/ Forside / Interesser / Fritid / Motorcykler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
Problemer med forgaffel
Fra : Anders Jensen


Dato : 29-05-05 17:09

Jeg har lige skiftet forgaffelolie på min cykel (GSX 750 ESD), da den gamle
sikkert har været omkring 15 år gammel ud fra lugten at dømme.
Jeg så i min originale værkstedshåndbog, at man skulle hælde "Fork oil #10"
på. Er det det samme som SAE 10W? Det var nemlig hvad jeg valgte at hælde
på, og nu synes jeg den går meget nemt i bund. Faktisk går den i bund, hvis
jeg bremser samtidig med jeg kører over et lille bump.
Ifølge værkstedhåndbogen skulle der 293 ml i hvert ben. Vil det være en god
ide, at hælde 10-15 ml mere i hvert ben?

En anden ting er fjedrene. Dem målte jeg og de var begge over det
mindstemål, som stod i værkstedshåndbogen, så det kan vel ikke være dem den
er gal med?

MVH
Anders Jensen
GSX 750 ESD



 
 
Richard (29-05-2005)
Kommentar
Fra : Richard


Dato : 29-05-05 17:34

Anders Jensen wrote:

> Ifølge værkstedhåndbogen skulle der 293 ml i hvert ben. Vil det være en god
> ide, at hælde 10-15 ml mere i hvert ben?

Ja, det vil formindske luftpuden over fjederen i gaffelbenet og stramme
afffejdringen op, hvis pakdåserne ellers er tætte, vel at mærke. Prøv at
tage fjedrene ud, skub forgaflen sammen og efterfyld olie svarende til fx
2 cm højere oliestand i hvert gaffelben. Du skal jo alligevel måle
oliestanden for at sikre at olien står lige højt i hvert ben - du kan ikke
regne med, at der skal nøjagtig lige mange ml i hvert

> En anden ting er fjedrene. Dem målte jeg og de var begge over det
> mindstemål, som stod i værkstedshåndbogen, så det kan vel ikke være dem den
> er gal med?

Jo, hvis modellen er født med bløde fjedre ifht en vestlig normalvægt -
ligesom de fleste andre japanske mc'er gennem tiderne prøv at se, om
ikke fx Wirth endnu har fjedre til din model eller spørg om de kan lave
dem: www.wirth-federn.de - sælges i DK gennem Max Import/MCNøglen og dens
forhandlere.

NB! Nogle fjederleverandører sælger korte fjedre med afstandsrør; Wirth
leverer længere fjedre uden afstandrør som IMHO har bedre forudsætninger
for at besidde en bedre dynamik grundet fjederens længere arbejdslængde -
i det mindste de to forskellige sæt, jeg har fået derfra. Iøvrigt kan du
bede Wirth specificere en fjeder efter din vægt og dit kørselsbehov, hvis
du vil være helt sikker, fin service

--
Richard Pade, Sorgenfri, DK


Steen Gruby (29-05-2005)
Kommentar
Fra : Steen Gruby


Dato : 29-05-05 18:45

On Sun, 29 May 2005 18:08:47 +0200, "Anders Jensen"
<teevee@[fjern]teevee.dk> wrote:

Hej Anders.

>Jeg har lige skiftet forgaffelolie på min cykel (GSX 750 ESD), da den gamle
>sikkert har været omkring 15 år gammel ud fra lugten at dømme.

Stanken er ulidelig

>Jeg så i min originale værkstedshåndbog, at man skulle hælde "Fork oil #10"
>på. Er det det samme som SAE 10W? Det var nemlig hvad jeg valgte at hælde
>på, og nu synes jeg den går meget nemt i bund. Faktisk går den i bund, hvis
>jeg bremser samtidig med jeg kører over et lille bump.

Har din model ikke "antidive" ?
Hvis det er tilfældet bør du spænde ventilerne af og rense dem.
Jeg har det samme på min XN85, og de drillede også lidt.
Jeg bruger automatgear olie (ATF olie) til mine cykler, det virker
fint.
Det er hydraulik olie SAE 10

>Ifølge værkstedhåndbogen skulle der 293 ml i hvert ben. Vil det være en god
>ide, at hælde 10-15 ml mere i hvert ben?
>
Det skal du ikke gøre fra start.
Når du har samlet den igen kan du jo vurdere om du stadig syntes den
er for slap.

>En anden ting er fjedrene. Dem målte jeg og de var begge over det
>mindstemål, som stod i værkstedshåndbogen, så det kan vel ikke være dem den
>er gal med?
>
Det lyder ikke sådan.
Kan dine fjedre ikke spændes med en spindel i toppen af gaflen?

