|
|
 | Koldt og varmt lys
Fra : Kawa Rider |
Dato : 30-10-05 16:12 |
|
Er følgende beskriveslse korrekt?
Lys kan opfattes koldt eller varmt
· Koldt - Kort bølget, høj temperatur, ca. 6500 K, blå/violet,
luminescensstrålere.
· Varmt - Lang bølget, lav temperatur, ca. 2500 K, rødligt,
glødelamper, god farvegengivelse.
| |
 Kim Jensen (30-10-2005)
| Kommentar
Fra : Kim Jensen |
Dato : 30-10-05 17:00 |
|
Kawa Rider wrote:
> Er følgende beskriveslse korrekt?
> Lys kan opfattes koldt eller varmt
> · Koldt - Kort bølget, høj temperatur, ca. 6500 K, blå/violet,
> luminescensstrålere.
> · Varmt - Lang bølget, lav temperatur, ca. 2500 K, rødligt,
> glødelamper, god farvegengivelse.
Hvad mener du med "god farvegengivelse"?
Hvor jeg arbejder sælger vi bl.a. "reference"-lyskilder til fx
trykkerier, hvor netop farvegengivelse/farveægthed er det væsentlige når
man skal vurdere en given farve på fx et (prøve)tryk. Her bruges lys med
en temperatur på 5000K, da dette skulle være så "neutralt" som muligt,
set i forhold til "almindeligt dagslys".
--
mvh Kim Jensen
blog.werx @ http://kim.litewerx.dk
Port80.biz // ColorBlender.com // LiteWerx.dk
| |
Kawa Rider (30-10-2005)
| Kommentar
Fra : Kawa Rider |
Dato : 30-10-05 17:17 |
|
> Hvad mener du med "god farvegengivelse"?
At en glødepære har et højt Ra-indeks tæt på 100.
Ra-indekset er et udtryk for en lyskildes evne til at gengive farver måles i
intervallet 0-100. Hvor 100 er det bedste..
En halogenpære har f.eks en farvetemperatur på ca. 5000 K og et Ra-indeks på
næsten 100.
| |
 LR (31-10-2005)
| Kommentar
Fra : LR |
Dato : 31-10-05 00:46 |
|
> En halogenpære har f.eks en farvetemperatur på ca. 5000 K og et Ra-indeks
> på næsten 100.
Halogenpærer har nu en farvetemperatur på 2900 - 3200 K (ca.100 grader over
glødetrådens temperatur).
Lasse
| |
Ulrik Smed (30-10-2005)
| Kommentar
Fra : Ulrik Smed |
Dato : 30-10-05 17:22 |
|
Kawa Rider wrote:
> Er følgende beskriveslse korrekt?
>
>
>
> Lys kan opfattes koldt eller varmt
>
> · Koldt - Kort bølget, høj temperatur, ca. 6500 K,
> blå/violet, luminescensstrålere.
Ja, typisk. Der fås dog udladningsrør med mange farvetemperaturer, også
varme, men de har skarpe peaks i spekteret.
> · Varmt - Lang bølget, lav temperatur, ca. 2500 K,
> rødligt, glødelamper, god farvegengivelse.
Ja lyset er rødligt/gulligt, dvs. blå er 'for svag'. Spekteret på
glødelamper er meget glat og ensartet (sortlegemestråling), men
farvegengivelsen bliver forringet pga. det for lave indhold af blåt. Det
bliver f.eks. vanskeligt at skelne brun fra lilla. Udladningsrørs
farvegengivelse kan til gengæld være dårlig pga. de skarpe peaks i
spekteret. En xenonlampe er et godt bud på en lampe der har god
farvegengivelse, et blitzrør er faktisk en xenonlampe. Den har ikke så store
peaks i det synlige område, og har en farvetemperatur rimelig tæt på Solens.
--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark
| |
René Løweneck (30-10-2005)
| Kommentar
Fra : René Løweneck |
Dato : 30-10-05 18:44 |
|
Hej Ulrik !
"Ulrik Smed" <ulsm@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:4364f343$0$8873$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> en har ikke så store
> peaks i det synlige område, og har en farvetemperatur rimelig tæt på
> Solens.
Lige et dummespørgsmål, hvordan måler man en farvetemperatur ?
--
Med venlig hilsen
René Løweneck
www.loweneck.dk
| |
Kawa Rider (30-10-2005)
| Kommentar
Fra : Kawa Rider |
Dato : 30-10-05 19:08 |
|
Det lys, som en lysgiver udsender, opfattes som "koldt" eller "varmt" lys.
Denne egenskab ved lyset beskrives ved hjælp af begrebet farvetemperatur.
Farvetemperaturen defineres som den temperatur, et aobolut sort legeme skal
have for at udsende lys af samme farve som den pågældende lyskilde.
Ved et absolut sort legeme forstås et legeme, der fuldstændigt absorberer
stråling af enhver bølgelængde, og som derfor kun udsender stråling bestemt
af dets temperatur.
Med et spektrofotometer kan man måle lyskildens effekt og bølgelængde. Med
denne måling er det muligt at bestemme farvetemperaturen. Hvordan aner jeg
dog ikke!
| |
Ulrik Smed (30-10-2005)
| Kommentar
Fra : Ulrik Smed |
Dato : 30-10-05 20:10 |
|
Kawa Rider wrote:
> Med et spektrofotometer kan man måle lyskildens effekt og
> bølgelængde. Med denne måling er det muligt at bestemme
> farvetemperaturen. Hvordan aner jeg dog ikke!
Det er vel heller ikke helt ligetil. Sortlegemestråling er jo pænt ensartet,
mens f.eks. et lysstofrørs lys er opdelt i nogle spidser, så en
sammenligning kan ikke uden videre laves. Jeg har selv lavet et
spektrometer, og det kunne da egentlig være sjovt at programmere et par
funktioner i det, til at vise Ra-indexet og farvetemperaturen. Nogen der ved
hvordan man gør, konkret? Det vil jo så også besvare Renés spørgsmål. 
Det kan måle fra 180 til 820nm med 2nm opløsning.
--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark
| |
Kåre Nejmann (01-11-2005)
| Kommentar
Fra : Kåre Nejmann |
Dato : 01-11-05 23:12 |
|
"Ulrik Smed" <ulsm@post1.tele.dk> wrote:
>Det er vel heller ikke helt ligetil. Sortlegemestråling er jo pænt ensartet,
>mens f.eks. et lysstofrørs lys er opdelt i nogle spidser, så en
>sammenligning kan ikke uden videre laves.
Nej farvetemperatur 'virker' kun rigtigt ved sortlegmestråling. Lys
fra andre kilder (lysstofrør, udladningsrør, ja selv solen) kan man
kun opgive en tilnærmet farvetemperatur for. Altså man kan opgive
farvetemperaturen for den sortlegmestråler hvis spektrum ligger
tættest på.
Der er i øvrigt lidt mere forklaring og formler på
http://www.electro-optical.com/bb_rad/bb_rad.htm
--
Kåre
| |
René Løweneck (30-10-2005)
| Kommentar
Fra : René Løweneck |
Dato : 30-10-05 21:27 |
|
Hej !
"Kawa Rider" <Spam@Spam.com> skrev i en meddelelse
news:43650bea$0$41139$14726298@news.sunsite.dk...
> Det lys, som en lysgiver udsender, opfattes som "koldt" eller "varmt" lys.
> Denne egenskab ved lyset beskrives ved hjælp af begrebet farvetemperatur.
> Farvetemperaturen defineres som den temperatur, et aobolut sort legeme
> skal have for at udsende lys af samme farve som den pågældende lyskilde.
> Ved et absolut sort legeme forstås et legeme, der fuldstændigt absorberer
> stråling af enhver bølgelængde, og som derfor kun udsender stråling
> bestemt af dets temperatur.
> Med et spektrofotometer kan man måle lyskildens effekt og bølgelængde. Med
> denne måling er det muligt at bestemme farvetemperaturen. Hvordan aner jeg
> dog ikke!
Tusinde tak for svaret 
--
Med venlig hilsen
René Løweneck
www.loweneck.dk
| |
Henning Makholm (31-10-2005)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 31-10-05 00:35 |
|
Scripsit "Ulrik Smed" <ulsm@post1.tele.dk>
> Kawa Rider wrote:
>> Med denne måling er det muligt at bestemme
>> farvetemperaturen. Hvordan aner jeg dog ikke!
> Det er vel heller ikke helt ligetil. Sortlegemestråling er jo pænt ensartet,
> mens f.eks. et lysstofrørs lys er opdelt i nogle spidser, så en
> sammenligning kan ikke uden videre laves.
En mulig definition kunne være at udregne gennemsnitsenergien
pr. foton i strålingen, og så dele med Boltzmanns konstant.
(Der skal muligvis også en faktor med nogen små heltal og pi'er med
for at få det til at passe med sortlegemestråling).
--
Henning Makholm "They discussed old Tommy Somebody and Jerry Someone Else."
| |
LR (31-10-2005)
| Kommentar
Fra : LR |
Dato : 31-10-05 00:57 |
|
>> Det er vel heller ikke helt ligetil. Sortlegemestråling er jo pænt
>> ensartet,
>> mens f.eks. et lysstofrørs lys er opdelt i nogle spidser, så en
>> sammenligning kan ikke uden videre laves.
>
> En mulig definition kunne være at udregne gennemsnitsenergien
> pr. foton i strålingen, og så dele med Boltzmanns konstant.
> (Der skal muligvis også en faktor med nogen små heltal og pi'er med
> for at få det til at passe med sortlegemestråling).
Jeg tror, det er MEGET mere kompliceret, da farvetemperatur er en subjektivt
sanseopfattelse. Det bunder vel i alt fra farveblanding i CIE-diagrammet
(som er designet ud fra eksperimenter med menneskers opfattelse af farver)
til kurven for synscellernes følsomhed over for bestemte bølgelængder, osv
osv.
Mvh,
Lasse
| |
@ (01-11-2005)
| Kommentar
Fra : @ |
Dato : 01-11-05 16:52 |
|
> · Koldt - Kort bølget, høj temperatur, ca. 6500 K, blå/violet,
> luminescensstrålere.
>
> · Varmt - Lang bølget, lav temperatur, ca. 2500 K, rødligt,
> glødelamper, god farvegengivelse.
Det lyder lidt mærkeligt at noget der er koldt har en høj temperatur,
mens noget varmt har en lav temperatur!
| |
Henning Makholm (01-11-2005)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 01-11-05 17:25 |
|
Scripsit @
>> · Koldt - Kort bølget, høj temperatur, ca. 6500 K, blå/violet,
>> luminescensstrålere.
>> · Varmt - Lang bølget, lav temperatur, ca. 2500 K, rødligt,
>> glødelamper, god farvegengivelse.
> Det lyder lidt mærkeligt at noget der er koldt har en høj temperatur,
> mens noget varmt har en lav temperatur!
Ja, men det er ganske vist. Der er tale om en forskel mellem en fysisk
temperatur og den psykologiske association vi får ved farven.
I dagligdagen er vores primære erfaring med blåligt lys lyset fra en
skyfri himmel. Det kan man ikke rigtig varmed sig ved. De
almindeligste kilder til rødligt og gulligt lys er derimod gløder og
flammer - og de varmer også direkte.
Fysisk er det imidlertid sådan at rødligt lys er det der udsendes af
de _koldeste_ af de legemer der er varme nok til at gløde overhovedet;
Legemer der gløder tydeligt rødt har temperaturer er omkring 1000 K.
Hvis de bliver varmere endnu, bliver de _hvidglødende_; fx glødelamper
med en temperatur på 2500-3000 K. Solen lyser endnu hvidere, idet
dens overflade er på omkring 6000 K, men sollys opfattes stadig som
"rødere" end det "kolde" lys fra resten af himlen.
Stjerner der er meget varmere end solen (over 10000 K) gløder _blåt_,
men de er for langt væk til at vi oplever dem som varmekilder.
--
Henning Makholm "Fætter Frode fisker fredag formiddag."
| |
|
|