/ Forside / Interesser / Helbred / Slankekure / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slankekure
#NavnPoint
henningbo.. 2235
ans 1415
vaxen 1300
dova 889
miritdk 860
disken 790
Mordex 720
Nordsted1 649
Jernladyen 626
10  briani 560
Atkins - virker/virker ikke?
Fra : vel


Dato : 29-09-05 21:45

Hejsa

Lige et simpelt spørgsmål:

I morges så jeg Amin Jensen i Go' Morgen Danmark. Han havde tabt sig 25 kg
på 3 måneder ved at følge Atkins.

Men søger man på Atkins på nettet, vil man finde mange sider som skriver, at
Atkins ikke virker. Det er jo ikke ubetydelige sider som skriver dette, men
sider fra Ernærinsrådet og Netdoktor. Det forvirre mig utroligt meget, at
man gang på gang ser folk i medierne, kendte og alm. dødelige, som alle har
tabt ig på Atkins. Men 5 min. efter læser eller ser man en anden person,
diætist, læge eller anden fag-person, som siger, at Atkins ikke virker.

Hvorfor denne uenighed?



 
 
Sune Vuorela (29-09-2005)
Kommentar
Fra : Sune Vuorela


Dato : 29-09-05 21:47

On 2005-09-29, vel <vel@mail.dk> wrote:
> Hvorfor denne uenighed?

Fordi flere fagpersoner ikke har sat sig ordentligt ind i det

Men næsten alt virker - hvis man gør det rigtigt.
Hvad enten det er atkins, vægtkonsulenterne, kalorietælling, ....

--
Sune

vel (29-09-2005)
Kommentar
Fra : vel


Dato : 29-09-05 22:04


"Sune Vuorela" <nospam@vuorela.dk> skrev i en meddelelse

> Fordi flere fagpersoner ikke har sat sig ordentligt ind i det
>
> Men næsten alt virker - hvis man gør det rigtigt.
> Hvad enten det er atkins, vægtkonsulenterne, kalorietælling, ....
>
> --
> Sune

Okay...men hvordan kan disse fagpersoner "overse" de enorme mængder af folk
som siger, at de har tabt så og så mange kilo?

Tag en person som Arne Astrup som har skrevet disputats om menneskets
forbrænding og er professor i ernæring. Sådan en mand burde da vide noget om
sagen? Han skriver på Netdoktor:

"Så længe man taber sig ser kolesterolværdier og andre risikofaktorer pæne
ud, men så snart vægttabet stopper, ser der mere sort ud. Umiddelbart ser
det ud til, at det er sundere at følge en moderat kulhydratrig og meget
proteinrig kost med et lavt fedtindhold"

(http://www.netdoktor.dk/brevkasser/arkiv/200300.htm)

Vil det sige, at så snart man er færdig med sit vægttab, så bryder helvede
løs mht. ens helbred?

Forstår stadig ikke, at der er så delte meninger om hvorvidt kuren virker
eller ike virker. Nogle steder påstås det endda, at man sikkert vil tage på
af at følge Atkins. Underligt med denne uenighed på trods af al den snak om
Atkins kuren de senere år



Sune Vuorela (29-09-2005)
Kommentar
Fra : Sune Vuorela


Dato : 29-09-05 22:08

On 2005-09-29, vel <vel@mail.dk> wrote:
> Tag en person som Arne Astrup som har skrevet disputats om menneskets
> forbrænding og er professor i ernæring. Sådan en mand burde da vide noget om
> sagen? Han skriver på Netdoktor:
>
> (http://www.netdoktor.dk/brevkasser/arkiv/200300.htm)

Hvis jeg husker ret, så er det fra den periode hvor arne astrup var
ansat af sukkerfabrikkerne til at sige 'sukker feder ikke'

Det har han vidst siden trukket lidt i land på.

--
Sune

Lisbeth Jacobsen (30-09-2005)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 30-09-05 08:34

"Sune Vuorela" <nospam@vuorela.dk> skrev i en meddelelse
news:slrndjolt1.jev.nospam@sshway.ssh.pusling.com...


> Hvis jeg husker ret, så er det fra den periode hvor arne astrup var
> ansat af sukkerfabrikkerne til at sige 'sukker feder ikke'

Det var i en pjece fra 1997 (fra Danisco) at Arne Astrup påstod, at sukker
ikke omdannes til fedt.

Danisco brugte pjecen mange år efter - og iværksatte senere en
reklamekampagne baseret på Astrups dengang gamle formodninger.

I 1995 iværksatte Arne Astrup og Anne Raben, forskningslektor på hans eget
institut, et sodavandsstudie, som i dag er berømt/berygtet og kernen i hele
sukkerstriden: 40 forsøgspersoner drak mere end en liter sodavand om dagen -
halvdelen fik den med sukker og den anden halvdel med kunstige sødemidler.
10 uger senere havde sukkerholdet taget i gennemsnit 1,6 kilo på, mens
sødemiddelholdet havde tabt 1 kilo! Resultatet af undersøgelsen blev dog
først offentligggjort i 2002 - og det er primært dét, Astrup siden er blevet
voldsomt kritiseret for. Altså at have været alt for sløve med at
offentliggøre resultater, der viser, at sukker feder.

> Det har han vidst siden trukket lidt i land på.

Nope.. han har helt skiftet mening på baggrund af bl.a. ovenstående
undersøgelse. Nu er han overbevist om, at sukker i drikkevarer faktisk kan
bidrage til overvægt og fedme. (At han så var ekstremt længe om at
offentliggøre det, er en anden og kritisabel sag!)

Og artiklen på http://www.netdoktor.dk/brevkasser/arkiv/200300.htm er slet
ikke relateret til sukkerproblemet. Astrup skriver jo i øvrigt også i
artiklen, at det ser ud til, at en "moderat kulhydratrig og meget proteinrig
kost" er sundere.

Bemærk i øvrigt, at der ikke står, at den kur vil være mere effektiv, men at
den ser ud til at ville være sundere.

Mvh. Lisbeth





vel (30-09-2005)
Kommentar
Fra : vel


Dato : 30-09-05 11:55


> Bemærk i øvrigt, at der ikke står, at den kur vil være mere effektiv, men
> at
> den ser ud til at ville være sundere.
>
> Mvh. Lisbeth


Kære Lisbeth og Sune

Tak for svar!

Jeg er ikke blevet meget kloger epå om Atkins virker eller ej. Men efter et
rygestop og 15 kg ekstra på sidebenene, vover jeg nu pelsen og er i dag
startet på Atkins. Så må vi se om jeg taber mig eller tager på...



Jan Bøgh (30-09-2005)
Kommentar
Fra : Jan Bøgh


Dato : 30-09-05 14:23

vel wrote:

> Jeg er ikke blevet meget kloger epå om Atkins virker eller ej.

Det gør den. Og det mener jeg faktisk også at Arne Astrup medgiver - uanset
at det ser ud til at han har lige så svært ved at erkende en fejl som en
kamel med at komme gennem et nåleøje.

Ovenstående diskussion går vel også mere på sunhedsværdien end på vægttabet.
For hvad det angår, så kast dig blot ud i det. Personligt har jeg også svært
ved uden videre bare at gå til biddet mht. fedtet - især det usunde, men en
accept af moderat fedt, går det væsentligt lettere for nogle (undertegnede)
at gennemføre og holde fast i en kostomlægning. Men prøv at få de sundere
udgaver (nødder, vegetabilske olier, fisk) og begræns de usunde (svine, okse
og lign. fedt, mælkefedt).

mvh
Jan

--
Fotoamatør af Guds (u)nåde.
PS: Nye (opdateret 5/9/2005) knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm



en kvinde (30-09-2005)
Kommentar
Fra : en kvinde


Dato : 30-09-05 23:40



> Jeg er ikke blevet meget kloger epå om Atkins virker eller ej. Men efter
> et rygestop og 15 kg ekstra på sidebenene, vover jeg nu pelsen og er i dag
> startet på Atkins. Så må vi se om jeg taber mig eller tager på...



Atkins virker.... basta !

Og maden smager skønt..... Har du brug for inspiration, både til mad og
vægttab, så er du velkommen til at læse om min "kamp" her
http://home20.inet.tele.dk/quinden/

Go for it



Jesper (01-10-2005)
Kommentar
Fra : Jesper


Dato : 01-10-05 21:34

On Fri, 30 Sep 2005 12:54:56 +0200, vel wrote:

>
> Jeg er ikke blevet meget kloger epå om Atkins virker eller ej...

Den virker skam udmærket, hvis man overholder den (i lighed med de
fleste diæter). Men der kan være bivirkninger. Min daværende kone fik
en ret smertefuld forstoppelse efter at have været på den i
nogle uger, så det gælder altså om at drikke rigeligt.

Nvh
Jesper

Rene' Hjorth (02-10-2005)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 02-10-05 22:13

[vel | Fri, 30 Sep 2005 12:54:56 +0200]

>Jeg er ikke blevet meget kloger epå om Atkins virker eller ej. Men efter et
>rygestop og 15 kg ekstra på sidebenene, vover jeg nu pelsen og er i dag
>startet på Atkins. Så må vi se om jeg taber mig eller tager på...

Tillykke! Der er en rigtig god chance for at det vil lykkes for dig, men
det kræver altså noget viljestyrke.

Det er slemt i starten - det skal siges - men efter 1-2 uger begynder det
stille og roligt at være en hel del nemmere - så jeg håber at du holder ud
:)

(har selv tabt 30 kg. på Atkins og bruger statid Atkins til at holde vægten
i ro)
René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk

vel (03-10-2005)
Kommentar
Fra : vel


Dato : 03-10-05 08:48


"Rene' Hjorth" <rene@hjorth.com> skrev i en meddelelse
news:b6j0k199552dlo042koapvoagt7r8eq47p@4ax.com...

> Tillykke! Der er en rigtig god chance for at det vil lykkes for dig, men
> det kræver altså noget viljestyrke.
>
> Det er slemt i starten - det skal siges - men efter 1-2 uger begynder det
> stille og roligt at være en hel del nemmere - så jeg håber at du holder ud
> :)

Hej René

Jeg startede i fredags og har indtil nu på ingen måde følt det slemt. Syntes
det er total luksus med al den gode mad og har ikke følt sult endnu.
Det eneste jeg er irriteret over er, at jeg allerede døjer lidt med, at
maven er gået i stå. Har drukket og drukket så det er ikke væske jeg
mangler. Men henter en æske "Husk" i matas i dag, så må vi se om det hjælper
lidt.

Hvordan har du sørget for, at få præcis det rette antal kulhydrater (salat)?
Jeg syntes det er meget svært, at holde styr på det med salaten. Måske du
eller andre har/havde en eller anden metode I brugte. Ellers skal man jo
veje hver eneste salat-ingrediens og regne og dividere på det for at få det
rigtige antal kulhydrater...og det er jo noget af en opgave. Jeg vil jo
helst ikke over de 20 g. her i induktionen. Spiser et pat skiver tomat om
morgenen til en omelet. Til middag laver jeg også en lille salat af icberg,
tomat, agurk osv. og det samme til aften.


> (har selv tabt 30 kg. på Atkins og bruger statid Atkins til at holde
> vægten
> i ro)
> René

Flot Flot!

mvh
/vel



Jan Bøgh (03-10-2005)
Kommentar
Fra : Jan Bøgh


Dato : 03-10-05 15:44

vel wrote:

> Hej René

Undsyld, men jeg blander mig lige:

> Det eneste jeg er irriteret over er, at jeg allerede døjer lidt med,
> at maven er gået i stå. Har drukket og drukket så det er ikke væske
> jeg mangler. Men henter en æske "Husk" i matas i dag, så må vi se om
> det hjælper lidt.

Jeg er ikke klar over om det har noget med væskeindtagelsen at gøre. Men
ellers er et godt råd: Gør som de fattige i gamle dage - æd kål!
Kul indeholder bunker af gode kostfibre og er mulige at indtage i fornuftige
(store)mængder. Og der er et rimeligt udvalg: blomkål, aspargeskål, hvid-,
spids- og savoykål. Alle glimrende spiser, der også kan tiberedes så det
smager godt. Løg af forsk. art er IMO også glimrende. Problemet med iceberg,
tomat og agurk og andre finere grøntsager er, at det stort svarer til at
drikke vand. Det er også min erfaring af kålspiser mætter i modsætning til
salat, der IMO bare fylder.

mvh
Jan

--
Jan Bøgh (j a n snabela b o e g h punktum net / http jan.boegh.net )
FZ: "God made three big mistakes. The first mistake was called MAN,
the second mistake was called WO-MAN,
and the third mistake was the invention of THE POODLE."



vel (03-10-2005)
Kommentar
Fra : vel


Dato : 03-10-05 16:37


"Jan Bøgh" <spamhater@nowhere> skrev i en meddelelse
news:4341440b$0$25354$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...


> Jeg er ikke klar over om det har noget med væskeindtagelsen at gøre. Men
> ellers er et godt råd: Gør som de fattige i gamle dage - æd kål!
> Kul indeholder bunker af gode kostfibre og er mulige at indtage i
> fornuftige (store)mængder. Og der er et rimeligt udvalg: blomkål,
> aspargeskål, hvid-, spids- og savoykål. Alle glimrende spiser, der også
> kan tiberedes så det smager godt. Løg af forsk. art er IMO også glimrende.
> Problemet med iceberg, tomat og agurk og andre finere grøntsager er, at
> det stort svarer til at drikke vand. Det er også min erfaring af kålspiser
> mætter i modsætning til salat, der IMO bare fylder.
>
> mvh
> Jan

Jeg troede at kål netop var en af de ting man skulle passe på...men det er
måske kun hvidkål?

Vild forvirring *G*

/vel



Carsten Riis (03-10-2005)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 03-10-05 21:25

vel skrev den 03-10-2005 17:37:

>
> Jeg troede at kål netop var en af de ting man skulle passe på...men det er
> måske kun hvidkål?
>
> Vild forvirring *G*
>
Ikke nogen af de kure som jeg kender til.


De eneste salater du skal passe på med er tun- makrel- skinke- kyllinge
og reje-salater (mv.) fra butikkernes kølemontre.


--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

Rene' Hjorth (09-10-2005)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 09-10-05 17:38

[Carsten Riis | Mon, 03 Oct 2005 22:24:47 +0200]

>De eneste salater du skal passe på med er tun- makrel- skinke- kyllinge
>og reje-salater (mv.) fra butikkernes kølemontre.

Ikke nødvendigvis - du kan f.eks. sagtens finde massere af lødige
kulhydratfattige kyllinge- og rejesalater.
René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk

Rene' Hjorth (03-10-2005)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 03-10-05 15:24

[vel | Mon, 3 Oct 2005 09:48:18 +0200]

>Men henter en æske "Husk" i matas i dag, så må vi se om det hjælper lidt.

Hvis du bliver træt af pulveret fåes de også som tabletter; både Matas og
Føtex har dem (de er lidt dyre, og Føtex er billigst).

>Hvordan har du sørget for, at få præcis det rette antal kulhydrater (salat)?

Jeg springer de søde/stivelsesrige grøntsager over (ærter, tomater, majs og
kartoffel m.m.) og spiser ellers de salat jeg gidder (og lidt til).

>Jeg syntes det er meget svært, at holde styr på det med salaten. Måske du
>eller andre har/havde en eller anden metode I brugte.

Glemt den del - det er for besværligt, spis al den salat du gidder.

>Spiser et pat skiver tomat om
>morgenen til en omelet. Til middag laver jeg også en lille salat af icberg,
>tomat, agurk osv. og det samme til aften.

Hov, ikke for meget tomat!

René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk

vel (03-10-2005)
Kommentar
Fra : vel


Dato : 03-10-05 16:36


"Rene' Hjorth" <rene@hjorth.com> skrev i en meddelelse
news:tbf2k1pfcnd2uu1ou65tdv26i2hmnckb1a@4ax.com...
> [vel | Mon, 3 Oct 2005 09:48:18 +0200]
>
>>Men henter en æske "Husk" i matas i dag, så må vi se om det hjælper lidt.
>
> Hvis du bliver træt af pulveret fåes de også som tabletter; både Matas og
> Føtex har dem (de er lidt dyre, og Føtex er billigst).

Ja jeg ved godt, at det også findes som kapsler, men man skal spise 6-12 stk
2 x dagligt. Jeg syntes det er lettere, at røer 2 skefulde op i et glas
vand, holde sig for næsen og synke så hurtogt man kan *G*


> Jeg springer de søde/stivelsesrige grøntsager over (ærter, tomater, majs
> og
> kartoffel m.m.) og spiser ellers de salat jeg gidder (og lidt til).

> Glemt den del - det er for besværligt, spis al den salat du gidder.

Jamen jeg troede netop, at jeg skulle passe meget på, at holde mig under de
20 g. kulhydrat om dagen i induktionsfasen?

>>Spiser et pat skiver tomat om
>>morgenen til en omelet. Til middag laver jeg også en lille salat af
>>icberg,
>>tomat, agurk osv. og det samme til aften.
>
> Hov, ikke for meget tomat!

Det bliver til omk. 1 tomat om dagen, gerne lidt mindre - er det for meget?



Rene' Hjorth (09-10-2005)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 09-10-05 17:36

[vel | Mon, 3 Oct 2005 17:36:09 +0200]

>Jamen jeg troede netop, at jeg skulle passe meget på, at holde mig under de
>20 g. kulhydrat om dagen i induktionsfasen?

Hvis man primært spiser grøn salat, når man en "salattærskel" før man når
mængden af kulhydrater :)

>> Hov, ikke for meget tomat!
>Det bliver til omk. 1 tomat om dagen, gerne lidt mindre - er det for meget?

I induction, afgjort ja!
René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk

vel (03-10-2005)
Kommentar
Fra : vel


Dato : 03-10-05 17:04


"Rene' Hjorth" <rene@hjorth.com> skrev i en meddelelse
news:tbf2k1pfcnd2uu1ou65tdv26i2hmnckb1a@4ax.com...

>>Jeg syntes det er meget svært, at holde styr på det med salaten. Måske du
>>eller andre har/havde en eller anden metode I brugte.
>
> Glemt den del - det er for besværligt, spis al den salat du gidder.

> René

René - glemte lige at spørge dig om noget. Hvad med light sodavand? De
indeholder jo 0 kulhydrat, må man drikke det på Atkins?

Og tusind tak for hjælpen!

/vel



Rene' Hjorth (09-10-2005)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 09-10-05 17:37

[vel | Mon, 3 Oct 2005 18:03:56 +0200]

>René - glemte lige at spørge dig om noget. Hvad med light sodavand? De
>indeholder jo 0 kulhydrat, må man drikke det på Atkins?

Jeps - men prøv at nøjes med ½ l. om dagen (af flere årsager) - men drik
massere af vand!

>Og tusind tak for hjælpen!

Anytime :)
René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk

Anette (30-09-2005)
Kommentar
Fra : Anette


Dato : 30-09-05 12:10

"vel" <vel@mail.dk> >
> "Sune Vuorela" <nospam@vuorela.dk> skrev i en meddelelse
>
> > Fordi flere fagpersoner ikke har sat sig ordentligt ind i det
> >
> > > --
> > Sune
>
> Okay...men hvordan kan disse fagpersoner "overse" de enorme mængder af
folk
> som siger, at de har tabt så og så mange kilo?
>
> Tag en person som Arne Astrup som har skrevet disputats om menneskets
> forbrænding og er professor i ernæring. Sådan en mand burde da vide noget
om
> sagen?

AA sagde også i mange år at sukker ikke feder. AA har tjent millioner på
farlige slankepiller.... AA er i den grad bad news. AA og mange andre
"eksperter" kan ikke lide at se deres fedtfattige mantra blive jordet.

Atkins virker - hvis du følger planen.

Anette (minus 30 kg på Atkins og stadig der 5 år efter mål.)



vel (30-09-2005)
Kommentar
Fra : vel


Dato : 30-09-05 16:14


"Anette" <as@noway.not> skrev i en meddelelse
news:433d1d15$0$67264$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> AA sagde også i mange år at sukker ikke feder. AA har tjent millioner på
> farlige slankepiller.... AA er i den grad bad news. AA og mange andre
> "eksperter" kan ikke lide at se deres fedtfattige mantra blive jordet.
>
> Atkins virker - hvis du følger planen.
>
> Anette (minus 30 kg på Atkins og stadig der 5 år efter mål.)

Hej Anette

Wow - flot gået!

Det er historier som dine der får mig til, at tro på Atkins virker. Men hold
op hvor er det svært i starten. Sidder her med bogen og forsøger, at finde
ud af hvad jeg må og ikke må i induktionsfasen. Opskrifterne er jo for det
meste til 4, 6, 8 eller sågar 12 portioner. Men hvor mange portioner må jeg,
en velvoksen mand, spise? Jeg har forstået det sådan, at man på Atkins må
spise sig mæt, ikke stoppet, men mæt. Men jeg bliver altså ikke mæt af én
portion - et eksempel på en opskrift er en hakkebøf på 150 g. og en lille
grøn salat. Kan jeg godt spise 2 bøffer, men holde mig til én lille salat?

Total forvirring!



Jan Bøgh (30-09-2005)
Kommentar
Fra : Jan Bøgh


Dato : 30-09-05 16:41

vel wrote:

> Det er historier som dine der får mig til, at tro på Atkins virker.
> Men hold op hvor er det svært i starten. Sidder her med bogen og
> forsøger, at finde ud af hvad jeg må og ikke må i induktionsfasen.
> Opskrifterne er jo for det meste til 4, 6, 8 eller sågar 12
> portioner. Men hvor mange portioner må jeg, en velvoksen mand, spise?
> Jeg har forstået det sådan, at man på Atkins må spise sig mæt, ikke
> stoppet, men mæt. Men jeg bliver altså ikke mæt af én portion - et
> eksempel på en opskrift er en hakkebøf på 150 g. og en lille grøn
> salat. Kan jeg godt spise 2 bøffer, men holde mig til én lille salat?
> Total forvirring!

Jeg skal ikke gøre mig klog på hvad Atkinstilhængerne mener, men det er min
personlige erfaring, at det er ganske enkelt:
Undgå kulhydrater i form af mel og sukker.
Ikke næsten, men helt og aldeles. Der smutter alligevel lidt med, men det
kan man leve med, når det bare er den smule, der er med en stegt fisk, i en
sauce (men rørte saucer smager nu også bedre) mv. Dit princip skal være: 0
af de hurtige kulhydrater. Vælger du at acceptere et niveau, bliver det hele
møjsvært. Der skal måles og vejes, og det gør livet kompliceret.
Og spis så ellers bare, som du har lyst. Jeg har ikke opnået helt så
imponerende resultater som nogle af Atkinstilhængerne, men ved at følge
denne simple kostregel, har jeg dog uden afsavn tabt 25 kg i år, og det går
stadigvæk - godt nok langsomt - støt nedad med omkring et halvt kg. om ugen.
Og det er jeg meget tilfreds med.

Jeg vil anbefale dig at læse Thor Nørtranders udmærkede bog om menneskeføde.
Den giver en fin baggrund for at kunne vælge i dagligdagen.

mvh
Jan

--
Fotoamatør af Guds (u)nåde.
PS: Nye (opdateret 5/9/2005) knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm



Anette (30-09-2005)
Kommentar
Fra : Anette


Dato : 30-09-05 18:23


"vel" <vel@mail.dk> >
> Det er historier som dine der får mig til, at tro på Atkins virker. Men
hold
> op hvor er det svært i starten. Sidder her med bogen og forsøger, at finde
> ud af hvad jeg må og ikke må i induktionsfasen. Opskrifterne er jo for det
> meste til 4, 6, 8 eller sågar 12 portioner. Men hvor mange portioner må
jeg,
> en velvoksen mand, spise? Jeg har forstået det sådan, at man på Atkins må
> spise sig mæt, ikke stoppet, men mæt. Men jeg bliver altså ikke mæt af én
> portion - et eksempel på en opskrift er en hakkebøf på 150 g. og en lille
> grøn salat. Kan jeg godt spise 2 bøffer, men holde mig til én lille salat?
>
> Total forvirring!

Du må i princippet spise 10 bøffer! Så længe du holder dig til tilladte
førevarer er der INGEN grænser.
Og de første par dage kan man godt være konstant sulten, men så snart
kroppen vænner sig til den nye kost, så bør et par bøffer være nok til at du
bliver mæt... En lille salat er ok, men husk at spise så meget tilladt grønt
som du kan få proppet ind i regnskabet - og sørg for at tage et fiber
supplement hvis maven er ved at gå i baglås.

Anette





vel (30-09-2005)
Kommentar
Fra : vel


Dato : 30-09-05 19:44


"Anette" <as@noway.not> skrev i en meddelelse news:433d7494$0$78279
> Du må i princippet spise 10 bøffer! Så længe du holder dig til
> tilladte
> førevarer er der INGEN grænser.
> Og de første par dage kan man godt være konstant sulten, men så snart
> kroppen vænner sig til den nye kost, så bør et par bøffer være nok til at
> du
> bliver mæt... En lille salat er ok, men husk at spise så meget tilladt
> grønt
> som du kan få proppet ind i regnskabet - og sørg for at tage et fiber
> supplement hvis maven er ved at gå i baglås.
>
> Anette

Hej igen

Jeg spiste en salat med feta, tomat, agurk og selleri + 2 bøffer med ost
inden i. Og jeg er mæt, meget mæt!

Tak for svar....



Carsten Riis (30-09-2005)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 30-09-05 23:51

vel skrev den 30-09-2005 17:13:
> "Anette" <as@noway.not> skrev i en meddelelse
> news:433d1d15$0$67264$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
>>AA sagde også i mange år at sukker ikke feder. AA har tjent millioner på
>>farlige slankepiller.... AA er i den grad bad news. AA og mange andre
>>"eksperter" kan ikke lide at se deres fedtfattige mantra blive jordet.
>>
>>Atkins virker - hvis du følger planen.
>>
>>Anette (minus 30 kg på Atkins og stadig der 5 år efter mål.)
>
>
> Hej Anette
>
> Wow - flot gået!
>
> Det er historier som dine der får mig til, at tro på Atkins virker. Men hold
> op hvor er det svært i starten. Sidder her med bogen og forsøger, at finde
> ud af hvad jeg må og ikke må i induktionsfasen. Opskrifterne er jo for det
> meste til 4, 6, 8 eller sågar 12 portioner. Men hvor mange portioner må jeg,
> en velvoksen mand, spise? Jeg har forstået det sådan, at man på Atkins må
> spise sig mæt, ikke stoppet, men mæt. Men jeg bliver altså ikke mæt af én
> portion - et eksempel på en opskrift er en hakkebøf på 150 g. og en lille
> grøn salat. Kan jeg godt spise 2 bøffer, men holde mig til én lille salat?
>

Hvorfor så Atkins forvirret?


Min personlige kost-kæphest: south beach

er ren kostmæssig total nem:

Kostplanen i Fase 1 (nok den som i Atkins hedder Induktionsfase) består
af 3 sider ingredienser som du kan spise og hvad du skal holde fingrene fra.
Så hvis du kan teorien om hurtige kulhydrater og at du skal holde
fingrene fra dem og hvorfor, så kan du springe SouthBeach-teorien ret nem.


For udvikle alle de andre ting som hører til et slankeprojekt, med
varige resultater, så bør du have andre ting end bare kostenplaner at
holde tilbage på. fx planlægning af "dårlige tider", så du allerede nu
forbereder dig på, at du vil komme i en humørmæssig dal. Denne dal må
bare ikke ødelægge dit projekt. Ikke at du skal tidsmæssigt skal
planlægge dem, men at du har et sæt værktøjer til din rådighed, så du
igen kommer op fra dalen.

Du kan forestille dig, at du er på en rejse med dit eget sejlskib.
Hvilke ting vil du tage højde for? Planlægger du, at skibet går ned?
Nej vel, men du ved, at der er en risiko for det, så derfor har
naturligvis taget en redningsflåde med.

På samme måde med dit slankeprojekt. Du er naturligvis overbevist om,
at du aldrig vil tabe pusten undervejs og nu har du bare gennemskuet det
der med kosten og hvordan din krop reagerer på det. Men hvad gør du,
når du taber pusten? vil din kostplan hjælpe dig der?



--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

M. Andersen (03-10-2005)
Kommentar
Fra : M. Andersen


Dato : 03-10-05 07:16


"vel" <vel@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:433c5223$0$172$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hejsa
>
> Lige et simpelt spørgsmål:
>
> I morges så jeg Amin Jensen i Go' Morgen Danmark. Han havde tabt sig 25 kg
> på 3 måneder ved at følge Atkins.
>
> Men søger man på Atkins på nettet, vil man finde mange sider som skriver,
> at Atkins ikke virker. Det er jo ikke ubetydelige sider som skriver dette,
> men sider fra Ernærinsrådet og Netdoktor. Det forvirre mig utroligt meget,
> at man gang på gang ser folk i medierne, kendte og alm. dødelige, som alle
> har tabt ig på Atkins. Men 5 min. efter læser eller ser man en anden
> person, diætist, læge eller anden fag-person, som siger, at Atkins ikke
> virker.
>
> Hvorfor denne uenighed?
Jeg er da ikke i tvivl om at Atkins virker. Problemet er bare at vi ikke
kender langtidseffekten. Vi ved at der er en korttidseffekt i form af
depression - sandsynligvis fordi hjernen ikke får kulhydrater nok. Det
undersøges i USA "as we speak" - og det er jo temmelig problematisk.
Hjernen genopretter balancen ved at "lukke" for nogle dele, så de vitale
dele får det kulhydrat kroppen har til rådighed. Og vi ved ikke hvordan det
vil påvirke på lang sigt. Vi er jo ikke rovdyr, vores tænder er bygget til
grønt, men gudskelov kan de bruges til kød også :)
Der er så meget vi ikke ved...
Veganerne er alle sammen uden undtagelse slanke - og det synes jeg siger
meget. Men vi ved stadig ikke en fis om langtidseffekten.

Mette



Lisbeth Jacobsen (03-10-2005)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 03-10-05 11:41

"M. Andersen" <ikke@taleom.dk> skrev i en meddelelse
news:4340ccbd$0$25329$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Jeg er da ikke i tvivl om at Atkins virker.

Jeg kan desværre ikke svare direkte på "vel's" indlæg, da det ikke dukker op
hos mig.
Men jeg undrer mig over påstanden om, at Atkins "ikke virker". Jeg mindes
ikke at have set det nogen steder og vil gerne se link til sider, der
påstår, at "Atkins virker ikke".

Jeg vil jo mene, at enhver - endog nok så elendig - kur virker, hvis der
bare er færre kalorier, end man forbruger.

> Problemet er bare at vi ikke kender langtidseffekten.

Korrekt. Men at en kur måske er usund på kort eller langt sigt, er jo ikke
lig med, at den ikke virker (slankende!)

Mvh. Lisbeth



vel (03-10-2005)
Kommentar
Fra : vel


Dato : 03-10-05 12:29


"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsenFJERNDETTE@hotmail.com> skrev i en
meddelelse news:43410951$0$10505$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> "M. Andersen" <ikke@taleom.dk> skrev i en meddelelse
> news:4340ccbd$0$25329$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
>> Jeg er da ikke i tvivl om at Atkins virker.
>
> Jeg kan desværre ikke svare direkte på "vel's" indlæg, da det ikke dukker
> op hos mig.
> Men jeg undrer mig over påstanden om, at Atkins "ikke virker". Jeg mindes
> ikke at have set det nogen steder og vil gerne se link til sider, der
> påstår, at "Atkins virker ikke".

> Mvh. Lisbeth

Hej Lisbeth!

Hvorfor kan du mon ikke se mine indlæg?

Nå men du efterspørger et link til en side hvor det påstås, at Atkins ikke
virker.
Nu kan jeg selvfølgelig kun finde ét nu hvor jeg skal bruge siderne, men har
altså læst flere steder, at det påstås, at de fleste vil tage på af Atkins
diæt. Men forstår det bare ikke, da alle ser ud til, at de taber sig på den.
Jeg selv startede i fredags og i morges var der røget 3 kg. Ved godt det
meste er vand. Men til det efterspurgte:
http://www.webopskrifter.dk/slank/19/

"Dr. Atkins diæt er blevet utrolig populært i USA og utrolig udskældt fra
ekspertside. Kuren går stort set ud på, at man skal spise det modsatte af,
hvad de officielle anbefalinger ellers fortæller. Man skal i praksis spise
mere fedt, også det ellers usunde mættede fedt, og samtidig spise mindre
kulhydrater. Det lyder som det rene volapyk og det er det også. Med mindre
man samtidig tæller kalorier eller spiser meget ensformigt, så er det
usandsynligt, at man vil tabe sig på denne diæt. Tværtimod vil de fleste
tage på af Dr. Atkins kostsammensætning.

Derudover kan diæten ikke dække alle kroppens behov for vitaminer og
mineraler, og den indeholder alt for meget mættet fedt, der øger blodets
indhold af kolesterol."

Mvh
/vel



Jan Bøgh (03-10-2005)
Kommentar
Fra : Jan Bøgh


Dato : 03-10-05 16:03

vel wrote:

> http://www.webopskrifter.dk/slank/19/
>
> "Dr. Atkins diæt er blevet utrolig populært i USA og utrolig udskældt
> fra ekspertside. Kuren går stort set ud på, at man skal spise det
> modsatte af, hvad de officielle anbefalinger ellers fortæller. Man
> skal i praksis spise mere fedt, også det ellers usunde mættede fedt,
> og samtidig spise mindre kulhydrater. Det lyder som det rene volapyk
> og det er det også. Med mindre man samtidig tæller kalorier eller
> spiser meget ensformigt, så er det usandsynligt, at man vil tabe sig
> på denne diæt. Tværtimod vil de fleste tage på af Dr. Atkins
> kostsammensætning.
> Derudover kan diæten ikke dække alle kroppens behov for vitaminer og
> mineraler, og den indeholder alt for meget mættet fedt, der øger
> blodets indhold af kolesterol."

Det fortæller jo bare at vedkommende, der skriver den side, ikke aner, hvad
han/hun taler om. Nettet er taknemmeligt, hvorfor tågehoveder, der aldrig
ville komme igennem i et almindeligt nogenlunde redigeret forum, kan fremstå
som autoritave personer. Men det er alligevel tågehoveder - uanset hvor fint
layout'et er!

mvh
Jan

--
Fotoamatør af Guds (u)nåde.
PS: Nye (opdateret 5/9/2005) knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm



vel (03-10-2005)
Kommentar
Fra : vel


Dato : 03-10-05 17:02


"Jan Bøgh" <spamhater@nowhere> skrev i en meddelelse
news:43414864$0$25400$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Det fortæller jo bare at vedkommende, der skriver den side, ikke aner,
> hvad han/hun taler om. Nettet er taknemmeligt, hvorfor tågehoveder, der
> aldrig ville komme igennem i et almindeligt nogenlunde redigeret forum,
> kan fremstå som autoritave personer. Men det er alligevel tågehoveder -
> uanset hvor fint layout'et er!
>
> mvh
> Jan

Ja det har du helt ret i!
Men jeg er nok en af de mere naive personer, som desværre lader mig forvirre
af alle de forskellige påstande der findes på nettet. Ser siden flot og
professionel ud, har jeg nok en tendens til, at tage indholdet for den pure
sandhed :o/

Men rart at I gider, at bruge jeres tid på, at komme med gode råd til mig


/vel



Jan Bøgh (03-10-2005)
Kommentar
Fra : Jan Bøgh


Dato : 03-10-05 19:25

vel wrote:

> Men jeg er nok en af de mere naive personer, som desværre lader mig
> forvirre af alle de forskellige påstande der findes på nettet. Ser
> siden flot og professionel ud, har jeg nok en tendens til, at tage
> indholdet for den pure sandhed :o/

Tjae - alternativet er måske også at man ender med at blive så meget
skeptiker, at man efterhånden bliver en plage for omgivelserne. Problemet er
bare, at man bliver bekræftet i en uendelighed.

mvh
Jan

--
Fotoamatør af Guds (u)nåde.
PS: Nye (opdateret 5/9/2005) knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm



Rene' Hjorth (03-10-2005)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 03-10-05 15:30

[vel | Mon, 3 Oct 2005 13:29:17 +0200]

>"Dr. Atkins diæt er blevet utrolig populært i USA og utrolig udskældt fra
>ekspertside. Kuren går stort set ud på, at man skal spise det modsatte af,
>hvad de officielle anbefalinger ellers fortæller. Man skal i praksis spise
>mere fedt, også det ellers usunde mættede fedt, og samtidig spise mindre
>kulhydrater. Det lyder som det rene volapyk og det er det også. Med mindre
>man samtidig tæller kalorier eller spiser meget ensformigt, så er det
>usandsynligt, at man vil tabe sig på denne diæt. Tværtimod vil de fleste
>tage på af Dr. Atkins kostsammensætning.

Ahh, den gode "Peter Brækgård"'s udtalelser - på daværende tidspunkt havde
han nogenlunde kun læst bagsiden af en Atkins bog (hvis han overhovedet
havde dette) - men er senere blevet lidt klogere...

Bedst kunne man se det i TV2's Gomorgen program, hvor hans kostprogram blev
dystet op mod Kostklinikkens/Atkins kostprogram - og Atkins vandt med det
største vægttab. Og det virkede også som om at folk dér havde haft det
nemmest :)

Problemet er, at fordi en s.k. ekspert udtaler sig - bevøver det ikke
nødvendigvis at være den rene skære sandhed...
René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk

vel (03-10-2005)
Kommentar
Fra : vel


Dato : 03-10-05 16:59


"Rene' Hjorth" <rene@hjorth.com> skrev i en meddelelse
news:htf2k1llgr730jorm1hnet93047rqfa391@4ax.com...

> Ahh, den gode "Peter Brækgård"'s udtalelser - på daværende tidspunkt havde
> han nogenlunde kun læst bagsiden af en Atkins bog (hvis han overhovedet
> havde dette) - men er senere blevet lidt klogere...
>
> Bedst kunne man se det i TV2's Gomorgen program, hvor hans kostprogram
> blev
> dystet op mod Kostklinikkens/Atkins kostprogram - og Atkins vandt med det
> største vægttab. Og det virkede også som om at folk dér havde haft det
> nemmest :)
>
> Problemet er, at fordi en s.k. ekspert udtaler sig - bevøver det ikke
> nødvendigvis at være den rene skære sandhed...
> René

Okayyyy....nå det er ham!

Jamen så fik jeg da det på plads. Husker forresten også at have set dig
(tror jeg) i morgen tv eller var det i Go' aften dk? Mener der var en "René
Hjort" med engang...

/vel




Rene' Hjorth (09-10-2005)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 09-10-05 17:40

[vel | Mon, 3 Oct 2005 17:58:32 +0200]

>Jamen så fik jeg da det på plads. Husker forresten også at have set dig
>(tror jeg) i morgen tv eller var det i Go' aften dk? Mener der var en "René
>Hjort" med engang...

Ja, suk, det var mig :)

Jeg var ikke så vild med ideen, da der er mange andre der var slankere der
burde være med, men de havde svært ved at finde andre og "truede" med at
hvis jeg ikke var med, ville de måske droppe indslaget (og derfor ikke nævne
noget som Atkins) - og DET synes jeg var synd!!
René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk

Lisbeth Jacobsen (04-10-2005)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 04-10-05 08:25

"vel" <vel@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:434115dc$0$173$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Hvorfor kan du mon ikke se mine indlæg?

Det er kun dit oprindelige indlæg i denne tråd jeg ikke kan se.

> Nå men du efterspørger et link til en side hvor det påstås, at Atkins ikke
> virker. Nu kan jeg selvfølgelig kun finde ét nu hvor jeg skal bruge
> siderne, men har altså læst flere steder, at det påstås, at de fleste vil
> tage på af Atkins diæt.

Det undrer mig særdeles meget, for jeg har surfet ret meget rundt og læst
ret meget om Atkins og jeg er endnu ikke stødt på en påstand om, at Atkins
ikke virker!

Siden du henviser til er som måske er lavet af et menneske uden synderlig
viden om de kure, der omtales. Hvad der fremsættes på en sådan side, kan og
skal man ikke tage for gode varer uden at tjekke informationerne. Siden oser
langt væk af af være lavet af en person, der klipper og klistrer fra andre,
men næppe selv har regulær viden om emnet.

> Men forstår det bare ikke, da alle ser ud til, at de taber sig på den.

Ikke alle! Der er masser, der opgiver kuren og har lige så lidt succes med
den som alle mulige andre kure.
Mit indtryk er, at den ikke ret meget mere effektiv en mange andre kure -
men at det kan være højst individuelt, hvilken succes man har med de enkelte
kure.

Mvh. Lisbeth



Jan Bøgh (03-10-2005)
Kommentar
Fra : Jan Bøgh


Dato : 03-10-05 15:59

M. Andersen wrote:

> Og vi ved ikke hvordan det vil påvirke på lang sigt. Vi er jo ikke
> rovdyr, vores tænder er bygget til grønt, men gudskelov kan de bruges
> til kød også :)

Og vi er heller ikke græsædere!
Vi er det, man normalt vil kalde altædende (omnivores).
Der er jo også andre dyr end rovdyr, der æder animalske proteiner. Er en
solsort et rovdyr? Jeg har aldrig set en solsort med et rovdyrtandsæt. Men
den æder alså regnorme med stor entusiasme.

> Veganerne er alle sammen uden undtagelse slanke - og det synes jeg
> siger meget.

Sikkert - men om hvad?

vh
Jan

--
Fotoamatør af Guds (u)nåde.
PS: Nye (opdateret 5/9/2005) knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm



M. Andersen (03-10-2005)
Kommentar
Fra : M. Andersen


Dato : 03-10-05 16:34


"Jan Bøgh" <spamhater@nowhere> skrev i en meddelelse
news:43414778$0$25413$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> M. Andersen wrote:
>
>> Og vi ved ikke hvordan det vil påvirke på lang sigt. Vi er jo ikke
>> rovdyr, vores tænder er bygget til grønt, men gudskelov kan de bruges
>> til kød også :)
>
> Og vi er heller ikke græsædere!
> Vi er det, man normalt vil kalde altædende (omnivores).
> Der er jo også andre dyr end rovdyr, der æder animalske proteiner. Er en
> solsort et rovdyr? Jeg har aldrig set en solsort med et rovdyrtandsæt. Men
> den æder alså regnorme med stor entusiasme.
>
>> Veganerne er alle sammen uden undtagelse slanke - og det synes jeg
>> siger meget.
>
> Sikkert - men om hvad?
>
> vh
> Jan
>
> --
> Fotoamatør af Guds (u)nåde.
> PS: Nye (opdateret 5/9/2005) knipserier kan findes på
> http://jan.boegh.net/foto.htm
Om mads måde at påvirke os på

Mette



M. Andersen (03-10-2005)
Kommentar
Fra : M. Andersen


Dato : 03-10-05 07:19


"vel" <vel@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:433c5223$0$172$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hejsa
>
> Lige et simpelt spørgsmål:
>
> I morges så jeg Amin Jensen i Go' Morgen Danmark. Han havde tabt sig 25 kg
> på 3 måneder ved at følge Atkins.
>
> Men søger man på Atkins på nettet, vil man finde mange sider som skriver,
> at Atkins ikke virker. Det er jo ikke ubetydelige sider som skriver dette,
> men sider fra Ernærinsrådet og Netdoktor. Det forvirre mig utroligt meget,
> at man gang på gang ser folk i medierne, kendte og alm. dødelige, som alle
> har tabt ig på Atkins. Men 5 min. efter læser eller ser man en anden
> person, diætist, læge eller anden fag-person, som siger, at Atkins ikke
> virker.
>
> Hvorfor denne uenighed?
Jeg glemte lige: denne måde at leve på: http://home20.inet.tele.dk/raakost/
virker også! Slank krop, renere hud og mere energi siger dem der følger
denne måde at leve på.
Helt ærligt - jeg vil hellere veje 5 kilo for meget end undvære culottesteg
med bagt kartoffel og hvidløgssmør
Men sådan er vi jo forskellige!

Mette



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste