovedankeret anvender jeg kun kæde i hele længden. 26 meter
3/8" til et CQR anker, det giver en max. dybde for ankring på
ca.: 8 meter under de mest gunstige betingelser. Ved anvendelse
af kæde alene kan man gå ned til 3 gange kæde i forhold til
vanddybden, når forholdene er bedst. Husk altid ophalerline og
flydebøje. Det giver mulighed for at få ankeret fri om det
skulle være kilet fast under sten.

Mvh/Harding


Bjarke Christensen <BjarkeMC@grevestrand.de> (nej, det skal
selvfølgelig være med K da jeg er dansker) skrev:
>Meget udførligt svar, men der er vist
>lige en smutter her. Du mener 50-100%
>eller, nemmere, mellem halvdelen og
>hele bådens vægt.
>
>(desværre, ellers ville det blive
>billig da 6-7% af 1.000 kg er 60-70 kg
>hvilket kan klares med en 2 mm
>flagline til 1 krone/meter...)
>
>Er det iøvrigt ikke omvendt ?? Jeg
>(sejler) har altid brugt "godt og vel
>halvdelen af bådens vægt" som
>tommelfingerregel. Motorbåden har jo et større
>vindfang men lav vægt. Eller hvad ? Er
>det mig der har lært en forkert
>tommelfingerregel ? Diskuter venligst.
>
>Anyway, så er det lige meget med i
>Lars tilfælde. Med 1000 kg båd, så er vi
>nede i 6-8 mm. Det er simpelthen for
>irriterende og hårdt ved hænderne at
>have så tyndt et tov i ankeret. Ofte
>får man jo en klat bund med op og at
>skulle hive 20 kg møg 10 meter op i
>tyndt tovværk er bare træls. Jeg synes
>alt under 10 mm er irriterende at arbejde med.
>
>Jeg har selv både en "roblon spand"
>(flettet med blyindlæg) og et "rigtigt"
>ankertov (3 slået med kædeforfang).
>Der er ingen tvivl om at jeg foretrækker
>"roblon spanden" til frokostanker
>eller hvis man lige skal bade. Men der er
>heller ikke tvivl i mit sind om, at
>det 3 slåede med kædeforfanget holder
>bedre og jeg tager aldrig væk fra
>båden uden det med kæden er ude.
>
>Jeg har en lille graf liggende på:
>http://www.maximalt.dk/Artikler/Ankerk aeder.htm
>
>/Bjarke
>
>
>
>"Harding E. Larsen (slet IGY27)"
><harding@IGY27larsen.tdcadsl.dk> wrote in
>message
>news:11364658430.594543787399878@dtext
>.news.tele.dk...
>snip
>> Holdekraften som et anker skal kunne
>>modstå anslås til at ligge
>> mellem 5 - 10% af fartøjets vægt,
>>således at de 5% gælder for
>> sænkekølsbåde, for motorbåde 6 - 7%
>>og for sejlbåde 8 - 10%.
>> Desuden bør du anvende et forfang af
>>kæde eller et tov med
>> indlagt bly.
>snip

--
Harding E. Larsen

---

OK, jeg ser nu du skriver "holdekraft", men det er jo ikke særligt
anvendeligt, da tov specificeres ved tykkelse og brudstyrke. Den 50-100%'s
tommelfingerregel jeg tænkte på går selvfølgelig på brudstyrke. Har du en
4000 kg's båd skal brudstyrken på dit ankertov ligger mellem 2000 kg (indre
rolige farvande) og 4000 kg (stormsikkert).

Vi er meget enig om at kæde er bedre. Det er bare lidt besværligt for os i
småbådene. Man bliver helt rød i hovedet når man skal holde afstand til
båden for ikke at ridse. Der har I med ankerspil det noget lettere.

/Bjarke


"Harding E. Larsen (slet 3TWY2)" <harding@3TWY2larsen.tdcadsl.dk> wrote in
message news:11364871060.376712053855048@dtext.news.tele.dk...
> Hej Bjarke,
>
> Nej da det er de små procenter 5 - 10 % af bådens vægt, men læs
> lige videre det er den holdekraft ankeret skal kunne modstå.
> D.v.s. den kraft som ankeret minimum skal kunne præstere.
>
> Selvfølgelig er dette også en tommelfingerregel.
>
snip

---

Tak til Harding for velunderbyggede svar.

Selvom det er en "kommerciel site", kan man også finde gåde
råd her:
http://www.fortressanchors.com/safe_anchoring.html

Jeg synes det er tankevækkende at med en fordobling af
vindstyrken stiger kravet til ankergrejet med det
firedobbelte... Min erfaring er, at også bølgehøjde og
"søgang iøvrigt" øver stor indflydelse på ankergrejets
"holdeevne". Derfor er det fornuftigt med en slået line og
en kæde langs bunden, der giver en vis elasticitet til at
opfange de ofte ret voldsomme bevægelser, ankergrejet
udsættes for.

Som Harding skriver er vinklen fra ankeret og til
trækpunktet også vigtig - der er illustrationer i ovennævnte
site, hvor tommelfingerreglen er at linen skal være mindst
fem gange dybden, hvor man ankrer op. Et blylod ned langs
ankerlinen kan være en glimrende hjælp til at øge ankerets
holdeevne uden at "kræve en sikkerhedsafstand til andre
kølbåde" på 5 - 10 m.

Hvis man sejler ved Kosterøerne ud for Strömstad og skulle
følge "Hennings forskrifter" skulle man have op til 1 km.
ankerline ... Det har vi godt nok ikke ombord hos os ...

Med en båd på 30 - 33 fod skal man (iflg. retningslinierne
fra Fortres)s for at klare en vind på ca. 20 m/sek. have
ankergrej, der kan modstå et træk på ca. 1 ton ... sådan
læser jeg tabellen ... og for at være på den sikre side skal
man vel mindst fordoble dette tal - og så er vi tæt på
Bjarkes anbefaling, hvis man vil sikre sig i omkring 30
m/sek.?

--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'

PS - jeg ved godt, man ikke bør svare øverst, men når en
tråd har "kørt" et stykke tid synes jeg det er unødvendigt,
at man hver gang skal scrolle helt ned til bunden for at se
det seneste indlæg ...

"Bjarke Christensen" <BjarkeMC@grevestrand.de(nej, det skal
selvfølgelig være med K da jeg er dansker)> skrev i en
meddelelse
news:43bd6cf4$0$67261$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> OK, jeg ser nu du skriver "holdekraft", men det er jo ikke
> særligt anvendeligt, da tov specificeres ved tykkelse og
> brudstyrke. Den 50-100%'s tommelfingerregel jeg tænkte på
> går selvfølgelig på brudstyrke. Har du en 4000 kg's båd
> skal brudstyrken på dit ankertov ligger mellem 2000 kg
> (indre rolige farvande) og 4000 kg (stormsikkert).
>
> Vi er meget enig om at kæde er bedre. Det er bare lidt
> besværligt for os i småbådene. Man bliver helt rød i
> hovedet når man skal holde afstand til båden for ikke at
> ridse. Der har I med ankerspil det noget lettere.
>
> /Bjarke
>
>
> "Harding E. Larsen (slet 3TWY2)"
> <harding@3TWY2larsen.tdcadsl.dk> wrote in message
> news:11364871060.376712053855048@dtext.news.tele.dk...
>> Hej Bjarke,
>>
>> Nej da det er de små procenter 5 - 10 % af bådens vægt,
>> men læs
>> lige videre det er den holdekraft ankeret skal kunne
>> modstå.
>> D.v.s. den kraft som ankeret minimum skal kunne præstere.
>>
>> Selvfølgelig er dette også en tommelfingerregel.
>>
> snip
>

---

Hej Flemming,

Ja det er tankevækkende og korrekt at sådan er forholdene.

Det er egentligt en rigtig god hjemmeside som du tager frem.
Bl.a. afsnittet for anvendt motorkraft for nedgravning af
ankeret.
En anden ting som jeg bemærker er: All chain anchor rodes lack
the shock absorbing ability of nylon rope when the wind pipes up!
Det er helt rigtig det kan give voldsomme ryk i båden med kæde
alene. Det findes der selvgølgelig også metoder for at undgå.
Man sætter en sjækel på ankerkæden et stykke ude foran båden og
sætter en fortøjning med "kødben" på og den anden ende af
fortøjningen til en pullert i stævnen og pludselig er man
rykproblemet kvit.

Det du skriver med at kunne modstå et træk på ca 1 tons, ja det
er for den samlede konstruktion og også for hvert delelement, da
hele herligheden kan betragtes som en seriekonstruktion.
Det er i og for sig ikke en voldsom belastning om det var et
konstant træk under den specificerede arbejdsbelastning; men her
er værdien nok at betragte som brudstyrken og den skala vi jo
helst ligge meget under som arbejdsbelastning selv i stormvejr.
Emnet "Ankring" er der gennem tiderne skrevet meget om. Det er
et komplekst emne hvori der indgår mange mindre bekendte
faktorer. Derfor kan jeg kun igen opfordre alle nybegyndere som
vil færdes ude på vandet til at gå på sejlerskoler m.m. for
gennem teori og praksiske øvelser at få indsigt og blive
bekendte med de mange oplevelser/"oplevelser" som vi kan komme
ud for derude.

Mvh/Harding

P.S. Ja at fortsætte skriveriet i en streng øverst vil være at
foretrække ligesom man gør ved almindelig mailkorrespondance.
Det frigør os for konstant at bladre ned og lede enten inde i en
tekst efter kommentarer eller helt til bunden efter det nye
indlæg.
At kommentere inde i en tekst virker ikke godt, det er lidt
staccato.
Et velformuleret indlæg er at foretrække.
Selve tråden og hvor i rækken kommentarerne optræder ses jo i
strengens opbygning i exploreren.

Flemming Torp <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev:
>Tak til Harding for velunderbyggede svar.
>
>Selvom det er en "kommerciel site", kan man også finde gåde
>råd her:
>http://www.fortressanchors.com/safe_anchoring.html
>
>Jeg synes det er tankevækkende at med en fordobling af
>vindstyrken stiger kravet til ankergrejet med det
>firedobbelte... Min erfaring er, at også bølgehøjde og
>"søgang iøvrigt" øver stor indflydelse på ankergrejets
>"holdeevne". Derfor er det fornuftigt med en slået line og
>en kæde langs bunden, der giver en vis elasticitet til at
>opfange de ofte ret voldsomme bevægelser, ankergrejet
>udsættes for.
>
>Som Harding skriver er vinklen fra ankeret og til
>trækpunktet også vigtig - der er illustrationer i ovennævnte
>site, hvor tommelfingerreglen er at linen skal være mindst
>fem gange dybden, hvor man ankrer op. Et blylod ned langs
>ankerlinen kan være en glimrende hjælp til at øge ankerets
>holdeevne uden at "kræve en sikkerhedsafstand til andre
>kølbåde" på 5 - 10 m.
>
>Hvis man sejler ved Kosterøerne ud for Strömstad og skulle
>følge "Hennings forskrifter" skulle man have op til 1 km.
>ankerline ... Det har vi godt nok ikke ombord hos os ...
>
>Med en båd på 30 - 33 fod skal man (iflg. retningslinierne
>fra Fortres)s for at klare en vind på ca. 20 m/sek. have
>ankergrej, der kan modstå et træk på ca. 1 ton ... sådan
>læser jeg tabellen ... og for at være på den sikre side skal
>man vel mindst fordoble dette tal - og så er vi tæt på
>Bjarkes anbefaling, hvis man vil sikre sig i omkring 30
>m/sek.?
>
>--
>Flemming Torp
>'kun en tåbe frygter ikke haven'
>
>PS - jeg ved godt, man ikke bør svare øverst, men når en
>tråd har "kørt" et stykke tid synes jeg det er unødvendigt,
>at man hver gang skal scrolle helt ned til bunden for at se
>det seneste indlæg ...
>

---

Bjarke Christensen <BjarkeMC@grevestrand.de> (nej, det skal
selvfølgelig være med K da jeg er dansker) skrev:
>OK, jeg ser nu du skriver
>"holdekraft", men det er jo ikke særligt
>anvendeligt, da tov specificeres ved
>tykkelse og brudstyrke. Den 50-100%'s
>tommelfingerregel jeg tænkte på går
>selvfølgelig på brudstyrke. Har du en
>4000 kg's båd skal brudstyrken på dit
>ankertov ligger mellem 2000 kg (indre
>rolige farvande) og 4000 kg
>(stormsikkert).
>
>Vi er meget enig om at kæde er bedre.
>Det er bare lidt besværligt for os i
>småbådene. Man bliver helt rød i
>hovedet når man skal holde afstand til
>båden for ikke at ridse. Der har I
>med ankerspil det noget lettere.
>
>/Bjarke

Tjaa, holdekraften og tovværkets arbejdsbelastning/brudstyrke
har ikke direkte noget med hinanden at gøre. Tovværkets og for
den sags skyld kædens dimmensioner er mere et hensyn til en
rimelig levetid og ikke om man ankrer i roligt farvand eller i
storm, men selvfølgelig er overdimmensioneret ankertovværk ikke
at foragte. Sammenligner vi din tommelfinger regel ved
anvendelse af kæde så nøjes vi ikke med betegnelsen brudstyrke
men for kæden tiføjes arbejdsbelastning.
en 10 mm kæde ligger på ca 4000 kg i brudstyrke og
arbejdsbelastningen omkring 1000 kg. Forholdene omkring tov og
kædes virkemåde og slidforløb er så meget forskellige. Men
væsentligt er, at her opererer vi kun med 1000 kg. Det er alene
fordi nedslidning af kæde er så meget langsommere end slid på
tovværk. Trækket fra ankeret er meget mindre, selv i storm en
del under 100 kg. En vægt som er summen af ankerets- og kædens
vægt.

Ja anvendelse af kæde er mere besværligt om man ikke fuldt ud
indretter sig til dette. En kæde eller et anker op af skibssiden
efterlader ikke det kønneste syn. Derfor er det godt me et lille
bovspryd med ankerruller indbygget i og tillige ankerspil. Det
behøves ikke at være de specielle med ankernød, et almindeligt
Andersen spil er ganske udmærket med 2-3 ganges omløb; MEN husk
at et meget stort stykke kraftigt rustfri plade skal placeres
under dækket. Trækket kan være stort også under optagning af
ankeret. Endeligt er der mange andre fordele ved et spil på
fordækket med lodret aksel, det giver mulighed for angreb hele
vejen rundt om man skulle have behov for hal af tovværk fra
andre vinkler end lige forfra.

Mvh/Harding

---

Lars skrev:

> Hej
>
> Jeg skal til at have nye ankertove til en Speedbåd som bruges til at
> dykke fra. Nu mangler jeg gode råd til hvilken tovtype jeg skal vælge
> og hvilket materiale tovet skal være lavet af. Ifølge min ankerbog og
> www.trygsejlads.dk/Default.asp?ID=72 skal et ankertov være treslået.
> Båden er 6 m og vejer vel 1000 kg med udstyr.
>
> Er der nogle som ved hvorfor et ankertov skal være treslået og ikke
> flettet?
>
Formentlig fordi det er mere elastisk - bare et gæt.

Harding gav dig et meget fint og udførligt svar (2 gange endda!), hvis
du følger der burde du være sikker.

Nu har jeg fornemmelsen af at du ikke planlægger at bruge det når det
blæser specielt meget/er voldsom søgang (så dykker man ikke,
eller?), og hvis det er tilfældet kan du nok gå efter den lave ende
af anbefalingerne for at spare vægt og plads.

Mvh

Martin

---

Hej

Jeg takker for de mange svar, nogle af de teoretiske diskussioner kunne
jeg nok godt have undværet, men jeg kender det godt når man lige
bliver grebet af situationen ;)

Jeg prøver lige at omformulerer spørgsmålet omkring tykkelsen.
Hvilken tykkelse vil i anbefale til ankertov (hvilke tykkelser bruger i
selv og syntes i det er for tyndt/tykt), ud fra komfort når det skal
trækkes op vs. plans når det ligger i båden?

Det gamle er nok 18-20mm og det er rigtigt dejligt at arbejde med, men
3*30 meter fylder sgu meget! :)

Lars

---

12 mm ville jeg gå efter, hvis jeg var i dine sejlersko.

En dejlig blød flettet line med blyindlæg (i "roblon spand?) hvis det er til
frokostanker. Skal I forlade båden eller sove helt trygt, så skal det være
en 3 slået med 5 meter kædeforfang.

Helt u-teoretisk. 18-20 mm tovet er totalt overdimensioneret

/Bjarke

"Lars" <lkj@person.dk> wrote in message
news:1136547203.588117.67370@g49g2000cwa.googlegroups.com...
Hej

Jeg takker for de mange svar, nogle af de teoretiske diskussioner kunne
jeg nok godt have undværet, men jeg kender det godt når man lige
bliver grebet af situationen ;)

Jeg prøver lige at omformulerer spørgsmålet omkring tykkelsen.
Hvilken tykkelse vil i anbefale til ankertov (hvilke tykkelser bruger i
selv og syntes i det er for tyndt/tykt), ud fra komfort når det skal
trækkes op vs. plans når det ligger i båden?

Det gamle er nok 18-20mm og det er rigtigt dejligt at arbejde med, men
3*30 meter fylder sgu meget! :)

Lars

---

Enig.

Hvis det primært er styrken og plads/vægt Lars lægger vægt
på, vil 10 mm dog være mere end tilstrækkeligt i Lars'
tilfælde. En 10 mm nylonline kan faktisk holde en 30 fods
sejlbåd ... ...

Lægger Lars vægt på elasticiteten vil en flettet line være
at foretrække. Hvis nem/bekvem håndtering er vigtig, er en
"blyforet line" - gerne 12 mm - at foretrække, så kan man jo
fravælge kæden...

Personligt er jeg selv til kæde og treslået nylon line ved
overnatning/uroligt vejr/vind over 6 m/sek. - og den "nemme
løsning" som "frokostanker" i stille vejr ....

--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'

"Bjarke Christensen" <BjarkeMC@grevestrand.de(nej, det skal
selvfølgelig være med K da jeg er dansker)> skrev i en
meddelelse
news:43bf85c7$0$67261$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> 12 mm ville jeg gå efter, hvis jeg var i dine sejlersko.
>
> En dejlig blød flettet line med blyindlæg (i "roblon
> spand?) hvis det er til frokostanker. Skal I forlade båden
> eller sove helt trygt, så skal det være en 3 slået med 5
> meter kædeforfang.
>
> Helt u-teoretisk. 18-20 mm tovet er totalt
> overdimensioneret
>
> /Bjarke
>
> "Lars" <lkj@person.dk> wrote in message
> news:1136547203.588117.67370@g49g2000cwa.googlegroups.com...
> Hej
>
> Jeg takker for de mange svar, nogle af de teoretiske
> diskussioner kunne
> jeg nok godt have undværet, men jeg kender det godt når
> man lige
> bliver grebet af situationen ;)
>
> Jeg prøver lige at omformulerer spørgsmålet omkring
> tykkelsen.
> Hvilken tykkelse vil i anbefale til ankertov (hvilke
> tykkelser bruger i
> selv og syntes i det er for tyndt/tykt), ud fra komfort
> når det skal
> trækkes op vs. plans når det ligger i båden?
>
> Det gamle er nok 18-20mm og det er rigtigt dejligt at
> arbejde med, men
> 3*30 meter fylder sgu meget! :)
>
> Lars
>
>

---

"Lars" <lkj@person.dk> skrev i en meddelelse
news:1136456933.191154.218250@f14g2000cwb.googlegroups.com...
>Er der nogle som ved hvorfor et ankertov skal være treslået og ikke
>flettet?

Som jeg forstår det har et slået tov større brudstyrke end et flettet tov
hvorimod det flettede tov bedre beholder sin brudstyrke selv når det bliver
slidt.

>Og har i nogle gode råd til hvilket materiale jeg skal vælge, så
>forholdet mellem pris og holdbarhed/styrke/kvalitet er fornuftig?

Har det nogen betydning om tovet flyder eller synker så vidt jeg husker så
anbefaler man at ankertovet synker?

mvh
Jonas

---

Hej Jonas,

Ja, slået tovværk lavet af samme materiale som en tilsvarende
flettet har omkring 1/3 del højere brudstyrke.
Det slåede tovværk har tillige en større slidstyrke da de
flettede typer som oftest har fletningen yderst og inden i
langsgående fibre. De langsgående fibre har stor brudstyrke men
da de ikke er flettede sammen har de en lav modstandskraft for
slid.

M.h.t. om det kan flyde eller ej er der flere forhold som man
skal tage i betragtning.
Anvendes en lang kæde som "forfang" kan det godt tillades at
anvende et flydetov hvis du vil opnå minimum slitage på
ankertovet.
Som hækanker anbefales som regel et tov som synker, det er for
at undgå at tovet kommer i skruen på forbisejlende både og
derved knækker. Er der ikke monteret en flydebøjeover ankeret
kan ankeret være tabt.
Alternativet er at påmontere et lod på ankertovet som kan fires
ned/ud ad tovet. Herved vil tovet allerede et par meter bag
båden være næsten helt nede ved bunden, selv om det er et
flydetov.
Fordelen med flydetovet er at om det sejles over er der en
chance for at kunne få fat i enden og trække ankeret op.
Ulempen er at uden et lod på tovet et vinklen til ankeret ikke
optimalt.
Ankrer du på en ankerplads med mange både vil din cirkel for dit
område være relativ stor.
Som du kan se af overstående så er et tov slået/flettet og endda
med indbygget bly ikke den optimale løsning men der er indgået
mange kompromisser.
Ankring med kun kæde er langt at foretrække. Selvfølgelig
repræsenterer grejet et større vægt, og for både uden de rigtige
hjælpemidler for at trække ankeret op friholdelse fra fribordet,
han der være ulemper.

Mvh/Harding


Jonas Lüttichau <jluttichau@gmail.com> skrev:
>
>"Lars" <lkj@person.dk> skrev i en meddelelse
>news:1136456933.191154.218250@f14g200
>0cwb.googlegroups.com...
>>Er der nogle som ved hvorfor et
>>ankertov skal være treslået og ikke
>>flettet?
>
>Som jeg forstår det har et slået tov
>større brudstyrke end et flettet tov
>hvorimod det flettede tov bedre
>beholder sin brudstyrke selv når det bliver
>slidt.
>
>>Og har i nogle gode råd til hvilket
>>materiale jeg skal vælge, så
>>forholdet mellem pris og
>>holdbarhed/styrke/kvalitet er fornuftig?
>
>Har det nogen betydning om tovet
>flyder eller synker så vidt jeg husker så
>anbefaler man at ankertovet synker?
>
>mvh
>Jonas