/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Garanti/reklamationsret
Fra : HKN


Dato : 27-09-05 16:49

Hej,

Nedenstående er sakset fra digital4u.dk's hjemmeside, og jeg kan ikke
finde
ud af om det er iht gældende forbrugerregler.

Hvad er forskellen på garanti og reklamationsret i dette tilfælde? Som jeg
læser det, så yder de 6 mdrs garanti, og ikke andet da de forbeholder sig
ret til at behandle sager hvor der ikke er indleveret garantibevis (og
dermed dokumentation for at produktet er dækket under garantiperioden), af
hvilket jeg så udleder at efter de 6 mdr så er alle reparationer
reklamationssager..??

"Alle varer købt i butikken er indbefattet en garanti på 6 mdr. samt en
efterflg. reklamationsret på 18 mdr. gældende fra købsdato med mindre
andet
er anført i produktbeskrivelsen.

Bemærk iøvrigt, at der ved reparationer SKAL medsendes det originale
garantibevis udstedt af producenten (dette er især vigtigt ved
garantireparationer) . I modsat fald behandles reparationen som en
reklamationssag, og Digital4u.dk ApS forbeholder sig ret til at fakturere
reparationen iht. tilbud.

Ved indlevering af reparationer sender vi enheden til vores leverandør.
Først herefter undersøges om reparationen dækkes af garantien. Ved
garantireparationer fremsendes enheden til Deres adresse, når vi har
modtaget denne retur fra værkstedet. En reparation tager op til 30
arbejdsdage.

Såfremt enheden ikke dækkes af garantien eller reklamationsretten,
fremsendes tilbud på reparationen. Ønskes reparationen ikke gennemført,
faktureres De kr. 625,- kr. incl. moms. for fragt og håndtering. Ønskes
reparationen gennemført, faktureres De iht. tilbud."

Mvh
Henrik (som lige har indleveret et 12 mdr gammelt kamera til rep hos
ovennævnte butik)


--
I am using the free version of SPAMfighter for private users.
It has removed 14 spam emails to date.
Paying users do not have this message in their emails.
Try www.SPAMfighter.com for free now!



 
 
Peter Makholm (27-09-2005)
Kommentar
Fra : Peter Makholm


Dato : 27-09-05 17:56

"HKN" <mabehemaFJERN@DETTEtdcadsl.dk> writes:

> Nedenstående er sakset fra digital4u.dk's hjemmeside, og jeg kan ikke
> finde
> ud af om det er iht gældende forbrugerregler.

Bortset fra at jeg ikke kan se hvad garantien indbefatter så er der
som sådan ikke noget galt i at arbejde med en 6 måneders
garanti-periode og derefter anvende den lovgivne reklamationsret i de
resterende 18 måneder.

Efter 6 måneder er man altså stillet på præcis samme måde som hvis der
ikke var nogen garanti. En mangel som må antages at have været til
stede ved salgstidspunktet skal udbedres.

De 6 måneders garanti skal dog stille en bedre end man er stillet
alene med købeloven (og altså inklusive formodningsreglen i de første
6 måneder). Det kan foreksempel være at de ombytter varen uden
spørgsmål selvom der er tydelige hjulspor henover. Dette følger af en
fortolkning af markedsføringslovens generalklausul om god
markedsføringsskik at en lovet garanti rent faktisk skal have et
indhold.

http://www.forbrug.dk/klage/retogpligt/kobelovsguide/00/

> Hvad er forskellen på garanti og reklamationsret i dette tilfælde? Som jeg
> læser det, så yder de 6 mdrs garanti, og ikke andet da de forbeholder sig
> ret til at behandle sager hvor der ikke er indleveret garantibevis (og
> dermed dokumentation for at produktet er dækket under garantiperioden), af
> hvilket jeg så udleder at efter de 6 mdr så er alle reparationer
> reklamationssager..??

Ja. Hvis der i de 625,- var inkluderet et undersøgelsesgebyr burde du
naturligvis kunne sige at en reperation ikke var en mangel.

> "Alle varer købt i butikken er indbefattet en garanti på 6 mdr. samt en
> efterflg. reklamationsret på 18 mdr. gældende fra købsdato med mindre
> andet
> er anført i produktbeskrivelsen.

Det andet der er anført i produktbeskrivelsen kan selvfølgelig kun
stille dig bedre end købelovens reklamationsret.

> Bemærk iøvrigt, at der ved reparationer SKAL medsendes det originale
> garantibevis udstedt af producenten (dette er især vigtigt ved
> garantireparationer) . I modsat fald behandles reparationen som en
> reklamationssag, og Digital4u.dk ApS forbeholder sig ret til at fakturere
> reparationen iht. tilbud.

