>
> >> Han har med jævne mellemrum fået rykker herom, men har hele tiden holdt
> >> på,
> >> at gælden var forældet.
Gælden har vel ikke været forældet hele tiden.
Gælden forældes forfaldsdato + 5 år samt stiftelsesdato + 20 år.
Kreditor skal også lige have en chance for at inddrive skylden, før
forældelsen idntræder
> Min mand ejer intet gældsbrev...hvis det er det, du vil vide?
> Og der er heller ikke nogen dom i sagen - han har i hvert fald ikke hørt
> eller modtaget noget - andet end rykkere.
Hvilket retsskridt har kreditor iværksæt?
Arrest? Udlæg? Betalingskrav?
Arrest foretages for krav, der ikke er fastslået, når man kan
overbevise fogedretten om, at det er farligt for kreditor at vente,
til han har erhvervet dom. Det er i praksis meget svært at få arrest.
Kreditor skal 1) sandsynliggøre at have et krav 2) at det er farligt
at vente (periculum in mora).
Udlæg er at fogedretten tager debitors ejendom og giver det til
kredtior eller sælger det på auktion og giver pengene til kreditor.
Udlæg foretages for krav, hvor man har et fundament. Dom, forlig eller
gældsbrev kan bruges. Faktura kan ikke bruges.
Betalingspåkrav er en særlig procedure, hvor kreditor starter med at
afgive et påkrav via fogedretten. Hvis debitor forholder sig passivt,
får påkravet samme retsvirkning som en dom, og sagen kan fortsættes
med udlæg.
Hvis debitor protesterer mod det fremsatte betalingspåkrav, overgår
sagen til behandling i byretten som en helt almindelig civilsag, hvor
byretten så afsiger en dom, der kan gå på afvisning (dvs. retten
afviser at behandle sagen), frifindelse eller at debitor dømmes til at
betale beløbet inden for en frist. Efter fristen kan kreditor
rekvirere udlæg.
Det er altafgørende for at forældelsen er indtrådt, at
- gælden vedrører køb af varer ("fakturakrav"), og
- gælden ikke er fastslået ved en dom, og
- gælden ikke er vedkendt ved et forlig, og
- debitor ikke har udstedt et gældsbrev ved stiftelsen af
skyldsforholdet,
Den 5-årige forældelsesfrist suspenderes i, hvis debitor flytter uden
at efterlade sig en adresse og ej heller har meldt flytning til
folkeregistret. Typisk ved flytning til udlandet. Forældelsen starter
igen, når debitor oplyser en adresse eller tilmelder sig
folkeregistret igen.
>
> > Er du sikker på, at situationen ikke er den, at kreditor har et
> > gældsbrev eller en dom, som man nu søger udlæg for?
> >
> Burde min mand så ikke have modtaget en kopi af det?
Man får ikke automatisk en en kopi af dom. Det er kun stævningen, man
får automatisk uden at bede om den.
En stævning kan forkyndes for ethvert myndigt medlem af hustanden og
for ansatte og logerende. Hvis stævningen ikke er kommet din mand i
hænde, er det bare ærgerligt.
Hvis vedkommende har glemt at give ham stævningen, er det bare
ærgerligt. Der er regler om genoptagelse af gamle retssager, men det
er så vanskeligt at få såkaldt oprejsningsbevilling af Højesteret, at
det er en begivenhed i den juridiske verden, hver eneste gang det
sker.
Hvis man ikke har en adresse, er der hjemmel til fiktiv forkyndelse
ved at indrykke en annonce i Statstidende med meddelelse om, at
stævningen ligger til afhentning på dommerkontoret.
> Ja - så snart min mand vender hjem fra USA, har han tænkt sig at kontakte
> dem for at høre om det. Men skal de oplyse det, hvis de ikke vil?
> Vi ser sådan på det, at vi hellere vil betale før vi kommer i retten, hvis
> der skyldes noget...
Kreditor skal oplyse, hvorfor man mener, at retten skal foretage det
pågældende retsskridt. Hvis retsskridtet er et udlæg og fundamentet er
et forlig eller en dom, forlanger fogedretterne ofte at se originalen.
>
> Det eneste jeg/vi ved er, at gælden er stiftet i 1986 og at den var på ca.
> 3000-4000 kr
>
Så er renterne formentligt større end hovedstolen. Det kommer
selvfølgelig an på den anvendte rentesats.
Hvis der 1.1.1986 havde været afsagt dom for kr. 4000, udgør skyldige
procesrenter 22.7.2005 kr. 8.288,94.
Selv hvis hovedstolen lever, kan renterne være døde. Man ser somme
tider (fornuftige) kreditorer betjene sig af en fremgangsmåde, hvor
man tilbyder betaling af et beløb svarende til den ikke forældede
hovedstole + eventuelt ikke forældede renter til fuld og endelig
afgørelse af hele gælden.
Rent formelt betyder forældelse nemlig ikke, at et krav er dødt.
Forældelse er en indsigelse, somkan frafaldes.
Følgende fremgangsmåde kan anbefales:
Man opgør kravet, som om forældelse var påberåbt.
Man aftaler, at dette beløb betales til fuld og endelig afgørelse.
Skattemæssigt skal det betalte beløb så fordeles forholdmæssigt på
hovedstol, omkostninger og renter.
Som bekendt er der fradragsret for renter, men ikke for hovedstol og
omkostninger.
Generelt kan det iøvrigt siges, at det er muligt, men næppe
anbefalesværdigt at håndtere den slags sager uden advokat. Generelt
vil modparten køre mere på psykologi (tricks, plat, julelege og
fastholdelse af juridiske dårlige sager, udnyttelse af folks angst for
foged og RKI) og mindre på jura, når der ikke er advokat på.
Så længe der ikke er advokat på, risikerer modparten jo ikke at skulle
af med sagsomkostninger.
Ulrik Guldbæk