Bertel Lund Hansen wrote:
> Det er ikke teknisk nødvendigt, men det er aftalemæssigt
> nødvendigt. I betingelserne står der at man kun må slutte én pc
> til forbindelsen.
>
> Der tages nok let på det hvis pc'erne er inden for samme familie,
> eller som i mit tilfælde hvor jeg er alene om to computere og kun
> kan bruge én ad gangen, men hvis man deler sin forbindelse med en
> anden husstand, er det en anden sag.
Aftalevilkårene er blevet ændret for et par måneder siden. Ang
tilslutning af computere skal bemærkes §6.3:
"Abonnenten er forpligtet til ikke at anvende tilslutningen på en
måde, som kan medføre skade eller gener for driften af anlægget, Telia
Stofa eller tredjemand. Abonnenten skal følge Telia Stofas anvisninger
på installation og brug af tilslutningen. Telia Stofa er til enhver tid
berettiget til at foretage inspektion af tilslutningen."
Læg i øvrigt mærke til §6.4. Aftalevilkårene kan læses i sin helhed på
http://www.stofa.dk/showpage.php?conid=29&menuid=57&parentid=4.
StofaNet Wireless inkluderer mulighed for tilslutning af 2 computere, så
medmindre man skal have 3-5 maskiner på, er der alligevel ikke brug for
familieopkoblingen.
Den store fordel ved StofaNet Wireless, som jeg ser det, er, at mindre
teknisk avancerede brugere ikke skal bekymre sig om at opsætte og
vedligeholde sikkerheden på det trådløse signal. Derudover ligger
ansvaret for den trådløse sikkerhed hos Telia Stofa og ikke kunden selv.
Men det er rigtigt, at det i længden _kan_ være billigere at købe en
billig trådløs router i stedet. Hvis man er så uheldig at blive
indblandet i en erstatningssag grundet manglende sikkerhed, kan man
hurtigt blive meget træt af at man har valgt selv at styre det.
Svjv. er der dog ikke nogen kendte tilfælde af erstatningskrav grundet
manglende sikkerhed på trådløse netværk, men det varer nok ikke længe
før APG går i gang hér også.
// Henrik Brandt