I dagens Information kan man på:
http://www.information.dk/Indgang.php?pShow=Webavis/WAvVis.php&pWAvVis=4
01
bl.a. læse følgende:
AF: RASMUS LINDBOE, METTE KLINGSEY, 27. JUNI 2005
For at bryde billedet af 'hvide' privatskoler vil undervisningsminister
Bertel Haarder belønne skolerne for at modtage indvandrere. KL er
skeptisk
For at bryde billedet af 'hvide' privatskoler vil undervisningsminister
Bertel Haarder belønne skolerne for at modtage indvandrere. KL er
skeptisk
Regeringen vil bryde billedet af de nærmest racerene danske privatskoler
med en økonomisk belønning til de skoler, der modtager indvandrere.
I dag følger et særlig tilskud - udfra en gennemsnitsberegning - på ca.
12.000 kroner hver tosproget elev i folkeskolen.
Det beløb - plus den almindelige takst pr. elev - skal også følge de
etniske børn over i privatskolerne, mener undervisningsminister Bertel
Haarder (V).
»Det er vigtigt også for de private skoler, at de bliver befriet for den
mistanke, at de ligefrem slår sig op på, at de ikke har indvandrerbørn.
Det føler de også selv er et problem. De vil gerne tage deres del af
byrden, men de vil selvfølgelig have de ressourcer med, som de børn
ville have udløst, hvis de havde gået i den offentlige skole.
Selvfølgelig skal de have de ressourcer med,« siger Bertel Haarder til
Information.
Med forslaget går undervisningsminister Bertel Haarder den diametralt
modsatte vej af Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt.
Hun har foreslået en økonomisk straf til de privatskoler, som ikke tager
et tilstrækkeligt antal tosprogede børn. Skolerne skal simpelthen miste
det offentlige tilskud, hvis de ikke vil medvirke til integrationen,
mener hun.
Men ifølge undervisningsministeren er en straf ikke den rette vej at gå.
For privatskolerne vil faktisk gerne hjælpe - de skal bare sidestilles
økonomisk med folkeskolen. Derfor skal den kontante præmie til
privatskolerne sættes op, mener Bertel Haarder:
»Dels for at betale skolepengene og dels til den pædagogiske indsats,«
siger han.
Især i hovedstadsområdet, hvor 25 procent af eleverne i dag er på
private skoler, bør kommunerne - der udbetaler tilskuddet - straks tage
modellen til sig, lyder ministerens opfordring:
....
Penge til koranskoler
Formand for KL's Børne og Kulturudvalg, Bjørn Dahl (V), er skeptisk i
forhold til at overføre kommunale midler til privatskolerne ud fra en
beregning pr. elev.
»Forslaget vil jo blandt andet indebære, at man giver ekstra penge til
koranskoler, og det undrer mig, hvis det er ministerens hensigt. Vi har
et godt skoletilbud til børn i kommunerne, og hvis man vil gennemføre en
belønning, må det ske mere selektivt,« siger Bjørn Dahl.
....
»Desuden er mange friskoler placeret i områder, hvor der ikke er ret
mange etniske elever, så i stedet bør man satse på at fordele de
tosprogede elever på folkeskolerne, som sagtens kan bidrage til en
fornuftig integration,« siger Bjørn Dahl.
....
»Der er flere friskoler, som i forvejen har en stor andel tosprogede
elever, mens andre skoler aldrig får henvendelse fra indvandrerfamilier.
Så det handler også om at oplyse familierne om skolesystemet. Før det
sker, vil frekvensen næppe stige - heller ikke selv om der er økonomiske
incitamenter,« siger han.
....
==
Der er to ting at sige til det:
1. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at give ekstra tilskud til
særskilte indvandrerskoler; ordningen skal virke /integrerende/, ikke
/segregerende/, og det vil 12.000 ekstra til koranskolerne ikke blive.
Så man må lægge et loft over hvor stor en andel indvandrerbørn en skole
kan få tilskud til, eksempelvis ved at hvert indvandrerbarn over 25% af
elevmassen betyder en /formindskelse/ af dette ekstra tilskud på 12.000
kroner.
2. En del skoler har noget der /kan virke/ som en bremse for optagelsen
af indvandrerbørn, nemlig obligatorisk tysk og fransk fra 7. klasse
{alle elever skal altså have de tre fremmedsprog engelsk, tysk og
fransk}. Det er noget der sikrer en boglig skole, og er altså en
{velkommen} genindførsel af den delte skole ad bagdøren. Kombineret med
at 28% af indvandrerdrengene ved sessionsprøverne får et
intelligensmålingsresulatat der siger »funktionel åndssvag«, så vil det
nok betyde en tærskel, kun vestlige og østasiatiske indvandrergrupper
vil kunne opfylde, og da det jo ikke er /de/ grupper der er problemer
med, vil det ikke hjælpe synderligt. Jeg tror naturligvis ikke på en
genetisk forklaring på at pakistanske, tyrkiske og arabiske drenge
klarer sig så dårligt, men nok på at man må satse endnu mere på at få
disse børn tidligt i børnehaver, der er domineret af dansk sprog og
kultur; det har fungeret udmærket i kommuner som Ishøj i årevis. I de
største kommuner har man bare ladet stå til.
Man skal altså lige tænke sig om - og jeg tror ikke at der her er tale
om en af ministerens tanketorsk som den om øget satsning på EU-oplysning
i skolen, uden så at angive hvad der skulle afprioriteres i stedet. Er
kendskab til Charlemagne-bygningen eksempelvis vigtigere end kendskab
til Karl den Store?
FUT dk.politik {skolegruppen er alligevel død i sommerferien}.
--
Per Erik Rønne