Lars Thomsen Nielsen skrev:
> Er det ikke muligt at blive spurgt om det samme når der
> klikkes på det første billede, dvs når det drejer sig om links
> direkte til billedfiler? 
Det er browseren der afgør om en hentet fil skal gemmes, vises 
direkte eller sendes direkte til visning i et eksternt program. Når 
det drejer sig om jpg-billeder, vil det være svært (og formentlig 
have uønskede sideeffekter) at sætte browseren til at downloade dem 
i stedet for bare at vise dem direkte. 
Der er flere muligheder for at komme videre:
1: Gem billedet som tif-fil eller lignende. Nogle browsere vil 
stadig vise dem direkte (fx via Quicktime plugin), men normalt vil 
tif-filer bare blive downloadet.
2: Brug et serversidescript (asp, asp.net, php) til at sende jpg-
filen til browseren. På denne måde kan man styre den content-type 
der sendes sammen med filen - og ved at sætte den til en 
downloadtype, skulle browseren gerne præsentere brugeren for en 
downloaddialog, også selvom filtypen stadig er jpg.
3: Brug javascript til at hindre normale klik på linket (<a 
href="storfil.jpg" onclick="Alert('Højreklik på billedet og vælg 
gem som...'); return false;">). En mindre aggresiv metode til det 
samme kunne være følgende: <a href="storfil.jpg" onclick="return 
false" title="Højreklik og vælg gem som...">
Hvis du vil have hjælp til mulighed 2, skal du spørge i en passende 
serversidegruppe (se evt. oversigten her: 
<
http://usenet.dk/grupper.pl?seek=serverside>). Mulighed 3 hører 
til i javascriptgruppen - 
<news:dk.edb.internet.webdesign.clientside>
-- 
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er 
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og 
hvordan på 
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html