--

Steen Gruby
Suzuki XN85 Turbo
Ducati Paso 750
NSU Super FOX 1958
www.gruby.dk

Richard (29-05-2005)
Kommentar
Fra : Richard


Dato : 29-05-05 19:00

Steen Gruby wrote:

Hej Steen,

>>En anden ting er fjedrene. Dem målte jeg og de var begge over det
>>mindstemål, som stod i værkstedshåndbogen, så det kan vel ikke være dem den
>>er gal med?
>>
> Det lyder ikke sådan.
> Kan dine fjedre ikke spændes med en spindel i toppen af gaflen?

Iøvrigt, i mangel af efterspændingsanordning kan man let spænde fjederen
12-15 mm hårdere op ved at lægge en selvlåsende møtrik mellem
fjeder/afstandsstykke og gaffelbenets topmøtrik. Møtrikken lægges omvendt,
dvs. med den kuplede del ned i fjederen, så den centreres i fjederen og
bliver holdt på plads under tilspænding - og spare bakseriet med et halvt
dusin spændeskiver

En M16 selvlåsende møtrik fra Würth passer fint i/på de Honda-fjedre, jeg
selv har, men det kan jo komme an på en prøve...

--
Richard Pade, Sorgenfri, DK


Anders Jensen (29-05-2005)
Kommentar
Fra : Anders Jensen


Dato : 29-05-05 19:15


>>Jeg har lige skiftet forgaffelolie på min cykel (GSX 750 ESD), da den
>>gamle
>>sikkert har været omkring 15 år gammel ud fra lugten at dømme.
>
> Stanken er ulidelig
>

Ja jeg var næsten ved at kaste op, da jeg tappede det ud. Jeg troede godt
nok ikke olie kunne lugte så fælt!

>
> Har din model ikke "antidive" ?
> Hvis det er tilfældet bør du spænde ventilerne af og rense dem.
> Jeg har det samme på min XN85, og de drillede også lidt.
> Jeg bruger automatgear olie (ATF olie) til mine cykler, det virker
> fint.
> Det er hydraulik olie SAE 10

Den har "antidive" ja, men jeg synes ikke det er videre effektivt. Det kan
godt være der har sat sig et eller andet i ventilerne. Jeg synes nemlig
systemet virker endnu dårligere, end det plejer. Jeg kan næsten få gaflen i
bund, når jeg bare står stille med bremsen i bund og gynger forenden op og
ned.
Jeg var også nød til at afmontere antidiveventilerne (jeg afmonterede ikke
bremseslangerne), da de aftapningsskruer i bunden af benene havde sat sig
uhjælpeligt fast.
Det er ikke fordi de ventiler så skal udluftes på en eller anden måde?


>>Ifølge værkstedhåndbogen skulle der 293 ml i hvert ben. Vil det være en
>>god
>>ide, at hælde 10-15 ml mere i hvert ben?
>>
> Det skal du ikke gøre fra start.
> Når du har samlet den igen kan du jo vurdere om du stadig syntes den
> er for slap.

Ok.

>>En anden ting er fjedrene. Dem målte jeg og de var begge over det
>>mindstemål, som stod i værkstedshåndbogen, så det kan vel ikke være dem
>>den
>>er gal med?
>>
> Det lyder ikke sådan.
> Kan dine fjedre ikke spændes med en spindel i toppen af gaflen?

I værkstedshåndbogen står der, at man burde kunne og den på prop i toppen af
gaffelbenene, som er afbilledet i bogen er også med sådan en til at spænde
fjedrene. På min cykel er der dog bare en ganske almindelig prop. Jeg ved
ikke om det er fordi det er ESD-modellen jeg har. Det er en ES model jeg har
værkstedhåndbog til.

MVH
Anders Jensen



Steen Gruby (29-05-2005)
Kommentar
Fra : Steen Gruby


Dato : 29-05-05 20:15

On Sun, 29 May 2005 20:14:31 +0200, "Anders Jensen"
<teevee@[fjern]teevee.dk> wrote:

Hej Anders.
>
>Den har "antidive" ja, men jeg synes ikke det er videre effektivt. Det kan
>godt være der har sat sig et eller andet i ventilerne. Jeg synes nemlig
>systemet virker endnu dårligere, end det plejer. Jeg kan næsten få gaflen i
>bund, når jeg bare står stille med bremsen i bund og gynger forenden op og
>ned.

Du skal blot give stemplerne lidt ny olie at søppe i og så læsse det
ud igen inden du monterer anti dive systemet igen.
Gyngeriet er forårsaget af at støddæmperne ikke virkede med den gamle
olie - De kommer til sig selv igen med ny olie.

>Jeg var også nød til at afmontere antidiveventilerne (jeg afmonterede ikke
>bremseslangerne), da de aftapningsskruer i bunden af benene havde sat sig
>uhjælpeligt fast.
>Det er ikke fordi de ventiler så skal udluftes på en eller anden måde?
>
Nej, de virker sikkert som de skal, men virkningen af anti dive
systemet kan diskuteres.
Jeg har kigget i min manual, men der er ikke noget der kan bruges til
at kaste lys over hvorledes ventilen virker.
Men kort er det således, at olie fra det underste hul løber gennem
ventilen op til det øverste, altså et bypass forbi støddæmperen.
Når så bremsen aktiveres blokeres det bypass med ventilen der
aktiveres af bremsetrykket.
Du kan jo prøve at checke om ventilen lukker når du aktiverer bremsen.
Det er blot at puste i det nederste hul og så trykke på bremsen og så
mærke om gennemgangen lukkes.
Hvis den gør det virker ventilen som den skal.
>
>I værkstedshåndbogen står der, at man burde kunne og den på prop i toppen af
>gaffelbenene, som er afbilledet i bogen er også med sådan en til at spænde
>fjedrene. På min cykel er der dog bare en ganske almindelig prop. Jeg ved
>ikke om det er fordi det er ESD-modellen jeg har. Det er en ES model jeg har
>værkstedhåndbog til.
>
Jeg er på lidt usikker grund her.
Jeg mente helt sikkert at ESD modellen har samme forgaffel som XN85,
og under de to gummipropper sidder der en sekskant (10 mm) Der kan
drejes 180 grader og samtidig vandrer den ca. 10-15 mm op eller ned

--

Steen Gruby
Suzuki XN85 Turbo
Ducati Paso 750
NSU Super FOX 1958
www.gruby.dk

Armand (31-05-2005)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 31-05-05 01:24

Anders Jensen wrote:
> Jeg har lige skiftet forgaffelolie på min cykel (GSX 750 ESD), da den gamle
> sikkert har været omkring 15 år gammel ud fra lugten at dømme.
> Jeg så i min originale værkstedshåndbog, at man skulle hælde "Fork oil #10"
> på. Er det det samme som SAE 10W? Det var nemlig hvad jeg valgte at hælde
> på, og nu synes jeg den går meget nemt i bund. Faktisk går den i bund, hvis
> jeg bremser samtidig med jeg kører over et lille bump.
> Ifølge værkstedhåndbogen skulle der 293 ml i hvert ben. Vil det være en god
> ide, at hælde 10-15 ml mere i hvert ben?
>
> En anden ting er fjedrene. Dem målte jeg og de var begge over det
> mindstemål, som stod i værkstedshåndbogen, så det kan vel ikke være dem den
> er gal med?

Olien dæmper gummibold-effekten der er i fjederen og bidrager ikke
væsentligt til selve affjedringen, så det er omkring fjederen at
problemet med at forgaflen "bunder" skal findes!
- Sidder der måske et luft-understøtnings system á en lille
"slange"ventil, som du efter adskillelsen ikke har genfyldt??
- Hvor har du oliemængden fra? En større oliemængde vil medføre højere
oiestand i teleskopet og derved mindre luftlomme over olien, hvilket i
en vis grad virker som ver der forhøjet tryk i forgaflen (á
luftunderstøtning)!
- Hvis ikke andet, så er der husmandsløsningen med at for-spænde
fjederen ved montering af et indlæg ovenpå fjederen

--
Armand.

Knud Dam (31-05-2005)
Kommentar
Fra : Knud Dam


Dato : 31-05-05 17:01


"Armand" <armand@mc-chaufforerne.dk> skrev i en meddelelse
news:n7Ome.46963$Fe7.141519@news000.worldonline.dk...

> Olien dæmper gummibold-effekten der er i fjederen og bidrager ikke
> væsentligt til selve affjedringen, så det er omkring fjederen at problemet
> med at forgaflen "bunder" skal findes!
> Armand.

Forgaflens sammentrykning er da meget afhængig af oliemængden.

Jeg tror sagtens, problemet kan skyldes for lidt olie.

Mvh

KD



Armand (31-05-2005)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 31-05-05 19:40

Knud Dam wrote:
> "Armand" <armand@mc-chaufforerne.dk> skrev i en meddelelse
> news:n7Ome.46963$Fe7.141519@news000.worldonline.dk...
>
>
>>Olien dæmper gummibold-effekten der er i fjederen og bidrager ikke
>>væsentligt til selve affjedringen, så det er omkring fjederen at problemet
>>med at forgaflen "bunder" skal findes!
>>Armand.
>
>
> Forgaflens sammentrykning er da meget afhængig af oliemængden.
>
> Jeg tror sagtens, problemet kan skyldes for lidt olie.

Hvad jeg også kom ind på, Jeg tror dog ikke at det vil kunne gøre
forskel på om den pludselig bunder ud :-/
Samtidig ville jeg afholde mig fra at opfordre til at hælde ekstra olie
i, sådan helt ukritisk, hvorfor jeg også spurgte til pålideligheden af
den brugte mængde!

--
Armand.

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408946
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste