Jakob Munck skrev:
>> Er der derimod index på kolonnen navn kan databasen nøjes med
>> at gå ned og se i indexet og finde den/de rækker der skal
>> findes. Dette er mange gange hurtigere (specielt ved lidt
>> større datamængder) end at scanne hele tabellen igennem,
Man skal dog huske at et indeks ikke hjælper noget hvis man søger
med trukering fra start. En forespørgsel som følgende:
SELECT * FROM personer WHERE navn LIKE '%anders%'
- kan ikke drage nytte af et indeks, fordi det der søges efter
(strengen "anders") ikke behøver at stå i starten af feltet.
> Som jeg forstår det (?) drejer det som om at lave en eller
> flere ekstra kolonner i tabellen
Nej - det har du misforstået. Et indeks oprettes direkte på et felt
(~ en kolonne). Det svarer ret godt til indekset i en bog - hvis
man fx skal finde en opskrift på banankage i en kogebog, er det
mange gange hurtigere at kigge i indekset og finde sidetallet på
opskriften end det er at bladre alle bogens sider igennem.
Databasen bruger indeks på samme måde - hvis du fx har indekseret
feltet postnr, har databasen en hurtig måde at finde frem til de
poster der har et bestemt postnr.
> Hvordan - helt konkret - laver jeg et index på en tabel i
> mySql/myPhpAdmin ?
Tag et kig på artiklen her:
<
http://www.databasejournal.com/features/mysql/article.php/10897_1382791_1>
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html