Sålænge at de husker at tage hensyn til formodningsreglen hvis man i
de første 6 måneder indleverer en vare uden det originale
garantibevis.

> Ved indlevering af reparationer sender vi enheden til vores leverandør.
> Først herefter undersøges om reparationen dækkes af garantien. Ved
> garantireparationer fremsendes enheden til Deres adresse, når vi har
> modtaget denne retur fra værkstedet. En reparation tager op til 30
> arbejdsdage.

Det lyder som lang tid. Det kan være problematisk hvis reperationen
ikke lykkes i første forsøg, så vil sælger næppe få mange ekstra
forsøg.

At tiden består i transport og på leverandørens værksted er
underordnet. Det er tiden fra du indleverer dit kamera til du har det
igen der er relevant.

http://www.forbrug.dk/klage/retogpligt/1/36/

> Såfremt enheden ikke dækkes af garantien eller reklamationsretten,
> fremsendes tilbud på reparationen. Ønskes reparationen ikke gennemført,
> faktureres De kr. 625,- kr. incl. moms. for fragt og håndtering. Ønskes
> reparationen gennemført, faktureres De iht. tilbud."

Når du får det at vide på forhånd er det tilladt at kræve et
undersøgelsesgebyr hvis problemet ikke dækkes af
reklamationsretten. Men gebyret skal være rimeligt. Hvad det præcist
vil sige skal jeg ikke udtale mig om.

http://www.forbrug.dk/klage/retogpligt/kobelovsguide/6/

I forbindelse med gebyr i garantiperioden se dog også

http://www.forbrug.dk/klage/retogpligt/kobelovsguide/6/ikke-gebyr-i-garantiperioden/

men det er formodentligt også meget afhængigt af hvad garantien siger.

--
Peter Makholm | Have you ever felt trapped inside a Klein bottle?
peter@makholm.net |
http://hacking.dk |

Jonathan Stein (27-09-2005)
Kommentar
Fra : Jonathan Stein


Dato : 27-09-05 21:09

Peter Makholm wrote:

> De 6 måneders garanti skal dog stille en bedre end man er stillet
> alene med købeloven (og altså inklusive formodningsreglen i de første
> 6 måneder).

Enig - det er dog blevet ganske udbredt at kalde de første 6 måneder med
formodningsreglen for "garanti", men det ændrer naturligvis ikke ved, at
det er forkert.

>>Bemærk iøvrigt, at der ved reparationer SKAL medsendes det originale
>>garantibevis udstedt af producenten (dette er især vigtigt ved
>>garantireparationer) . I modsat fald behandles reparationen som en
>>reklamationssag, og Digital4u.dk ApS forbeholder sig ret til at fakturere
>>reparationen iht. tilbud.
>
> Sålænge at de husker at tage hensyn til formodningsreglen hvis man i
> de første 6 måneder indleverer en vare uden det originale
> garantibevis.

Nej, garantien må ikke være betinget af, at man kan fremvise et
garantibevis - man skal dog kunne bevise, hvornår varen er købt og at
der er lovet garanti.

Man kan i øvrigt kun kræve betaling for undersøgelse af fejlfri varer,
hvis kunden er orienteret på forhånd _og_ "garantigiver kan godtgøre,
at forbrugeren helt uden grund har krævet fejlfinding/reparation".

(Se
http://www.forbrug.dk/markedsforing/love/forbrugerlove/mfl-loven/retningslinier/garanti/)

>>Ved indlevering af reparationer sender vi enheden til vores leverandør.
>>Først herefter undersøges om reparationen dækkes af garantien.

Hvis sælger giver garanti, må den ikke være betinget af, at fejlen
dækkes af sælgers leverandør.

Sælgers leverandør må dog godt yde garanti direkte til kunden. I det
tilfælde hæfter sælger ikke for hvad leverandøren har lovet.

> Det lyder som lang tid. Det kan være problematisk hvis reperationen
> ikke lykkes i første forsøg, så vil sælger næppe få mange ekstra
> forsøg.

Man skal i øvrigt være opmærksom på, at garantien forlænges med den tid,
varen har været til reparation - og at der påløber ny garanti på
ombyttede og reparerede dele.

M.v.h.

Jonathan

--
Er din email vigtig? Er du træt af, at din hjemmeside er nede?
Stabilt webhotel på redundant setup med daglig backup.
POP3, IMAP, PHP, JSP, Java, Perl, Python, Telnet, SSH, Cron-jobs m.v.
http://www.jsp-hotel.dk/

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408937
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste