/ Forside / Teknologi / Udvikling / Java Scripts / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Java Scripts
#NavnPoint
molokyle 5410
Klaudi 2799
smorch 2439
kim 1360
Harlekin 1134
bentjuul 984
gibson 800
severino 695
Random 675
10  konsulent.. 626
nyt vindue script
Fra : Den


Dato : 20-08-05 14:11

Hej, er der nogen der kan forklare dette:
------------
<html>
<body>
<input type="button" onclick="openWindow('http://www.google.com', 'Google')"
value="Google">
</body>
<script language="JavaScript">
function openWindow(adress,navn, height, width) {
window.open(adress,navn,"height="+height+", width="+width);
}
</script>
</html>
------------
Dette er nok den simpelste nyt-vindue script. Men jeg har bemærket følgende:
[IE6]
Når siden er uploaded på en webserver så åbnes der et meget lille vindue
(ca. 120x160) når man klikker på Google. Det er for så vidt logisk, da
'height' og 'width' ikke har nogle værdier.
Men når jeg kører siden fra skrivebordet så åbnes der et ca. 1024x768
vindue. (min skærmopløsning er på 1280x1024).

Hvorfor? :)

PS. I Firefox åbnes der et større vindue i begge tilfælde (ca. 900X1000).
Identiske vinduer åbnes også i Netscape men blot mindre (120x130).

mvh Den



 
 
Erik Ginnerskov (20-08-2005)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 20-08-05 21:36

Den wrote:

> Når siden er uploaded på en webserver så åbnes der et meget lille
> vindue (ca. 120x160) når man klikker på Google. Det er for så vidt
> logisk, da 'height' og 'width' ikke har nogle værdier.
> Men når jeg kører siden fra skrivebordet så åbnes der et ca. 1024x768
> vindue.
>
> PS. I Firefox åbnes der et større vindue i begge tilfælde (ca.
> 900X1000). Identiske vinduer åbnes også i Netscape men blot mindre
> (120x130).

Den ville være nemmere at svare på, hvis vi kunne se problemet online. Det
giver mulighed for at:

1. Se siden i forskellige browsere.
2. Se sammenhæng med evt. css.

Der er ikke nogen her, som har tid/lyst til at sidde og prøve at genskabe
dit problem ud fra en stump medsendt kode.

Altså: Læg det online og kom med et link.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk - http://ginnerskov.dk
http://html-faq.dk/



Den (21-08-2005)
Kommentar
Fra : Den


Dato : 21-08-05 02:42


"Erik Ginnerskov" <erik@donotspammmeplease.invalid> skrev i en meddelelse
news:43079447$0$18644$14726298@news.sunsite.dk...

>
> Den ville være nemmere at svare på, hvis vi kunne se problemet online. Det
> giver mulighed for at:
>
> 1. Se siden i forskellige browsere.
> 2. Se sammenhæng med evt. css.
>
> Der er ikke nogen her, som har tid/lyst til at sidde og prøve at genskabe
> dit problem ud fra en stump medsendt kode.
>
> Altså: Læg det online og kom med et link.

Spørgsmål var mere teoretisk end praktisk (da jeg allerede afprøvede koden i
3 forskellige browsere). Hvis jeg f.eks. ændrer koden i
window.open(adress,navn,0,0 ); eller window.open(adress,navn,null,null ); så
åbner alle tre browsere det nye vindue i samme størrelse, nemlig sidst
brugte 'resized' vindue-størrelse.
Height og width i window.open(adress,navn,"height="+height+",
width="+width); burde logisk være 0 eller null da jeg ikke sender nogle
værdier ved funktion kald (som hvis jeg f.eks. skrev
onclick="openWindow('http://www.google.com', 'Google', 400, 500)"
value="Google">). IE burde derfor vise det sidst anvendte 'resized' vindue
også her. Men det gør den ikke...

Der er ikke nogen css, og der er ikke noget 'problem' som sådan. Blot 2
linier kode og et ønske om logisk forklaring.

Med al respekt, men hvis du ikke gider/kan "læse" 2 linier kode, men
forventer at jeg vil uploade 5 forskellige versioner af et så simpelt
script, så tror jeg ikke du kan bidrage meget ret meget her.

mvh Den


> Med venlig hilsen
> Erik Ginnerskov
> http://hjemmesideskolen.dk - http://ginnerskov.dk
> http://html-faq.dk/
>
>



Knud Gert Ellentoft (21-08-2005)
Kommentar
Fra : Knud Gert Ellentoft


Dato : 21-08-05 03:58

Den skrev:

>Der er ikke nogen css, og der er ikke noget 'problem' som sådan. Blot 2
>linier kode og et ønske om logisk forklaring.

Og du har fået fire bud på det i news:comp.lang.javascript, hvor
du også har spurgt om det samme.

>Med al respekt, men hvis du ikke gider/kan "læse" 2 linier kode, men
>forventer at jeg vil uploade 5 forskellige versioner af et så simpelt
>script,

Er der noigen, der siger at du skal uploade fem versioner, du
kommer med en her.

Nyhedsgrupperne er hjælp til selvhjælp, så man bør gøre det så
let som muligt for dem, der vil forsøge at hjælpe at gøre.

Du gider ikke noget, så gider vi heller ikke.

>så tror jeg ikke du kan bidrage meget ret meget her.

Siger vist mere om dig end om Erik.
--
Knud
Topposter du svar, så ryger du på min ignoreringsliste.
Svar under det du citerer og citer kun det du svarer på - tak.
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Den (21-08-2005)
Kommentar
Fra : Den


Dato : 21-08-05 13:34


"Knud Gert Ellentoft" <ellentoft@mail.tele.invalid> skrev i en meddelelse
news:q6rfg19lbts68tlqbnguaft5vnuop9p12d@dtext.news.tele.dk...

> Og du har fået fire bud på det i news:comp.lang.javascript, hvor
> du også har spurgt om det samme.

Ja, og fik 4 konkrete svar + 1 på email uden at skulle uploade alt muligt.

> Er der noigen, der siger at du skal uploade fem versioner, du
> kommer med en her.

Jo, en version for enhver værdi-ændring i script-koden. I gider jo ikke
'genskabe problem'.

> Du gider ikke noget, så gider vi heller ikke.

Det forventede jeg heller ikke. Derfor skrev jeg også i comp.lang... Der er
også forskel mellem "at gide" og "at kunne".

> Siger vist mere om dig end om Erik.

Måske. Jeg er ikke fan af javascript og kender meget lidt til kodning i JS,
men jeg ved hvad "læsning" af koden betyder. Hvis jeg f.eks. havde
problemmer med noget JSP, og hvis jeg henviste til en eller anden
hjemmeside, ville du så kunne forklare problemet? Nej, du vil helst se de et
par linier 'problematisk' kode, se f.eks. om syntaksen er i orden, om
deklarationer er på plads... Det samme gælder javascript. Men når jeg på et
så simpelt spørgsmål får et wannabe-guru svar (sammenhæng med css!!!), så er
der vist ikke meget at gøre. Hans svar var ikke relateret til mit spørgsmål
og de et par linier kode jeg sendte, men overordnet til hans opfattelse af
hvordan man stiller spørgsmål her i gruppen. Og det kan jeg ikke bruge til
ret meget.

En del af svaret fik jeg på
http://developer.mozilla.org/en/docs/DOM:window.open som jeg blev henvist
til. Og se mirakel, der er ikke nogle uploadede eksempler, kun ren kode!!!
Det må være en fejl.

Den

> Knud
> Topposter du svar, så ryger du på min ignoreringsliste.
> Svar under det du citerer og citer kun det du svarer på - tak.
> http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html



Erik Ginnerskov (21-08-2005)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 21-08-05 15:42

Den wrote:

> Måske. Jeg er ikke fan af javascript og kender meget lidt til kodning
> i JS, men jeg ved hvad "læsning" af koden betyder. Hvis jeg f.eks.
> havde problemmer med noget JSP, og hvis jeg henviste til en eller
> anden hjemmeside, ville du så kunne forklare problemet? Nej, du vil
> helst se de et par linier 'problematisk' kode, se f.eks. om syntaksen
> er i orden, om deklarationer er på plads... Det samme gælder
> javascript. Men når jeg på et så simpelt spørgsmål får et
> wannabe-guru svar (sammenhæng med css!!!), så er der vist ikke meget
> at gøre.

Du har vist stadig ikke fattet det væsentlige: Vi gider ikke sidde og prøve
at rekonstruere dit problem for at kunne hjælpe dig.

Har du et problem, er det for dig en mikroskopisk ulejlighed lige at lægge
en side med problemet ud på nettet og bringe et link til det her i gruppen.
Dermed gør du det lettere for andre at se dit problem og prøve at komme med
et bud på, hvordan problemet kan løses.

Personligt bilder jeg mig absolut ikke ind, at jeg er bare i nærheden af at
være javascriptguru. Men jeg har en smule erfaring alligevel i den genre og
en hel del generelt og specielt vedrørende html og css om at spørge om og at
give hjælp.

Det er ikke muligt at se ud fra dit korte kodeklip, om noget css tilknyttet
siden har medindflydelse på din fejlfunktion.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk - http://ginnerskov.dk
http://html-faq.dk/



Poul Erik Jensen (22-08-2005)
Kommentar
Fra : Poul Erik Jensen


Dato : 22-08-05 00:51

"Erik Ginnerskov" <erik@donotspammmeplease.invalid> skrev i en meddelelse
news:430892a9$0$18638$14726298@news.sunsite.dk...
> Vi gider ikke sidde og prøve at rekonstruere dit
> problem for at kunne hjælpe dig.

Det er der jo heller ingen der ønsker at tvinge nogen til.

> ..., at jeg er bare i nærheden af at være javascriptguru.

Nej, men når enkelte skribenter konstant byder sig til på stort og småt -
med mere eller mindre promoverede kolofoner - så fremstår sådanne for de
fleste som guruer, desuagtet det nu er tilsigtet eller ej.

> Det er ikke muligt at se ....

Bullshit! - Når guru-anvisningerne følges og der bringes en side tilgængelig
og det hele, med et isoleret spørgsmål, ja, så melder guruerne pas. Straks
trækkes kaninen op af hatten: "Hvis du ikke vil følge vore anvisninger, så
kan vi desværre ikke hjælpe" eller endnu dummere: "Du skal bare holde dig
til standardkode".

Ofte er det blot et simpelt spørgsmål om syntaks uden nogen sammenhæng - en
ide i fødsel, der drukner i guruernes uvidenhed. Alligevel er validering og
css jo nærmest et standard undskyldning for ikke at besvare selv simple
forespørgsler.

Det kan være svært at gennemskue ideen med at generere en sådan strøm af
venligt imødekommende, men desværre gold respons - men jeg kan dog
konstatere, at lige meget hvad jeg skriver, så stiger antallet af besøg på
mine sider markant.

--
Med venlig hilsen Poul Erik Jensen
www.genealog.dk www.skolekammeraten.dk
Subj. må tilføjes [1234] ved direkte svar





Kristian Thy (22-08-2005)
Kommentar
Fra : Kristian Thy


Dato : 22-08-05 06:32

Quoth Poul Erik Jensen:
> Bullshit! - Når guru-anvisningerne følges og der bringes en side tilgængelig
> og det hele, med et isoleret spørgsmål, ja, så melder guruerne pas. Straks
> trækkes kaninen op af hatten: "Hvis du ikke vil følge vore anvisninger, så
> kan vi desværre ikke hjælpe" eller endnu dummere: "Du skal bare holde dig
> til standardkode".

Det lyder som om det du trænger til er betalt support.

*plonk*

\\kristian
--
"Power is only given to the man who dare stoop to pick it up. Nothing
more is needed, except courage. From the moment this truth had dawned
upon me - a truth as clear as the light of the sun - I longed to dare,
and I committed murder."

Poul Erik Jensen (22-08-2005)
Kommentar
Fra : Poul Erik Jensen


Dato : 22-08-05 10:59

"Kristian Thy" <thy@itu.dk> skrev i en meddelelse
news:4309635d$0$18648$14726298@news.sunsite.dk...

> Det lyder som om det du trænger til er betalt support.

Kristian tager ganske fejl!

Det handler slet ikke om mig eller mit behov, men om at svare _alle_
anstændigt i stedet for blot at svare for at svare - og måske med den
imaginære ekspertglorie skræmme andre mere forsagtes viden bort.

Det handler om at svare præcist på det der bliver spurgt om - uden
omsvøb og dårlige undskyldninger for ikke at kunne svare.

Det kan vel være, at mine forventninger til panelets effektivitet er skudt
over målet, men hvis skribenten ikke formår at sætte sig i spørgers sted,
men kun fremturer med egne kæpheste, så mener jeg spørgeren er bedre
tjent helt uden svar.

> *plonk*

Tja, så er vi da fri for personkarateristikker fra den kant )

--
Med venlig hilsen Poul Erik Jensen
www.genealog.dk www.skolekammeraten.dk
Subj. må tilføjes [1234] ved direkte svar









Erik Ginnerskov (22-08-2005)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 22-08-05 23:49

Poul Erik Jensen wrote:
> "Kristian Thy" <thy@itu.dk> skrev i en meddelelse

>> *plonk*
>
> Tja, så er vi da fri for personkarateristikker fra den kant )

Og det skulle komme fra dig, der nægter at tage imod gode råd, som ikke lige
passer i dit kram. Du vil hellere svine folk til.

plonk

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk - http://ginnerskov.dk
http://html-faq.dk/



Poul Erik Jensen (23-08-2005)
Kommentar
Fra : Poul Erik Jensen


Dato : 23-08-05 03:31

"Erik Ginnerskov" <erik@donotspammmeplease.invalid> skrev i en meddelelse
news:430a564a$0$18640$14726298@news.sunsite.dk...

>Du vil hellere svine folk til.

Det er faktisk lige det jeg har forsøgt at undlade.

--
Med venlig hilsen Poul Erik Jensen
www.genealog.dk www.skolekammeraten.dk
Subj. må tilføjes [1234] ved direkte svar



Jens Gyldenkærne Cla~ (23-08-2005)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 23-08-05 00:09

Poul Erik Jensen skrev:

> Det handler slet ikke om mig eller mit behov, men om at svare
> _alle_ anstændigt i stedet for blot at svare for at svare

Jeg kan ikke se noget uanstændigt i at bede spørgeren om et online
eksempel eller om at validere siden. Det er helt normal praksis i
webdesigngrupperne, og det betyder at man som potentiel deltager i
tråden har langt lettere ved at gå ind og vurdere problemet.

> måske med den imaginære ekspertglorie skræmme andre mere
> forsagtes viden bort.

Den tror jeg ikke på. Når der fra tid til anden kommer forkerte
oplysninger i et indlæg, bliver det som regel påtalt meget hurtigt.
Det er fordelen ved at der er mange kompetente brugere i denne og
lignende grupper.


> Det handler om at svare præcist på det der bliver spurgt om -
> uden omsvøb og dårlige undskyldninger for ikke at kunne svare.

Det handler det måske om for dig, men det er ingen fasttømret
regel. Jeg tror at langt de fleste herinde forsøger at svare
præcist på de stillede spørgsmål. Men gruppen er som tidligere
nævnt ikke et supportforum - og kunden (spørgeren) har ikke altid
ret.


> Det kan vel være, at mine forventninger til panelets
> effektivitet er skudt over målet, men hvis skribenten ikke
> formår at sætte sig i spørgers sted, men kun fremturer med
> egne kæpheste, så mener jeg spørgeren er bedre tjent helt uden
> svar.

Jeg er helt uenig. Hvis en spørger ikke får nogen svar, forbliver
problemet uløst (medmindre at spørgeren kan finde svaret et helt
andet sted). Hvis spørgeren får besked på at han skal rette X hvis
han vil have hjælp til Y, kan han komme videre hvis han vil følge
rådet.

Det giver selvfølgelig kun mening hvis der er en sammenhæng mellem
X og Y - eller om man vil mellem kæphesten og det der spørges om.
Det mener jeg afgjort der er i de tilfælde der har været omtalt her
i tråden.

Jeg sætter opfølgning til webdesign-gruppen, da vi er off-topic
her.
FUT: dk.edb.internet.webdesign
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Poul Erik Jensen (23-08-2005)
Kommentar
Fra : Poul Erik Jensen


Dato : 23-08-05 04:47

"Jens Gyldenkærne Clausen" <jens@gyros.invalid> skrev i en meddelelse
news:Xns96BBBABF994Cjcdmfdk@gyrosmod.cybercity.dk...

> Jeg kan ikke se noget uanstændigt i at bede spørgeren
> om et online eksempel eller om at validere siden.

Nej, det kan jeg heller ikke - så længe det ikke er et ligegyldigt ønske,
hvilket jeg altså tit opfatter det er.

Nu er det jo sådan, at en sag kan debatteres så langt ud, at deltagerne til
sidst har glemt hvad det egentlig handlede om, og jeg finder at denne har
nået en grænse, hvor min mangeårrige erfarings opbyggede personlige
opfattelse af Usenet skal forsvares. Det gider jeg ikke - og har heller ikke
tid og energi til det..

Det kan dog være, at jeg skulle have undersøgt gruppen inden jeg farede i
blækhuset, da jeg i dag gennemlæste indlægene i gruppen konstaterede jeg at
fænomenet med intetsigende svar netop her i gruppen ikke er særlig udbredt -
selv om det også forekommer, som i alle grupper.

Således at fare med en halv vind skal hermed jeg beklage.
EOD
--
Med venlig hilsen Poul Erik Jensen
www.genealog.dk www.skolekammeraten.dk
Subj. må tilføjes [1234] ved direkte svar
Mit liv - eller tålmodighed - er for kort til validering





Lasse Reichstein Nie~ (22-08-2005)
Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~


Dato : 22-08-05 17:55

"Den" <kopenhagen@gmail.com> writes:

> Hej, er der nogen der kan forklare dette:

Scriptet? Helst ikke :)

> ------------
> <html>
> <body>
> <input type="button" onclick="openWindow('http://www.google.com', 'Google')"
> value="Google">
> </body>
> <script language="JavaScript">
> function openWindow(adress,navn, height, width) {
> window.open(adress,navn,"height="+height+", width="+width);
> }
> </script>
> </html>

Der er følgende HTML-fejl (som sikkert ikke gør noget i IE, men ...):
- der mangler DOCTYPE
- der mangler <title>-element
- script-elementet skal være inden i body (eller i head, ikke andre steder)
- script-elementet skal have en type-attribut (type="text/javascript").

Der ud over skal man helst undgå mellemrum i egenskabs-strengen (efter
",", før "width"), da nogle browsere bliver forvirret (Netscape 4 fx, så
ikke nogen alvorlig browser i vore dage, men der er ingen grund til ikke
at være kompatible med den også).

> ------------
> Dette er nok den simpelste nyt-vindue script. Men jeg har bemærket følgende:
> [IE6]
> Når siden er uploaded på en webserver så åbnes der et meget lille vindue
> (ca. 120x160) når man klikker på Google. Det er for så vidt logisk, da
> 'height' og 'width' ikke har nogle værdier.

Faktisk bliver egenskabs-strengen:
"height=undefined, width=undefined"
Hvad en browser vælger at gøre ved det, er nok *meget* browserafhængigt.

Størrelsen er 100x100 i indre mål. Det er minimum for et vindue åbnet
med usigneret Javascript.

> Men når jeg kører siden fra skrivebordet så åbnes der et ca. 1024x768
> vindue. (min skærmopløsning er på 1280x1024).

Det er IE's default-startstørrelse (altså samme størrelse som den havde
sidst du lukkede den).

Du får samme effekt hvis du sætter højde og bredde til "0" (så det er
altså det IE fortolker "undefined" som :).

> Hvorfor? :)

Fordi IE vælger det?
Der er ikke nogen standard der siger hvad man skal gøre, så kun den
der har skrevet browseren ved *hvorfor* med sikkered :)

Men, den forskel der er på web-kode og lokal kode er hvilken
sikkerheds-zone den ligger i. Det er så nok det der får den til at
behandle en højde/bredde på 0 forskelligt - som 0 (med minimum 100)
for ekstern kode og som "vælg default" for lokal kode.

Et gæt er at når IE starter et nyt vindue, så får den også højde og
bredde med, samt en ide om hvor den blev startet fra (lokal eller
ekstern kode). Hvis højer eller bredde er 0 (og det er de så når man
selv starter IE, fordi ingen har sagt andet), og det sker fra lokal
kode (som at klikke på et ikon så tæller som), så starter den i
default-størrelse. Hvis det er fra web-kode, så regner den med at
0-værdierne er med vilje, og ender med minimum på 100x100.


> PS. I Firefox åbnes der et større vindue i begge tilfælde (ca. 900X1000).

Sikkert samme størrelse som alle nye vinduer får hvis man ikke siger
andet.

> Identiske vinduer åbnes også i Netscape men blot mindre (120x130).

100x100 internt formodentlig.

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
DHTML Death Colors: <URL:http://www.infimum.dk/HTML/rasterTriangleDOM.html>
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'

Den (25-08-2005)
Kommentar
Fra : Den


Dato : 25-08-05 00:53


"Lasse Reichstein Nielsen" <lrn@hotpop.com> skrev i en meddelelse
news:fyt1di95.fsf@hotpop.com...

> Faktisk bliver egenskabs-strengen:
> "height=undefined, width=undefined"
> Hvad en browser vælger at gøre ved det, er nok *meget* browserafhængigt.

Ok, det var jeg ikke klar over.

> Størrelsen er 100x100 i indre mål. Det er minimum for et vindue åbnet
> med usigneret Javascript.

Endnu en god oplysning :)

> Det er IE's default-startstørrelse (altså samme størrelse som den havde
> sidst du lukkede den).
>
> Du får samme effekt hvis du sætter højde og bredde til "0" (så det er
> altså det IE fortolker "undefined" som :).

Jep, det prøvede jeg også. Det samme gælder Netscape og Firefox.
Det sjoveste er at height=null virker på samme måde som height=0- man får
det sidst brugte 'resized' vindue.


>> Hvorfor? :)
>
> Fordi IE vælger det?
> Der er ikke nogen standard der siger hvad man skal gøre, så kun den
> der har skrevet browseren ved *hvorfor* med sikkered :)
>
> Men, den forskel der er på web-kode og lokal kode er hvilken
> sikkerheds-zone den ligger i. Det er så nok det der får den til at
> behandle en højde/bredde på 0 forskelligt - som 0 (med minimum 100)
> for ekstern kode og som "vælg default" for lokal kode.
>
> Et gæt er at når IE starter et nyt vindue, så får den også højde og
> bredde med, samt en ide om hvor den blev startet fra (lokal eller
> ekstern kode). Hvis højer eller bredde er 0 (og det er de så når man
> selv starter IE, fordi ingen har sagt andet), og det sker fra lokal
> kode (som at klikke på et ikon så tæller som), så starter den i
> default-størrelse. Hvis det er fra web-kode, så regner den med at
> 0-værdierne er med vilje, og ender med minimum på 100x100.

Endnu en sjov ting i IE er:
onclick="openWindow('http://www.google.com','Google','','')"
Dette åbner et aflangt vindue i IE6. Firefox er åbenbart lige glad, den
åbner altid default vinduer uasnet om jeg skriver null, 0 eller blot '' :)

Noget andet er når jeg eksplicit i funktionen tildeler variablerne disse
null/0 værdier: her åbner alle browsere default vinduer.
(Du kan se det på: http://www.sarajevo.dk/script_ex2.htm).


Tak for svar!

mvh Den

> /L
> --
> Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
> DHTML Death Colors:
> <URL:http://www.infimum.dk/HTML/rasterTriangleDOM.html>
> 'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408925
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste