/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
rabarber...
Fra : Christina S


Dato : 15-03-05 15:00

Hej gruppe,

vi har stadig en del rabarber i fryseren, da vi troede, vi skulle bruge det
til vores bryllup. Nu skal det bruges og derfor kunne jeg godt tænke mig at
få jeres bedste opskrift med rababer. Her kommer som tak en opskrift på en
rababertærte, som er virkelig god:

Kompot af 400 gr. rabarber i 2 cm. stykker koges med 40 gr. sukker.
Dej: 150 gr. smør
2 æggeblommer
125 gr. sukker
250 gr. mel
1 tsk. bagepulver
Fyld: 2 æggehvider piskes stive
100 gr. makroner knuses og vendes i

2/3 af dejen udrulles og lægges i tærteform på 25 cm.
Æggehvidemassen fordeles på bunden. Kompot ovenpå.
Resten af dejen lægges som gitter.
Bages 25-30 min. ved 200 grader midt i ovnen.
Kan bages dagen før
Serveres eventuelt med creme fraiche eller flødeskum

Mvh, Christina



 
 
Rikke Mors (15-03-2005)
Kommentar
Fra : Rikke Mors


Dato : 15-03-05 19:48

Christina S wrote:
> Hej gruppe,
>
> vi har stadig en del rabarber i fryseren, da vi troede, vi skulle bruge det
> til vores bryllup. Nu skal det bruges og derfor kunne jeg godt tænke mig at
> få jeres bedste opskrift med rababer.

Prøv engang denne lækre råsyltede rabarbersaft. Opskriften er min. 200
år gammel og er gået i arv gennem mange generationer. Jeg selv har fået
den af en rar kollega. Saften smager himmelsk og kan bringe lidt sommer
og solskin frem på en rå efterårsdag.

Rå rabarbersaft:
3 kg rabarber skåret i små stykker
2 økocitroner skåret i skiver - hvis man som jeg er citrusallergiker kan
de erstattes af en stor dusk citronmelisse.
1 stang vanille i ca. 4 cm lange stykker
60 g vinsyre
4 liter kogende vand

Rabarber, citroner, vanille og vinsyre overhældes med det kogende vand,
dækkes til og står i 2 døgn. Herefter sies hele molevitten gennem et
viskestykke.

Til hver liter siet saft bruges 1 kg sukker. Saften røres indtil al
sukker er opløst - kan godt tage lang tid! Saften hældes på rengjorte,
atamonbehandlede flasker, tilbindes og opbevares køligt.

Det lyder umiddelbart af meget sukker, men den færdige saft er meget drøj.

Velbekomme.
RM


--------------------------------------------------------------------------------


Peo (17-03-2005)
Kommentar
Fra : Peo


Dato : 17-03-05 17:21

Jeg er glad for is, og har med held flere gange lavet en
Rabarber/kærnemælks-is som er meget sommer-agtig og smager hen af koldskål
pga. kærnemælken, men med rababerens frisk og syrlige "zing".
Jeg kan ikke huske opskriften i hovedet, men hukser at den er kort. Jeg
finder den frem og poster den snarest muligt.

peo



Christina S (17-03-2005)
Kommentar
Fra : Christina S


Dato : 17-03-05 19:55


"Peo" <michael*UNDERWEAR*@swush.com> wrote in message
news:4239ae80$0$58946$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Jeg er glad for is, og har med held flere gange lavet en
> Rabarber/kærnemælks-is som er meget sommer-agtig og smager hen af koldskål
> pga. kærnemælken, men med rababerens frisk og syrlige "zing".
> Jeg kan ikke huske opskriften i hovedet, men hukser at den er kort. Jeg
> finder den frem og poster den snarest muligt.

Ja tak, det lyder godt!
Christina



Michael Peo (28-03-2005)
Kommentar
Fra : Michael Peo


Dato : 28-03-05 12:43

"Christina S" <christina-g@nospam.dk.invalid> wrote in message
[...]
> > Jeg er glad for is, og har med held flere gange lavet en
> > Rabarber/kærnemælks-is som er meget sommer-agtig og smager hen af koldskål

> Ja tak, det lyder godt!
> Christina
[...]

Beklager ventetiden Christina. Skulle du stadig have rabarber tilbage,
så er her opskriften på rababer-kærnemælks-is (Kys maden - Dage i
Nikolaj Kirks køkken)

Til 6 personer.

400 g rabarber skåret i mindre stykker
1 stang vanille
250 g sukker
½ liter økologisk kærnemælk
fintrevet skal af 1 citron

Hæld rabarber og sukker i en gryde. Flæk vanillestangen, skrab marven
ud og kom det i gryden.
Varm det op og lad det simre i godt ½ time, eller til det hele er
meget mørt. Tag gryden af varmen og lad den køle helt ned.
Blend mælk og grød godt sammen. Hæld på ismaskinen og kør til is.
Isen kan også fryses i en alm. fryser, hvis man rører et par gange
eller tre i den under frysningen. En ismaskine er dog helt klart at
foretrække.

Opskriften er som nævnt nuppet fra en bog. Mine personlige erfaringer
med isen er, at den vitterligt bliver bedre med en økologisk kærnemælk
frem for en ikke-øko.
Vær grundig når du blender mælk og grød. Jeg har forsøgt mig med at
lade stykker af rababer forblive "hele" i isen, men de er efter min
mening ikke rare at spise/få i munden.
Jeg investerede for nogle år siden i en ismaskine - bare en billig een
- og det har jeg ikke fortrudt. Er man glad for at lave is, så gør en
ismaskine det hele til en leg. Man slipper for hele tiden at skulle
åbne fryseren og røre i isen, og således kan man fryse is i små
serveringsklare portioner... sjove forme, ramekiner, kopper, glas osv.

Michael Peo

Annette (29-03-2005)
Kommentar
Fra : Annette


Dato : 29-03-05 06:44

Jeg ligger inde med en fabelagtig opskrift på rabarber sorbet. Skal
finde den frem til dig. (noget med piskede æggehvider, vendt med
sukker, iblandet nylavet rabarbersaft...)


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408946
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste