/ Forside / Interesser / Fritid / Motorcykler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
Olieskift.. og mig som mekaniker... (lang)
Fra : Anders Houmark


Dato : 13-11-05 18:25

Hejsa...
Så fik jeg lige overstået det første olieskift på Yamahaen.. Havde ellers
købt olie for 2 måneder siden og filteret for omkring 1 måned siden, men det
skulle først være i dag olien blev skiftet..
Det var første gang jeg skulle lege makaniker på min motorcykel.. sådan af
egen fri vilje . Maskinen har tidligere lavet lidt unoder hvor den satte
ud under gasgivning, men det fandt jeg ved hjælp af DFM og min lokale mc
pusher ud af, skyldtes et stik som sad løst.. Ikke noget voldsomt i det, det
var rimelig let, men ved et olieskift kunne der vel gå en del flere ting
galt.. eller?

Havde overvejet at lade det lokale værksted tage sig af opgaven, men
spørgsmålet var så om jeg var en mand eller en kylling...? Skægstubberne i
mit ansigt fortalte mig, at jeg var en mand, så jeg var vel nødt til selv at
gå i gang, til trods for jeg ikke følte mig helt sikker på hvordan sådan
noget foregik.. Jeg er langt fra mekanikertypen, aner knap hvordan en motor
fungerer, men ting som olieskift bør en rigtig mand vel kunne klare selv...
Men det måtte tiden jo vise?

Lige da jeg kom ud til maskinen gik det bare rigtig godt... Af med bunden af
kåben så der var adgang til bundproppen, frem med det nyindkøbte 10 liters
oliekar og så ellers om og skrue proppen ud af påfyldningshullet... Og så
frem med den store stjerneskruetrækker, der var kun en skrue der lignede at
der kunne være olie bag.. alle andre skruer holdte enten kåben og
udstødningen, eller også blev de brugt til at holde bundkaret sammen med
resten af motoren... Ja, det kunne kun være den skrue jeg først havde fået
øje på.. Var lige omme på den anden side (højre) af maskinen for at se, om
der mon var noget der så rigtigt ud deromme, men nej.. Oliekaret ind under
maskinen, og så med rystende hænder fik jeg skruet stjerneskruen ud - skulle
det virkelig være så let.. Ha!

........
Og der skete ikke en skid.. der kom absolut ingen olie ud.. jamen?
Nå.. måske skulle maskinen bare lige varmes op, ligesom jeg så ofte har læst
herinde samt i instruktionsbogen fra Yamaha.. I med skruen, i med proppen
til oliepåfyldningshullet og så starte maskinen.. Som sædvanlig gik den i
gang med det samme, ingen choker nødvendig.. og så stod den ellers bare og
blev varm.. Spændt som en lille barn på juleaften fik jeg igen skruet
proppen samt skruen ud igen.. nu skulle det sorte guld flyde!

Intet skete.
Jeg bandede.
(en hel del)


Ind efter en lille lommelygte, lyse ind i hullet.. hov.. hullet ender
blindt? Øøh.. nu var gode råd dyre.. Ind på chatten og så spørge drengene om
hvordan sådan noget fungerede..
René Jørgensen fik, via et par billeder jeg havde taget, hurtigt
diagnosticeret hvor fejlen lå.. Jeg skulle løsne den bolt som skruen sad i..
Det var hele bundproppen.. Tak René
DOH Anders! Måske ville sådanne ting være lettere at se hvis motoren ikke
var så beskidt.. lynhurtigt fik jeg samlet lidt nyt værktøj sammen så jeg
kunne løsne den bolt og få olien ud.. Det hele gik fint, men bolten var ret
varm, så i stedet for at løsne og fjerne den fingerene tog jeg da lige og
brugte en tang til at løsne bolten med.. og det fungerede da også fint, jeg
brændte ikke fingrene, bolten slap gevindet og olien rendte ud i oliekaret..
Yes!

I samme snuptag som da jeg tog bolten/bundproppen ud gled tangen på bolten
så jeg tabte den.. Nå skidt pyt, lige nu er er det vigtigste jo bare at få
alt olien ned i oliekaret, og ikke spilde det på fliserne i den nyligt lagte
indkørsel... Men hva satan.. oliekaret kunne ikke tage det.. (mere banden og
svovlen, denne gang indvendigt i hovedet.. det hele gik så stærkt, at jeg
ikke ville have kunnet nå at tale).. Men hva pokker, jeg havde da pillet
udluftningsskruen ud af oliekaret, der burde være fint hul igennem?
Nå, der var snart ikke mere plads i den lille udhuldning i oliekaret, så jeg
rejste mig lynhurtigt, slog hovedet op i styret (av), og rendte ind i skuret
efter en gammel opvaskebalje som jeg normalt bruger når maskinen skal
vaskes.. Da jeg få sekunder senere kom tilbage med vaskebaljen var olien
rendt ud over kanten på oliekaret og da jeg skubbede karet væk for at sætte
baljen under skvulpede der endnu mere olie ud på de nye fliser..
AAAAARGHHHH!!!!! For pokker hvor der blev bandet og svovlet, men tiden var
lidt knap hvis jeg skulle nå at redde fliserne, så jeg stoppede banderiet og
spurtede ud i skuret efter haveslangen og fik i hast sat den på vandhanden
og tændt.. sammen med lidt autoshampoo og en del spulen kunne olien knap nok
ses på fliserne bagefter, men det forsinkede alligevel projektet en del..

Men hva pokker, der lå stadig en pæn del olie i udhuldningen på oliekaret,
hvordan kunne det lade sig gøre.. og hvor pokker var bundproppen blevet af,
sådan en stor bolt kunne da pludselig ikke bare forsvinde?... Prøv at gæt
hvordan det hænger sammen inden du læser videre?.... og ja, som du nok kan
regne ud, så var bolten var faldet ned i oliekaret og den passede så
præcist, at den ikke var faldet med ned i karet, men havde blokeret åbningen
totalt..

Da jeg så kom til oliefilteret fandt jeg ud af, at det faktisk var spændt
ret godt fast.. ingen oliefiltertang, den havde jeg selvfølgelig sparet væk
da jeg bestilte fra Louis.. Nå, fat i pappegøjetangen, den måtte da lige
kunne gabe over den.. men nej.. og dog, hvis man liiige klemte den lidt
sammen, så gik det da fint..

At hælde de 2,6 liter frisk olie på maskinen, skrue kåben fast igen og
opdage at jeg ikke havde nolge skruer tilovers var en meget rar fornemmelse



Samlet tidsforbrug for olieskiftett: over 3 timer!
Den eneste ting jeg sådan set kan glæde mig over er, at jeg ved hvordan man
gør, og ikke gør, næste gang maskinen skal have skiftet olie


--
Anders Houmark
www.AndersH.dk
www.chipsguiden.dk




 
 
Keld Hansen (13-11-2005)
Kommentar
Fra : Keld Hansen


Dato : 13-11-05 19:26

> Samlet tidsforbrug for olieskiftett: over 3 timer!
> Den eneste ting jeg sådan set kan glæde mig over er, at jeg ved hvordan
> man
> gør, og ikke gør, næste gang maskinen skal have skiftet olie

Hej
Alle laver fejl.
Nogle uddrager erfaringer.
Så der er vel en årsag til, at man går i lære, og derefter tjener lidt penge
på andres uvidenhed.

Andre læser brugsanvisninger.

Hilsen Keld



Futte & Co. (13-11-2005)
Kommentar
Fra : Futte & Co.


Dato : 13-11-05 20:28

Anders Houmark wrote:
> En god lang ende over de første erfaringer i kunsten at spare mange penge

Ja... så er man en mand når man kan fortælle om det så'en som du gør
Der er ikke noget der slår egne erfaringer, vel




--

Jørgen, Brøndby, http://dfmc.dk/?id=70
Honda CB550F, den fine, skadede, årgang 1975
Victoria KR 26N Aero, en fornem 54'er

Steen Johansen (13-11-2005)
Kommentar
Fra : Steen Johansen


Dato : 13-11-05 22:00


"Anders Houmark" <anders@andersh.fjerndette.dk> skrev i en meddelelse
news:LDKdf.222$Cl2.1822@news000.worldonline.dk...
>
> Samlet tidsforbrug for olieskiftett: over 3 timer!
> Den eneste ting jeg sådan set kan glæde mig over er, at jeg ved hvordan
> man
> gør, og ikke gør, næste gang maskinen skal have skiftet olie
>
>
> --
> Anders Houmark
> www.AndersH.dk
> www.chipsguiden.dk
>
>
>Kanon knallertAnders! Som havde været en selv for år tilbage
MvH Steen



Anders Majland (13-11-2005)
Kommentar
Fra : Anders Majland


Dato : 13-11-05 22:14

> Samlet tidsforbrug for olieskiftett: over 3 timer!
> Den eneste ting jeg sådan set kan glæde mig over er, at jeg ved hvordan
> man
> gør, og ikke gør, næste gang maskinen skal have skiftet olie

Kender det kun alt for godt .... Og selvom du _tror_ at du kan skifte olie
uden spild næste gang så læg alligevel noget under. Jeg bruger en stor hård
hamasonit plads, men en billig presenning kan gøre det samme ....




Armand (13-11-2005)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 13-11-05 23:23

Anders Houmark wrote:
>

Tak for de malende beskrivelser af dine trængsler!
At man sidder og gnækker over hændelserne skyldes kun at man har været
der selv og genkender situationen/erne

Og nu er du godt på vej til at være fuldbefaren med ro i sjælen og mod
på mere; men noter dig lige mit ofte skrevne råd:
Bundskruen løsner man sikrest med en skraldenøgle som man forinden har
kunnet stille til "løsn"! Derved undgår man at forveksle retningen go
overspænde gevindet istedet for at løsne, hvilket jeg har set
flerfoldige eksempler på =
Med en skraldenøgle kan man også styre bundproppen bedre lige til det
sidste, så man slipper for at tabe den i baljen; på jorden/fliserne
eller for den sags skyld så den ruller hen i bryggersets afløb

--
Armand.

Anders Majland (14-11-2005)
Kommentar
Fra : Anders Majland


Dato : 14-11-05 09:11

> Med en skraldenøgle kan man også styre bundproppen bedre lige til det
> sidste, så man slipper for at tabe den i baljen; på jorden/fliserne eller
> for den sags skyld så den ruller hen i bryggersets afløb

Jeg kan se vi er nogen der har meget at lære endnu - bla. hvordan man får
lov at skifte olie på en mc i bryggerset

Jeg fik ryddet op i udhuset idag så der er mere plads til at stå og skrue
på. På ønskesedlen står stadig mc lift og brændeovn Begge dele vil øge
"herlighedsværdien" ved skrueriet.... Jeg har dog overvejet bare at lave et
fast bord i en passende højde og så et par ramper til at køre den derop. Jeg
har ikke brugt et svejseapp. siden 8. klasse så jeg er ikke sikker på at jeg
vil kunne få et tilfredsstillende resultat ved at følge gds beskrivelserne
som den fra esbjergs tekniske skole ... Hmm Måske jeg skulle tage ned på EUC
i viborg og se om der var nogle smede der manglede ideer til hvad de skulle
lave på skolen

/Anders Majland -



Henrik Davidsen (14-11-2005)
Kommentar
Fra : Henrik Davidsen


Dato : 14-11-05 13:34

> Jeg kan se vi er nogen der har meget at lære endnu - bla. hvordan man får
> lov at skifte olie på en mc i bryggerset

Hæhæ

/Sjang, som stadig gnækker lidt



Ronni (15-11-2005)
Kommentar
Fra : Ronni


Dato : 15-11-05 16:39


"Anders Majland" <anders.majland-see.signature@address.invalid> wrote in
message news:437846a2$0$8818$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Jeg kan se vi er nogen der har meget at lære endnu - bla. hvordan man får
> lov at skifte olie på en mc i bryggerset

Sidste vinter foregik mit olieskift på stuegulvet (parketgulv), som i øvrigt
lå på 1. sal.

:)

Mvh
Ronni




mark@improve.dk (13-11-2005)
Kommentar
Fra : mark@improve.dk


Dato : 13-11-05 23:30

>> Anders Houmark skrev:

>> <snip>Fedtede fingre</snip>

Fed læsning, især når man står og skal igennem samme manøvre for
første gang snart :)

/ Mark


Armand (14-11-2005)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 14-11-05 00:17

mark@improve.dk wrote:
>>>Anders Houmark skrev:
>
>
>>><snip>Fedtede fingre</snip>
>
>
> Fed læsning, især når man står og skal igennem samme manøvre for
> første gang snart :)

på Louis' site er der en "tips & tricks"-side, hvorunder der også er
omkring olieskifte á 7 enkle og billedfulde trin!

tid for at teste tysk-rutinen!

--
Armand.

Hekto (14-11-2005)
Kommentar
Fra : Hekto


Dato : 14-11-05 00:20

<KLIP!>
>
>
> Samlet tidsforbrug for olieskiftett: over 3 timer!
> Den eneste ting jeg sådan set kan glæde mig over er, at jeg ved
> hvordan man gør, og ikke gør, næste gang maskinen skal have skiftet
> olie

Tjaaaaa ... sådan er der da mange ting der går første gang! Når bare
man undgår at ødelægge noget!

Tidligere set:
Den ene ligger under cyklen med skruenøglen, den anden sidder på sædet.
Ham underneden: 'Hva' vej skal den? Den eller den'
Ham på sædet: 'ja, den vej'

- hvordan er det nu med en skrue der skal venstre om, når man ser den
'bagfra'???? = .... der måtte en bøsning i!

--
/Hekto
Ducati Pantah SL/M600 - Cagiva Elefant 650
www.hekto.dk  www.dfmc.dk/hekto
Ducatist og medlem af 'Geheime Motorrad Putzer Verein'
Alt godt fra dyreriget! Vilde Pantere og Elefanter!



Poul (15-11-2005)
Kommentar
Fra : Poul


Dato : 15-11-05 12:07

Hekto wrote:

> <KLIP!>

> Tjaaaaa ... sådan er der da mange ting der går første gang! Når bare
> man undgår at ødelægge noget!

> Tidligere set:
> Den ene ligger under cyklen med skruenøglen, den anden sidder på sædet.
> Ham underneden: 'Hva' vej skal den? Den eller den'
> Ham på sædet: 'ja, den vej'

> - hvordan er det nu med en skrue der skal venstre om, når man ser den
> 'bagfra'???? = .... der måtte en bøsning i!

Hov Hov Hekto
Det var ikke særlig elskværdigt at grave den gamle historie op, i øvrigt
kan man da påstå, at helicoilén efterfølgende var det mest solide på den
motorcykel
Poul


Hekto (16-11-2005)
Kommentar
Fra : Hekto


Dato : 16-11-05 13:04

Poul formulated the question :
> Hov Hov Hekto
> Det var ikke særlig elskværdigt at grave den gamle historie op, i øvrigt kan
> man da påstå, at helicoilén efterfølgende var det mest solide på den
> motorcykel

Jeg nævnte jo ikke med eet ord, at du sad og drev den af på sædet, mens
en anden lå under cyklen og skruede.

Dét der tilgengæld står lysende klart, er den bekymrede mine du havde
på, da du intensivt stod og rykkede i mit ærme, mens jeg stod og rørte
i sovsen!


--
/Hekto
Ducati Pantah SL/M600 - Cagiva Elefant 650
Ducatist og medlem af 'Geheime Motorrad Putzer Verein'
www.hekto.dk www.dfmc.dk/hekto
Alt godt fra dyreriget! Vilde Pantere og Elefanter!



Poul (16-11-2005)
Kommentar
Fra : Poul


Dato : 16-11-05 23:06


>
> Jeg nævnte jo ikke med eet ord, at du sad og drev den af på sædet, mens en
> anden lå under cyklen og skruede.
>
> Dét der tilgengæld står lysende klart, er den bekymrede mine du havde på,
> da du intensivt stod og rykkede i mit ærme, mens jeg stod og rørte i
> sovsen!
>
>
> --
> /Hekto
> Ducati Pantah SL/M600 - Cagiva Elefant 650
> Ducatist og medlem af 'Geheime Motorrad Putzer Verein'
> www.hekto.dk www.dfmc.dk/hekto
> Alt godt fra dyreriget! Vilde Pantere og Elefanter!
>
>Det har også altid været lysende klart for mig at du er bedre til heli
>coils end til sovs
Jeg husker endnu en nytårsaftens chillisovs, som efterlod smagsløgene, dels
i vild panik, dels håbløst gættende på hvordan de møre bøffer og den fine
årgangsvin mon smagte. He he he
Poul



Hekto (17-11-2005)
Kommentar
Fra : Hekto


Dato : 17-11-05 23:22

>>
>> Jeg nævnte jo ikke med eet ord, at du sad og drev den af på sædet,
>> mens en anden lå under cyklen og skruede.
>>
>> Dét der tilgengæld står lysende klart, er den bekymrede mine du
>> havde på, da du intensivt stod og rykkede i mit ærme, mens jeg stod
>> og rørte i sovsen!
>>
>>
>> -- /Hekto
>> Ducati Pantah SL/M600 - Cagiva Elefant 650
>> Ducatist og medlem af 'Geheime Motorrad Putzer Verein'
>> www.hekto.dk www.dfmc.dk/hekto
>> Alt godt fra dyreriget! Vilde Pantere og Elefanter!
>>
>>Det har også altid været lysende klart for mig at du er bedre til
>> heli coils end til sovs
> Jeg husker endnu en nytårsaftens chillisovs, som efterlod
> smagsløgene, dels i vild panik, dels håbløst gættende på hvordan de
> møre bøffer og den fine årgangsvin mon smagte. He he he
> Poul

Ak, ja! Det var tider - og før Islands Brygge blev mondænt!
Hmmmm - og den Chicken Mole hvor de lod kyllingen ligge og spiste
sovsen!!!

--
/Hekto
Ducati Pantah SL/M600 - Cagiva Elefant 650
www.hekto.dk  www.dfmc.dk/hekto
Ducatist og medlem af 'Geheime Motorrad Putzer Verein'
Alt godt fra dyreriget! Vilde Pantere og Elefanter!



Mikkel Christensen (14-11-2005)
Kommentar
Fra : Mikkel Christensen


Dato : 14-11-05 11:40

"Anders Houmark" <anders@andersh.fjerndette.dk> writes:

> Så fik jeg lige overstået det første olieskift på Yamahaen..

*LOL*, lyder som en festlig dag. Minder mig om at jeg _altid_ brænder mig
på udstødningen når jeg skifter olie. Altid.

Nåja, jeg skal da også altid fiske bundskruen ud af karret med det brugte
olie :D

--
Mikkel | You need only two tools: WD-40 and gaffer tape.
motortosse.dk | If it doesn't move and it should, use WD-40.
| If it moves and shouldn't, use the tape.

Hans Paulin \(6310\) (14-11-2005)
Kommentar
Fra : Hans Paulin \(6310\)


Dato : 14-11-05 11:46

Mikkel Christensen skrev:

> Nåja, jeg skal da også altid fiske bundskruen ud af karret med det
> brugte olie :D

En magnetiseret skruetrækker gør underværker (osse dér)
--
Med venlig hilsen
Hans
http://kortlink.dk/dkfritidmotorcykel/xq9



Steen E. (14-11-2005)
Kommentar
Fra : Steen E.


Dato : 14-11-05 12:19

"Mikkel Christensen" <mikkel.christensen+news@gmail.com> skrev i en
meddelelse news:kkdr79jbjig.fsf@rrnord.dk...
> "Anders Houmark" <anders@andersh.fjerndette.dk> writes:
>
>> Så fik jeg lige overstået det første olieskift på Yamahaen..
>

sådan ca. er det også gået for de fleste af os første gang - har du
strammet bundskruen korrekt ? På min Yamaha er det 43 Nm.

Hvis ikke du allerede har gjort det: Anskaf dig en momentnøgle, jo før,
jo bedre - den første gang du taber noget på landevejen, eller drejer en
møtrik over gevind, så er den betalt ind igen

--
Steen E.
http://www.dfmc.dk/default.asp?mode=info&id=623



Anders Houmark (14-11-2005)
Kommentar
Fra : Anders Houmark


Dato : 14-11-05 21:28

Steen E. wrote:
> "Mikkel Christensen" <mikkel.christensen+news@gmail.com> skrev i en
> meddelelse news:kkdr79jbjig.fsf@rrnord.dk...
>> "Anders Houmark" <anders@andersh.fjerndette.dk> writes:
>>
>>> Så fik jeg lige overstået det første olieskift på Yamahaen..
>>
>
>> o) sådan ca. er det også gået for de fleste af os første gang - har
>> du
> strammet bundskruen korrekt ? På min Yamaha er det 43 Nm.
>
> Hvis ikke du allerede har gjort det: Anskaf dig en momentnøgle, jo
> før, jo bedre - den første gang du taber noget på landevejen, eller
> drejer en møtrik over gevind, så er den betalt ind igen

