/ Forside / Teknologi / Internet / Browser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Browser
#NavnPoint
Klaudi 20366
molokyle 12124
o.v.n. 8114
miritdk 4839
stl_s 3840
refi 3598
dk 2598
arlet 2470
tedd 2383
10  webnoob 2075
FF og filnavne med æ ø å
Fra : Ukendt


Dato : 18-11-05 11:16

Jeg gemmer ofte html filer i forskellige mapper.
Her indgår der ofte æ, ø eller å i stien og/eller filnavnet.

Det undrer mig, at disse filer åbner ok, hvis jeg _ikke_ i forvejen har
nogle åbne browser vinduer.
Men, hvis jeg i forvejen har et åbent browser vindue, kan disse filer ikke
åbnes. (Åbner i et nyt faneblad).
Får en fejlmedelelse om, at filen ikke findes.

Hvis nr. 2 åbnede html sti/filnavn _ikke_ indeholder danske bogstaver,
virker alt ok.

Hvoraf kommer denne forskel?

Med venlig hilsen,
Kjeld


 
 
Knud Gert Ellentoft (18-11-2005)
Kommentar
Fra : Knud Gert Ellentoft


Dato : 18-11-05 15:41

Kjeld Nielsen kjeldn skrev:

>Jeg gemmer ofte html filer i forskellige mapper.
>Her indgår der ofte æ, ø eller å i stien og/eller filnavnet.

>Hvis nr. 2 åbnede html sti/filnavn _ikke_ indeholder danske bogstaver,
>virker alt ok.

Ganske enkelt, brug aldrig specieltegn som æ, ø og å (og
mellemrum) i filnavne, det giver tit problemer.

Brug f.eks. ae, oe og aa i stedet for.

Uploader du filer med specieltegn og mellemrum vil de oftest
heller ikke virke på serveren.
--
Topposter du svar, dvs. skriver dit svar over det citerede,
så ryger du på min ignoreringsliste.
Svar under det du citerer og citer kun det du svarer på - tak.
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Anders Lund (18-11-2005)
Kommentar
Fra : Anders Lund


Dato : 18-11-05 18:30

Knud Gert Ellentoft wrote:
> Kjeld Nielsen kjeldn skrev:
>
>>Jeg gemmer ofte html filer i forskellige mapper.
>>Her indgår der ofte æ, ø eller å i stien og/eller filnavnet.
>
>>Hvis nr. 2 åbnede html sti/filnavn _ikke_ indeholder danske bogstaver,
>>virker alt ok.

Underligt. Min gør det samme. Har prøvet at disable alle mine
extenstions, uden resultat.

> Ganske enkelt, brug aldrig specieltegn som æ, ø og å (og
> mellemrum) i filnavne, det giver tit problemer.

Jamen - hvorfor giver det problemet som Kjeld beskriver? Jeg åbner
filerne lokalt på min egen harddisk (c:\....). Har jeg et browser vindue
åbent, giver det fejl - har jeg ikke noget vindue åbent, åbner filen.

> Uploader du filer med specieltegn og mellemrum vil de oftest
> heller ikke virke på serveren.

Man behøver ikke at uploade noget.

--
Anders Lund - anders@andersonline.dk
Take back the web - www.mozilla.org/firefox

Kim Ludvigsen (18-11-2005)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 18-11-05 18:48

Den 18-11-05 18.30 skrev Anders Lund følgende:

> Jamen - hvorfor giver det problemet som Kjeld beskriver? Jeg åbner
> filerne lokalt på min egen harddisk (c:\....). Har jeg et browser vindue
> åbent, giver det fejl - har jeg ikke noget vindue åbent, åbner filen.

Et rent gæt: Fordi det i det ene tilfælde er Windows, der fortolker
URL'en, mens det i det andet er Firefox, og at sidstnævnte måske bruger
et "forkert" tegnsæt.

Så vidt jeg husker, oversætter browseren vist æ, ø og å samt mellemrum
til koder i adressefeltet - hvad sker der, hvis du bruger adressen fra
adressefeltet i genvejen?

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Lær ti-fingersystemet med det gratis program SES Type.
http://kimludvigsen.dk

Knud Gert Ellentoft (18-11-2005)
Kommentar
Fra : Knud Gert Ellentoft


Dato : 18-11-05 19:52

Anders Lund skrev:

>Man behøver ikke at uploade noget.

Næh, men htmlfiler laves vel ofte for at blive uploaded, så man
kan ligeså vænne sig til kun at bruge standardtegn i filnavne.
--
Topposter du svar, dvs. skriver dit svar over det citerede,
så ryger du på min ignoreringsliste.
Svar under det du citerer og citer kun det du svarer på - tak.
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Anders Lund (18-11-2005)
Kommentar
Fra : Anders Lund


Dato : 18-11-05 21:03

Knud Gert Ellentoft wrote:
> Anders Lund skrev:
>
>>Man behøver ikke at uploade noget.
>
> Næh, men htmlfiler laves vel ofte for at blive uploaded, så man
> kan ligeså vænne sig til kun at bruge standardtegn i filnavne.

Det var også mere ment i forbindels med det oprindelige problem.

--
Anders Lund - anders@andersonline.dk
Take back the web - www.mozilla.org/firefox

Bertel Lund Hansen (19-11-2005)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 19-11-05 13:32

Knud Gert Ellentoft skrev:

> Næh, men htmlfiler laves vel ofte for at blive uploaded, så man
> kan ligeså vænne sig til kun at bruge standardtegn i filnavne.

Jeg synes ikke at det er rimeligt at anbefale så gammel en
standard når vi snakker filer på ens eget system. Det er for
dårligt hvis det er rigtigt at FF giver problemer med den slags.

Noget andet er netfiler hvor jeg konsekvent anbefaler at man kun
bruger netsikre tegn.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Peter Brodersen (19-11-2005)
Kommentar
Fra : Peter Brodersen


Dato : 19-11-05 18:34

On Sat, 19 Nov 2005 13:32:22 +0100, Bertel Lund Hansen
<nospamfilius@lundhansen.dk> wrote:

>Jeg synes ikke at det er rimeligt at anbefale så gammel en
>standard når vi snakker filer på ens eget system. Det er for
>dårligt hvis det er rigtigt at FF giver problemer med den slags.

Pt. er problemstillingen, at browsere ikke er enige om tegn skal
sendes som UTF-8.

Indtaster man http://docroot.ter.dk/æøå i Firefox 1.5 (RC3), sender
den /%E6%F8%E5 - det svarer til /æøå

Samme URL i IE6 giver et request, hvor æøå er UTF-8-encoded (og
derefter urlencoded): /%C3%A6%C3%B8%C3%A5 - det svarer til /æøå
hvilket er UTF-8-strengen for /æøå

Opera sender adressen som UTF-8 på samme måde som IE.

Tilføjer man fx et bølget lighedstegn til filnavnet (jeg vil ikke
poste tegnet her, idet dette indlæg alligevel blot reduceres til
ISO-8859-1), vil alle tre browsere blot tilføje %E2%89%88 til den
sendte adresse.

Ovenstående opførsel er også den samme, hvis man browseren klikker på
et link, lavet med følgende HTML i ren ISO-8859-1:
<a href="æøå">Test</a>

Her vil FF requeste "æøå" i ISO-8859-1, hvorimod de andre vil requeste
"æøå" i UTF-8. Jeg er ikke helt sikker på hvilken opførsel, jeg synes
er korrekt.

Det kan dog tænkes, at det kun gælder i forhold til HTTP-requests, og
adgang til filsystemet fungerer anderledes.

--
- Peter Brodersen

Ukendt (18-11-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 18-11-05 22:41

Den 18/11-2005 klokken 18:48, skrev
Kim Ludvigsen <usenet@kimludvigsen.dk>
i <437e1401$0$2100$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk>:

> Den 18-11-05 18.30 skrev Anders Lund følgende:

> > Jamen - hvorfor giver det problemet som Kjeld beskriver? Jeg åbner
> > filerne lokalt på min egen harddisk (c:\....). Har jeg et browser vindue
> > åbent, giver det fejl - har jeg ikke noget vindue åbent, åbner filen.

> Et rent gæt: Fordi det i det ene tilfælde er Windows, der fortolker
> URL'en, mens det i det andet er Firefox, og at sidstnævnte måske bruger
> et "forkert" tegnsæt.

D.v.s., at første gang, jeg åbner browseren, er det Windows, der
oversætter adressen, medens det de følgende gange er FF selv, der
oversætter?

> Så vidt jeg husker, oversætter browseren vist æ, ø og å samt mellemrum
> til koder i adressefeltet - hvad sker der, hvis du bruger adressen fra
> adressefeltet i genvejen?

Korrekt.

Eksempel:

Min file på HD:
C:\Documents and Settings\Kjeld Nielsen\Dokumenter\Web dokumenter\File
extensions som kan gøre skade.htm

Browser adressefelt ved første åbning:
file:///C:/Documents%20and%20Settings/Kjeld%20Nielsen/Dokumenter/Web%20dokumenter/File%20extensions%20som%20kan%20g%F8re%20skade.htm

Fejlmeddelelse ved anden åbning af samme file:
Filen /c:/Documents and Settings/Kjeld Nielsen/Dokumenter/Web
dokumenter/File extensions som kan g%F8re skade.htm findes ikke. Undersøg
venligst adressen og prøv igen.

Hvis jeg i stedet for - efter første åbning - kopierer browser
adressefeltet over i et nyt faneblad, så åbner dette ok.


Og ja, jeg ved godt - som nogle antyder -, at man ikke anvender danske
specialtegn til filnavne, som skal uploades.
Men, i mit tilfælde drejer det sig om downloadede filer, som indgår i
flere af mine mapper, hvoraf én f.eks. hedder 'Slægtsforskning'.

Et lidt irriterende problem, som jeg har lært at leve med.

Jeg var blot nysgerrig efter at vide, _hvorfor_ FF opfører sig op denne
måde.

Med venlig hilsen,
Kjeld


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408926
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste