/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Slægtsforskning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slægtsforskning
#NavnPoint
senta 50517
svendgive.. 41640
vith 39181
modersvil.. 17589
Påsse 14847
LisBJensen 13749
jyttemor 12290
jkrjk2 11934
Bille1948 10898
10  Varla 8031
Et slegfredsbarn år 1700
Fra : Ib Molbech


Dato : 07-04-05 09:53

Jeg har lagt et billede med beskrivelse ud på Nettet. Her:
http://home1.stofanet.dk/molbech/Christense.doc

Jeg vil gerne have korrektioner til min egen tolkning af teksten.
Ang. slegfred oplyser Gyldendals leksikon:
gl. udtryk for kvinde som ugift samlever med en mand skønt betingelserne for
ægteskab er til stede.

Sådan en situation er unægtelig mere almindelig i dag end tidligere!

Mvh.
Ib Molbech



 
 
Bjarne Nørskov Saack (07-04-2005)
Kommentar
Fra : Bjarne Nørskov Saack


Dato : 07-04-05 10:10

In article <4254f4ee$0$13729$ba624c82@nntp03.dk.telia.net>,
REMOVEib@molbech.info says...

> Ang. slegfred oplyser Gyldendals leksikon:
> gl. udtryk for kvinde som ugift samlever med en mand skønt betingelserne for
> ægteskab er til stede.

Du kan finde lidt mere om Slegfred og Slegfredbørn her:
http://www.saack.dk/jyske_lov_bog1.shtml#kap21
http://www.saack.dk/jyske_lov_bog1.shtml#kap27


--
************************
* mvh *
* Bjarne Nørskov Saack *
* www.saack.dk *
************************

Henning Christensen (10-04-2005)
Kommentar
Fra : Henning Christensen


Dato : 10-04-05 14:59

Ib Molbech wrote:
> Jeg har lagt et billede med beskrivelse ud på Nettet. Her:
> http://home1.stofanet.dk/molbech/Christense.doc
>
> Jeg vil gerne have korrektioner til min egen tolkning af teksten.
> Ang. slegfred oplyser Gyldendals leksikon:
> gl. udtryk for kvinde som ugift samlever med en mand skønt
> betingelserne for ægteskab er til stede.
>
> Sådan en situation er unægtelig mere almindelig i dag end tidligere!
>
> Mvh.
> Ib Molbech

På et lille museum et sted i Jylland fandt jeg denne forklaring på Slegfred:

I samfundets forskellige lag har der gennem tiderne været mange måder at
indgå ægteskab på, og det behøvede i virkeligheden ikke gå særligt
højtideligt til.

Eksempelvis kunne man i middelalderen - præcis som i vore dage - helt legalt
leve sammen uden at "have papir" på hinanden. Når et par levede sammen som
mand og kone uden at være gift, kaldtes konen en "slegfred", det var ikke et
skældsord men blot en betegnelse for hendes samlivsforhold.

Der var dog en grænse for, hvor længe man kunne leve sammen på denne måde.
Ifølge Jyske Lov tolererede man en grænse på tre år, hvorefter parret skulle
gifte sig. I loven står der:

"Hvis nogen har en slegfred
i gårde hos sig i tre vintre
og åbenlyst går til sengs med hende,
og hun råder over lås og lukke
og åbenlyst drikker og spiser med ham,
da skal hun være hans ægte hustru
og ægte husfrue."

En mand kunne således ikke leve sammen med en kvinde, som om de var gift, i
mere end 3 år. Efter den tid var de gift ifølge loven og kvinden blev i
stedet omtalt som adelkone.

Venlig hilsen
Henning Christensen


John Drage Thomsen (18-04-2005)
Kommentar
Fra : John Drage Thomsen


Dato : 18-04-05 11:59

On Sun, 10 Apr 2005 15:58:43 +0200, "Henning Christensen"
<henning-christensen@orangenet.dk> wrote:

snip
>
>I samfundets forskellige lag har der gennem tiderne været mange måder at
>indgå ægteskab på, og det behøvede i virkeligheden ikke gå særligt
>højtideligt til.
>
>Eksempelvis kunne man i middelalderen - præcis som i vore dage - helt legalt
>leve sammen uden at "have papir" på hinanden. Når et par levede sammen som
>mand og kone uden at være gift, kaldtes konen en "slegfred", det var ikke et
>skældsord men blot en betegnelse for hendes samlivsforhold.
>

Glimragende forklaring, Henning

Vi glemmer ofte, at selve ægteskabets indstiftelse som kirkelig
handling er er foreteelese, der først introduceres i 1600-tallet i
Danmark-Norge, måske inspireret af pietismen?

For brylluppet er IKKE blandt de oprindelige 'sacramenter'; det er
faktisk kun DÅBen, men under pietismen bliver det 'rigtig almindeligt'
at søge en kirkelig velsignelse til sine handlinger.

Det er egentlig også barokt, at det først er efter vi ved
Reformationen har forladt den strange katolske lære, at den kirkelige
vielse vinder indpas, og iøvrigt kort før vi overhovedet begynder at
skrive kirkebøger, men der er måske en sammenhæng omkring
sidstnævnte???

Adelen havde allerede i tidlig middelalder tradition for at indgå
egentlige ægteskabskontrakter, og holdt fast ved denne tradition hen
over Reformationen, men de havde jo også så meget at holde styr på med
ejendomme og formuer og den slags.... )

Morsomt, med denne indsigt in mente, at overvære den nutidige kamp for
bøsser/lesbiske med at få anerkendt ret til kirkelige vielser... )

Venligst
John

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408938
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste