/ Forside / Interesser / Fritid / Film / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Film
#NavnPoint
IceCap 9240
tedd 6796
refi 6795
ans 6773
Klaudi 5447
dova 4574
Nordsted1 3973
o.v.n. 3080
ThomasCSR 2881
10  granner01 2400
Der Untergang & Information
Fra : Per Rønne


Dato : 17-05-05 08:24

Jeg sidder netop og læser Informations anmeldelse af Der Untergang, og
studser over følgende:

http://www.information.dk/InfWebsite/FremvisningPHP/Common/Information.p
hp?pShow=Arkiv%2FArkTAvVis.php&pTAvVis=170713

==
Hitler er bogstavelig talt Det Tredje Riges rygrad, og i takt med, at
han falder sammen og blot sidder og stirrer på et maleri af sit idol,
admiral Bismarck, går alting omkring ham i opløsning.
==

Det er dog forbløffende hvor mange fejl Informations anmelder Christian
Monggaard kan komme med i én sætning:

Bismarck plejede ikke at gå rundt i 1700-tals tøj.
Bismarck var ikke admiral men junker og jernkansler.
Og tidligere er det her i gruppen blevet afklaret, at det billede Hitler
kigger på var af Frederik II den Store.
--
Per Erik Rønne

 
 
Mikkel Møldrup-Lakje~ (17-05-2005)
Kommentar
Fra : Mikkel Møldrup-Lakje~


Dato : 17-05-05 08:35

""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1gwp8ju.1tmbr1zxiyjuqN%spam@husumtoften.invalid...
>
> Det er dog forbløffende hvor mange fejl Informations anmelder
> Christian
> Monggaard kan komme med i én sætning:

Her er to gode links til de historiske personer i filmen:

www.deruntergang.dk/

http://www.modkraft.dk/magasiner.php?op=vis&artid=285&mid=2&hilight=untergang

Mikkel



Per Rønne (17-05-2005)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 17-05-05 10:03

Mikkel Møldrup-Lakjer <mikkel@fabel.dk> wrote:

> ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1gwp8ju.1tmbr1zxiyjuqN%spam@husumtoften.invalid...
> >
> > Det er dog forbløffende hvor mange fejl Informations anmelder
> > Christian
> > Monggaard kan komme med i én sætning:
>
> Her er to gode links til de historiske personer i filmen:
>
> www.deruntergang.dk/
>
> http://www.modkraft.dk/magasiner.php?op=vis&artid=285&mid=2&hilight=untergang

Ja, jeg studser bare over:

Den 29. april 1945 udnævnte Hitler, umiddelbart før han begik selvmord,
flådeadmiral Karl Dönitz til leder af efterfølgeregeringen.
==

Hvad er forskellen på en »flådeadmiral« og en ganske almindelig
»admiral«?

Og så havde det været rart med en beskrivelse af livet for nogle af de
mindre betydningsfulde karakterer fra filmen, som i filmen er centrale:
Traudl Junge og drengen Peter Kranz. Efter at filmen slutter.

Følgende side siger dog at Peter er en fiktiv figur:

http://www.faz.net/s/Rub8A25A66CA9514B9892E0074EDE4E5AFA/Doc~EC689BEC75B
1940A2AFCC7F10C25AFB07~ATpl~Ecommon~Scontent.html
--
Per Erik Rønne

Per Rønne (17-05-2005)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 17-05-05 08:51

Per Rønne <spam@husumtoften.invalid> wrote:

> Jeg sidder netop og læser Informations anmeldelse af Der Untergang, og
> studser over følgende:
>
> http://www.information.dk/InfWebsite/FremvisningPHP/Common/Information.p
> hp?pShow=Arkiv%2FArkTAvVis.php&pTAvVis=170713

Endnu flere fejl:

==
Hirschbiegel tager os også med op i Berlins gader, hvor selvbestaltede
dødspatruljer henretter potentielle overløbere, mens drenge og piger fra
Hitlerjugend rystende af angst placeres i forladte maskingeværreder, og
menige tyskere forsøger at slippe væk fra den efterhånden sønderbombede
hovedstad.
==

Hitler Jugend var for drenge i alderen 14-18 år, og piger havde ingen
adgang; de hørte til i Bund Deutscher Mädel. Derudover stred det
radikalt mod nazistisk ideologi at sende piger og kvinder i krig; det
var hankønnets domæne. Der var derfor ingen piger placeret i de
pågældende maskingeværreder - kun {teenage-}drenge.

Det virker ikke som om Christian Monggaard kender tilstrækkeligt til
nazismen og tiden - han overfører helt automatisk nutidens tankegang 60
år tilbage.
--
Per Erik Rønne

Thomas Pryds Laurits~ (17-05-2005)
Kommentar
Fra : Thomas Pryds Laurits~


Dato : 17-05-05 23:33

Per Rønne wrote:
> ==
> Hitler er bogstavelig talt Det Tredje Riges rygrad, og i takt med, at
> han falder sammen og blot sidder og stirrer på et maleri af sit idol,
> admiral Bismarck, går alting omkring ham i opløsning.
> ==
>
> Det er dog forbløffende hvor mange fejl Informations anmelder Christian
> Monggaard kan komme med i én sætning:

Og meget kan man sige om Hitler, men han var vel trods alt ikke en
rygrad i bogstaveligste forstand... Jeg irriteres en smule, når jeg ser
folk bruge "bogstaveligt talt" for at fremhæve meningen i en sætning,
når de ikke ved eller tænker over, hvad det betyder. At bruge
"bogstaveligt talt" på den måde i en sætning, der i virkeligheden er i
overført betydning, svarer vel lidt til at sige, at bilen er blå, for at
fremhæve, at den er rød... Men nå, nu er vi vist udenfor dk.kultur.films
emne

Thomas

Peter Bjerre Rosa (17-05-2005)
Kommentar
Fra : Peter Bjerre Rosa


Dato : 17-05-05 23:46

Thomas Pryds Lauritsen skrev:

>> Hitler er bogstavelig talt Det Tredje Riges rygrad, og i takt med, at
>> han falder sammen og blot sidder og stirrer på et maleri af sit idol,
>> admiral Bismarck, går alting omkring ham i opløsning. [...]

> Og meget kan man sige om Hitler, men han var vel trods alt ikke en
> rygrad i bogstaveligste forstand... Jeg irriteres en smule, når jeg
> ser folk bruge "bogstaveligt talt" for at fremhæve meningen i en
> sætning, når de ikke ved eller tænker over, hvad det betyder.

Jeg er normalt enig i, at der er gået inflation i brugen af "bogstavelig(t)
talt". Men lige netop i dette tilfælde synes jeg, den går an. "At være
rygraden" i noget skal normalt forstås i overført betydning, men her er der
jo faktisk tale om, at Hitler er det kød og blod, der holder Det Tredje Rige
sammen. At bruge "rygrad" som stand-in for Hitler er en almindelig sproglig
finte - en såkaldt synekdoke (nærmere betegnet en pars pro toto).

> At bruge "bogstaveligt talt" på den måde i en sætning, der i
> virkeligheden er i overført betydning, svarer vel lidt til at sige, at
> bilen er blå, for at fremhæve, at den er rød... Men nå, nu er vi vist
> udenfor dk.kultur.films emne

Diskussionen er interessant, og vi har kort strejfet den i gruppen
dk.kultur.sprog, som jeg derfor X-FUT'ter til.

X-FUT: dk.kultur.sprog

--
Mvh. Peter
http://filmsvar.dk



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408941
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste