Kære læser.
Jeg håber ikke at fornærme nogen med dette indlæg, i denne gruppe, men jeg
følte at her var viden til at besvare mit paradoks.
Mit navn er Christian Hjort, jeg er 21år, studerende fra Odense, Opvokset
foran fjernsynet og Internettet og hvad man vist med et pænt ord kalder for
et mediebarn.
I mine teenageår, tilbage i 90'erne, var mit fritidsarbejde at lave
hjemmesider, især de erotiske, hvor jeg for første gang virkelig blev
bekræftet i klicheen "sex sælger". Dette opslugte desværre for meget af min
tid, og jeg blev nødt til at sætte det i bero for at passe skolen.
For godt et års tid siden, fik jeg og en studiekammerat ideen om at lave et
online postordre firma, der solgte erotisk legetøj og undertøj, da
Internettets bekvemmelige anonymitet og områdets "tabu værdi" var store
fordele, der kunne resultere i en god profit.
Vi gik i gang med at forberede os på opstart.
Studerede markedet og konkurrenterne, deres stærke og svage sider, og fik en
fordelagtig aftale i hus med en grossist, som vi kan hente ordrer fra
dagligt, og dermed sparer udgiften til lager.
De seneste 10 måneder har jeg programmeret intensivt på et shopping-cart
system, bygget op fra bunden, udviklet ud fra mine erfaringer som sælger,
studier i menneskers købeadfærd og inspireret af de mest succesfulde
webshops.
Efter nøje at have studeret standarten af webshops i danmark, var det mig
tydeligt at vi halter bagud hvad angår de impulsive faktorer og psykologiske
aspekter i e-handel, sammenlignet med andre webshops i udlandet. Med andre
ord, et behov og en mulighed for maksimering af salg der ikke blev udnyttet
tilstrækkeligt.
Min tanke var at skabe et tillidsfuldt og sofistikeret butikssystem, der
forenede alle disse "guldkorn" fra de førende sider og samlede de løse ender
fra de danske webshops. Samlede købeimpulser, kundepleje funktioner,
markedspleje funktioner under et system, sådan så kundens købesanser blev
stimuleret optimalt.
Konceptet for butikssystemet ville lyde "Sælg så meget som muligt så mange
gange som muligt"
Butikssystemet er blevet ganske avanceret og meget tilfredsstillende og kan
let integreres til at sælge andre produkter.
Butikken der skal sælge erotisk legetøj er færdig og klar til at blive
markedsført og lave salg.
Etableringsbudgettet er udarbejdet og dækket, med de få midler vi har som
studerende, men her kommer det paradoksale:
For at blive taget seriøst som webshop, SKAL man kunne tilbyde betaling via
kreditkort, alt andet virker useriøst og upålideligt.
I den sammenhæng skal man have en indløsningsaftale fra PBS A/S som kræver
en række krav opfyldt. Oprettelsesomkostningerne er med i vores
etableringsbudget, men under godkendelsen fik vi en grum overraskelse, der
satte en kæp i hjulet for vores opstart: For at blive godkendt til
kortbetaling skulle vi have en "sund firma økonomi" eller stille en
sikkerhed på 25.000kr, på en låst konto, som PBS kunne trække penge fra,
hvis vi utænkeligt trak penge fra kunden og derefter ikke sendte ordren.
Det frustrerende er, at de 25.000kr bare skal stå på en konto, til sikkerhed
for PBS, og hvis vi havde den sikkerhed nu, kunne vi åbne, og let stille den
sikkerhed i takt med vi fik en omsætning. Men da vi er studerende og
midlerne er små, det sidste år er brugt på udvikling af butikssystemet og vi
endnu ikke har en omsætning, kan vi ikke stille den nødvendige sikkerhed og
kan derfor ikke åbne.
Det virker også ret tåbeligt at låne 25.000kr for hvorefter at sætte dem ind
på en låst konto, og da vores eneste indtægt er SU, er dette heller ikke
engang muligt.
Vi er altså rimelig fastfrosset, grundet denne sikkerhed til PBS.
Mit spørgsmål til jer er, hvilke muligheder der er for at komme videre
herfra, for at få denne aftale?
- Er der investorer der ville være interesserede i at stille denne
sikkerhed? Penge som de jo egentlig ikke risikerer, da de er låst på
kontoen, men hjælper os i gang, for et afkast af overskudet?
- Findes der en form for forening der kautionerer for denne type dækning?
- Helt andre muligheder?
Hvad end det er, ville jeg blive glad for at høre nærmere om mulighederne,
fra jer der ved bedre
I er også velkommen til at kontakte mig på christian(a)vensubjerget.dk eller
60158007, for nærmere info om siden og systemet.
Med venlig hilsen Christian.