---

Mægling ctr. Firkantede løsninger(VagnGreve+blodpenge m.m.)

Konflikter mellem mennesker er udfordringer, som man bør lære af.

Jeg har netop haft lejere, der kort efter indbetaling af depositum sagde
lejemålet op.

De ønsker det indbetalte retur - og jeg ønsker at lære af hvordan jeg kan
have bidraget til splittelsen i deres sind.

Centraliseret retfærdighed er noget skidt - man bliver klog på livet ved at
analysere hvor ting gik skævt.

Domstoles firkantede løsninger kan være nødvendige, men Gandhis ord om "Øje
for øje gør verden blind" rummer stor visdom.

Hvis man trænger ned i HVOR DET GIK GALT, kan man få noget positivt ud af
konflikter og kriser..

Så jeg insisterer overfor lejerne på at ordveksle, før kompromis om betaling
nås.

Vagn Greve, der bakkede imamens blodpenge forslag havde lidt ret - vi kan
lære noget af etniske, især japanere, der stort set ikke bruger domstole men
opmænd og mæglere.

Dansk retsvæsen har i årtier udtrykt at de ville lære af Japan mht
mæglingsløsninger, men i stedet har de indført "konfliktråd" hvor offer skal
konfronteres med voldsmand. Det er forrykt at stresse offeret sådan, efter
dom.

Det der er brug for er, at man i økonomiske sager går i clinch verbalt og
finder kompromis, der er acceptabelt for begge parter - ligesomal god handel
er.

Vedr min lejerkonflikt opstod problemet vistnok under ændring af
ikke-bærende væg, som lejere gik igang med - men forlod med arbejdet
halvgjort

Bemærkningen faldt, at de burde have timeløn for det.

Min etiske livssyn og deres har været forskelligt - og vi har snakket forbi
hinanden. Men hvor?

At forstå sådanne af livets væsentlige problemer er for mig vigtigere end
penge.

Alt for meget panik- og hovsa-løsning er flugt fra det reelle problem. Det
er forkert at kritisere al mægling som at de rige så kan betale sig fra
deres forbrydelser a la blodpenge