"Cubus" <cubus@sol.dk> skrev i en meddelelse
news:tL3gf.1050$Qw3.867@news.get2net.dk...
> Er der nogle underliggende juridiske eller sproglige finesser
> mht om noget betegnes som et reglement eller en bekendtgørelse.
> Konkret tænker jeg på, at Stærkstrømsreglementet vist omkring
> 1993 blev omdøbt til Stærkstrømbekendtgørelsen. I samme
> boldgade findes i øvrigt også regulativer, fx Fællesregulativet.
Rent juridisk skelner man mellem to forskellige typer administrative
forskrifter - dem, der er bindende for borgeren og dem, der"kun" er
bindende
for myndighederne.
De eneste administrative regelsæt, der er direkte bindende for borgeren,
er
*bekendtgørelser*.
En bekendtgørelse udstedes oftest med hjemmel i en såkaldt rammelov - dvs.
en lov som kun "ridser de store linier op", men ikke tager stilling til
detailspørgsmål. Af denne lov vil det så fremgå, hvem der har ret til at
lave de mere detaljerede regler (typisk vil det være den ansvarlige
fagminister). Disse regler bekendtgøres så i en *bekendtgørelse*, som er
direkte bindende for borgeren.
Tidligere tog man det ikke så højtidligt, hvad man nu lige fik kaldt den
enkelte betegnelse, men i de seneste år er der kommet mere fokus på den
side
af sagen (jf. Peter Blume "Juridisk Metodelære", s. 113ff), og i dag
anvendes stort set udelukkende betegnelsen Bekendtgørelse. I modsætning
til
bekendtgørelser står *cirkulærer* (også tit kaldet vejledninger), hvis
indhold kun er bindende for den myndighed, som de retter sig imod.
--
Venlig hilsen
Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk