/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Skipperlabskovs, hvor kommer det fra ?
Fra : TEST


Dato : 28-10-05 10:16

Hej

Jeg har fået et, for mig mærkeligt spørgsmål.

Hvor stammer retter Skipperlabskovs fra ? Der kan findes mange opskrifter
på retten.

På forhånd tak
Asbjørn



 
 
Herluf Holdt, 3140 (28-10-2005)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 28-10-05 10:28

TEST skrev:

> Hvor stammer retter Skipperlabskovs fra ? Der kan findes
> mange opskrifter på retten.

Fra SDE:
Ordet labskovs kommer fra mellemnederysk /labskaus/,
(af usikker og omstridt oprindelse). [...] Labskovs
forekommer i dansk borgerligt køkken fra 1800-tallets
slutning i to former: en hvid (skipperlabskovs) og en
brun, som er stegerester og kartofler i opbagt sovs.

--
'rluf :·)


Max (28-10-2005)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 28-10-05 10:40

Hej

> Ordet labskovs kommer fra mellemnederysk /labskaus/,
> (af usikker og omstridt oprindelse). [...] Labskovs
> forekommer i dansk borgerligt køkken fra 1800-tallets
> slutning i to former: en hvid (skipperlabskovs) og en
> brun, som er stegerester og kartofler i opbagt sovs.

Sidst omtalte ret har også til søs det mindre flaterende
navn "Kød i mørke" :)

Mvh Max



Herluf Holdt, 3140 (28-10-2005)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 28-10-05 11:04

Max skrev:

Herluf Holdt citerede:
>> Ordet labskovs kommer fra mellemnederysk /labskaus/,
>> [...]

Jeg kan vist lige nå at rette skrivefejlen: *mellemnederTysk*

>> [...] Labskovs forekommer i dansk borgerligt køkken fra
>> 1800-tallets slutning i to former: en hvid (skipperlabskovs)
>> og en brun, som er stegerester og kartofler i opbagt sovs.

> Sidst omtalte ret har også til søs det mindre flaterende
> navn "Kød i mørke" :)

:·)

Nu, da SDE (nationalencyklopædien) er fremme, kan jeg
lige citere lidt mere fra opslaget *gryderetter*:

[...] Gamle danske retter tilberedt på denne måde
er kalvefrikassé, bankekød, oksehaleragout, forloren
skildpadde og labskovs: sidstnævnte laves dog af
allerede kogt eller stegt kød.
En lang række internationale retter af denne type
er efterhånden blevet optaget i det danske køkken-
repertoire. Fra Frankrig har vi fx fået boeuf bourguignon,
coq au vin, cassoulet og lammeragout, fra Ungarn
gullash, fra Irland irish stew, fra USAs Sydstater
jambalaya og gumbo og fra Texas chili con carne.

--
'rluf :·)


TEST (28-10-2005)
Kommentar
Fra : TEST


Dato : 28-10-05 11:13


> Fra SDE:
> Ordet labskovs kommer fra mellemnederysk /labskaus/,
> (af usikker og omstridt oprindelse). [...] Labskovs
> forekommer i dansk borgerligt køkken fra 1800-tallets
> slutning i to former: en hvid (skipperlabskovs) og en
> brun, som er stegerester og kartofler i opbagt sovs.

Hvorfor hedder det så lige "skipper" er det noget specilet maritimt, med
hvid sovs ?

/asbjørn



Kevin Edelvang (28-10-2005)
Kommentar
Fra : Kevin Edelvang


Dato : 28-10-05 12:16

TEST wrote:

> Hvorfor hedder det så lige "skipper" er det noget specilet maritimt, med
> hvid sovs ?

Nej. Jeg mener navnet hidrører "opfinderen", som vist var restauratør i
Restaurant Grøften i Tivoli i København. Mon ikke, han blev kaldt for
"skipperen"? Kan ikke helt huske historien, men måske der ringer en
klokke hos andre?

Mvh
Kevin Edelvang

jubija@yahoo.dk (28-10-2005)
Kommentar
Fra : jubija@yahoo.dk


Dato : 28-10-05 17:35

On Fri, 28 Oct 2005 13:15:51 +0200, Kevin Edelvang
<virker@ikke.invalid> wrote:

>
>Nej. Jeg mener navnet hidrører "opfinderen", som vist var restauratør i
>Restaurant Grøften i Tivoli i København. Mon ikke, han blev kaldt for
>"skipperen"? Kan ikke helt huske historien, men måske der ringer en
>klokke hos andre?
>
Her er en anden forklaring:

http://www.scouser.com/recipe/index.html

Erling Hansen (29-10-2005)
Kommentar
Fra : Erling Hansen


Dato : 29-10-05 19:00

<jubija@yahoo.dk> wrote:

> On Fri, 28 Oct 2005 13:15:51 +0200, Kevin Edelvang
> <virker@ikke.invalid> wrote:
>
> >
> >Nej. Jeg mener navnet hidrører "opfinderen", som vist var restauratør i
> >Restaurant Grøften i Tivoli i København. Mon ikke, han blev kaldt for
> >"skipperen"? Kan ikke helt huske historien, men måske der ringer en
> >klokke hos andre?
> >
> Her er en anden forklaring:
>
> http://www.scouser.com/recipe/index.html

Min svigersøn, som er fra Liverpool-området, vedkender sig at være en
Scouse. Han har en lidt anden definition på 'Blind Scouse' end den der
er i din artikel.
Husmødrene ville ofte lave en stor gryde Scouse den dag manden kom
hjem med penge. Så måtte gryden ofte holde en uges tid, men eftersom
det er menneskeligt at 'fiske' i sådan en gryde, var der ikke meget kød
tilbage efter 4-5 dage, og så blev det til 'Blind Scouse'.

Herluf Holdt, 3140 (28-10-2005)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 28-10-05 17:39

asbjørn skrev:

> Hvorfor hedder det så lige "skipper" er det noget specielt
> maritimt, med hvid sovs ?

Jeg ved det ikke. Navnets oprindelse er jo omstridt. Men jeg
tror at skipperlabskovsen er fra det *østfrisiske* område.
På tysk hedder det "Seemanns Labskaus", og hvis man søger
på Google, finder man mange hits i områderne omkring
Cuxhaven, Bremerhaven, Wilhelmshaven og Bremen. Det
område hedder "Ostfriesland" på tysk.

--
'rluf :·)


Ukendt (28-10-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 28-10-05 21:55


"Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:43625495$0$2085$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> asbjørn skrev:
>
>> Hvorfor hedder det så lige "skipper" er det noget specielt
>> maritimt, med hvid sovs ?
>
> Jeg ved det ikke. Navnets oprindelse er jo omstridt. Men jeg
> tror at skipperlabskovsen er fra det *østfrisiske* område.
> På tysk hedder det "Seemanns Labskaus", og hvis man søger
> på Google, finder man mange hits i områderne omkring
> Cuxhaven, Bremerhaven, Wilhelmshaven og Bremen. Det
> område hedder "Ostfriesland" på tysk.
>
> --
> 'rluf :·)
>

I vores kantine bliver det kaldt "Lobes Coves". Jeg har endnu ikke fundet ud
af hvad der er galt med det danske ord Skibberlabskovs

Lisbeth



Erling Hansen (29-10-2005)
Kommentar
Fra : Erling Hansen


Dato : 29-10-05 18:55

Lisbeth <Lisbeth.Hemmelig> wrote:

> "Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> skrev i en meddelelse
> news:43625495$0$2085$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> > asbjørn skrev:
> >
> >> Hvorfor hedder det så lige "skipper" er det noget specielt
> >> maritimt, med hvid sovs ?
> >
> > Jeg ved det ikke. Navnets oprindelse er jo omstridt. Men jeg
> > tror at skipperlabskovsen er fra det *østfrisiske* område.
> > På tysk hedder det "Seemanns Labskaus", og hvis man søger
> > på Google, finder man mange hits i områderne omkring
> > Cuxhaven, Bremerhaven, Wilhelmshaven og Bremen. Det
> > område hedder "Ostfriesland" på tysk.
> >
> > --
> > 'rluf :·)
> >
>
> I vores kantine bliver det kaldt "Lobes Coves". Jeg har endnu ikke fundet ud
> af hvad der er galt med det danske ord Skibberlabskovs
>
> Lisbeth
Historisk bidrag:
På vores gamle spisetavle fra dengang Vandkunsten i kælderen var et
spisesteed for mange vognmænd og bønder, staves det 'Lobescowes' og
kostede 15 øre.
Erling

Jørgen Hess (31-10-2005)
Kommentar
Fra : Jørgen Hess


Dato : 31-10-05 16:41


"Erling Hansen" <email@domain.com> skrev i en meddelelse
news:1h57lsd.1ofkfmp1y3f40N%email@domain.com...
> Historisk bidrag:
> På vores gamle spisetavle fra dengang Vandkunsten i kælderen var et
> spisesteed for mange vognmænd og bønder, staves det 'Lobescowes' og
> kostede 15 øre.
> Erling

Skipperlabskovs kommer fra Tivoli. En gang havde man noget med
ballonflyvning fra Tivoli (Tilbage til dengang hvor Tivoli vel nærmest lå på
bar mark) en af skipperne nedsatte sig senere som restauratør i Tivoli og
han lavede -: Skipperlabskovs.
Har læst det i en eller anden københavneravis for nogen tid siden.
Så der intet søromantik i denne ret.
I øvrigt kan retten ikke være meget ældre end at Columbus og efterkommere
lige skulle opdage kartoflen og bruge adskillige år med at få den udbredt i
Europa.
mvh
Jørgen



jubija@yahoo.dk (31-10-2005)
Kommentar
Fra : jubija@yahoo.dk


Dato : 31-10-05 17:41

On Mon, 31 Oct 2005 16:40:35 +0100, "Jørgen Hess"
<joergen.hess@ahva.dk> wrote:

>Skipperlabskovs kommer fra Tivoli. En gang havde man noget med
>ballonflyvning fra Tivoli (Tilbage til dengang hvor Tivoli vel nærmest lå på
>bar mark) en af skipperne nedsatte sig senere som restauratør i Tivoli og
>han lavede -: Skipperlabskovs.
>Har læst det i en eller anden københavneravis for nogen tid siden.
>Så der intet søromantik i denne ret.

At det har stået i en avis gør det jo ikke nødvendigvis mere korrekt.
men det lyder da som en god historie.
Faktum er dog, at labskovs var kendt længe inden den navnkundig
ballonskipper Lauritz Johansen i 1904 droppede ballonerne og blev
resturatør i Grøften i Tivoli.

>I øvrigt kan retten ikke være meget ældre end at Columbus og efterkommere
>lige skulle opdage kartoflen og bruge adskillige år med at få den udbredt i
>Europa.

Kartoflen kom til Europa i midt i det 15. århundrede og blev dyrket i
dansk landbrug fra omkring 1720 - Tivoli åbnede først 120 år senere.
Så der har vist vist været god tid.



Herluf Holdt, 3140 (31-10-2005)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 31-10-05 18:00

jubija@yahoo.dk skrev:

>> I øvrigt kan retten ikke være meget ældre end at Columbus og
>> efterkommere lige skulle opdage kartoflen og bruge adskillige år
>> med at få den udbredt i Europa.

> Kartoflen kom til Europa i midt i det 15. århundrede og blev dyrket i
> dansk landbrug fra omkring 1720 - Tivoli åbnede først 120 år senere.
> Så der har vist vist været god tid.

Du mener vel i midten af 1500-*tallet*? Det 15. århundrede er
altså 1400-tallet, og det var vist først i 1492 at Columbus fandt
sig et nyt kontinent. Resten af din gengivelse af kartoffelhistorien
er vist rimelig rigtig.

--
'rluf :·)


jubija@yahoo.dk (31-10-2005)
Kommentar
Fra : jubija@yahoo.dk


Dato : 31-10-05 20:59

On Mon, 31 Oct 2005 18:00:13 +0100, "Herluf Holdt, 3140"
<herlufholdtFJERN@privat.dk> wrote:


>Du mener vel i midten af 1500-*tallet*? Det 15. århundrede er
>altså 1400-tallet, og det var vist først i 1492 at Columbus fandt
>sig et nyt kontinent. Resten af din gengivelse af kartoffelhistorien
>er vist rimelig rigtig.

Øv, så skulle jeg alligevel have hørt efter i historietimerne i stedet
for at sove eller skyde med viskelæder.... (ja, du har ret, jeg mente
1500-tallet)

Max (28-10-2005)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 28-10-05 22:23

Hej Herluf

> på Google, finder man mange hits i områderne omkring
> Cuxhaven, Bremerhaven, Wilhelmshaven og Bremen. Det
> område hedder "Ostfriesland" på tysk.

Vel ikke så underligt når man tænker på at nok 90 % af
tyske søfolk er ostfrisen.

Mvh Max



Aragorn Elessar (28-10-2005)
Kommentar
Fra : Aragorn Elessar


Dato : 28-10-05 11:14

"Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> wrote in message
news:4361edf9$0$2088$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> TEST skrev:
>
> > Hvor stammer retter Skipperlabskovs fra ? Der kan findes
> > mange opskrifter på retten.
>
> Fra SDE:
> Ordet labskovs kommer fra mellemnederysk /labskaus/,
> (af usikker og omstridt oprindelse). [...] Labskovs
> forekommer i dansk borgerligt køkken fra 1800-tallets
> slutning i to former: en hvid (skipperlabskovs) og en
> brun, som er stegerester og kartofler i opbagt sovs.
>
> --
> 'rluf :·)
>
....med andre ord: Rester i sovs.

Venlig hilsen

Aragorn_DK

--
=================
www.welles.dk
www.bmwmc.dk
www.furnituretiger.dk
=================



Padre (29-10-2005)
Kommentar
Fra : Padre


Dato : 29-10-05 17:02

> Der kan findes mange opskrifter
> på retten.

Står her og ser på Frk. Jensens udgave af den. Er der nogen, der har forsøgt
sig med at tilsætte en øl, der vil fortælle mig, om det gav en mærkbar
forbedring af retten ? Alm. øl vel at mærke, á la faxe fad ell. heineken,
som er de to øl, jeg typisk har i huset. Jeg er ikke ølentusiast, så de mere
eksotisk typer har jeg aldrig.

--
padre


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408931
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste