Goddag i stuen
I forbindelse med at min søster har mistet sin pung med ca. 10.000 kr. har
jeg et spørgsmål.
Indledningsvis skal nævnes at det relativt store pengebeløb kan dokumenteres
via hæve kvittering fra banken, samt dokumentation for en planlagt ferie
tur, samme dag tyveriet skete. At man så mister 10.000 kr. den eneste gang i
mange år man har så mange penge på sin person, er virkelig uheldigt.
Sagen kort.
Søsteren står i en kø i et supermarked. 2 personer af nydansk herkomst
begynder umotiveret at skubbe & mase sig igennem køen, mens de råber et
eller andet på ikke jysk tungemål. Mellem 30 til 60 sekunder efter min
søster mærker at hun bliver skubbet, stikker hun hånden i tasken og
konstaterer at pungen er væk, hvorefter hun udbryder "for sxxtan min pung er
væk...." Samtidig starter der en del tumult ved kassen hvor en af
personagerne har stukket hånden i kassen, og snuppet et ikke nærmere
defineret pengebeløb, og er løbet ud af butikken.
En del mennesker fra køen, hende selv samt et par kassemedarbejdere løber ud
på gaden, hvor de omtalte personager fra tidligere allerede er væk i gade
vrimlen.
Forsikrings selskabet har afvist at erstatte tabet, med henvisning til at
der er tale om simpelt tyveri, idet søsteren ikke (Citat) ";Ud fra de givne
oplysninger er tyveriet ikke bemærket i gerningsøjeblikket men først
bagefter, hvorefter dette ikke kan betragtes som ran, men som simpelt
tyveri".
Mit spørgsmål er derfor nu. Hvor lang tid skal der gå før anskriget kommer,
før der er der er tale om ran. I min terminologi ville et øjeblikkeligt
anskrig i sekundet hånden stikkes i tasken, ikke være at sammenligne med
ran, men derimod forventet udvikle sig til: A/ forsøg på ran - idet tyven
skræmmes væk B/røveri - idet der muligvis ville blive taget trusler i brug,
alternativt egentlig vold for at slippe væk.
Nogen der han synspunkter til dette ?
På forhånd tak
Ncc
|