Fik ikke spændt den med korrekt moment, gav den bare en gang med
skraldenøglen så den blev stram, uden at jeg lagde for mange krafter i.. Men
skal helt klart have købt mig en momentnøgle, har lige skrevet den op på
ønskesedlen til jul... sammen med en oliefiltertang


Tak for alle jeres tilbagemeldinger, det er rart at vide, at jeg ikke er den
eneste som har været lidt klumset

--
Anders Houmark
www.AndersH.dk
www.chipsguiden.dk



Psycho Cowboy (14-11-2005)
Kommentar
Fra : Psycho Cowboy


Dato : 14-11-05 11:47

"Anders Houmark" <anders@andersh.fjerndette.dk> skrev:

> ...KLIP
> At hælde de 2,6 liter frisk olie på maskinen, skrue kåben fast igen og
> opdage at jeg ikke havde nolge skruer tilovers var en meget rar
> fornemmelse
>
>
> Samlet tidsforbrug for olieskiftett: over 3 timer!
> Den eneste ting jeg sådan set kan glæde mig over er, at jeg ved hvordan
> man
> gør, og ikke gør, næste gang maskinen skal have skiftet olie
________________________________________


God fortælling, som de fleste af os (mere eller mindre) selv har prøvet den
første gang.
Man kan vel næsten sammenligne det første olieskift lidt med første gang men
skulle i seng med en pige - det er noget klodset noget. (Uden øvrige
sammenligninger! )

Nå, men glæd dig over at du huskede at skrue bundproppen i, inden du hældte
den nye olie på... Damn, hvor har jeg ærget mig et par gange, når man har
hældt en rimelig dyr fuldsyntetisk olie på sin bil / mc og erfaret at det er
begyndt at plaske forneden, efterhånden som dunken var tom!

--
Psycho Cowboy
Suzuki GSX-R 600 ...snorker i sit vinterhi...
http://dfmc.dk/?id=234



Lasse Christensen (14-11-2005)
Kommentar
Fra : Lasse Christensen


Dato : 14-11-05 18:07

Anders Houmark wrote:
> Hejsa...

Det er nok bare mig, men hvordan kan du fylde et 10 liters kar, når du
kun hælder 2,6 liter på igen?
Jeg må have misset noget her


--
Kreidler Florett Mustang 5g
Lasse Christensen, Esbjerg
Norton Caféracer, forhåbentlig snart :)

Knud Dam (14-11-2005)
Kommentar
Fra : Knud Dam


Dato : 14-11-05 18:45


"Lasse Christensen" <nugiz@nospamcompuclub.dk> skrev i en meddelelse
news:4378c419$0$78282$157c6196@dreader1.cybercity.dk...

> Jeg må have misset noget her

Jeps !

Læs historien igen - og lidt langsommere denne gang ...

; - )

KD



Armand (14-11-2005)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 14-11-05 21:08

Knud Dam wrote:
> "Lasse Christensen" <nugiz@nospamcompuclub.dk> skrev i en meddelelse
> news:4378c419$0$78282$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
>
>>Jeg må have misset noget her
>
>
> Jeps !
>
> Læs historien igen - og lidt langsommere denne gang ...
>

Den er nævnt, men uden link i denne tråd, så jeg kaster lige et link ind
på den som mine indre scenarier fremvisteunder læsning:
>http://www.louis.de/_202d4fb97608b009051ce74887c72a6a62/shop/shop_dispatch.php?article_context=detail&grwgr=370&wgr=474&total=17&anzeige=0&page=0&back_url=.%25252Fshop_dispatch.php%25253Farticle_context%25253Dlist%252526grwgr%25253D370%252526wgr%25253D474%252526page%25253D0&artnr_gr=10003622<

--
Armand.

Peter Rasmussen (15-11-2005)
Kommentar
Fra : Peter Rasmussen


Dato : 15-11-05 21:50

Mangler du en olietang, søndag eftermiddag hmm.

Et olie filter skal som regel ikke genbruges, hak en gammel spids
skruetrækker ind i siden på det og drej, hvis man kan komme til det. Det
giver en lille smule olie, men ikke meget.

MVH

Rigtige mænd har sku da deres oliefilter inde i blokken...............



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408942
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste